C o og le
Det hår år en digital kopia av en bok som har bevarats i generationer på bibliotekens hyllor innan Google omsorgsfullt skannade in
den. Det år en del av ett projekt for att gora all vårldens bocker mojliga att upptåcka på nåtet.
Den har overlevt så långe att upphovsråtten har utgått och boken har blivit allmån egendom. En bok i allmån egendom år en bok
som aldrig har varit belagd med upphovsrått eller vårs skyddstid har lopt ut. Huruvida en bok har blivit allmån egendom eller inte
varierar från land till land. Sådana bocker år portar till det forflutna och representerar ett overflod av historia, kultur och kunskap
som många gånger år svårt att upptåcka.
Markeringar, noteringar och andra marginalanteckningar i den ursprungliga boken finns med i filen. Det år en påminnelse om bokens
långa fård från forlaget till ett bibliotek och slutligen till dig.
Rikt linjer for anvåndning
Google år stolt over att digitalisera bocker som har blivit allmån egendom i samarbete med bibliotek och gora dem tillgångliga for
alla. Dessa bocker tillhor månskligheten, och vi forvaltar bara kulturarvet. Men det hår arbetet kostar mycket pengar, så for att vi
ska kunna fortsåtta att tillhandahålla denna resurs, har vi vidtagit åtgårder for att forhindra kommersiella foretags missbruk. Vi har
bland annat infort tekniska inskrånkningar for automatiserade frågor.
Vi ber dig åven att:
• Endast anvånda filerna utan ekonomisk vinning i åtanke
Vi har tagit fram Google boksokning for att det ska anvåndas av enskilda personer, och vi vill att du anvånder dessa filer for
enskilt, ideellt bruk.
• Avstå från automatiska frågor
Skicka inte automatiska frågor av något slag till Googles system. Om du forskar i maskinoversåttning, textigenkånning eller andra
områden dår det år intressant att få tillgång till stora mångder text, ta då kontakt med oss. Vi ser gårna att material som år
allmån egendom an vånds for dessa syften och kan kanske hjålpa till om du har ytterligare behov.
• Bibehålla upphovsmårket
Googles "vattenståmpel" som finns i varje fil år nddvåndig for att informera allmånheten om det hår projekt et och att hjålpa
dem att hitta ytterligare material på Google boksdkning. Ta inte bort den.
• Håll dig på rått sida om lagen
Oavsett vad du gor ska du komma ihåg att du bår ansvaret for att se till att det du gor år lagligt. Forutsått inte att en bok har
blivit allmån egendom i andra lånder bara for att vi tror att den har blivit det for låsare i USA. Huruvida en bok skyddas av
upphovsrått skiljer sig åt från land till land, och vi kan inte ge dig några råd om det år tillåtet att anvånda en viss bok på ett
sårskilt sått. Forutsått inte att en bok går att anvånda på vilket sått som helst var som helst i vårlden bara for att den dyker
upp i Google boksokning. Skadest åndet f5r upphovsråttsbrott kan vara mycket hogt.
Om Google boksokning
Googles mål år att ordna vårldens information och g5ra den anvåndbar och tillgånglig overallt. Google boksokning hj ålper låsare att
upptåcka vårldens bocker och forfattare och forlåggare att nå nya målgrupper. Du kan soka igenom all text i den hår boken på webben
på foljande lånk Ihttp : / /books . google . com/
C o og le
Dette er en digital kopi af en bog, der har været bevaret i generationer på bibliotekshylder, før den omhyggeligt er scannet af Google
som del af et projekt, der går ud på at gøre verdens bøger tilgængelige Online.
Den har overlevet længe nok til, at ophavsretten er udløbet, og til at bogen er blevet offentlig ejendom. En offentligt ejet bog er en bog,
der aldrig har været underlagt copyright, eller hvor de juridiske copyright vilkår er udløbet. Om en bog er offentlig ejendom varierer fra
land til land. Bøger, der er offentlig ejendom, er vores indblik i fortiden og repræsenterer en rigdom af historie, kultur og viden, der
ofte er vanskelig at opdage.
Mærker, kommentarer og andre marginalnoter, der er vises i det oprindelige bind, vises i denne fil - en påmindelse om denne bogs lange
rejse fra udgiver til et bibliotek og endelig til dig.
Retningslinjer for anvendelse
Google er stolte over at indgå partnerskaber med biblioteker om at digitalisere offentligt ejede materialer og gøre dem bredt tilgængelige.
Offentligt ejede bøger tilhører alle og vi er blot deres vogtere. Selvom dette arbejde er kostbart, så har vi taget skridt i retning af at
forhindre misbrug fra kommerciel side, herunder placering af tekniske begrænsninger på automatiserede forespørgsler for fortsat at
kunne tilvejebringe denne kilde.
Vi beder dig også om følgende:
• Anvend kun disse filer til ikke-kommercielt brug
Vi designede Google Bogsøgning til enkeltpersoner, og vi beder dig om at bruge disse filer til personlige, ikke-kommercielle formål.
• Undlad at bruge automatiserede forespørgsler
Undlad at sende automatiserede søgninger af nogen som helst art til Googles system. Hvis du foretager undersøgelse af maski-
noversættelse, optisk tegngenkendelse eller andre områder, hvor adgangen til store mængder tekst er nyttig, bør du kontakte os.
Vi opmuntrer til anvendelse af offentligt ejede materialer til disse formål, og kan måske hjælpe.
• Bevar tilegnelse
Det Google- "vandmærke" du ser på hver fil er en vigtig måde at fortælle mennesker om dette projekt og hjælpe dem med at finde
yderligere materialer ved brug af Google Bogsøgning. Lad være med at fjerne det.
• Overhold reglerne
Uanset hvad du bruger, skal du huske, at du er ansvarlig for at sikre, at det du gør er lovligt. Antag ikke, at bare fordi vi tror,
at en bog er offentlig ejendom for brugere i USA, at værket også er offentlig ejendom for brugere i andre lande. Om en bog
stadig er underlagt copyright varierer fra land til land, og vi kan ikke tilbyde vejledning i, om en bestemt anvendelse af en bog er
tilladt. Antag ikke at en bogs tilstedeværelse i Google Bogsøgning betyder, at den kan bruges på enhver måde overalt i verden.
Erstatningspligten for krænkelse af copyright kan være ganske alvorlig.
Om Google Bogsøgning
Det er Googles mission at organisere alverdens oplysninger for at gøre dem almindeligt tilgængelige og nyttige. Google Bogsøgning
hjælper læsere med at opdage alverdens bøger, samtidig med at det hjælper forfattere og udgivere med at nå nye målgrupper. Du kan
søge gennem hele teksten i denne bog på internettet på fattp : / /books . google . com
TILSKUEREN
MAANEDSSKRIFT
FOR LITTERATUR
SAMFUNDSSPØRGSMAAL
OG ALMENFATTELIGE
VIDENSKABELIGE SKILDRINGER
UDGIVET AF
VALD. VEDEL
1904
KØBENHAVN
GYLDENDALSKE BOGHANDEL • NORDISK FORLAG
H. H. THIEI.ES bogtrykkeri
Digitized by U.OOOIC
Digitized by L^ooQle
HERBERT SPENCER
FØDT 21. APRIL 1820, DØD 8. DECEMBER 1903
fleste af de engelske Filosofifer, som har et Navn
Tænkningens Historie, har ikke tilhørt Universi-
teter eller lærde Anstalter, men er udgaaede af det
praktiske Liv, har selv skaffet sig deres Kundskaber
<>g Uddannelse og har hentet deres Problemer ud
:if Livet og Erfaringen. Det gælder hele Rækken
af de berømte Navne, England paa det filosofiske Omraade kan
opvise i det 17. og 18. Aarhundrede, og det gælder i det 19. Aar-
h undrede Mænd som Stuart Mili og Herbert Spencer. Derpaa be-
ror den ejendommelige Friskhed, hvormed engelsk Tænkning op-
træder, i Modsætning til den franske Lethed og den tyske Tung-
hed. der hver paa sin Maade kan hindre en umiddelbar Optagethed
af Erfaringen og dens Problemer. Til Gengæld bliver Englænderne
undertiden stikkende i en vel praktisk Afgørelse, der ikke altid er
til Gavn for Udredningen af principielle Synsmaader.
Den engelske Skole i Filosofien har lige fra Middelalderen af
haft en Tendens til at lægge Hovedvægten paa Erfaringen og paa
Virkeligheden. Denne Empirisme og Realisme genfindes hos
Spencer, selv om han har søgt at udvide Horisonten. Naar han
selv har erklæret at tilhøre den nationale engelske Skole, idet og-
saa han vil ikke blot bygge paa Erfaring, men udlede alle Men-
neskeaandens Evner, Former og Tendenser fra ophobede Erfaringers
Indvirken, saa er det dog en væsentlig Ændring, han har indført.
En af de Ting, der vil bevare hans Navn i Videnskabens Historie,
M/66S9B
Digitized by CjOOQle
4
Herbert Spencer
er den Udvidelse, han gav Empirismen , da han . i første Udgave
af sin Principles of Psychology (1855) hævdede, at det vel var
umuligt at forklare det enkelte Menneskes Evner og Egenskaber
af de ydre Forhold, under hvilke det lever, men at hele Racens,
og tilsidst hele Menneskeslægtens Evner og Egenskaber til sidst var
at forklare af de ydre Forhold, under hvilke deres Udvikling var
sket. Han udvidede altsaa Empirismen til at gælde Slægten, ikke
blot Individet. Hvert enkelt Individ medbringer i sin oprindelige
Konstitution indre Betingelser, paa hvilke det beror, hvorledes de
ydre Forhold kommer til at virke paa dets Udvikling. Men hvad
der saaledes er oprindeligt for det enkelte Individs Vedkommende,
det er erhvervet i Slægten, under dens Udviklingsgang i Veksel-
virkning med Omgivelser. Paa denne Maade mente Spencer at
den tyske Tænknings Synsmaade, ifølge hvilken al Udvikling hviler
paa indre Betingelser, kunde komme til sin Ret, medens dog den
engelske Grundtanke om alle Evners og Egenskabers Udspring af
Erfaringen beholdt det sidste Ord.
Det er interessant, at denne Teori er udtalt af Spencer før
Udviklingshypotesen gennem Darwins berømte Værker kom til at
beherske Tankegangen. Før Udviklingshypotesen havde faaet
Kurs i Videnskaben, havde Spencer Jier allerede udtalt en af dens
vigtigste Anvendelser. Hans eget Studium af Geologi og Biologi
havde iøvrigt allerede ført ham til Antagelsen af Arternes Op-
staaen gennem naturlig Udvikling. I en lille Afhandling fra Aaret
1852 har han sammenstillet de Grunde, der kunde tale for denne
Antagelse. Det nye, Darvvin bragte, var jo især Kampen for Til-
værelsen (eller som Spencer senere kaldte den: de mest egnedes
Overleven, the survival of the fittest) som Udviklingens vigtigste
Betingelse.
Det var og blev Udviklingsbegrebet, som Spencers Tænkning
kredsede om. I sit første betydelige Skrift Social Statics (1850)
opfatter han (under Paavirkning af Coleridge og Schelling) Udvik-
lingen som fremkaldt af en indre Trang. Men hans Studier førte
ham mere og mere til at lægge Vægt paa de ydre Betingelser, og
det blev hans Livs Hovedopgave at give en Analyse af Udviklings-
begrebet og dets Betydning paa de forskellige Erfaringsomraader.
Som de væsentlige Kendemærker, Begrebet Udvikling indeholder,
fremhæver han Overgang fra en mere ensartet til en mere for-
skelligartet Tilstand, — Overgang fra Spredthed til Koncentration, —
og Overgang fra Ubestemthed til Bestemthed. Han har i en
Digitized by L^ooQle
Herbert Spencer
5
Rakke af Afhandlinger, der senere samledes i tre Bind Essays ,
paavist disse forskellige Sider ved Udviklingen i specielle Forhold
og i særegne Eksempler. Disse Afhandlinger viser ham som en
fyndig og aandfuld Forfatter, og det er sikkert denne Del af hans
Produktion, der vil holde sig 'længst. Men han vilde ikke lade sig
nøje med disse mere spredte Fremstillinger af sine Tanker. Han
udkastede Planen til en hel Række Værker, der i systematisk
Form skulde vise Udviklingsbegrebets Betydning paa alle Erfarings-
omraader. I Løbet af 33 Aar (1860—1893) har han ført dette
Arbejde til Ende. Dets forskellige Dele er af højst ulige Værdi.
Det er ikke altid, at hans Tanker har vundet ved den gennemførte
systematiske Form; ofte er det rene Skemaer, han paa Forhaand
har udkastet og bagefter søger at udfylde. Og der er noget træt-
tende ved den Ensformighed, med hvilken de ovenanførte Kende-
mærker paa Udviklingsbegrebet atter og atter føres frem. Men der
er dog noget storartet i den Maade, paa hvilken en Hovedtanke
her er gennemført gennem Tilværelsens forskellige Regioner, og det
er en sjælden Kundskabsfylde, der under dette Arbejde har staaet
til Tænkerens Raadighed.
Herbert Spencers Liv blev helt anvendt til hans Tankearbejde
og hans Forfattervirksomhed. Han har stedse levet som Privat-
mand. Han er født i Derby, hvor hans Fader ledede en Privat-
skole. Skolevirksomhed og derefter Ingeniørvirksomhed beskæftigede
ham i hans første Ungdom, men snart blev det hans Hovedinter-
esse at forfølge almindelige teoretiske Synspunkter. Af hans indre
Liv spores ikke meget i hans Værker. Maaske vil det blive nær-
mere kendt i den Selvbiografi, han siges at have forfattet. Men
han har sikkert i Sammenligning med Mænd som Stuart Mili, og
endnu mere som Carlyle, været en objektiv, teoretisk Natur, for
hvem Indsamlen og Bearbejden af Fakta og Interessen for at op-
dage de Hovedlinier, i hvilke disse Fakta bevæger sig, har været
altovervejende. Dog udtaler undertiden hans menneskelige Følelse
sig med stor Varme, og ikke sjældent faar hans Indignation over
vOfficialismens 4 Overgreb Luft i kraftige Sætninger. Spencer er en
udpræget Individualist. De enkelte Individer staar for ham som det
egentligt reale, og kim af deres Vekselvirkning med de virkelige
Livsforhold, ikke af Autoriteters og Regeringers Foranstaltninger,
venter han sig Fremskridt for Slægten. Skarpest har han udtalt
denne sin Anskuelse i et lille Skrift The man versus the state
i 1881). Men skønt han fordrer Opmærksomhed og Spillerum for
Digitized by
Google
6
Herbert Spencer
de individuelle Kræfter, er dog, som allerede omtalt, Slægten og
dens Livsvilkaar hans Hovedsynspunkt. Og det ikke blot, naar
han vender sig mod Fortiden for at gruble over, hvorledes det
nærværende Udviklingstrin er naaet, men ogsaa, naar han vender
sig mod Fremtiden. Det etiske Maal er for ham den fuldstændige
Udvikling af det menneskelige i Retning af større Rigdom, større
Enhed og større Klarhed. Den højeste Ærgerrighed, siger han,
som det gode Menneske kan nære, er den at deltage i Arbejdet
paa at realisere det menneskelige, at frembringe det sande Men-
neske („the making of man“). Ud imod dette fjerne Maal, der
kun vil kunne naas gennem mange Kampe, ser den enkelte, naar
han betænker sit Livs og sin Evnes Grænse. Men endnu videre
ud gaar Spencers Tanke. Saa ivrigt han fastholder Udviklingens
Lov overalt, saa er han dog overbevist om, at den kun gælder
Erfaringens endelige Verden. Vor betingede og begrænsede Er-
kendelse aabner os ikke Adgang til Tilværelsens Inderste, der er
og forbliver et Mysterium. Vi har — mener Spencer — ingen
Ret til at antage, at de Love — først og fremmest Udviklings-
loven — vi kan paavise i Erfaringen, gælder for den uendelige
Kraft, der ligger til Grund for alle Fænomener. Om denne uen-
delige Kraft taler Spencer ofte med en Mystikers Begejstring. Det
er i Anerkendelsen af den, at han finder en Mulighed for en For-
soning af Religion og Videnskab. Tbi ligesom Videnskaben maa
indrømme, at Tilværelsen tilsidst staar som et Mysterium, Tanken
aldrig kan udtømme, saaledes indrømmer Religionen, jo mere den
antager højere Former, at der er et Mysterium, som ingen Fore-
stilling kan udtrykke.
Spencers Kritikere finder med Rette, at denne Forsoning mel-
lem Religion og Videnskab er illusorisk og inkonsekvent. Hvorfra
véd Spencer, at Udviklingsbegrebet ikke har Gyldighed ud over
vor Erfaring? Hans Lære er her en uheldig Eftervirkning af
Kants Lære om „Ding an sich“. Ogsaa Kant fastslog uden Be-
rettigelse en fuldstændig Modsætning mellem det bekendte og det
ubekendte. — Og hvad Religionen angaar, vil i hvert Tilfælde de
dogmatisk udformede Religioner næppe finde sig tilfredse med, at
det absolute Mysterium anvises dem som deres egentlige Tumleplads.
De vigtigste Indvendinger, som er gjort og kan gøres mod
Spencer, er af erkendelses-teoretisk Art. I sin Iver for at samle,
systematisere og deducere bliver han ofte ukritisk. Hans Hoved-
interesse er at stille Udviklingsbegrebet i saa klar Belysning som
Digitized by L^ooQle
Herbert Spencer
7
muligt, og i Forhold hertil træder en hel Række Problemer i
Skygge hos ham. Dette gælder især Problemet om Erkendelsens
(iyldighed og sidste Forudsætninger og om Forholdet mellem det
psykiske og det fysiske. Og da nu netop disse Problemer i de
senere Aar er optagne paa ny til indtrængende Behandling, er det
intet Under, at Spencer ofte bliver Genstand for streng, ikke sjæl-
dent uretfærdig Kritik. I selve England har man i den sidste
Sne6 Aar udfoldet stor Iver for at berigtige de Ensidigheder,
den ældre engelske Skole led af. Man har gaaet i Skole hos den
tyske Tænkning, og i sin Iver for at ophæve den øagtige Be-
grænsning (insular character), hvorunder man mener at have lidt,
er man ofte bleven uretfærdig mod sine egne udmærkede Lands-
mænd.
Hovedtrækkene i Spencers Analyse af Udviklingsbegrebet vil
dog sikkert vise sig at være af blivende Betydning. Naar Filo-
sofferne saa længe har spekuleret over Aarsagsbegrebet, drøftet
dets Indhold, dets Oprindelse og dets Betydning, saa vil det ogsaa
vise sig nødvendigt, at en lignende Interesse bliver det beslægtede
Begreb Udvikling til Del. Spencer har netop ogsaa paavist den
nøje Forbindelse mellem de to Begreber, saa snart Aarsagsforholdet
faar mere end formelt logisk Betydning. Hans Undersøgelse af
Udviklingsbegrebet vil blive staaende som et vigtigt Bidrag til
Kategorilæren, Læren om den menneskelige Erkendelses Grund-
begreber.
For mit Vedkommende blev i sin Tid Bekendtskabet med
Spencers Filosofi af stor Betydning ved at føre mig ind i den
engelske Tænknings Metode og Retning. Jeg har aldrig været
Spencerianer; tværtimod paapegede jeg straks afgørende Punkter,
hvor jeg ikke kunde følge den engelske Udviklingsfilosof, og disse
Punkter er siden bleven forøgede. Men der har i hans Grund-
anskuelse været meget, som jeg kunde sympatisere med, og som
jeg senere har søgt at begrunde paa min egen Maade. 1 per-
sonlig Berøring med ham er jeg kun kommen, for saa vidt vi har
vekslet nogle faa Breve. Jeg gjorde ham saaledes i sin Tid (i
Aaret 1876) opmærksom paa en Uoverensstemmelse mellem hans
forskellige Ytringer om Forholdet mellem det psykiske og det
fysiske. Han optog min Kritik med stor Velvilje og forklarede
Uoverensstemmelsen ved, at han paa dette Punkt havde skiftet
Anskuelse, og at han ikke havde faaet rettet alle herhen horende
Steder i de nye Udgaver af sine Værker. —
Digitized by UjOOQle
8
Herbert Spencer
Der opstaar en vemodig Følelse, naar de Mænd, hvem man
i sin Udvikling skylder noget meget væsentligt, gaar bort. Jeg
havde i sin Tid denne Følelse ved Brøchners Død, saa meget
mere, som jeg var kommen i et inderligt personligt Forhold til
ham. Da Rasmus Nielsen døde, mindedes jeg med Tak og Pietet,
hvad jeg skyldte hans vækkende Indflydelse, især i min første
Ungdom. Af ældre udenlandske Samtidige maa jeg i denne Sam-
menhæng foruden Spencer nævne Hermann Lotze. Det var med
disse to Skikkelser, jeg sluttede min Fremstilling af den nyere
Filosofis Historie. Det, der har dannet Grundlaget for min og
mine jævnaldrendes Udvikling, tilhører da nu Historien. Det
kommer saa an paa, hvorledes vi har bygget videre paa det, vi
har lært af vore Forgængere.
Harald Høffding
Digitized by L^ooQle
TROEN PAA NATUREN
kan synes utroligt, men det er ikke desto mindre
sandt: midt i det nittende Aarhundredes højeste Kul-
tur, i den moderne Videnskabs fulde Dagslys dukkede
«ler frem en ny Form af gammel religiøs Overtro,
$e mægtig betagende og lige forblindende som Troen
paa nogen af de gamle mytiske Guder og Gudinder.
Den udgik fra nogle af det nittende Aarhundredes mest oplyste
Mænd. Den udbredte sig og vandt Tilhængere i de mest frem-
skredne Kulturlande. Den blomstrede i Lysskæret fra den frie Forsk-
ning. Ikke en Skyggeplante fra en barbarisk Tid, men en saftig
og solglad Urt, som syntes at opsuge Lyset fra selve den nyere
Videnskab.
Den opkaldtes eller Naturvidenskaben og udgaves for dens
kunstbegavede Datter: , Naturalismen “, le naturalisme . Dette Navn
betegnede for Zola den naturvidenskabelige Digtning.
I Løbet af et Slægtled havde Naturalismen oversvømmet alle
Kulturlande, især fra Begyndelsen af 1880-Aarene. Den blev for-
kyndt og troet som en soleklar Sandhed. Der rejstes Altre for den
gamle og altid unge Gudinde i modige eller trodsige unge Hjerter.
Digtere og Kritikere kappedes om at udbrede Troen paa Naturen
som den store og almægtige, den alt bestemmende.
.Naturen41, siger Taine (Nouveaux essais de critique et d'histoire )
— idet han omskriver Marcus Aurelius — .er et enestaaende Væ-
sen, m« étre unique Den alene har Ret til at eksistere. Jeg
lever alene for at aabenbare dens Magt At gøre Modstand
eller beklage sig (over Naturens Vilje) er barnagtig Daarskab.“
Digitized by L^ooQle
10
Troen paa Naturen
Hvad Naturen gør, er godt. „Sørgmodighed og Afsky er Fejl-
syn af vor Aand, som taber sig i Detailler og glemmer at overskue
Helheden. Alt er skønt, alt er godt. Denne skabende Natur, —
hvem skulde kunne tilføje den noget ondt, naar intet er til uden
for den selv? Hvem skulde kunne hindre dens Kraftudfoldelse,
naar der ikke gives nogen anden Kraftudfoldelse end dens?*
Naturen, siger Taine, er et enkelt levende Væsen. Den er den
altomfattende Guddom, le dieu universel . Vort Liv og vor Aand
er blot „et Brudstykke af den store, altomfattende Gud*. Marcus
Aurelius har sagt det, — „den ædleste Sjæl, som nogen Sinde har
levet*.
„Der er — siger Taine — alene ét fuldkomment Væsen, nem-
lig Naturen. Alene én Tanke er fuldkommen sand, Tanken om
Naturen. Paa én Maade alene kan vi leve et fuldkomment Liv.
— naar Naturens Vilje er bleven vor Vilje.*
Marcus Aurelius har sagt det: „Verden (eller Naturen) vil netop
det, som sker. Jeg siger da til Verden: jeg vil det ligesom du.“
Tingene er, som de er, deres Natur førte det med sig, at det
maatle gaa, som det gik. At ville det modsatte er som at ville,
at „Figentræet ikke skal faa Lov til at give sin Mælk.*
Marcus Aurelius har sagt: „Alt det, som sker, er lige saa na-
turligt som Rosen er om Vaaren, eller Sommerens Frugter. Saa-
ledes ogsaa Sygdom og Død... Tag imod Døden som noget, der
er Naturens Vilje. Den er endog et Gode, siden Universet finder
den belejlig.*
„Alt hvad der passer for dig, o Verden, passer for mig. Intet
kommer for sent eller for tidlig for mig, naar det kommer i rette
Tid for dig. Alt er moden Frugt for mig, som dine Aarstider, o
Natur, bringer med sig. Alting kommer fra dig, alting er i dig og
vender tilbage til dig.*
Marcus Aurelius har sagt det, og Taine gav ham Ret. „Det
er i denne Verdensanskuelse, vor positive Videnskab udmunder,* ud-
bryder Taine begejstret: „Vi har vistnok lært meget i de sidste 1600
Aar. Men i Retning af Moral (eller Livskunst) har vi ikke opdaget
noget, som kan maale sig med denne Læres Højhed og Sandhed.*
Ogsaa Renan mente, at Mark-Aurels Visdom var den fuld-
komne Visdom. „Han naaede til Slut den fuldkomne Godhed*.
Han var ikke blot den største Romer, men vor ariske Races yp-
perste Mand. „Han er et Indbegreb af alt, hvad der var af godt
i den gamle Verden*. Renans og Taines historiske Tankeveje
Digitized by L^ooQle
Troen paa Naturen
11
mødtes og skar hinanden i ét Punkt. Stoikeren paa Kejsertronen
rar for dem begge Historiens Mønstermand. Af alle Mennesker
den, som kom Idealet nærmest
Stoicismen var Oldtidens Form for den panteistiske Natura-
lisme, Troen paa Naturen som et enkelt altvirkende Væsen, over
hvilket det ikke nytter Mennesket at kny eller klage. Seneca ad-
varer mod at .skænde paa Naturen*. Al Magt er Naturens. Vil
vi have Magtfølelse, maa vi tabe os i Universet og føle dets Magt
som vor Magt Vi maa sætte os paa Helhedens Plads og ville,
hvad den vil. Alene derved kan vi føle os fri. Vi maa .leve efter
Naturen*. Naturnødvendigheden omslutter os og driver os, hvor-
hen den vil. Men den stoiske Vismand er fri, fordi han ønsker,
hvad Naturen ønsker. Han trækker selv i det Baand, hvori de
andre trækkes mod sin Vilje. Trahere, non trahi — „trække heller
end at trækkes*, i disse faa Ord udtrykte Stoikerne sin store Op-
dagelse. Friheden kunde forenes med Nødvendigheden. Den, som
slæbes med efter et Tov, føler ingen Tvang, hvis han selv haler
af al sin Magt og er enig med den, som trækker. Han føler in-
gen Stramning, fordi han er aktiv i samme Retning, som den,
hvori hele Tovet bevæger sig. Naturens Slaver maa tvinges med
Magt til at være med, og Natumødvendigheden bliver til en gnis-
sende Lænke. Men for den gamle og den ny Tids stoiske Natur-
dyrkere blev Naturens Almagt en Kilde til Magtfølelse. De benyt-
tede sig af Tankens Udvidelsesevne til at sætte sig paa Natu-
rens Plads. De hengav sig til Verdensaltet; gav Naturen alt sit.
og fik Del i alt dens til Gengæld.
Seneca spørger: „Hvad er den gode Mands Livskunst? Præbere
te fato, at hengive sig til Skæbnen ... Vi er født i et Kongerige
(ban mener Naturens Kongerige). At adlyde Gud, det er vor Fri-
hed.* Og en anden Stoiker, Epiktet, siger til sin Gud: „Jeg er
enig med dig, jeg er din!*
Det er dette, som forklarer Menneskenes Iver for at gøre sin
Guddom almægtig, selv om Menneskene derved synes at blive til
viljeløse Dukker og paa Forhaand optrukne Automater. Gennem
Forestillingens og Fantasiens Udvidelseskraft kan vi i nogen Grad
•ætte os paa den almægtiges Plads. Vi giver ham alt vort. Men
derved bliver han til Gengæld vor. Det er dette, som forklarer
alle Ofringer, ogsaa den fuldstændige Selvofring. Det er dette, som
forklarer Fantasiens Opbygning af en kolossal Verdensmagt, en alt-
Digitized by L^ooQle
12
Troen paa Naturen
virkende Potentat. Hvem vil ikke give det lille, som han ejer,
naar han kan faa Del i noget svimlende stort?
Det er dette, som efter mit Skøn forklarer, at Menneskene saa
ofte har fundet sig i Despoti ; eller endog, at de med stor Iver har
medvirket ved Opbygningen af et Despoti. Samlingen af al den
spredte Magt i én Person føltes i alt Fald i mange Stunder ikke
som Tab af Friheden, men som Andel i en fyrstelig Frihed. Saa
længe man selv frivillig var med at hæve en enkelt Mand til den
højeste Magt, føltes det som en Stigning for alle. Der var en Magt-
sum, som voksede i Retning af det sublime, ved Sammenskud af
en uhyre Mængde smaa Brøker. Og man fik Del i den ny Magt-
sum, hver Gang man var med at bygge den op, hver Gang man
hengav sig helt.
Det er derfor forstaaeligt, at store Aander kan have været saa
ivrige for at gøre hele Naturen til en almægtig, sublim Enehersker.
Den menneskelige Frihed syntes at gaa til Bunds i den absolute
Naturnødvendighed. Men Følelsen af Frihed er en Følelse af Magt.
Og man behøvede blot at sætte sig paa Naturens Plads for at faa
Del i en kolossal Magtfølelse.
De politiske Despotier, med en menneskelig Monark i Spidsen,
var ikke nok for Menneskenes Hunger efter Magt. Hele Verdens-
altet blev til et uhyre Monarki. Og enhver, hvis Tanke havde nok
Elasticitet, kunde sætte sig paa Monarkens Plads. Stoikerne følte
i alt Fald undertiden en vældig Stolthed ved at være Borgere af
„Kekrops's Stad" eller „Jupiters Rige". „Vi er født i et Konge-
rige". Romerrigets Tryk mærkedes ikke længer, naar man følte
sig som frivillig Borger af et endnu langt større Rige. Det videre
Despoti blev en Befrielse fra det snævrere, som saa ofte i Histo-
rien. Derfor er det paa sin Maade et sublimt Øjeblik i Verdens-
historien, det Øjeblik, da Marcus Aurelius, hele Romerrigets abso-
lute Enehersker, ofrede sig selv og al sin Egen vilje til en større
Verdenshersker. Hele den romerske Verdens Vilje var som samlet
i Kejserens Vilje. Og han ofrede den samlede Menneskevilje til en
uendelig meget større Verdensvilje. „Alt, hvad der passer for dig,
o Verden, passer for mig."
Denne Bortskænken af al Menneskemagt gennem Kejseren over
alle Romere er paa en Maade Oldtidens afsluttende Offerhandling.
Den er Udgangen paa Oldtidens Drøm om et Verdensmonarki. Fra
det højeste Trin paa Menneskestigen har de romerske Kejsere ka-
stet sig i Verdensviljens Favn. Det var som at synke mod en Af-
Digitized by L^ooQle
Troen paa Naturen
13
grund for at hæves svimlende højt: til Delagtighed i en overmenne-
skelig Magt
Hvis blot ikke denne ny Magt var illusorisk. At opgive men-
neskelig Magt for at faa Del i en overmenneskelig kan være som
at slippe det opnaaelige for at gribe efter et Luftsyn. Fantasiens
og Forestillingens Udvidelseskraft har spillet Menneskene mangt et
Puds. Sikkert er det, at Marcus Aurelius ikke blev nogen lykkelig
Mand ved sin Livskunst Forsøget paa at sætte sig paa Verdens-
altets Plads var et Forsøg »over Evne*, et tragisk Forsøg. Det
syntes at være en aristokratisk Tankesport, dette at sætte sig paa
hele Naturens Plads og ville dens Vilje. Det var en aandelig Idræt
for Konger, at lege Zevs eller Jupiter. Men det var i Længden en
trist Leg at skulle anstrenge sig for at ville ikke blot det gode,
men ogsaa det gemene. Med fuld Bevidsthed at ville alt det gru-
somme, som forøves i Lidenskabens halvbevidste Rus, eller endog
alt det frygtelige, som forøves af de ubevidste Naturkræfter, —
dette skulde være at leve med i det guddommelige Liv. En Tor-
tur maatte det være at sætte sig paa Verdensviljens Plads: være
med paa at gøre ondt og godt i Flæng; dræbe og give Liv; uddele
Sygdom og Sundhed; alle Former af Fryd og Pinsel paa én Gang!
Saasnart den højest tænkelige Form af en Verdensmonark var
formet færdig i Menneskenes Fantasi, viste det sig, at det maatte
være forfærdeligt at være en saadan Guddom. Bare det at sætle
sig af og til i Fantasien paa hans Plads blev noget af den værste
Selvpinsel, som Mennesketanken har opfundet. Det forgiftede Livs-
glæden; det svækkede Modet til at leve og handle.
Renan fortæller om Marcus Aurelius, at »han bar med sig
overalt sit blege Aasyn, sit blide og resignerede Udtryk, sin Hjerte-
sygdom. Han gik med smaa Skridt, og han talte ikke uden med
dæmpet Stemme.* Vistnok gennemførte ingen af de gamle Stoi-
kere Tanken om Naturens Almagt med fuld logisk Konsekvens.
Man troede, at det indre Liv var en Frihedens Fæstning. Natur-
nødvendigheden raadede blot over Legemet og de ydre Goder og
Onder, som ikke burde regnes for Goder og Onder. Den sande Vis-
mand foragtede disse ydre Glæder og Smerter og trak sig mest
muligt ind i sin Skal. Som Kejser var Marcus Aurelius vistnok
nødt til at handle og kæmpe. Men i sine Fristunder søgte han
Lykken ved at gaa i Kloster i sine egne Tanker og Stemninger.
For den, som var det romerske Samfunds Spidse, Lederen af hun-
drede Millioners fælles Arbejde og fælles Kampe, blev den største
Digitized by LjOOQle
14
Troen paa Naturen
Glæde i Livet dette: at faa være alene og føre en skriftlig Sam-
tale med sig selv (denne Samtale blev senere udgivet under Navn
af Mark-Aurels „Betragtninger"). Aldrig er vel Opløsningen af et
stort Samfund bleven mere anskuelig. Det sygnede i Toppen.
„Hans Visdom var fuldkommen," siger Renan. Og han fort-
sætter, uden Ironi: „Det vil sige, at hans Livslede var uden Græn-
ser. Han naaede til Slut til den fuldkomne Godhed . . . Den fuld-
komne Godhed er den, som grunder sig paa den fuldkomne Livslede."
Baade for Taine og Renan, i alt Fald i en vis Periode af de-
res Liv, stod den stoiske Livskunst som Kvintessensen af den gamle
græske og romerske Kulturblomstring. Og de havde for saa vidt
Ret, som Stoikerne repræsenterede det højeste, som den hedenske
Oldtid naaede i Retning af Humanitet. Men de to berømte Histo-
rikere indsaa’ ikke, at Naturdyrkelsen med al sin Storladenhed var
det svage og det svækkende ved Stoicismen. „Alt hvad der sker,
er Naturens Værk. Og hvad Naturen gør, er godt. Vi maa ville,
hvad den vil." — Denne servile Ydmyghed over for Naturen som
en Verdenspotentat skulde altsaa være Kvintessensen af de gamle
Fristaters Kulturliv!
Det er rørende at se, hvorledes en Marcus Aurelius kæmper
med sig selv for at forlige sin fine Naturs Afsky for alt det usle
og lave i Verden med denne Tro paa, at alt er skønt og godt, naar
det ses i en større Sammenhæng. Taine har kanske gjort den
store Kejser nogen Uret. Det lykkedes ham nemlig aldrig at igno-
rere det hæslige eller det onde. Han blev aldrig synderlig glad
ved at tilhøre dette store Fædreland, Naturen, og ved at sætte sig
paa dens Standpunkt. Marcus Aurelius var dog altfor meget af en
gammel Romer til at blive en konsekvent Naturtilbeder. Hans
dybe Sørgmodighed og hans Livslede er hans Naturs uvilkaarlige
Protest mod det naturguddommelige Standpunkt, hvorefter alt det,
som sker i Naturen, er skønt og godt. I Stedet for at gaa op i Ver-
denslivet og nyde dets Rigdom, trækker han sig heller tilbage i sig
selv og glæder sig ved at rense sit Sind for alt urent. Selv om
godt og ondt fra et højere Synspunkt var lige naturlige, var de
i alt Fald ikke lige naturlige for ham.
At han helst gik i Kloster i sit indre Menneske, var vistnok
ikke sundt. Men det var dog mangfoldige Gange sundere og skøn-
nere end at tabe sig og gaa op i Naturen, som en beundrende
Slave i sin Herre.
Resultatet af vor Undersøgelse er altsaa den, at det aldeles
Digitized by L^ooQle
Troen paa Naturen
15
ikke lykkedes for de gamle Stoikere at gennemføre den pantei-
stiske Naturdyrkelse eller Troen paa Naturen som et allvirkende
Vesen. Deres egen Menneskenatur gjorde Oprør mod Troen paa
et Væsen, som gør godt og ondt i Flæng.
Man kan imidlertid ikke affeje denne Tro med at kalde den en
taabelig Overtro, som ikke vedkommer vor Tid. Denne Tro eller
Overtro har nemlig spillet en enorm Rolle netop i den nyere Tid,
lige fra Renaissancens Dage. Giordano Bruno, Montaigne og Spinoza,
tre af Renaissancens store Tænkere, fornyede den gamle Tro paa
Naturen som et altomfattende Væsen. Heller ikke for dem lyk-
kedes det at være konsekvente. Men disse Navne synes i alt Fald
at vise, at de moderne Naturalister har store Aner, at de er af en
gammel og fornem Slægt. Da Taine og delvis ogsaa Renan optog
den gamle Forestilling om Naturen som et enkelt, altvirkende Væ-
sen, var det ikke blot af Beundring for Marcus Aurelius, den bed-
ste af alle Romere og „den ædleste Sjæl, som har levet*. Det var
ogsaa i Tilslutning til Renaissancens store Filosoffer, navnlig Spi-
noza. Man kan næsten sige, at Troen paa Naturen var Renais-
sancens Modefilosofi. Vi finder stærke Spor af den i Renaissancens
Kunst og Litteratur, hos Marlowe og Shakespeare, blandt andre.
Men dertil kom endnu, at Troen paa Naturen som et alt om-
fattende og alt foraarsagende Væsen syntes at stemme med den
nyere Naturvidenskabs Forestilling om „Naturens Enhed* og Kræf-
ternes Ækvivalens. Naturen syntes at maatte opfattes som et Sy-
stem af sammenhængende Kræfter. Og alt det, som nu sker, syntes
at maatte være absolut forudbestemt eller „determineret* af forud-
gaaende Aarsager. Determinismen syntes at stemme med den stoi-
ske Nødvendighedslære. Hele Verden syntes at være en stor sam-
menhængende Mekanisme, optrukken én Gang for alle.
Saa vel anbefalet var Troen paa Naturen. Den havde talt
nogle af de største Tiders store Tænkere blandt sine troende. Den
havde hos nogle af dem boet sammen med den mest pletfri men-
neskelige Dyd og den mest rørende Sjælsadel. Og den syntes at
stemme med det mekaniske Verdensbillede, som blev grundlagt af
Renaissancen, og som naaede til en Slags storslagen Afslutning i
det nittende Aarhundrede.
Havde Troen paa Naturen ikke været saa vel anbefalet, vilde
det have været uforklarligt, at saa lærde og overordentlig bega-
vede Mend som Taine og Renan kunde fanges af en saadan Tro.
Og det vilde være uforstaaeligt, at „Naturalismen* kunde spille en
Digitized by LjOOQle
16
Troen paa Naturen
saa dominerende Rolle i de store Kulturnationers Liv i den sidste
Del af det store nittende Aarhundrede.
Naturalismen var nemlig hos alle dybere Aander intet mindre
end en Religion eller Erstatning for Religion. Det var dette, som
gav Retningen en betagende Magt. Lad os da se, om det lykkedes
for det nittende Aarhundredes Naturdyrkere at gennemføre Troen
paa Naturen som et altvirkende Væsen, mere konsekvent end det
havde lykkedes for deres store Forgængere.
Naar Taine af og til satte op Tankeraketter som denne, at
„Dyd og Last er lige naturlige Produkter som Vitriol og Sukker",
saa høres allerede dette meget lovende. Det er ikke blot aand-
fuldt, men — hvad er bedre der — det er aldeles logisk fra en
naturtroendes Standpunkt. „I Naturens Rige," siger Taine et an-
det Sted, „er der intet Smuds." Altsaa ingen Rangsforskel mellem
godt og ondt eller rent og urent. Det synes virkelig, som om Taine
var naaet længere end de gamle Stoikere i den Kunst at sætte sig
paa det naturguddommelige Standpunkt og se paa alt som lige na-
turligt, siden det skyldtes en og samme Magt.
Taines talentfulde Elev, Paul Bourget, som for øvrigt mere
og mere tog Afstand fra Naturalismen, udtalte i Essais de Psycho -
logie contemporaine , at det paa en Maade var misvisende, naar
man sagde om Baudelaire, at hans Digtning var „usund". For
Lægerne (paastod Bourget) er det „usunde" i Grunden lige natur-
ligt og normalt som det „sunde". Alt hvad der sker, er normalt.
Det samme gælder Sjælelivets „Sygdom" og „Usundhed". Alle
vore sjælelige Dyder og Laster er fatale (eller naturbestemte) og
derfor normale, underkastet Idé-Associationens Love.
A la bonne heure . Dette er i alt Fald konsekvent. Endelig
engang synes det, som om vi skal faa se den gamle og ærværdige
Naturdyrkelse logisk gennemført. Det nittende Aarhundredes Na-
turalister synes at gøre Alvor af at sætte sig paa det naturgud-
dommelige Synspunkt og se Tingene ovenifra. Vi ser, at de smaa
menneskelige Sondringer og Modsætninger udjævnes som et Land-
skab, naar det ses fra en Ballon i en stor nok Højde. Dualismen
mellem højt og lavt, godt og ondt, sundt og sygt forsvinder.
Gustave Flaubert vilde fjerne den moralske Dualisme baade
fra Digtningens og Litteraturkritikkens Verden, ligesom den — efter
hans Mening — var udryddet af Naturhistorien. „Vi maa dyrke
Litteraturkritikken, som man dyrker Naturhistorien, med Fravær eller
Fjernelse af moralsk Forestilling, avec absence d’idée morale . Æste-
Digitized by L^ooQle
Troen paa Naturen
17
tikken venter paa sin Geoffroy Saint-Hilaire, — denne store Mand,
som har bevist Uhyrernes lovlige Ret til at eksistere, la Ugitimité
des monstres . Naar man i nogen Tid har studeret Menneskeaanden
med samme Upartiskhed1) som den, hvormed man i Naturvi-
denskaberne studerer Materien, da vil man have gjort et overor-
dentlig Skridt fremad. Det er det eneste Middel, hvorved Men-
neskeheden kan hæve sig en Smule op over sig selv. Menneske-
heden vil være som Gud, den vil bedømme sig selv ovenfra."
Vi ser Fremgangen fra de gamle Stoikere. Marcus Aurelius
kunde ikke med sin bedste Vilje og med al sin Naturfromhed blive
kvit Følelsen af en dyb Forskel mellem godt og ondt. Han ved-
blev lige til det sidste at rense sit Sind fra alle lave Følelser, —
som om der var nogen Forskel paa højt og lavt, naar man ser
paa Menneskelivet ovenfra.
Marcus Aurelius skriver en Dag, da han følte sig saa syg, at
han ikke længere kunde holde en af sine kære Bøger i sin Haand:
.Det er dig ikke længer forundt at læse; men det er dig stedse
forundt at støde al Voldsomhed ud af dit Hjerte ; det er dig stedse
tilladt at foragte Glæde og Smerte; det er dig altid tilladt ikke at
blive vred paa de dumme og de utaknemlige; hvad mere er, det
er dig tilladt at fortsætte at gøre vel imod dem.*4 Saaledes skrev
den gamle syge Kejser i sin ensomme Brevveksling med sig selv.
Han kunde ikke, skønt han var Romerrigets Kejser, hæve sig
saa højt som til at anse ædelt og uædelt som lige naturlige og
normale Ting. Han vedblev haardnakket og ulogisk at foretrække
det, som var lyerterent og nobelt. Han kunde ikke være saa upar-
tisk, som Flaubert vil, at vi skal være i Betragtningen af de men-
neskelige Ting. Men han vidste jo heller ikke, at Geoffroy de Saint-
Hilaire skulde komme til at bevise Uhyrernes lovmæssige Ret til
at eksistere.
Ogsaa Renan naaede af og til meget længere end de gamle
Stoikere i den Kunst at se „upartisk" paa godt og ondt, eller at
se det hele fra Naturguddommens Standpunkt. En af Personerne,
i Renans berømte Dialogues philosophiques , — en af de Personer
hvori den mangfoldig sammensatte Renan morede sig med at
. spalte sig selv", — udtaler sig paa følgende fyndige og klare Maade:
.Hvad mig angaar, gouterer jeg hele Universet. Jeg nyder den
vellystiges Vellyst, den ryggesløses Rangel. Selskabsmandens Salonliv
*) Udhsfot her.
TiUkimo 1S04 ^
Digitized by L^ooQle
18
Troen paa Naturen
den dydiges Renhed, den lærdes Grublerier og Asketens Forsagelse.
Jeg forestiller mig, at jeg er deres Bevidsthed. Det skulde gøre
mig ondt, om noget af alt dette manglede her i Verden1)."
Det er jo klart, saadan maa selve Naturen som altvirkende
Guddom føle det. Naar det kommer til Stykket, behøver den ikke
netop at udjævne Modsætningerne. Den kan tværtimod more sig
over Modsætningerne , nyde dem alle upartisk, eller rettere, den
kan tage Parti for alle paa én Gang, siden den selv er Ophav til
det hele. Den kan glæde sig over sin egen Mangfoldighed, som
dens Profet, Renan, morede sig over sin egen lille Naturs Mod-
sætninger og Modsigelser.
Naturen maa være hvad man i det nittende Aarhundrede har
kaldt un dilettante, en beskuende Nyder, som tar Afsand fra Kam-
pen for Ret eller Kampen for Livet og nyder i lige Grad de øde-
læggende og de opbyggende Kræfter. Rigtignok skulde Naturen
som den altvirkende netop være den handlende og ikke blot den
beskuende. Men — der er jo Vanskeligheder i enhver Theologi,
hvorfor ikke i den naturalistiske?
Den var for Resten en anden og mindre lærd Forfatter, som
bidrog endnu mere end Taine og Renan til at udbrede det natur-
guddommelige Syn paa Tilværelsen. Det var Em ile Zola, Taines
i lang Tid næsten altfor lærvillige Elev.
Troen paa Naturen som et alt foraarsagende Væsen laa til
Grund for hele den store Roman-Cyklus, Les Rougon-Macquart.
Zola mente vistnok selv, at hans Syn paa Menneskene var bygget
helt igennem paa Naturvidenskaben. Den „naturalistiske" Roman
vilde for ham sige den naturvidenskabelige Roman. Men i Virke-
ligheden var det ikke Naturvidenskab, men Naturfilosofi eller endog
Naturmythologi, som laa til Grund. Det var Troen paa Natu-
ren som et mythisk Væsen, en altvirkende Guddom. Denne Tro
var ikke skarpt formuleret. Men en religiøs Tro virker ofte stær-
kest og mest umiddelbart, førend den faar sin fuldt bevidste Dog-
matik.
Det var dette, som Samtidens Kritikere ikke klart nok indsaa :
at Zola ikke betragtede Menneskelivet „objektivt" og videnskabelig,
som han selv troede. Han saa’ paa Virkeligheden, ikke blot „gen-
nem et Temperament", som han selv udtrykte det, men gennem en
religiøs Tro eller Overtro. Og denne Tro eller Overtro udbredte
*) Udhævet her.
Digitized by
Google
Ttowi paa Naturen
19
sig gennem hans Livsbilleder til en ikke liden Del af den dannede
Ungdom i alle Kulturlande. Især kanske, fordi den ikke var dog-
matisk og abstrakt formuleret, men udtrykt i konkrete og halvt
ureflekterede Livsbilleder.
Naturdyrkelsen var hos Zola mere en Følelse end en bestemt
Lære. Imidlertid træder den hist og her i hans Fortællinger saa
ridt tydelig frem, at den lader sig dokumentere gennem korte
Citater. I L’Oeuvre (.Kunstværket") er Digteren Sandoz utvivlsomt
ofte en Tolk for Zolas egne Meninger. Sandoz taler etsteds med
Begejstring om sine store litterære Planer. Han vilde frem-
stille Verdenslivet, la tie universelle, hvori vi Mennesker blot skulde
Tære en Tilfældighed . . ., det store Verdensalt (le grand tout) uden
Forskel mellem højt og lavt, rent og urent."
Vi faar i disse Ord i alt Fald et Glimt af det naturguddomme-
lige Standpunkt, hvor man ser Menneskelivet .ovenfra". Naturen
som Helhed, ,det store Alt", skulde være Helten i det store Epos,
hvorom Digteren Sandoz drømte. Jorden, vor egen Moder Jord, bli-
ver for ham Repræsentant for hele Naturen, og han udbryder i en
Hymne til den guddommelige Jord: .Du evige og udødelige, i hvem
Verdenssjælen strømmer og cirkulerer... Ja, jeg vil tabe mig i
dig; det er dig alene, som skal være Urkraften i mit Værk, dets
Middel og dets Maal . . .*
Han hengav sin Sjæl til Verdenssjælen, han søgte at sætte sig
paa Verdenslivets eller Allivets Plads. Og da blev der ikke længer
nogen Forskel paa .højt og lavt, rent og urent*. Hans Ven, Ma-
leren Claude, er besjælet af den samme Aand. Hvad han vil for-
herlige i sin Kunst, er ikke den højeste Form af Liv, ikke noget
Ideal, ikke noget bedre i Modsætning til noget værre; men hele
Livet, Livet i en hvilken som helst Form. Han vil .elske det fordets
egen Skyld", han vil .deri se den eneste sande Skønhed, evig i al
sin Veksel, og ikke nære den taabelige Tanke at forædle det ved
at kastrere eller beskære det*.
Som en Gud kan have mange Navne, hvoraf enkelte fremhæ-
ver en enkelt Side af hans Væsen, taler Zola ofte om .Livet*
omtrent i lignende Betydning som „Naturen". Ligesom han per-
sonificerer Naturen, føler han ogsaa Livet, alle levende Væseners
Livskraft, som et Slags personligt Væsen. I begge Tilfælde er det
et kollektivt Begreb, som gøres til et Enkeltvæsen. I Fortællingen
om .Doktor Pascal", som afslutter hele den Rougon-Macquart’ske
Familiesaga, lader han den lærde Naturforsker tale i Flæng om
2*
Digitized by UjOOQle
20
Troen paa Naturen
„Naturen* og „Livet*. Lige over for begge disse to Former af det
samme Væsen nærer han en religiøs Ærefrygt. Han begynder at
nære Betænkelighed ved som Læge at gribe ind i Naturens Virksom-
hed. Naturen forstaar vel selv langt bedre end vor lille menneske-
lige Viden, hvad der bør ske. Han spørger sig selv bekymret, om
ikke Lægens Forsøg paa at standse Sygdom og forsinke Døden er
en formastelig Indgriben i Naturens Værk. Mon det ikke er at
sætte vor lille Vilje op imod Naturens Vilje?
„At rette paa Naturen1) at gribe ind og forandre den eller
forstyrre den i dens Hensigt, kan det være et rosværdigt Arbejde?
At helbrede en syg, at forsinke et Menneskes Død, selv om det
for dets Vedkommende er en Behagelighed at leve? At forlænge
Livet, uden Tvivl til Slægtens Skade, er ikke dette at omgøre hvad
Naturen vil gøre?1)... Hvad har vi der at bestille, hvad har
vi med at blande os i Livets Arbejde, naar vi hverken kender dets
Maal eller dets Midler? Kanske er alting godt1)... En Tvivl
har grebet mig . . . jeg begynder at tro, at det største og det sun-
deste er at lade Udviklingen gaa sin Gang.*
Altsaa, Lægekunsten bøjer Knæ for „Naturen* og dens „Vilje*.
Naturvidenskaben bøjer sig for Natur-Mystikken. Det er logisk tænkt
afZola, naar han i det afsluttende Bind af sin store og triste Ætte-
saga lader Mennesketanken og Menneskeviljen abdicere og under-
kaste sig under Naturens Vilje. Den i Naturen selv iboende Livs-
vilje behøver ikke vor lille menneskelige Hjælp, hvis Naturen vir-
kelig er et enkelt Væsen.
Doktor Pascal siger til sin Niece: „Forstaar du ikke, at det
at ville helbrede alt sygt, genrejse alt svagt, det er en falsk Ær-
gærrighed, som hidrører fra vor Egoisme, det er Oprør mod Livet
(une révolte contre la vie), som vi erklærer for slet, fordi vi be-
dømmer det ud fra vor egen Interesse.*
Doktor Pascal vil ikke længer sætte sin Vilje mod Naturens.
Det er syndigt Oprør mod vor store Herskerinde. Han vil fra nu
af „betro sig helt til Livet, tabe sig i det, uden at ville omgøre
det efter min Opfattelse af godt og ondt. Hun alene er suveræn
(hun, det vil sige Livet, la vie), hun alene véd, hvad hun vil, og
hvorhen hun stævner. Jeg kan alene anstrenge mig for at kende
hende og leve, som hun vil, at vi skal leve.*
*) Udhævet her.
Digitized by L^ooQle
Troen paa Naturen
21
, Livet kan ikke synde, Livet er almægtigt. Livet er evigt.® —
Amen.
Zola lader sin lærde Doktor ydmyge sig mere og mere over
for Naturen og opøve sig i at ville, hvad den vil. Syg af Sorg og
Savn vil han ikke længer gøre Oprør mod Lidelsen, — han som før
havde søgt at formilde Lidelsen gennem Lægevidenskabens smerte-
stillende Midler. Alt hvad Naturen gjorde, var formodentlig godt.
Naturen og dens Liv var ufejlbart, impeccable . „Den eneste Visdom
er ikke at gribe ind, men at lade Naturen gaa sin Gang.®
Imidlertid var det ikke muligt for Zola eller nogen anden i
Praksis helt at gennemføre den fiildstændige Gudhengivenhed lige
«»ver for Naturen. Men hvilken troende har ogsaa kunnet leve helt
-fler sin Tro? Sikkert er det, at Troen paa Naturen øvede en
■ •vermaade stor Indflydelse paa hele den naturalistiske Kunst. Man
-ogte efter Evne at finde alt lige naturligt, det høje som det lave.
Især fandt man rigtignok det, som vi i Almindelighed kalder det
lave. naturligt Det lave var bleven altfor meget overset af Dig-
terne. Det var ikke bleven tilstrækkelig belyst. Blufærdigheden
havde vægret sig ved at drage det saakaldte lave eller smudsige
frem i Digtningens fulde Lys. Men Blufærdigheden kunde over-
vindes, naar man satte sig paa et højere Standpunkt og saa alting
.ovenfra®, fra Naturens Standpunkt. „I Naturen er der intet Smuds®,
havde jo Taine sagt Det blev i lang Tid en Hovedopgave for
Digterne at fremstille dette Smuds som den naturligste Ting af Ver-
den. Det blev paa en Maade en religiøs Pligt. Før havde man i
Digtningens Verden villet skjule noget af Naturens, den ufejlbare,
den hellige Naturs, Værk. Men nu skulde netop det, man før havde
villet gemme bort, drages frem i Forgrunden. Det fik ikke hjælpe,
om .Borgerne® blev forbløffede. Eller rettere: Saa meget desto
bedre! Det vilde være morsomt at forbløffe Spidsborgerne, épnter les
Og det vilde være modigt, da Borgerne naturligvis vilde
blive rasende.
Blot én Ting glemte man. Man glemte at spørge sig selv,
om ikke Blufærdigheden — naar den ikke overdrives — kan være
et værdifuldt Instinkt, siden .Naturen®, den altvirkende, har ar-
bejdet i adskillige Tusind Aar paa at udvikle denne Drift især hos
den ledende Del af Menneskeheden. Utvivlsomt er det et forholdsvis
ungt Instinkt i de levende Væseners Historie. Men alle Instinkter
er jo engang bievne til. Og at et Instinkt er blevet til i en forholds-
us sen Tid, tyder snarest paa, at det hører hjemme paa et for-
Digitized by
Google
22
Troen paa Naturen
holdsvis højt Trin i Udviklingen. Hvad der ikke er naturligt paa
et tidligere Trin, kan blive naturligt paa et senere. Vi ser jo dette
i vor egen Udvikling fra Barn til voksen, netop med Hensyn til
Blufærdigheden.
At ville afskaffe Blufærdigheden ved Digtekunstens Hjælp, er
ikke det at „gribe ind i Naturens Værk“, paa en temmelig plump
og overilet Maade?
Det er besynderligt, at Naturalisterne, som jo dog for en Del
iagttog selve Livet, ikke saa’, at Blufærdigheden har udviklet sig
til et Instinkt, som tjener og beskytter selve Slægtens Forplantning.
Den staar ikke i Askesens, men i Frugtbarhedens Tjeneste: ved
at beskytte Kvinden mod altfor tidlig at blive Mor og ved i nogen
Grad at beskytte de unge Gutter mod en altfor tidlig Elskov. Den
naturalistiske Litteratur var nok i alt Fald i dette Stykke en una-
turlig Litteratur. Det gælder for en Del ogsaa Zolas senere ideal-
istiske Værker.
Naar store og smaa Forfattere vil stille det mest intime frem
i den grelleste Belysning; naar de vil gøre det mest private mest
offentligt, og drage det, som selve Livet instinktmæssig holder i
Baggrunden, frem i Forgrunden, — da finder vi, at dette giver
Tingene et falskt Perspektiv. Det er et Slags optisk Bedrag. Det
er i alt Fald ikke den naturlige Belysning. At trække de ani-
malske Livsfunktioner og til og med deres perverse Udartninger
frem i Forgrunden af Bevidstheden er næsten lige saa unaturligt,
som om vi vilde sætte Bevidsthedens fulde Lys paa Fordøjelses-
processen eller stadig gaa og udmale for os selv, hvordan Sekre-
tionen foregaar1).
Bevidstheden er næppe til for i lige Grad at belyse alle Sider
af vort Liv. Rigtignok er det nødvendigt for Lægen at ransage
alt og drage alt frem i Lyset. Men Lægerne er som Regel ganske
anderledes hensynsfulde over for Blyghedens Instinkt end de quasi-
videnskabelige Digtere. En Kraflft-Ebing fremstiller de perverse Li-
denskaber saa tørt som muligt. Han bruger lærde og upopulære
Fremmedord. Helst vilde han have skrevet hele Bogen paa Latin,
siger han i Fortalen til sit Værk. Videnskaben fremstiller gerne
saa analytisk, at Billedet næsten ikke vækker nogen Følelse. Den
l) Efterat dette var nedskrevet, ser jeg, at den finske Æstetiker, K. S. Lau-
rila, har fremstillet den samme Tanke i sin interessante og skarpsindige Bog,
Uauptf ragen der Kunstphilosophie. Helsingfors 1903.
Digitized by L^ooQle
Tro«n paa Naturen
23
tager Tingene i Stykker, hvorved de taber det meste af sin Livag-
tighed. Den fremstiller ikke Fordøjelsesprocessen saaledes, at man
oplever den stærkt og personligt, — som de, der gaar og tukler
med deres Fordøjelse ved at sætte Fantasien paa den.
Naturalisterne drog netop Driftslivet frem i Fantasiens For-
grund. Ideer og Idealer blev stillet i Skyggen, mens „Drifterne* blev be-
straalede med elektrisk Belysning. I dette virkelige Liv er det snarere
omvendt Naturen selv, hvis vi for Bekvemheds Skyld vil bruge
denne Personifikation, bar anordnet Belysningen anderledes. Drifter
og Instinkter er dels ubevidste og dels forholdsvis urefiekterede.
Den realistiske Digtning var i dette Stykke ikke virkelighedstro og
ikke naturlig.
Efter som Zola blev mere og mere ivrig Samfundsreformator,
troede han øjensynlig, at den poetiske Forherligelse af Forplant-
ningen kunde befordre det franske Folks aftagende Frugtbarhed.
Men dette var antagelig et stort Fejlsyn. At tukle med Drifterne
i Fantasien virker vel snarest svækkende paa Drifterne. At opleve
en stærk seksuel Virksomhed i Fantasien, maa vel snarest virke
som en i Længden svækkende Irritation. Er det ikke desuden
Kastraternes og de Vanmægtiges Erstatning?
Intet viser bedre Ideernes (ogsaa de falske Ideers) Magt end
den Fart, hvormed den naturalistiske Strømning skyllede ind over
alle Kulturlande. Selv , Kristiania-Boht'men “ repræsenterede for
en stor Del en stærkt teoretisk og paa sin Maade ideal Bevæ-
gelse. Dens Mænd var for en stor Del gode Hoveder, Ræsonnører,
Tale- og Skrivekunstnere. De synes ikke at have været mere end
ganske almindelige Mennesker, hvad Naturdrifternes Virkekraft an-
gaar. Bevægelsens modige norske Fører maa vel endog, efter sin
(ørste tykke Bog at dømme, have staaet under det middelmaadige
i den Henseende. Hans Styrke laa i det theoretiske og i den fro-
dige Fantasivirksomhed. Smagen for Fantasi-Udmaling af Drif-
ternes voldsomme Herjinger tyder paa, at der heller ikke her —
saa lidt som hos Zola — var noget Udbrud af frygtelige vulkanske
Kræfter fra selve Naturens Indre. Det var især et Udbrud af gode
Hoveders stærkt oplevede Teorier og Stemninger. Belegnende for
Retningen som litterær Retning var den næsten monomane Inter-
esse for Tanke- og Fantasiudsvævelser. Det gjaldt, som det synes,
fremfor alt, at oversætte egne eller andres Oplevelser af „ voldsom
Elskov* til Forestilling, til levende og klare Tankebilleder. At
opleve Naturdriftens Vælde i Forestillingen og Fantasien var for
Digitized by LjOOQle
Troen paa Naturen
disse Folk det mest interessante. Men denne Smag for ideelle og
litterære Orgier var jo ikke noget nyt. Det var en Fortsættelse af
en gammel Kultursygdom, udsmykket med delvis nye Teorier.
Ikke alle Naturalismens Tilhængere var vel lige religiøse eller
virkelig naturfromme. Hos Zola laa der utvivlsomt noget af en
virkelig Fromhed til Grund. Noget, som var i Slægt med den
gamle, store Naturdyrkelse. Men det er sandsynligt, at hos mange
andre blev denne Naturdyrkelse nok saa overfladisk. Det kunde
være bekvemt at anse alle vore Handlinger for naturbestemte og
alle vore Tilbøjeligheder for lige naturlige. Taines bevingede Ord
om Dyder og Laster som naturlige Produkter i Lighed med Vitriol
og Sukker kunde bruges til at dulme en saar Samvittighed eller
gøre en robust Samvittighed endnu mere tykhudet.
Forestillingen om Natur-Nødvendighed kunde bruges til
Støtte for dem, som vilde tage sig Friheder. Den tilsyneladende
videnskabelige Lære om, at det, som sker, sker med Nødvendighed,
og at der fra et højere videnskabeligt Synspunkt ikke er nogen
egentlig Forskel mellem godt og ondt, var sandsynligvis ikke usma-
gelig for dem, som vilde nyde Livet uden Skrupler. Af Tanken
om Drifternes naturlige Suverænitet kunde der laves en tøjelig og
føjelig Samvittighed.
Den nye naturalistiske Visdom vendte op og ned paa det gamle
Sagn. Det er ikke længere nu med Kundskabens Træ, som den-
gang da Slangen sagde til Kvinden: „I skal visselig ikke dø; thi
Gud véd, at paa den Dag I æder deraf, skal eders Øjne oplades,
og I skal blive ligesom Gud i at kende godt og ondt." Det synes,
som om Forholdet pludselig har forandret sig. Paa den Dag vi
æder af Naturalismens nye Kundskabstræ, skal vi blive ligesom
Naturen og ikke kende Forskel paa godt og ondt.
De, som aad af den gamle Kundskab, mistede deres Uskyldighed.
Men de lykkelige unge Mennesker, som aad af den nye Kundskabs
Æbler, vaagnede op, og befandt sig i en ny Uskyldighedstilstand. In-
tet Under, om mange spiste med Begærlighed.
* *
*
Troen paa Naturen som et altvirkende Væsen er en gammel
metafysisk og religiøs Fejltagelse. Det lader sig efter mit Skøn
med Nøjagtighed sige, hvorledes den er opstaaet. Den beror sim-
pelt hen paa en Blanding af det videnskabelige og det digteriske
Digitized by L^ooQle
Troen paa Naturen
25
Syn. Videnskaben generaliserer for at kunne overskue og sammen-
fatte de uendelig mange Enkeltvæseners Mylder. Den danner Klasse-
begreber som Hest og Hund, eller Kollektiver som Dyreriget, Plante-
riget og Mineralriget. Et endnu mere generelt Begreb er Begrebet
Naturen, som omfatter baade det levende og det livløse. Viden
skaben kan ikke arbejde uden saadanne Sammenfatninger.
Men saa kommer det digteriske Syn og individualiserer disse
kollektive Sammenfatninger. Naturen bliver paa denne Maade et
mystisk Væsen, et Enkeltvæsen, le grand tout . Naturen bliver en
Guddom.
Jeg tror, det kan vises, at hele den granske Metafysiks og
endog hele den nyere Metafysiks Misvisning beror netop paa en
saadan Sammenblanding af det generaliserende og det individuali-
serende Syn. Det er ikke saa forunderligt, at de gamle græske
Vismænd eller Renaissancens store Tænkere kunde gøre sig skyl-
dige i en saadan Tankefejl, naar selve Metafysikkens ivrigste Be-
kæmper i det nittende Aarhnndrede har gaaet hen og begaaet nøjagtig
den samme Fejl. Auguste Comte, som troede at være naaet ud
over baade det mythologiske og det metafysiske Stadium i Menne-
skehedens Liv, opstillede som Erstatning for de ældre Religioner
Dyrkelsen af »Menneskeheden*, som han kaldte le grand étre ,
.det store Væsen*. Han gjorde altsaa et kollektivt Begreb om til
et konkret Enkeltvæsen. Det er en lignende Tankefejl, som naar
Digtertænkeren Platon i sin Begejstring over Begrebsdannelsen
tænkte sig Begreberne som konkrete Væsener. Ogsaa Middelalde-
rens saakaldte »Realisme* er af samme Art.
Store Digtere har gjort sig skyldige i den samme Fejl, som
naar Ibsen lader sin Ven, Mystikeren Maximos, kalde »Verdens-
viljen** til Regnskab for Kejser Julians Sjæl. Verdensviljen er et
lignende Kollektivum som »Folkeviljen*. Alle disse Begreber er
Bastarder. De er det videnskabelige og det kunstneriske Syns
ulovlig fødte Børn.
De har ikke desto mindre — eller kanske netop fordi de var
Børn paa én Gang af Videnskab og Kunst — spillet en overordentlig
stor Rolle i Kulturens Historie. Hele den siden Renaissancens
Dage udviklede Naturret og den nyere Statsøkonomi staar i stor
Gæld til Troen paa Naturen. Renaissancen havde, ligesom den
senere Oldtid, Brug for denne Tro til Befrielse fra den gamle Folke-
religions og delvis ogsaa den gamle Samfundsordnings Despoti.
Omtrent som Puritanerne benyttede Troen paa et Gudsrige og gud-
Digitized by L^ooQle
Troen paa Naturen
dommelig Hersker til Befrielse fra Stilarterne i England, har Troen
paa Naturen som Guddom været benyttet til religiøs og politisk og
økonomisk Frigørelse. Laissez faire la nature , — lad Naturen selv
faa raade, — det var jo Fysiokraternes Lære. Endog i Herbert
Spencers Tro paa „det absolute* (the Absolute“, — han taler og-
saa om Infinite Energy) tror jeg man kan finde en lignende An-
vendelse af et Bastardbegreb.
Menneskeden synes at have haft Brug for denne Overtro. I
Taines og Renans og Emile Zolas Frankrig dukkede Troen paa
Naturen utvivlsomt op som Modkraft og Modreligion mod den middel-
alderlige Katholicisme. Det var i Virkeligheden en Fortsættelse af
Renaissancens Kampe. Men Troen paa Naturen var unægtelig nu
bleven en Dame paa Retur, som smykkede sig med en falsk Ung-
dommelighed ved at kalde sig for Naturvidenskab. Det nittende
Aarhundredes franske Naturalisme, som indtil ganske nylig har
overskyllet alle Kulturlande og endnu har en ikke liden Magt over
Sindene, er den sidste og lidt ufriske Udløber af en stor og ærvær-
dig gammel Overtro.
Chr. Gollin
Digitized by L^ooQle
HVORLEDES JEG ARBEJDER
en Række Artikler, der hermed paabegyndes, vil efter
Redaktionens Opfordring flere af vore betydeligste For-
fattere — af Aldersholdene fra midt i Firserne indtil
nu — fortælle et og andet om deres Forfatterskabs ydre
og indre Vilkaar, om hvorledes den digteriske Evne er
vokset frem i dem, har brudt igennem over for Offentlig-
heden , hvorledes deres Produktion bliver til og hvor-
ledes de selv ser paa den og dens Udvikling. Under skiftende Over-
skrifter og med højst forskelligartet Indhold vil Artiklerne bringe Bidrag
til vort litterære Livs indre Historie og belyse det meget omdebatterede
Forhold mellem Liv og Kunst fra de forskelligste Sider, men stedse holde
sig fjernt baade fra tom Selv-Tilskuestillen og fra litterær Kulissesladder.
Ktd.
En eller anden berømt Mand har sagt, at den, der ikke skaber
Historie, vil forsøge paa at skrive Historie.
Han har dermed peget paa det store Skel mellem Handlingens
og Fantasiens Mænd.
Handlingens Mænd falder i mange Klasser, fra Verdensrigers
ledende Statsmænd til et lille Provinslands Sognekonger, fra den
Financier, som kan holde Millioner af Menneskers Skæbne i sin
Haand, til Høkeren og Sjakreren, fra den store Dommer og Em-
bedsmand til Politibetjenten paa Gaden.
Og over for dem staar Fantasiens Folk, Videnskabsmænd, bil-
dende Kunstnere, Komponister, Musikere, Skuespillere, store og
sinaa i en broget Mangfoldighed.
Det er nu altid gaaet mig som Forfatter saaledes, at naar som
helst jeg har »skrevet*, er det sket under Fornemmelsen af, at
Digitized by L^ooQle
28
Hvorledes jeg arbejder
Tilværelsen med sit Kundskabens Træ paa godt og ondt sank i
Jorden, og mit Livs Hændelser og Iagttagelser, Glæder og Sorger
var bievne til et rent og skært Fantasiindhold og Arbejdsstof, hvoraf
jeg formede mine Skikkelser og Stemninger i en Verden, fuldkommen
fremmed for godt og ondt. Dér hersker kun en Stræben, som
bærer hele Arbejdet og gaar ud paa, inden for den valgte Form,
at naa det udtømmende og færdige.
Jeg har aldrig forstaaet Fordringen til Moralitet i Kunst, saa lidt
som til Nytte i Videnskab eller en æstetisk Paaklædning af Moralen.
Kunsten taler til en Menneskene iboende Anskuelighedstrang,
Videnskaben beror paa Driften til Erkendelse; Moralen vil give
Regler for Menneskenes sædelige Liv, Nytten hjælpe dem i deres
praktiske Gerning — de to store Grupper har bestandig syntes mig
lige væsensforskellige og lige uundværlige.
Men jeg begriber saa udmærket godt, at ligesom vi Mennesker
kan have Trang til afvekslende Næring, saaledes maa det i den
historiske Udvikling gaa op og ned. Snart vil Moralen føle sig
tilsidesat for Kunsten, snart Videnskaben for Nyttehensynet; saa
forkætrer man hinanden en Tid lang, indtil der igen er bragt en
vis Ligevægt tilVeje. Held den, som kom til Verden paa en Tid,
hvor der netop var Behov for hans Aandsretning og ikke Lede
ved den; men den, der ikke var saa lykkelig, har ingen Ret til
at beklage sig — saaledes er Livets Gang.
Og noget ganske lignende gælder inden for den enkelte Retning.
De forskellige Temperamenter betinger forskellige Metoder, og da
intet er vanskeligere — for ikke at sige umuligere — end at føle
virkelig Sympati med et fremmed Temperament, ser man saa over-
ordentlig naturnødvendigt Kunstnere lyse hinanden og deres Me-
toder i Ban. Jeg er mig bevidst at have syndet hæderligt paa
dette Punkt, som andre har syndet og synder over for mig. Og
jeg er sikker paa, at en Fremstilling af netop min Metode —
saaledes som „Tilskueren “s Redaktion har ønsket den — vil blive
mødt med forstaaende Interesse af dem, der fra Naturens Haand
fik et lignende „Sind" (for at bruge Jakob Knudsens gode
danske Ord for Temperament) som jeg, og maa forekomme de andre
noget af det kedsommeligste og prætensiøseste og ligegyldigste paa
Jorden.
Zola har, som bekendt, sagt, at Kunst var „et Stykke Natur,
set igennem et Temperament".
Digitized by L^ooQle
Hvorledes jeg arbejder
29
Denne Definition synes mig, som mange lignende, at sige baade
tor meget og for lidt.
Af gode Grunde maa Naturen, inden den kan blive til Kunst,
gaa igennem et menneskeligt Temperament; men dette Tempera-
ment kan ikke blot efter sin forskellige Karakter farve Naturen med
meget forskellig Styrke, et Hovedtræk i dets Væsen kan være Be-
stræbelsen for at faa Naturen frem i sin størst mulige Renhed, saa
uafhængigt som det nu engang kan tænkes, af Straalebrydningen
i det menneskelige Sind, Indtrykkene af den passerer.
Til kunstneriske Temperamenter som de sidste hører mit
Et nærliggende glimrende Eksempel paa det modsatte afgiver
en saa fremragende Forfatter som Herman Bang, hvis mangfoldige
Iagttagelser af Livet altid fremtræder stærkt Rembrandtsk belyste
af en udpræget Subjektivitet
I hver eneste Bog, jeg har skrevet, er der fra mig selv og det
levende Liv omkring mig en Kim, en Kerne, som er mig fuld-
kommen bevidst. Min Fantasi har da kunstnerisk arbejdet videre
dermed efter de dette »Stykke Natur* iboende Love, saa godt som
jeg har kunnet finde eller »føle* dem ud — thi meget mere, end
man ofte tror, beror i saa Henseende paa noget intuitivt
For at betegne min Metode har jeg engang andetsteds brugt
et Billede, som jeg nødes til her at gentage, fordi jeg ikke kan
finde noget mere rammende.
Jeg skrev, at jeg i min litterære Virksomhed følte mig som
Videnskabsmanden, der af spredt forefundne Knogler opkonstruerer
Fortidsdyret. Hvis en saadan Opkonstrueren skal have nogen Art,
maa det forefundne, det iagttagne, været studeret paa det minu-
tiøseste af en, der er nøje inde i Naturens almindelige Love, og
som besidder den Fantasi, der tør vove de hypotetiske Spring,
hvis Sandsynlighed først den gennemførte Helhed kan godtgøre.
Maa jeg — til delvis nærmere Belysning — tage en enkelt af
mine Bøger og forsøge at paavise det Laboratorium og de Stoffer,
hvoraf den er fremgaaet. Jeg vælger I det gamle Voldkvarter,
ikke fordi den egner sig bedre dertil end f. Eks. Dr. Ix, En
Kvindes Skriftemaal eller en af »Rejsebøgerne*, men fordi den
hører til de mest udbredte og vel kendte af mine Arbejder.
Titlen viser hvad jeg har villet give: ikke de i Bogen fore-
kommende Menneskers Skæbne, men Milieuet »det gamle Vold-
kvarter*, et Smaaborger- eller Spidsborgermilieu, som i første Række
hører hjemme i København, men hvis videre — selvfølgelig modi-
Digitized by LjOOQle
30
Hvorledes jeg arbejder
ficerede — Gyldighed jeg har haft Lejlighed til at overbevise mig
om ogsaa inden for andre, moderne, germanske Bysamfund. Et
Middelstandsmilieu, der har sin særlige Holdning og Stemning, men
som tillige synes mig at aabne visse Perspektiver ud over Menneskers
Tilværelse og Følelsesliv i videre Forstand. Kort og godt, en med
kunstnerisk Anskuelighed fremstillet social Studie, der tillige rummer
noget af en Livsfilosofi — i Virkeligheden Sidestykke til de i
Enkeltfigurer udførte Hans Peter Egskov, Kresjan Vester-
bro, Hopsadrengen, hvori der er tegnet typiske Produkter af
den moderne store By, Struggleren fra de lavere Lag, Alkoholiker-
vagabonden og Sutenørbøllen.
De i den sociale Studie „I det gamle Voldkvarter" optrædende
Personer spiller kun en Rolle, for saa vidt, og saa længe de be-
tyder noget for Belysningen af Helheden ; Fortællingen om dem er
sluttet i det Øjeblik, de har syntes mig i deres fremtidige Liv og
Virken ikke at kunne udfolde nye Milieuet bestemmende Ejen-
dommeligheder.
Disse Mennesker forekommer i Bogen sideordnet med saa
mange af de saakaldte døde Ting, Huse og Gader, Kaféer, Værelser,
Spisevarer, Brugsgenstande ; deres Idéindhold har sin Betydning;
men Maaden, paa hvilken de søger at udtrykke det, Sproget, hvori
de kæmper for at forme det, gælder overordentlig meget mere;
hele * Handlingen" er kun opfundet og lagt til Rette for, saa vidt
muligt, at faa alle Former, Farver og Toner i Milieuet frem. Hvor
Bogen ikke er forfattet i en Dialog, der med strengt gennemført
Individualisering gennem Ordvalg og Diktion maler de forskellige
Personer, er den skrevet i et Sprog, der intet Øjeblik er „Forfatteren “s
men altid søger at afspejle netop den Persons Tanke og Tale,
gennem hvis Intelligens den paagældende Skildring eller Stemning
i Bogen gaar; den hele Beretning er endelig holdt sammen ved en
gennemført sproglig Kadence, som ogsaa i sin ejendommelige Rytme
skal male med paa Milieuet. Denne Takt maa læses eller høres
ud af Bogen eller et af dens større Afsnit i sin Helhed; som Eks-
empel paa hvad jeg mener med den fortællende Stils Indivi-
dualisering vil jeg anføre et Par Linier, hvori der skildres, hvor-
ledes Bogholder Brodersen gaar ned ad Gaden til sit Spisekvarter
efter at have set paa Lejlighed hos Fru Redsted. De lyder saa-
ledes: „Saa kom han igen ned paa Gaden. Taagen havde faaet
samlet sig rigtig tæt. Alle Lygterne stod saa tykke inde i den,
hovne, som Jørgensen i Banken engang havde sagt." I de kur-
Digitized by
Google
Hvorledes jeg arbejder
31
åverede Ord .rigtig* og ,saa* ligger ægte Brodersenske Gengivelser
af hans Fornemmelser — vel at mærke, naar han, som her, kommer
gaaende i sin dagligdags Tummerum og under behageligt hyggelige
Betragtninger. En Mand som han vil netop i normal Stemning
betegne en betydelig Grad af Styrke med det beherskede .rigtig*
(en rigtig uartig Dreng, et rigtig kønt Slot, et rigtig ubehageligt
Tilfælde), og naar han da atter har Brug for en lignende Styrke-
betegnelse, staar kun det barnlige ,saa* til hans Raadighed; An-
vendelsen af .hoven* i den givne Forbindelse ligger ganske uden
for hans Niveau; men den mere bevidste og kritiske Jørgensen
kan bruge Ordet, som da ved given Lejlighed kan komme frem i
Brodersens Bevidsthed med en tydelig — og let beundrende — Er-
indring om, hvorfra det stammer. Hvis derimod Brodersen havde
været f. Eks i stærkt Sindsoprør, da han i Taagen gik hen ad
Fiolstræde, kunde der fra hans Hjertes Dyb være kommen andre
sjældent opdukkende Gloser frem, som vilde have været paavirkede
af højtidelig, maaske bibelsk eller anden bevæget litterær Stil, saa-
ledes som han fra Skolen eller gennem Stumper af Litteratur var
stødt paa dem.
Ved hvad jeg lod passere igennem to Smaaborgerfamiliers
Hjerne og Hjerte ønskede jeg at fremstille knappe Livsvilkaar, en
ejendommelig — og hyggelig — Fjernhed fra at spille nogen Rolle
i det store, bestemmende Samfundsliv, stærk Afhængighed af Barn-
dommens Opdragelse, naiv Optagen af alle mulige Brokker og
Stumper Kultur, uregelmæssige Tilbøjeligheders Kamp med et
enkelt formet og stille ordnet Smaaborgerliv, en Resignation, der
lader sig trøste ved at opforgylde Livet med en Beniciaglans,
scan et højere Kulturlag vilde gennemskue o. s. fr. Og .Ruden* ud
til den store Verden, det, som giver denne Skildring af noget ganske
specifikt den Tone af almen Gyldighed, som først rigtigt hæver alt
det særlige frem, ligger i den lille Fru Brodersens Evne til at
kunne trykke Øjnene i for alt det bitre, tunge og smudsige i Livet
og flygte over i et Fantasiens Rige. Her findes den Livsfilosofi,
hvori Milieuskildringen munder ud — ganske som i min fra .Det
gamle Voldkvarter* saa forskelligt formede, sidste Bog De En-
somme, hvor blot Milieuet er stærkere fortættet og .Filosofien*
mindre ligger mellem Linierne, mere bliver direkte udtrykt. —
Alt hvad jeg vilde fremstille i .Det gamle Voldkvarter* var
mig klart bevidst, da jeg begyndte at skrive paa Bogen.
Angaaende selve den Maade, paa hvilken den blev til, skal jeg
Digitized by L^ooQle
32
Hvorledes jeg arbejder
først oplyse, at Bogens Kapitel ét er skrevet, ja sat i Trykkeriet
8 Aar inden alt det øvrige. Jeg lagde dengang hele Arbejdet hen,
efter at have nedskrevet enkelte Repliker og en delvis Disposition
for Gangen i Fortællingen, fordi jeg tydelig følte, at jeg endnu
ikke var saa gennemtræng! og mættet af Stoffet, at jeg kunde
være sikker paa min Evne til at forme det i Skikkelser og Stemning,
paa lignende Maade, som naar man „kan* et Sprog og dristigt
kaster sig ud deri. Og uden at have den Fornemmelse giver jeg
mig aldrig til at arbejde; saa venter jeg.
Da de otte Aar var gaaet, mærkede jeg en skønne Dag, at
nu kunde jeg skrive Resten af Bogen. Dens Fremkomst dengang
skyldtes ikke nogen Bestilling fra min Forlægger, og det var ingen-
lunde uden Betænkelighed, at han gik til at offentliggøre Fortæl-
lingen i den Biblioteksserie, hvori den blev indlemmet.
I Løbet af et Par Maaneder kom og gik jeg da til og fra dette
Arbejde, levede med Personerne, som om det var virkelige Men-
nesker, jeg omgikkes og hørte tale, i hvis Stuer jeg kom ind, og
som — jeg vidste meget mere om end det, jeg her skrev ned for
mit Formaal. Jeg har til denne som til andre af mine Bøger ned-
skrevet lange Redegørelser for mine Personers Liv ud over det,
som forekommer i vedkommende Bog; jeg har, til Øvelse, udført
Figurerne i helt andre Situationer, end dem, hvori jeg, for min Idé,
behøvede dem; derigennem lærer man sine Folk stadig nærmere
at kende og bliver sikrere og sikrere paa inden for sin bestemte
Plan at kunne lade dem handle fuldkommen rigtigt. Thi Publi-
kum maa ikke tro, at fordi ens Plan ved Begyndelsen af Arbejdet
foreligger ganske bevidst og klar, man da ikke under Udarbejdelsen
hyppigt overraskes ved hvad man selv gør. Saa overordentlig
meget af Ens Iagttagelser og Indtryk foregaar ubevidst, og det tør
vel siges, at netop af denne Kendsgerning lader sig med Sikkerhed
slutte til det i hvert Fald faktiske — allerede ovenfor berørte —
at selv den mest bevidst producerende Forfatter under sit Arbejde
frembringer meget, hvis Rigtighed han først bagefter forstands-
mæssigt er i Stand til at kunne godtgøre. Der er i al Produktion
noget af den „Inspiration*, man i gamle Dage talte saa meget om.
Selve det Stof, hvoraf denne Bog blev formet — hvorfra har
jeg haft det? Har jeg kendt en Bogholder Brodersen, der under
lignende Forhold som Bogens boede hos lignende Mennesker som
hans Værtsfolk?
Jeg har ikke haft levende Model til nogen af Bogens Figurer,
Digitized by L^ooQle
Hvorledes jeg arbejder
33
og dog er de alle skabt af selve det levende Liv og af et ganske
personlig følt, levende Liv.
De er opstaaede først og fremmest af min egen Barndom og tidlige
Ungdom inden for det gamle Voldkvarter. Jeg har slidt netop lige
de Brosten, som Bogholder Brodersen gaar hen ad til sit nye Logis
i Fiolstræde, jeg har lugtet den Røg fra Kaffebrænderiet i Lille
Kanike Stræde og snuset den tykke Novemberluft ind i min Næse,
og jeg har haft hans Fornemmelse af hvad det vilde sige at maatte
bo .ude paa en af Broerne*, saaledes som den stakkels Kasserer
Jørgensen. I det hele taget har jeg — og det er det afgørende —
optaget mine Indtryk fra dengang i meget af den Brodersenske
Aand, fordi jeg blev opdraget hos gamle Bedsteforældre paa Vester-
gade, i hvis Hus og Omgang netop en, helt i Frederik den Sjettes
Tid bundende, Smaaborgeraand hørte hjemme. Min kære gamle
Bedstefaders retskafne Borgerlighed, hans besindige Autoritetstro,
hans smukke Sparsommelighed, hans stilfærdige Hjælpsomhed, alt
det var fra Barndommen hengemte Motiver og Paavirkninger,
hvoraf jeg kunde skabe mine Figurer. Saa stod selvfølgelig en
Mængde ligefremme Enkeltheder fra Lokaliteter og Mennesker til
min Raadighed: hele Karakteren af de smaa Lejligheder, opstaaede
under den tærende Krig efter 1807, Maaden, Husrækkerne bugtede
sig paa ned imod de gamle Fæstningsvolde, hvorledes Solen faldt
i Gaderne, Udsigten fra Trapperne, Søndagsstilheden i vort lille
Hus; og Fru Redsteds tyste Maade at gaa hen ad et Gulv paa,
jeg véd, hvilken Kvinde indenfor det gamle Voldkvarter, jeg skylder
den, saa godt som jeg kender Forbilledet til den forkuede lille Fru
Jørgensens troskyldige Beundring.
Men ikke et eneste Træk af Handlingen er oplevet, og i hele
Bogen er siger og skriver kun én Replik direkte hentet fra Virke-
ligheden.
Mange har troet, at den famøse Handelsrejsende Redsted ikke
kunde være andet end et nøjagtig udført Portræt af et virkeligt
levende Menneske.
Han er gjort over almindelige Indtryk af Handelsrejsende og
en vis Klasse Københavnere og Mandfolks Væsen og Væren, saa-
ledes som jeg igennem Livets Mangfoldighed har lært dem at kende —
og saa over den ovenfor nævnte eneste fra Livet direkte benyttede
Replik. Den forekommer som Afslutning paa en længere Udvikling,
hvor al Redsteds Fagmæssighed har fejret sine mest godt Købs
Triumfer. Han siger om den Cigar, han anbefaler, og som en af
Tikkwrai 1904 3
Digitized by LjOOQle
34
Hvorledes jeg arbejder
hans Venner er ved at „arbejde ind* i Jylland: „Det er ligefrem
Synd for den Cigar, at den skal sælges til den Pris!*
Den Replik (blot anvendt paa en Paraply) hørte jeg, som atten-
aarig Student, i en Jembanekupé en Handelsrejsende sige til en
Kollega. Og han sagde den med et lidt fugtig sværmerisk Udtryk
og en Forretningsforlorenhed, der var saa indgroet, at den var lige
ved at blive ægte, og som, begge Dele, saa mange Aar efter, kom
til at gennemstraale og hjælpe mig til at udforme hele min Handels-
rejsendes Figur. Jeg tror ogsaa aldeles bestemt, at Redsteds lange
hængende Overskæg og den ejendommelige lidt komediantagtige
Bevægelse, hvormed han stryger det, stammer fra selve den Handels-
rejsende fra dengang, uagtet jeg ellers ganske har glemt hans
Ansigt.
En af Virkningerne i min Hr. Redsteds Diktion bestaar i, at
han dels i højtidelig Stil, dels i dennes Revers, det forsorent ge-
mytlige, er kendelig paavirket af Handelskorrespondancesproget.
Han hæver f. Eks. sit Glas og siger: „Maa jeg tillade mig at ud-
trykke min Glæde over gjorte ærede Bekendtskab og paa Hustrus
og egne Vegne takke for behagelig Imødekommenhed, som
vil blive besvaret efter bedste Evne*. Eller: Godnat, Højst-
ærede, og Tak for i Aften og velvillige Tilsagn! Det er saa
behageligt at staa over for en Mand, man møder med fuld Tillid*.
Og naar han tager Brodersen i Haanden trykker han „Deres
meget ærede af Dags Dato* o. s. fr. Jeg maa indrømme, at
jeg aldrig i Livet har hørt nogen Handelsrejsende bruge netop
lignende Udtryk; men jeg mener at have været fuldt berettiget til
at anvende dem i Henhold til Analogislutninger fra Iagttagelser,
jeg har gjort over for andre „Fagmænd*, hvis Sprog var kendelig
paavirket af den Skriftstil, hvori de var vante til at bevæge sig.
For at kunne blive sikker i den merkantilt litterære Jargon under-
kastede jeg, medens jeg udarbejdede Redsted, en Række Handels-
korrespondancebøger et grundigt Eftersyn. —
Intet er farligere for Forfattere end mekanisk at huske for
meget, intet naivere end at tro, at en Hovedevne hos naturalistiske
Skribenter er denne Form af Hukommelse. Den er en god og
brugbar Gave, men kan blive skæbnesvangert misbrugt. Særlig i
vor nyere Lystspillitteratur vrimler det med Replikker, som er me-
kanisk erindrede fra Livet uden at være i organisk Forbindelse
med hvad vedkommende Figurer ellers siger. En Forfatter bør
aldeles ikke huske mekanisk, men, kunde jeg fristes til at sige,
Digitized by L^ooQle
Hvorledes jeg arbejder
35
symptomatisk. Han skal slet ikke huske lige netop hvad der
hænder eller bliver sagt; men han skal erindre Karakteren af det,
Forholdet deri og alt det, som ligger bag ved det paagældende
Fænomen, det der „låsst tiefer blicken*, for at tale med Tyskerne.
Saa vil han altid kunne konstruere Situationen eller Repliken op
igen, naar han faar Brug derfor, og tilmed hyppigt gøre det bedre
og med større indre Sandhed, end den, Tilfældet fremtraadte med
i det virkelige Liv.
Sien bør man saaledes mindst af alt søge at uddanne sin
Hjerne til et uhyre Pulterkammer for Indtryk fra Livet, saa bør
man ubetinget virkelig .studere* hvad man ønsker at skildre.
Saa meget af dette Studium foregaar ubevidst gennem, at man
lever et mangfoldigt og intenst Liv; men meget kan ogsaa udrettes
med fuld Bevidsthed, hvad jeg for mit Vedkommende i stor Ud-
strækning har gjort. Jeg har søgt Menneskers Selskab, Mænd og
Kvinders, fine Folk og simples, taget Del i deres Handlinger, hørt
Time efter Time, paa dem med klar Bevidsthed om, at nu gik
deres Tankegang og Udtryksmaade og hele Væsen ind i min Hjerne,
saa at jeg endte med at »kunne* dem. Og én Person gives der,
som fra min allertidligste Tid har været mig det frugtbareste Studie-
felt og den taalmodigste Forsøgskanin, den, af hvem Træk og
Stemninger findes i saa mange af mine Figurer, langt mere end
nogen véd, og det er mig selv. Min egen Person findes utvivlsomt
i alle mine Bøger, om end sjældent direkte benyttet og hyppigt
kun som Resonnansbund. Ja det er mig selvfølgelig ganske klart,
at min Objektivitet til syvende og sidst kommer til at bide sig i
Halen som Subjektivitet. —
Foruden det direkte Studium af Personer kan Studiet af Breve
og andre skriftlige Optegnelser fra mange forskellige Mennesker
lære en Forfatter saa ganske overordentlig meget. Det gælder blot
her om at kunne beregne den psykologiske Afdrift, der opstaar,
naar Mennesker faar Pen i Haand. Denne Afdrift er af meget
forskellig Styrke, gennemgaaende mindre hos Kvinder end hos
Mænd, hyppigt — hvad mange paa Forhaand ikke vilde tro —
»tørre hos de mindre skriftlærde end inden for de saakaldte højere
Klasser. Den danner et interessant og vanskeligt Studium for sig.
Hvor megen Indsigt det fordrer og udvikler har jeg atter for nylig
haft Lejlighed til at overbevise mig om, idet en ellers sprogligt
yderst fintfølende Kritiker mente at kunne betegne min Gengivelse
af en gammel amerikansk Emigrants Optegnelser (i „De Ensomme*)
Digitized by L^ooQle
36
Hvorledes jeg arbejder
som for litterært konstruerede og søgt virkende i Modsætning til
samme gamle Emigrants Repliker i Bogen. Sammenhængen er, at
den ganske udannede Emigrant, der tilmed først rigtigt har lært
sig at skrive ved Hjælp af det fremmede , engelske Sprog, netop
maa stille sine naive Sætninger saa skruet op, som han gør det,
stadig under Paavirkning af engelsk Skriftsprog. Hans Stil er da
ogsaa bleven til igennem et overordentlig indgaaende Studium af
en meget omfangsrig Samling danske Emigrantoptegnelser, og jeg
tør dristigt sige, at der kan læses paa et filologisk Seminarium
over hans Optegnelser i Bogen.
Som jeg har studeret de enkelte Mennesker og mindre Sam-
fund, har det ogsaa altid interesseret mig at prøve paa at komme
de store Menneskemilieuer, som hedder Lande og Nationer, nærmere
ind paa Livet. Jeg har rejst meget og med langvarige Ophold
mellem fremmede Befolkninger, som jeg har søgt at gengive i
karakteristiske Profiler efter samme Metode som i hvad jeg ellers
har skrevet: ingen detaillerede Rejsebeskrivelser, alt Materialet
smeltet sammen og smedet ud i saa gennemarbejdede, knappe og
typiske Enkeltbilleder som muligt.
1 det hele taget har min Metode bestandig været den samme,
hvilken Fortælleform jeg end kan have benyttet, om jeg f. Eks. til
en skarp Belysning af min Idé har brugt en fantastisk Figur i et
moderne Milieu som i Fortællingen Dr. Ix eller jeg, som i Den
brogede Bog har drapperet naive Følelser i et middelalderligt
Klædebon, fordi jeg mente, at dette bragte dem bedst frem.
Den kunstneriske Kategori, inden for hvilken en Forfatter ar-
bejder, og som Publikum ofte tillægger en ganske misforstaaet Be-
tydning bør for saa vidt være Forfatteren ligegyldig, som han maa
vælge den, der synes ham at udtømme hans Stof bedst. Han maa
kunne blive Naturalist, Symbolist eller noget andet paa -ist, eftersom
det formentlig passer bedst for hans Opgaves heldigste Løsning.
Med samme Metode, men under forskellige Former, har jeg
bestandig søgt at lægge saa forskelligartet Jord under mig som vel
muligt, og det vil jeg blive ved med, saa længe jeg kan det. Naar
jeg ikke kan det mere, hører jeg op. Jeg mener, at Gentagelsen
for en Kunstner meget hurtigt bliver til aandelig Død. Og jeg
sværger til det Goethe’ske Ord : Die grOsste Achtung, die ein Autor
fur sein Publikum haben kann, ist, dass er niemals bringt was
man erwartet".
Hele mit Forfatterliv igennem vil jeg vedblive at være en
Digitized by
Google
Hvorledes jeg arbejder
37
Eksperimentator, ikke i den populært misforstaaede Betydning af
Ordet, men sandt opfattet
Mit Arbejde vil, som alle ægte Eksperimentatorers, altid inter-
essere mig selv overordentligt (hvad der i Parentes bemærket ikke
forekommer mig uvæsentligt); det vil direkte virke paa det store
Publikum i større eller mindre Grad (i hvilken Henseende jeg hidtil
ikke har haft Grund til Elage); det vil, sidst men ikke mindst,
komme andre Forfattere og derigennem vor Litteratur til gode,
baade igennem hvad det opnaar og igennem dets Begrænsning.
Earl Larsen
Digitized by LjOOQle
BIDRAG TIL MONRADS BIOGRAFI
BARNDOM OG UNGDOM1)
igesom den Tschemingske skal den Monradske Slægt
efter en i Familien opbevaret gammel Tradition op-
rindelig være kommen fra Ungarn. Dens Stamfader
skal have udmærket sig saa meget i Tyrkekrigene,
at han til sidst blev General og af Kejseren adle-
des med et Navn og et Vaaben, der mindede om hans
tidligere Stilling og Bedrifter. — Men uroligt Blod synes fra Be-
gyndelsen af at have hørt til Slægtens Karaktertræk. Ved 1500-
Aarstallet finder vi den i det Hildesheimske, hvor den anerkendtes
som adelig Familie. Jakob Monrad var Præst i Goslar og sluttede
sig med Iver til Luther, hvis Søster eller, som andre paastaar,
Hustrus Søster han ægtede, og med hvem han skal have under-
skrevet den Augsburgske Konfession (?). Hans yngste Søn, David,
fortsatte Familiens Vandring mod Nord, modtog gejstligt Embede
først i Eckernførde, senere i Kappeln, og derfra udbredte Slægten
sig hurtigt over Slesvig og Als. I den første Halvdel af det
syttende Aarhundrede kom den til Kongeriget med Erik M., om
hvem det berettes, at han som Sognepræst i Middelfart engang
traf sammen med Hertugen af Augustenborg, og da denne talte
fornærmeligt om den kongelige Familie , gav han Hertugen et
Ørefigen, hvorfor han som Fange førtes til København, men fri-
kendtes, blev Sognepræst i Helliggejstes Kirke og endte som Biskop
l) Hertil er benyttet utrykte Familiepapirer, der er stillet til Forfatterens
Raadighed.
Digitized by L^ooQle
Bidrag ti] Monrads Biografi
39
1 Ribe. Én Generation eller to senere sad der rundt omkring i
alle Landets Egne Præster, hørende til Familien, og som Eksempel
paa hvorledes den udbredte sig, skal anføres, at Johannes M., der
var Præst i Kjettinge paa Als, havde 11 Børn, af hvilke de 6
Døtre alle blev gifte med Præster, medens de 5 Sønner blev
Præster. Ogsaa til Norge naaede Familien frem og allerede i det
syttende A århundrede træffer vi Frederik M. som Præst i Gud-
brandsdalen; — adskillige af disse gejstlige havde videnskabelige
Interesser, flere af dem studerede i Udlandet, en blev Doctor
theologiæ og Biskop, en anden Hofpræst for Hertugen af WQrtem-
berg. Kun ganske undtagelsesvis fulgte en enkelt af Slægten en
ikke gejstlig Vej, hvad der saaledes var Tilfældet med Johannes M.
der i 1682 optoges i dansk Adelstand og døde som Etats-
raad og Godsejer i Fyn, og hvis Selvbiografi som bekendt flere
Gange i de senere Aar er bleven udgivet.
Saaledes holdt den gejstlige Familietradition sig indtil den
sidste Halvdel af det attende Aarhundrede, da det juridiske Ele-
ment begyndte at gøre sig gældende i Slægten. To af dens Med-
lemmer, David og Peter Johannes, fik Sæde i de øverste Rege-
ringskollegier, den første som Generalpostdirektør, den anden som
Deputeret i det danske Kancelli. En tredje, Hans Didrik M., født
1737. blev Overauditør i Søetaten og senere Etatsraad og General-
krigskommissær i Norge. Han var gift med Else Margrethe Edin-
ger og ægtede efter hendes Død Bolette Sommer, Datter af Hof-
agent og Apoteker Sommer iTrondhjem. Af dette sidste Ægteskab
havde ban en Søn Otto Sommer M. Selv døde han 1793, hvor-
efter Sønnen sattes i Rønne Skole, hvorfra han dimitteredes til
Universitetet. I 1808 tog han juridisk Eksamen og ansattes i
Rentekammeret, hvor han eflerhaanden avancerede til Fuldmægtig.
Men da Norge ved Kielerfreden skiltes fra Danmark, bestemte han
sig til at følge sit Fødelands Skæbne og modtog Embede som
Foged i Nordlandene, Han var gift med Charlotte Frederikke Riis,
med hvem han havde 4 Børn, Hans Didrik, der døde som Barn,
2 Døtre, Sophie og Ottilie, og endelig Ditlev Gothard. Denne
nedstammer i ottende Led fra den nærmere Stamfader Jakob M., og
de 6 fjernere af hans Forfædre var gejstlige, medens de 2 nærmeste
var Jurister. Efter Arvelighedsteorien skulde han saaledes have
modtaget fra sine Forfædre baade gejstlige og juridiske Anlæg og
virkelig, førte hele hans Liv, igennem det verdslige og det gejstlige
Element i ham en indbyrdes Kamp, idet snart det ene, snart det andet
Digitized by LjOOQle
40
Bidrag til Monrads Biografi
fik Overtaget, og afvekslende virkede han i Kirkens og Statens
Tjeneste for til sidst at ende sit bevægede Liv i Kirken.
Monrad, der var født i København den 24. November 1811,
var saaledes kun et Par Aar gammel da Faderen i 1814 drog til
Norge for at overtage sit Embede og for at forberede Familiens
Overflytning til dens nye Hjem. Det følgende Aar afrejste Moderen
og de tre Børn dertil, men da de efter en møjsommelig Sørejse
endelig rankom til Trondhjem, modtog de Efterretningen om, at
Faderen var bleven sindssyg og havde maattet nedlægge sit Em-
bede. Der stod nu Familien haabløs i det fremmede Land, og
Moderen synes ikke at have besiddet Energi og Dygtighed nok til
at tage Styret under saa vanskelige Omstændigheder, da Faderen
svigtede. Lykkeligvis havde Faderen Slægtninge i Norge, der
kunde tage sig af de forladte. Hans Faders Søster var nemlig
dér gift med en Broder til den danske General J. H. Hegermann-
Lindencrone, og endnu levede hans Mormoder, Fru Sommer, der
gammel og blind boede paa sin Gaard i Nærheden af Trondhjem.
Hos hende tog Familien da Ophold og tilbragte der Aarene fra
1816—1819.
Hvor ung han end dengang var, gjorde disse Begivenheder
dog et uudsletteligt Indtryk paa ham. Senere i Livet dukkede
vemodige Minder om hvad han saaledes i sin Barndom havde
set, hyppigt op i hans Erindring, og altid stod de som en mørk
Baggrund i hans Sind, der kastede sin Skygge ind over hans na-
turlige Livsglæde. Selv undgik han at tale om disse Oplevelser,
men da han i 1865 sejlede til Ny-Zeeland, skriver han i nogle
korte Optegnelser, der hændelsesvis er bleven opbevarede:
„Hvor var dog Atlanterhavets lange, rullende Bølger mig velbekendte.
Det var et Gensyn af, hvad jeg havde set langt tilbage i Tiden. For
over 50 Aar siden saa’ jeg dem langt norden for Trondhjem paa en
Rejse til Nordlandene, hvor min Fader efter Kielerfreden var bleven an-
sat som Foged, efter tidligere at have været Fuldmægtig i Rentekamme-
ret. Inden vi havde naaet vor Bestemmelse, havde han imidlertid maattet
opgive sit Embede paa Grund af Sygdom og kom om Bord til os. Det
var den første Gang jeg mindes at have set ham, og jeg undredes over
at se den fremmede Mand græde og kysse min Moder, der faldt ham om
Halsen. — Dette Billede staar saa levende for mig, som om jeg i dette
Øjeblik havde det for mine Øjne. Fem Aar efter opløste Familien sig
paa Grund af min Faders tiltagende Svagelighed, og siden mit '8. Aar
Digitized by L^ooQle
Bidrag til Monrads Biografi
41
har jeg ikke haft noget Fædrehjem, — Nu er de begge døde og deres
Grave ligger fjernt fra hinanden, men for min Tanke stiller de sig som
forenede, som jeg saa’ dem den første Gang, kun at der ikke er mere
Graad! Men Bølgerne ruller saa lange med skumdækte Toppe. “
Det er karakteristisk, at Monrad her ikke nævner, af hvad Art
Faderens Sygdom var; den var imidlertid ikke en forbigaaende
Aandssvækkelse, men en uhelbredelig Sindssyge med vekslende
Anfald af Raseri. Som ofte skal være Tilfældet i den Art af
Sindssygdom, vendte den syge sin Vrede fortrinsvis mod sine nær-
meste, som han tidligere havde kærest. Det var da navnlig Hu-
struen. som blev Genstand for hans Vredesudbrud, og engang for-
søgte han endog at ombringe hende. Da hendes Nærværelse
saaledes kun irriterede ham og forværrede hans Tilstand, maatte
hun forlade Mand og Børn og tage Ophold hos sine Slægtninge,
først i Flensborg og senere i Elmshorn, hvor hun døde i 1828.
Hun gensaa’ ikke sin Mand, og med Børnene maatte hun ind-
skrænke sig til at føre en Korrespondance, der vidner om, hvor
tungt det faldt hende at være skilt fra dem, thi kim én Gang i
1825 kunde M. aflægge et kort Besøg hos Moderen. Senere be-
søgte han hendes Grav i 1838, og han skriver derom: .Det staar
ret levende for mig, hvorledes min arme Familie har været ad-
splittet og omtumlet til alle Kanter. Jeg erindrer ikke nogen Sinde
at have set et Ansigt, i hvilket Livets Smerte og Lidelser havde
mere a fpræget sig end hendes. Jeg ser endnu disse kum-
merfulde Træk og dette ømme moderlige Smil om hendes Læber.*
Endnu i nogle Aar holdt de 2 Døtre ud hos Faderen indtil ogsaa
de maatte forlade ham og vende tilbage til Danmark. Senere
giftede den ene, Sophie, sig med en Lods, Werlig, den anden,
Ottilie, som var svagelig, forblev ugift og døde i Kjøbenhavn.
Faderen blev sat i Kost hos en Major Tuff paa Tusterø i Trond-
hjems Fjord, men købte sig i 1832 en lille Gaard, Asmundsgaard
i Nærheden af Byen. I 1835 kom han til Kjøbenhavn, hvor han
laa en Tid paa Frederiks Hospital og førtes senere til Sindssyge-
anstalten i Hornheim. Hans Tilstand blev efterhaanden roligere,
men dyb Melankoli og Mistro til alle, især mod hans nærmeste, for-
fulgte ham til hans Død, der endelig indtraf i 1863 eller i Slut-
ningen af 1862.
Da Familiens Samliv i Trondhjem opløstes, sendtes Sønnen
til en Købmand Komerup i Præstø, som var gift med hans Moster.
I denne Familie tilbragte han 6 Aar. De havde modtaget ham
Digitized by LjOOQle
42
Bidrag til Monrads Biografi
af Godhed og behandlede ham i det hele taget godt, omend hans
store Begavelse og Flid vel kunde give Forældrene Anledning til
Skinsyge, naar de sammenlignede ham med deres Søn, der ikke
udmærkede sig i saa Henseende. Men hverken det især i aande-
lig Henseende ret tarvelige Husliv eller Borgerskolen, i hvilken
han gik, stod i Forhold til hans Evner og endnu mere utilfreds-
stillende var de Livsudsigter, der aabnede sig for ham i den lille
Provinsby. Lykkeligvis blev imidlertid Digteren Nicolai Søtoft, der
dengang var Præst i Byen, ved Konfirmationsundervisningen op-
mærksom paa hans usædvanlige Opvakthed og Lyst til Studerin-
ger. Han satte en Subskription i Gang i Byen og bragte paa den
Maade et Par Hundrede Daler til Veje, hvorved det blev muligt
at sende Drengen til Vordingborg Latinskole. Her kom han i
Huset hos daværende Adjunkt L. Westengaard, der fik saa stor
Godhed for ham, at da W. halvandet Aar efter udnævntes til
Præst i Pedersborg ved Sorø tog han M. med sig og blev ham
senere en faderlig Ven for hele Livet. Han fortsatte der med at
forberede ham til Studentereksamen, og under Lærerens kyndige
Vejledning udfoldede Disciplens Evner sig i deres fulde Omfang.
Det viste sig da, at hans Anlæg ikke var mindre i matematisk
Retning end i filologisk-historisk. Senere fik han ikke Lejlighed
til at beskæftige sig med de matematiske Videnskaber, men hans
Kundskaber i denne Retning kom ham paa mange Maader til
praktisk Gavn under hans Ophold paa Ny-Zeeland, og naar han i
sin ældre Alder om Natten ikke kunde falde i Søvn, anvendte han
det originale Middel til at trætte sin Hjerne, at han i Hovedet
løste vanskelige matematiske Opgaver.
I Oktober 1830 tog han Artium og næste Aar Filosoficum med
den størst mulige Udmærkelse. Saaledes var han da bleven „Herre
i Aandernes Rigea, men med de jordiske Goder stod det kun
smaat til. Fra sin Familie kunde der ikke være Tale for ham om
at faa nogen Hjælp, og vel understøttede den brave Westengaard,
der var bleven forflyttet til Odense, ham saa vidt hans Midler til-
lod ham det. men for Resten var han henvist til Stipendier og
Selverhverv. Han var imidlertid vant til Nøjsomhed, og hans ud-
mærkede Eksaminer forskaffede ham snart Regensen, ligesom han
senere fik Plads paa Borchs Kollegium. Dette havde desuden den
Fordel, at han kom i nærmere Berøring med jævnaldrende, hvad
han hidtil havde savnet, og som Privatist og Provinsialist maatte
han føle sig ene mellem de andre Studenter, der var omgivne af
Digitized by L^ooQle
Bidrag til Monrads Biografi
43
gamle Skolekammerater og vante til at føle sig til Rette i større
Forhold. I saa Henseende frembød imidlertid Universitets-For-
holdene dengang Fordele, som nu savnes. Rusaaret dannede lige-
som en fredlyst Zone mellem Skolens Tvang og Embedsstu-
diets Pligtarbejde, det var en Ferie, i hvilken man kunde
hengive sig til sine personlige Yndlingsstudier eller slutte sig til
de aandelige Interesser, der beherskede Datiden, — thi for den
dygtige Student var det let at tilfredsstille de Fordringer, som
Anden-Eksamen gjorde til hans Tid — del var endelig den Tid,
da de Unge, fyldt af Livslyst og Tillid til Verden og Mennesker,
havde lettest ved at slutte Venskaber, der kunde holde sig i
Aarenes Løb og trodse Forskel i Stilling og Livsvilkaar eller
Adskillelse i Tid og Rum. Allerede dengang havde M. Lethed til
at indlade sig med Folk og han gjorde Bekendtskab med adskillige
af sine Student-Kammerater, navnlig med den senere teologiske
Professor I. A. Bornemann, C. F. S. Frølund, der blev Skolein-
spektør og en Tid lang vtfr Folketingsmand, og den bekendte Hi-
storiker Allen, der var hans Kontubernal paa Regensen, og som
blev hans trofaste og hengivneste Ven, saa længe han levede.
Men vigtigere for hans Udvikling var det at han blev
Medlem af en Kreds af unge Mennesker, der havde samlet sig
om C. C. Hall, C. E. Fenger, Vilhelm Birkedal og Viktor Bloch,
de gamle Skolekammerater fra Borgerdydsskolen paa Kristians-
havn. Til dette „Selskab uden Navn“ hørte endvidere F. M.
Knuth, Marts-Ministerets Udenrigsminister, Martin Hammerich,
Frederik Barfod — alle begavede unge Mænd, der senere hver
paa sit Gebet kom til at spille en betydelig Rolle i Livet og som
alle, mærkværdigt nok, bleve Medlemmer af Rigsdagen. — Her
mødtes saaledes for første Gang Monrad med Hall og det er
vanskeligt at finde to Mænd der, begge højtbegavede og udprægede
Personligheder, i Livsforhold og Egenskaber vare mere forskellige.
Smuk og kraftig, livsglad og frejdig, i Harmoni med sig selv og
med Verden, var Hall udgaaet fra et lykkeligt og velstaaende
Hjem, omgivet af gode Barndomsvenner, vel set og vel modtaget
overalt, og Fremtiden aabnede sig smilende og lovende for ham.
Monrad derimod havde aldrig haft et Fædrebjem, neppe kendt sine
Forældre, altid staaet ene i Livet og kæmpet med Fattigdom, og
det var ikke let at forudse, hvad hans Skæbne vilde blive. Ligesom
de var forskellige i Livsvilkaar, saaledes var de det ogsaa i Egen-
skaber, Karakter og Livsanskuelse, og det var lidet sandsynligt, at
Digitized by L^ooQle
44
Bidrag til Monrads Biografi
de to nogensinde skulde komme til at føle oprigtig Sympati for
hinanden.
I det hele passede Monrad ikke ret ind i den unge Kreds. Han
var ældre i Sind end de andre, havde oplevet mere og var op-
fyldt af alvorligere Tanker end dem der beskæftigede Kamme-
raterne. Naar disse ikke destomindre følte sig tiltrukne af hans
Selskab, var det fordi de anerkendte hans ejendommelige Begavelse,
og fordi der var noget æggende og vækkende i en Samtale
med ham som med ingen anden. Af den hele Kreds var Birkedal
vistnok den, med hvem han mest udvekslede Tanker og hvem
han tildels betroede, hvad der beskæftigede hans altid urolige
Sind, men som B. selv i sine „Oplevelser* med ærlig Beskeden-
hed bemærker, var Grunden til dette Fortrin nærmest den, at M.
trængte til at have En, til hvem han kunde udtale sig, og da B.
var den af Kredsen, der mest lignede ham selv i Mangel paa
indre Ligevægt og derfor bedst kunde forstaa ham og dele hans
Følelser, faldt Valget paa ham. „Ved Sammenkomsterne,* skriver
B., „var M/s Forhold meget forskelligt, snart var han overstadig
lystig og talende, skønt ofte saaledes, at man følte gennem hans
Spøg og Lystighed en dunkel Baggrund af Smerte, snart var han
tavs og tilbagetrukken i sig selv, naar han sad i sin Krog som
drømmende, mens han saa stundom pludselig sprang op, svang sit
Punscheglas og stødte det mod en andens, idet han med løftet
Stemme raabte: „Kamp og Sejr, du!** — Det var den samme
pludselige Overgang fra en Stemning til en anden, fra en Tanke-
gang til en anden, der ogsaa senere saa ofte forvirrede dem, der
ikke begreb, at bagved enhver af disse tilsyneladende umotiverede
Forvandlinger laa der en heel Tankerække, og som ikke kendte
den Resoluthed, med hvilken han slog sine Grubleriers Facit fast.
I „Selskabets* regelmæssige Sammenkomster beskæftigede man
sig næppe synderlig med videnskabelige Sager, — det havde man
faaet nok af i Dagens Løb. Politik laa nærmere, thi Juli-Revolu-
tionen havde ogsaa her hjemme vakt større Opmærksomhed der-
for end før, og det var naturligt at de nye liberale Tanker fandt
Genklang i denne unge Kreds. Man var da ogsaa i al Alminde-
lighed begejstret for Frihed og Lighed, Folkestyre og Menneske-
rettigheder, Birkedal forsvarede varmt Frihedens Sag mod Barfod,
som dengang var beredt til at gaa i Ilden for Absolutismen, men
derved blev det ogsaa, thi til en indgaaende Diskussion savnedes
den fornødne Kundskab. I disse Samtaler deltog M. ikke og
Digitized by L^ooQle
Bidrag til Monrads Biografi
45
Birkedal skriver, at ,for saa vidt man kunde se, havde han paa
den Tid slet ingen politisk Anskuelse, men levede i sine snart
drømmende, snart videnskabelige Tanker.* — Men Hovedinter-
essen her i Landet var og blev dog dengang æstetisk; en ny
Digtsamling, Tragedie eller Roman var en Begivenhed, der be-
skæftigede Folk langt mere end hvad der skete i Verden. Denne
Tendens, om eud ikke saa vidt dreven, gjorde sig ogsaa gældende
i Kredsen og ved Sammenkomsterne forelæste de af Medlemmerne,
der følte Digterkaldet, deres poetiske Frembringelser. I denneSide
af Samlivet deltog M. med stor Interesse og forelæste ofte Digte,
som han havde forfattet og som Tilhørerne beundrede for deres
.Kraft og Varme, sjeldne BiUedpragt og dybe psykologiske Blik*.
Men Birkedal beklager dog, at M. i sine Digte altid anslog almin-
delige Strenge, .derimod betonede han i den Tid aldrig det
Nationale, medens Barfod f. Eks. og vi andre som en dominerende
Tone lod Fædrelandskærlighed, nordisk Aand og dansk Hjerte,
dansk Ære, Frihed og Fremtid klinge,* hvoraf han da slutter, at
M. ikke var god Dansk, men nærmest Kosmopolit!
Monrad havde ikke ladet det blive ved smaa Digte, men han
havde vovet sig til at forfatte to store Dramaer. Under sit Stu-
dium i det gamle Testamente var han bleven greben af Historien
om Jepbta, der maatte ofre sin Datter, men især af Kong Sauls tra-
giske Skæbne. Han saa den ulykkelige Konge for sig, saaledes
som han i sin Barndom havde set sin egen stakkels Fader, han
fulgte ham i hans Vekslen fra Had til Ømhed, fra Trods til Anger,
fra Fortvivlelse til Raseri, for til sidst at ende i Selvmordet. Han
rystedes ved Jehovas Ubarmhjertighed, der udstrækker sin For-
bandelse til de uskyldige Børn, og hvem véd om ikke M. selv paa
Bunden af sin Sjæl nærede en ubevidst Frygt for, at Faderens
Sygdom kunde gaa i Arv til ham selv, og om ikke den Familie-
Ulykke, som havde ødelagt hans Barndom, saaledes vedblev at
kaste sin Skygge over hans Liv. Under Udarbejdelsen af denne
Tragedie, overvældede hans Fantasi ham saaledes, at han faldt i
en Nervefeber, hvoraf han laa paa Frederiks Hospital fra d. 27.
Juni til d. 20. Juli 1832, da han blev udskrevet som helbredet.
I og for sig vilde denne lille Begivenhed ikke fortjene at omtales,
det skulde da være for at vise, hvor levende hans Fantasi var.
Men senere, da hans politiske Færd havde skaffet ham bitre
Fjender, der intet Middel forsmaaede for at svække Tilliden til
ham, h viskedes det rundt om i Krogene, at han .i Grunden var
Digitized by LjOOQle
46
Bidrag til Monrads Biografi
sindssyg, hans Fader var, som bekendt, uhelbredelig afsindig, og
selv havde han i sin Ungdom maattet tilbringe nogen Tid paa
en Sindssygeanstalt.* — Som det ses, var dette simpel Bagtalelse,
og hvor liden Betydning man i sin Tid tilagde denne Episode i
hans Liv, viser sig tilfalde ved Breve fra I. A. Bornemann og
Frølund. Efter at have tilbragt nogle Maaneder i Odense hos
sin gamle Ven og Velgører Westengaard, for at komme til Kræfter
efter sin Sygdom, vendte han fuldt restitueret tilbage til Køben-
havn.
Efterhaanden var Monrad kommen ind i ansete Familiekredse.
Han var en velset og hyppig Gæst i H. C. Ørsteds og Brøndsteds
Huse og han var venligt modtaget i det Hegermannske Hus som
hørende til Familien, idet, som ovenfor bemærket, hans Faders
Søster var gift med General I. H. Hegermann-Lindencrones Broder
i Norge. Endelig havde han den Glæde at komme i intim For-
bindelse med N. L. H6yen, da denne 1832 ægtede Westengaards
Søster, og i Omgangen med den udmærkede Kunsthistoriker fik
han Lejlighed til at udvikle en Side, som hidtil havde manglet i
hans almindelige Dannelse.
Om det Indtryk, Monrad paa den Tid gjorde, har vi et interessant
Vidnesbyrd i, hvad General Cai Hegermann lejlighedsvis beretter
i en mange Aar efter udgiven Brochure. „Den unge M.,“ skriver
han, „var allerede tidlig bekendt for sin Begavelse og vedholdende
Flid, hans Fysiognomi bar allerede dengang Præget af den lyn-
snare Hurtighed, hvormed han kunde gaa fra en Gemytstemning
over til en anden, saaledes som vi ogsaa senere har haft Lejlighed til
at iagttage det. Fra den dybeste Alvor, nu forenet med Værdig-
hed, til munter Spøg og dristig Satire i populær Stil, og saa plud-
selig op i Højden igen — dette er noget meget karakteristisk for
M. — Han var dengang lige saa mager og slank, som han nu er
fyldig og kraftig, og havde ogsaa dengang Smag for meget andet
end de gamle Folianter, saa meget han end beskæftigede sig med
dem. Det traf sig engang, at en Del unge Mennesker af vort
fælles Bekendtskab stod og talede sammen om Monrad paa en
Havetrappe, der førte ind til mine Forældres Dagligstue paa Land-
stedet Rolighed ved Kjøbenhavn, og da min Fader hørte, hvem vi
talede om, kom han ud til os og sagde: dersom Vorherre giverden
unge Monrad legemlig Kraft til at staa imod med, saa vil de af
eder der lever saa længe, se, at hans Evner, Flid og Ambition vil
lade ham blive en fremragende Mand i Fædrelandet." — I Be-
Digitized by L^ooQle
Bidrag til Monrads Biografi
47
prndelsen var han ikke vant til de selskabelige Former, og kunde
dafor undertiden bære sig lidt kejtet ad, men hans Forlegenhed
naaede ikke ud over det rent ydre og hindrede ham ikke i at
møde selv betydelige Mænd med Indvendinger, endo# med Sar-
kasmer , og, lige saa lidt som senere, var han let at imponere
ved ydre Fornemhed eller aandelig Overlegenhed. „Det er mærkeligt,*
skriver Birkedal, hvorledes han, der fra først af i sin snævre brune
Frakke, som var syet om til ham af en af Westengaards gamle
ditto'er, var saa ubehjælpsom og trak sig tilbage i en Krog, naar han
var sammen med fremmede, pludselig kastede sin Generthed bort,
traadte frem som aandrig Selskabsmand og indlod sig i livlig
Samtale især med Damer.* I det hele var han meget modtagelig
for kvindelig Skønhed og Ynde, naar den var forenet med Sjæls-
adel og Aand.
Saaledes var Monrads ydre Forhold efterhaanden blevet ret
tilfredsstillende, men den indre Uro var derimod bleven større og
hans Livsanskuelse mørkere. Han kunde for sit eget Vedkommende
sige, hvad han lod Kong Saul sige
Lad Glæden dø og Sorgen fødes,
Spørg ej om Fryd i Livet,
Dér kæmpes der, og dér maa blødes,
En Stormvind knuser Sivet.
Han var kommen til Kjøbenhavn fuld af ideale Forventninger,
men følte sig skuffet Han var, beretter Birkedal, „stærkt paa-
virket i kristelig Retning,* da han blev Student, men ogsaa i den
Henseende blev hans Haab skuffet, thi Universitetslærernes snus-
fornuftige og tørre Rationalisme kunde ikke tilfredsstille hans re-
ligiøse Trang. Men ikke nok hermed. I H. G. Ørsteds Hus hvor
han var en hyppig Gæst, bragte Udtalelser af Husherren og mange
andre betydelige Videnskabsmænd, ham til at tvivle paa Kristen-
dommens Sandhed, og denne Krisis, som saa mange af de be-
tydeligste Teologer har gennemgaaet i deres Studietid, maatte for
Monrad med hans skarpe Intelligens og hans dybe Følelse
antage en meget akut Karakter. Denne indre Kamp endte
med at han besluttede at opgive det teologiske Studium, men
han følte sig haabløs ulykkelig ved den Tomhed som denne Be-
slutning efterlod i hans Sjæl. Han søgte nu Trøst i Filosofien og
studerede med sin sædvanlige Energi Hegel, men uden at finde,
hvad han søgte. Ogsaa i sine æstetiske Aspirationer var han
Digitized by L^ooQle
48
Bidrag til Monrads Biografi
blevet skuffet. Allerede da han havde fuldført „Jephtas Datter*
havde han modtaget det Svar af N. Søtoft, hvis Dom han havde
udbedt sig, at han ganske manglede den Modenhed og Menneske-
kundskab, der udfordres til den Art af Produktion. Senere havde
vel hans Kammerater fundet »Kong Saul* fortræffelig, men i rig-
tig Fornemmelse af, at deres Lovprisninger næppe var fuldt at
stole paa, havde han bedet Birkedal om at faa Oehlenschlåger til at
udtale sig om Digtet. Denne erklærede imidlertid med al Aner-
kendelse af Forfatterens store Begavelse og digteriske Anlæg, at
han dog ikke var Digter. For denne Dom bøjede M. sig og fra den
Tid lod han sig ikke mere lokke ind paa noget poetisk Forfatter-
skab. Da han mange Aar etter atter forsøgte paa at gennemlæse
disse Ungdomsarbejder, kunde han, som han sagde til Birkedal,
„ikke udholde at læse dem til Ende*. — Men hans æstetiske
Interesse fornægtede sig derfor ikke. Faa kendte Gøthe og Shake-
speare saa godt som han, i den franske klassiske Litteratur var
han vel bevandret og med stor Opmærksomhed fulgte han den
litterære Udvikling her hjemme. Paa Opfordring af Professor F.
C. Petersen skrev han Kritikker i Maanedsskrift for Litteratur,
ligesom ogsaa senere Københavnsposten og den flyvende Post
indeholdt litterære Anmeldelser fra hans Haand, som tildrog sig
almindelig og velfortjent Opmærksomhed.
Efterhaanden havde imidlertid Tiden øvet sin beroligende
Virksomhed, og den første Forvirring, som dette Brud med hans
aandelige Fortid havde frembragt i Monrads Sind, havde lagt sig. Han
indsaa. at om end hans Anskuelser i flere Retninger afveg fra den
offentlige Kirketro, naaede hans Tvivl dog ikke saa dybt, at den
ramte, hvad han ansaa for Kærnen i Kristendommen. Han be-
stemte sig da til alligevel at tage teologisk Eksamen, det for-
pligtede ham dog ikke til noget. Han genoptog da sine tidligere
Studier, bestod i 1836 den teologiske Embedseksamen med Ud-
mærkelse og imponerede Professoren med i Hebraisk at op-
give hele det gamle Testamente. — Han har selv gjort Rede for
denne mærkelige Episode i sit Liv. „Fra min tidligste Barndom,*
skriver han, „har min Sjæl været draget hen til Religionen og der
var en Tid, da jeg med megen Alvor tænkte paa at blive Missio-
nær. Men da kom Tvivlen.* — „Jeg har vaklet mellem to Til-
bøjeligheder: dels har jeg følt inderlig Trang og Lyst til at virke
for Religiøsitetens Udbredelse paa en positiv Maade i en præstelig
Virksomhed ved at slutte mig nøje til det af Kirken overleverede,
Digitized by
Google
Bidrag li) Monrads Biografi
49
dels har der været en saadan Disharmoni mellem min Overbevis*
ning og Kirkens Lære, at jeg har troet ikke at kunne indtræde i
Kirkens Tjeneste uden at opofre en Oprigtighed, paa hvilken jeg
sætter overordentlig stor Pris. Derfor har min Lyst til at virke
for Religionen taget en anden Retning, nemlig den, at frigøre den
religiøse Ide for dens sanselige, mytiske Iklædning og saaledes
bidrage en Skærv til at hæve det, som i vor Tid skræmmer en
Mængde Mennesker bort fra Religionen. Men for at virke derfor,
var det nødvendigt at have en Plads i Samfundet, hvor man ikke
ex officio skal have en bestemt religiøs Overbevisning.* — Længe
vaklede han og Kampen var haard, men sluttelig sejrede den
sidste Tilbøjelighed. „Jeg kan ikke antage Kirkens Lærdomme og
jeg vil ikke hykle en Overbevisning, jeg ikke har. Det er et ikke
ringe Offer, jeg bringer min Selvstændighed og min Frihed, thi
jeg føler, at jeg med Hensyn til min Virksomhed kun vilde være
fuldkommen lykkelig, naar den faldt i den religiøse Sfære — jeg
vil nu slet ikke tale om at ogsaa de timelige Vilkaar paa den
gejstlige Bane vilde være langt mere smilende.* - En saadan
verdslig Virksomhed, der ikke lagde Baand paa hans Overbevis-
ning og dog tillod ham at arbejde i Religiøsitetens Tjeneste, mente
han at have fundet i et Professorat i de orientalske Sprog, der
gennem Fortolkningen af det gamle Testamente kunde føre ind
paa religiøse Spørgsmaal.
Saaledes var han da foreløbigt lykkelig kommen til Ro og
havde lagt en bestemt Plan for sin Livsvirksomhed. Med sin
vanlige Energi tog han fat paa Studiet af de orientalske Sprog, i
Begyndelsen af 1838 forsvarede han sin Afhandling, for Magister-
graden, „de fonnis quiescentibus lingvarum semiticarum*, og endnu
samme Aar fik han Rejsestipendium til at fortsætte disse Studier
i Udlandet
Kort før han tiltraadte denne Rejse, var han bleven forlovet
med en rig københavnsk Murmesters Datter, Emilie Nathalie Lyt-
hans. Mange misundte ham, og endnu flere forbavsede sig over, at
den smukke, intelligente, stærkt feterede Arving blandt sine mange
Tilbedere havde valgt den uanselige Student. Men ingen kunde
føle sig lykkeligere end han.
I Slutningen af Sept. 1838 forlod han altsaa København. Hans
Plan var at blive 2 Aar borte og efter i Europa at have uddannet
sig ved at følge de berømteste Orientalisters Forelæsninger, at
rejse til Ægypten for at studere de arabiske Haandskrifter i Bib-
TiJalaereo 1904 ^
Digitized by UjOOQle
50
Bidrag til Monrads Biografi
lioteket i Cairo, og derfra at gaa til Orienten. Efter i Kiel at
have konfereret med Professor Olshausen, til hvem han var an-
befalet af Finansminister Møsting, bestemte han sig straks til at be-
give sig til Paris, hvor han ankom i Slutningen af Oktober. Om
hans Ophold der indtil Sept. 1839 foreligger der en Række Breve
til hans Forlovede, der sætter os i Stand til næsten Dag for Dag
at følge hans ydre og indre Liv. I Paris mødte han Emil Fenger,
der blev ham saa trofast en Ven i det private som i det offentlige
Liv. Om ham skriver M.: „det var en stor Behagelighed for mig
ved min Ankomst til Paris straks at kunne tage ind hos en gam-
mel god Ven. Fenger har jeg nemlig kendt siden mit 10de Aar
og om vi end sjældnere har set hinanden som Studenter, saa er vi
dog altid meget fornøjede ved at træffe paa hinanden. Han har
et særdeles godt Hoved, ypperlige Kundskaber og en Renhed og
Alvor i Sindet, som det er sjældent at finde hos vore kirurgiske
og medicinske studerende. Der er noget overordentlig sundt og
roligt hos ham, han er aldrig melankolsk og finder med Grækerne,
at Melankoli er Afsindighed. Men det er en naturlig Følge deraf,
at der ikke i hans Gemyt findes den Dybde, hvor Verdens store
Disharmonier kæmper mod hinanden. Han kan derfor heller ikke
forstaa, hvorledes man kan finde Fornøjelse i at læse Byron.
Hans Liv er uden Dissonanser, men derfor besidder han heller
ikke den Harmoni, der følger af deres Opløsning." — Ligesaa
træffende er de Bemærkninger, som han gør om Carl Kayser, L.
Westergaard, A. F. Bergsøe og E. D. Ehlers, med hvem han gjorde
Bekendtskab i Paris. Men i øvrigt levede han kun lidet med
Landsmænd, hans Tid var optaget af Forelæsninger over de se-
mitiske Sprog af Boumouf, Quatremére og Raynaud, af Arbejde i
Biblioteket, og af Hjemmestudier af Sanskrit i Forening med
Westergaard og Arabisk sammen med unge Franskmænd, med
hvem han paa Forelæsningerne havde gjort Bekendtskab. Ved
Siden heraf forsømte han ikke sine æstetiske Interesser, fulgte
Udviklingen i fransk Litteratur og lærte sig Italiensk og Spansk.
Var hans ydre Liv saaledes ensformigt nok, var hans indre
Liv derimod desto mere bevæget. Det var det gamle Spørgsmaal
om hans Livsplan, der dukkede op igen. Sagen var, at det nu
stillede sig i en væsentlig anden Skikkelse end dengang da han
tog sin tidligere Beslutning, thi det var ikke længere om hans
Fremtidslykke alene at det gjaldt! Kunde han forsvare for hende
saaledes at sætte alt paa ét Kort? Risikerede han ikke at man,
Digitized by L^ooQle
Bidrag til Monrads Biografi
51
naar Tiden kom, vilde foretrække „en Bispesøn* (L. Muller) for
ham? — Og endnu værre var det, at han ikke kunde skjule for
sig selv, at han egentlig ikke dreves af noget indre Kald til Viden-
skaben. „Én Ting,* skriver han til sin Forlovede, „bliver mig
mere og mere indlysende, og det er, at naar man skal være
lykkelig, maa man ikke bruge en Stilling i Livet som Middel.
For dig kan jeg nok tilstaa det, at en Ansættelse i Orientalia for
mig kun vilde være et Middel til et frit teologisk og filosofisk
Studium. Jeg ser nu, at dette Middel vil borttage min Tid og
jeg tror derfor, at jeg meget let kunde komme paa en Afvej, der
kunde være smertelig for hele Livet.* — Var da maaske ikke
dog Livet i en fredelig Præstegaard at foretrække, hvor han di-
rekte kunde arbejde for sit egentlige Kald, Religiøsitetens Udbre-
delse, og kun saaledes kunde han „blive aldeles Et med sin elskede,
thi ogsaa Præstens Hustru har sin Del i Embedet, thi hun skal
hjælpe til at trøste, forbedre og gøre lykkelig*. — Som man ser,
drejer alt i hans Tanke sig kun alene om hans Forlovede og naar
man betænker, hvor ensom og forladt hans Barndom og Ungdom
havde været, uden Forældre, Søskende, Venner, og hvilken stærk
Trang han maatte føle til at træde i et inderligt Forhold til en
Kvinde, der kunde forstaa ham og til hvem han kunde meddele
de Tanker, som vældede frem af hans livlige Aand, saa kan man
begribe, hvor betagende hans Forlovelse virkede paa ham, og aldrig
blev han i sine Breve træt af at prise sin Lykke.
Hans Brevveksling med sin Forlovede aabenbarer iøvrigt en
hidtil næppe almindelig kendt Ejendommelighed, der overrasker
hos en Mand, der udmærkede sig ved saa stor Klarhed og ana-
lytisk Skarpsindighed, men som vistnok har indvirket paa hans
religiøse Anskuelser og ogsaa har spillet en Rolle i hans verdslige
Liv. Han viser sig nemlig i disse Breve som ikke lidt tilbøjelig
til Mysticisme og han havde nemlig altid meget at gøre med
Anelser og Drømme. Han kunde sige om sig selv. hvad han i sin
Tragedie lader Kong Saul sige:
Ej kender jeg den dorske Slummer,
Der fængsler Tanken, saa den ikke træder
Med Klarhed frem for Sjælens indre Lys,
Erindring holder fast med skarpe Træk
Hver Tanke, som min Aand i Drømme føder.
Hans Drømme var saa levende at han huskede dem, naar han
vaagnede, han reflekterede over dem og var ikke utilbøjelig til at
4*
Digitized by LjOOQle
52
Bidrag til Monrads Biografi
tro, at de kunde bringe Bud til ham fra en højere Aandeverden.
I det hele tiltalte den Tanke ham, at beslægtede Aander var
forenede med usynlige Baand og at de uden Hensyn til Adskillelse
ved Tid og Rum kunde sætte sig i gensidig Forbindelse. Saaledes
skriver han til sin Forlovede: „Paa Vejen derhen blev jeg opfyldt
med et usigeligt Velvære, en stille, dyb Glæde, der har et Element
af Længsel og altsaa af Sorg i sig, strømmede ind i Sjælen. Jeg
ved ikke om Du kender denne Stemning — hvis Du ikke kender
den af egen Erfaring, vil Du vanskelig kunne gøre Dig en tydelig
Forestilling om den. Den staar i Modsætning til en besynderlig
Uro, til en ængstelig Bespændthed, der undertiden knuger Sjælen,
men den har dog det tilfælles med den, at den griber Sjælen uden
nogen udvortes Anledning, uden at være fremkaldt ved Tanken
paa noget, det er som en fremmed, ukendt Magt, der drager ind
i Aanden. Omendskønt jeg just ikke er meget overtroisk, saa har
jeg dog fra min tidligste Ungdom forbundet nogle besynderlige
Tanker med Hensyn til disse Stemninger, og uagtet næsten alle
Overbevisninger og Meninger er styrtede sammen i Løbet af de
sidste Aar, saa er dog disse Tanker blevet staaende urokkede og
er traadt frem i al deres Kraft, naar som helst der har været
Anledning dertil. Men naar jeg nu skal til at nedskrive disse Tanker,
finder jeg dem i Grunden ganske trivielle ! — Mennesket fremtræder som
Person, han er skarpt afgrænset til alle Sider og intet kommer til
ham uden at være gaaet igennem hans Jeg, hans Selvbevidsthed.
Men over alle Aanderne er Uraanden, Verdensenheden, hvori alt
lever, rører sig, er. I denne kan Menneskets Aand opløse sig,
idet den opgiver den skarpe Personlighed. Et saadant Middel er
maaske den magnetiske Søvn, thi i den bliver Aanden i en vis Hen-
seende altskuende, alvidende. Det er Olshausens Mening, at Kri-
stus forrettede sine Mirakler, fordi hans Aand var gaaet op i
Verdensaanden. Paa Naturens lavere Trin er der Fænomener, der
synes at godtgøre noget lignende. Det er bekendt, at Trækfuglene
vide at finde deres Vej gennem Luften fra ijerne ubekendte Lande,
og man tror at have givet en tilstrækkelig Forklaring naar man
har gjort den forslidte Bemærkning, at det kommer af Instinktet,
men hvorledes kan man forklare sig dets Oprindelse? Det er en
dunkel Drift, der med uimodstaaelig Magt faar Individet til at gøre
det, der staar i Harmoni med dets Væsen, og hvoraf kommer vel
denne besynderlige Kraft, uden deraf, at Individet, Dyret, ikke staar
løst og frankt i denne Verden, men dets inderste Væsen er sam-
Digitized by
Google
Bidrag til Monrads Biografi
53
menknyttet med en Enhed, en Sjæl, der omfatter alt, og det er
denne, der virker og driver og fører det enkelte Individ saaledes,
at det staar i Harmoni med alt andet i Verden. Men ligesom
Dyret er knyttet til en Verdens-Sjæl, saaledes er Mennesket knyttet
til en Verdens-Aand, hvormed dets inderste Livskilde er sammen-
vævet. Gennem denne Aand er de Sjæle forbundne, der elsker
hinanden, om de end er fjernede fra hinanden i Rummet. Og
naar derfor Hjerterne gribes umiddelbart af denne stille Glæde, da
er det et Budskab, der sendes det gennem Verdens-Aanden fra det
Væsen, hvormed det er forbundet til ét.* — Han tror derfor sta-
dig at kunne føle paa sig selv, om hans Forlovede er glad eller
bedrøret, tænker paa ham o. s. v. —
Hvor fortræffelig denne magnetiske Forbindelse end var, til-
fredsstillede den ham dog ikke i Længden. Han foreslog derfor
sin Forlovede, at han til Foraaret vilde komme hjem for at gifte
sig, og at de derefter i Forening skulde rejse til Orienten. Men
det vilde Svigerfaderen ikke indlade sig paa og foreholdt ham,
hvad Folk vilde sige om en saadan Afbrydelse af Rejsen. Saa be-
sluttede M. at holde ud i Paris endnu indtil Efleraaret, men da i
Stedet for, som Bestemmelsen var, direkte at rejse til Ægypten, fore-
løbig at vende tilbage til Kjøbenhavn. I den Anledning skriver han
til sin Forlovede: ,Jeg har aldeles intet imod, om jeg støder hele
Verden for Hovedet ved at komme tilbage til Dig, ja, det vilde
endog være mig ret kærkomment, thi derved vilde jeg faa Lejlig-
til at vise Dig, at jeg for at være fuldkommen lykkelig ikke
trænger til andet end din Kærlighed og at jeg særdeles vel kan
undvære alle andres Agtelse, Velvilje, Venskab. Dette vilde Du
maaske ikke saa lige tro, men jeg forsikrer Dig, at der er fore-
gaaet en stor Forandring med mig i denne Henseende, siden vi
sidst saas.* — Lidet anede han hvor skæbnesvanger denne Be-
slutning vilde blive for hans fremtidige Liv, og at han stod paa
Skellet mellem to Veje, hvoraf den ene førte over Cairo til Studere-
værelsets Stilhed og Ro, den anden over Kjøbenhavn til Kamp
med dens Sejre og endelige Nederlag. Uden at være sig det be-
vidst havde han valgt den sidste.
P. V.
Digitized by L^ooQle
FRANZ NERUDA
aa har da ogsaa han naaet de Treds. Og langt de
fleste af disse Aar har han tilhørt os, skønt født
i fremmed Land. Loven af 31. Maj 1867 om Ind-
fødsrets Meddelelse til forskellige Udlændinge næv-
ner mellem mange andre kort og tørt Violoncellisten
Franz Ner uda, født i Kejserdømmet Østerrig, som
nu havende erhvervet Indfødsret her; men dette var kun det offi-
cielle Indsegl paa en Inklinationsforbindelse, som Kunstneren alt
forinden havde indgaaet med det danske Musikliv.
Han fødtes 3. December 1843 i Brunn, Måhrens Hovedstad,
som et ægte Skud af den czeckiske Race, fantasifuld og musikalsk
alt fra Fødselen. Hans Fader, Musikeren Joseph Neruda, gav ham
en god Opdragelse, lærte ham Violin og senere Violoncel; derigen-
nem og gennem Samarbejdet med Søstrene udvikledes han til den
førsterangs Musiker, han er bleven. Egentlig har han aldrig haft
anden Lærer end Faderen, om han end i sin Ungdom en kort Tid
har nydt godt af det kunstneriske Samarbejde med den store Cel-
list Andrien Servais, som han koncerterede med i 1859, og
med Alexander Dreyschock. I en ganske ung Alder, næppe
voksen, begyndte han at deltage i Familiens Kunstrejser, der mest
gik mod Østen til Rusland, Rejser, hvor Indtrykkene af den ejen-
dommelige, storartede Natur, de uhyre Stepper og Urskove, og det
fremmedartede Folkeliv bundfældede sig i ham som en Skat af
Erindringer, af hvilke han har nedlagt ikke faa i sin Manddomstids
Kompositioner, Værker, der alle bærer Præget af hans Nationalitet
som Slaver, og fortæller os om hans Oplevelser østerpaa.
Digitized by L^ooQle
Franz Ner uda
55
Paa disse Rejser voksede han op til at blive en Kvartetspiller
af allerførste Rang. At spille Strygekvartet var ikke blot Fami-
liens Gerning og Levebrød, det var dens Et og Alt, dens uund-
værlige Sysselsættelse Dag og Nat, Morgen og Aften. Naar den
paa sine Farter nødtes til at køre en hel Dag paa Jernbane og
ikke kunde faa Instrumenterne frem, nøjedes den med at sidde i
Kupeen med Kvartetstemmerne for sig og synge dem fra Bladet.
Noget kneb det naturligvis, naar man kom til Finalen og skulde
over Passagerne, men saa kvikke og intelligente Folk kunde hj&lpe
sig med et Par Antydninger. Hele Mendelssohns Esdurkvartet, Op.
12. har de engang foredraget paa denne Maade.
1 1862 besøgte Familien første Gang Skandinavien, og baade
her og i Stockholm modtoges de tre, Franz og Søstrene Wilma og
Marie med aabne Arme. Et saadant Kvartetspil var man ikke
vant til at høre heroppe. Nu er den Slægt borte, der dengang
frydede sig over de tre Søskende Neruda, men de, der er tilbage
af hint Slægtled, tæller Mindet derom blandt deres kæreste Musik-
erindringer. Fortryllelsen synes mest at have ligget i det intime i
Sammenspillet, paa en lignende Maade som den beslægtede Klang-
farve kan forlene Søstres Sammensang med en egen Charme. De
tre var som voksede sammen, og Kammermusikkens sarteste Poesi
steg som en Duft op af deres ligestemte Strenge.
Egentlige Strygekvartetter kunde de selvfølgelig ikke spille
sammen, og den skrevne Litteratur for den Besætning, de raadede
over — to Violiner og en Violoncel — er jo ikke stor. Hvad de
foredrog var mest Folkeviser, der i dette Arrangement kunde tage
sig henrivende ud, og Transskriptioner, f. Eks. af Schumannske
Kla verstykker. Hans .Traumerei” var fremfor alt andet deres
Glansnummer.
Blandt dem, der frydede sig over dette Tonespil, var ogsaa
N. W. Gade, der bed Mærke i den unge Violoncelspiller, og da
Familieforhold — Wilmas Forlovelse med Ludvig Norman — voldte
Ensemblets Adsplittelse, slog Franz Neruda sig ned her. Han har
mange Aar efter vidnet, at det, der her mest fængslede ham, var
Udsigten til at arbejde sammen med Gade, hvis Ungdomsarbejder
han elskede højt, særlig Ossiansouverturen med det højtroman-
tiske Sving. Han tog en Plads i det kgl. Kapel og hvervedes sam-
tidig til Pladsen som første Violoncellist i Musikforeningen, hvor
han i Efteraaret 1864 debuterede med Goltermanns Koncert.
Digitized by L^ooQle
56
Franz Neruda
Fra den Tid af tronede han stadig med sin Først eviolen cel paa
Hæderspladsen i Orkestret lige midt for Dirigentpulten.
Hvor fortræffeligt han end maatte have udført det nævnte Vir-
tuosnummer, saa kom han dog ikke til at gentage dette Eksperi-
ment. Som bekendt tonede Gade i sin Musikforeningsledelse altid
Kunstens rene Flag; hans Dirigentpult var et Alter for den klas-
siske Kunst og hans Koncertsal dens Tempel, der nødigt maatte
gøres til en Arena for Virtuospræstationer. Og heri mødtes hans
Tankegang med Nerudas. Denne højtstræbende og bundærlige
Kunstner har aldrig været Salonhelt i sit Fag: som hans Foredrag
er sundt og frit for al Smægten, saaledes var hans Smag tidlig vendt
mod det klassiske Land og derved lutret. Hellere Fjerdemand i
et Beethovensk Værk end Førstemand i et Goltermannsk ! Man fin-
der da ogsaa saare lidt af den specifike Cellolitteratur blandt Ne-
rudas Ydelser i Koncertsalen.
Han blev herhjemme Kvartetspilleren fremfor alle andre.
Som saadan optraadte han paa Musikforeningens „smaa Koncerter",
herlige Minder for dem, der kan huske disse nydelsesrige Timer.
Hans Medspillere her var Tofte som Primarius, Schiørring som
Sekund og Vilhelm Holm som Bratsch, medens i Almindelighed
Win din g sad ved Pianoet, hvor dette var med. Dette var ham
dog ikke nok, hvorfor han fik arrangeret en Række Soireer for
Kammermusik med de samme medspillende, et Foretagende, der
nogle Aar efter Oboisten Schiemanns Tiltræden gik over til de
saakaldte „Kapellets Soireer for Kammermusik", et Foretagende,
der florerede i Halvfjerdserne og gjorde meget godt i Retning af
at styrke og lutre Musiksansen hos vort i denne Retning noget
langsomme Publikum.
Heller ikke dette tilfredsstillede hans urolige Virksomhedstrang.
Disse Koncerter med Maaneders Mellemrum formaaede ikke at
bryde gennem den Skorpe af Ligegyldighed, der hos det bredere
Lag af vort Musikpublikum spærrede Vejen for den rette Forstaaelse
af Kammermusik. I Musikforeningen var man pligtskyldigt begej-
stret for den — der kom den frem under Gades Protektion, og
saa vidste man, at det var noget udmærket — men uden for disse
tre Abonnementskoncerter brød man sig ikke stort om Kvartetspil.
Dette at kunne glæde sig over et Musikstykkes rene Linier, dets
Opbygning, det ene Themas Forhold til det andet, det var den-
gang de færreste givet, og vi oplevede da ogsaa, at da Floren-
tinerne nogle Aar efter — sidst i Tredserne — gav os en
Digitized by L^ooQle
Franz Neruda
57
Serie af Kvartetaftener, hvor bl. a. flere af Beethovens bedste Kvar-
tetter blev spillede, formaaede de langtfra at fylde Huset. Ne-
roda stiftede da i 1868 Kammermusikforeningen, i hvis
første Decennier han bar Størsteparten af det praktiske Musikar-
bejde, hvilket vil sige noget i en Forening, der giver over tyve
koncerter i Sæsonen. I denne Forening, der oprindelig begyndte
som en fordringløs privat Kreds paa indtil 100 Medlemmer, har i
de fem og tredive Aar, der er forløbne siden dens Stiftelse, været
foredraget store Partier af Kammermusiklitteraturen, mest den klas-
siske, uden at man dog har forsømt dens nyere eller nyeste Frem-
bringelser eller tilsidesat de nationale. Her har været god Plads
til alt
Omtrent fra Begyndelsen af Firserne fik Neruda sig en fast
Kvartet at spille med, Forudsætningen for, at Sammenspillet kan
naa den virkelige kunstneriske Fuldendelse. Med Anton Svend-
sen som Primarius, Nicolai Hansen og senere Holger Møl-
ler som Sekund og Christian Petersen som Bratsch har han
ydet sit bedste som Kvartetspiller. Med dem bar han givet flere Se-
rier af offentlige Kvartetforedrag og dertil en Række Matineer for
et udsøgt Publikum, hvor Kvartetlitteraturens fornemste Værker er
komne til Udførelse. I de sidste Aar har han endelig givet en
Række Trioforedrag med Anton Svendsen og JohanneStockmarr.
De Værdier. Franz Neruda har tilført dansk Musikliv, ligger paa
Udøvelsens Omraade. Som Komponist har han vel ydet interes-
sante Ting: hans Opfindelser er fantasifulde, hans Harmonik rig
og ejendommelig, og Behandlingen den dygtige Musiker værdig,
men hans store — næsten for store — Beskedenhed har ladet
mange Kompositioner, deriblandt sikkert Ting af Værd, blive i
hans Polt. Mest kendte er vel hans Klaverting for fire Hænder,
(slovakiske Marcher og lign. Sager), medens hans Kammermusik
og hans Celloarbejder for største Delen ikke er udgivne og
hans store Orkestersuite »Fra Båhmerwald* har henligget i snart
tyve Aar uden at blive hørt. Det var meget ønskeligt, om dette
Værk snart kunde blive genopført under Komponistens egen Le-
delse. Navnlig de to første af Suitens fire Afsnit indeholder skønne
Ting: det første, .Efter Kirkefesten*, er maaske det friskeste og
originaleste, vi har paa Nerudas Haand, og „Zigeunertog* med sine
pikante Rytmer kommer op derimod. I den langsomme Sats „ Hus-
sitereange* er han derimod kommen lovlig nær ind paa Schubert, og
Finalen staar sikkert tilbage for Værkets øvrige Indhold. Alt i alt
Digitized by L^ooQle
58
Franz Neruda
er det et paa en Gang saa interessant og saa dygtigt Arbejde, at
det ikke bør gaa i Glemme, mindst af alt i den Masseproduktion
af Middelgods, der i de sidste Par Aar under Maksimen »Flaget
dækker Ladningen* har bredet sig i vore Koncertsale.
Det er som sagt paa Udøvelsens Omraade, at hans Betydning
væsentlig ligger; men her har den da ogsaa været epokegørende
og paa ingen Maade at regne for ringere end Gades eller Johan
Svendsens. Der ligger i vor Nationalkarakter en Tilbøjelighed til
at gøre en Ting til Dels, til at slaa os til Ro med en ofte kun halv-
vejs vunden Sejr uden at udnytte de Muligheder, denne giver os i
Hænde. Særlig i Musikken er denne Slaaen sig til Ro med det
halvfærdige af det onde, og paa dette Punkt er det, at Nerudas
Nærværelse har stivet os af. Han har skærpet Fordringerne til
Indstudering og Arbejde med Musik og derigennem højnet hele Ni-
veauet for, hvad der bør bydes i en Koncertsal. Hvad han paa
dette Omraade har ydet og fremdeles yder, kan egentlig ikke vejes
op med Guld, og han staar da ogsaa nu med sit fyldte tredsinds-
tyvende Aar som den danske Musikerstands Bedstemand. Der er
ikke den danske Musiker til, der ikke regner det for den største
Ære, der under vore Forhold kan times ham, at komme til at
spille med Neruda.
Hans Genialitet som Musiker er af en særegen fortryllende Art :
den ligger i et Overmaal af Sundhed og Livsfylde, udviklet og styr-
ket gennem et omfattende, ja kolossalt Arbejde og en lykkelig Livs-
førelse. Han har Gudskelov ikke været Vidunderbarn og faaet sine
Jernnerver spolerede derved ; den Lykke at gennemgaa en langsom
Udvikling er bleven ham til Del. „Den unge Franz Neruda udførte
et Violoncelnummer i enhver Henseende tiltalende og tilfredsstil-
lende", skriver en Anmelder i „Fædrelandet" for Marts 1862. Det
lyder ganske snurrigt for os, der véd, hvad Neruda senere er kom-
men til at betyde ; men aabenbart er det, at han paa ingen Maade
har begyndt med at imponere; først lidt efter lidt er han naaet
frem til sin Førstemandsposition. Med disse Forudsætninger af
legemlig og aandelig Sundhed, med denne Harmoni over hele Per-
sonligheden, dette lykkelige Ligeforhold mellem Villen og Kunnen,
mellem Ærgerrighed og Evne er han bleven den Fortolker af
Klassikerne, han er, bleven det i Ordets eminente Betydning.
Fra de gamle Italienere over Haydn og Mozart til Beetho-
ven, og fra denne over Schubert og Schumann til Brahms
og Volkmann, det er det Territorium af Kammermusikken, som
Digitized by L^ooQle
Franz Neruda
59
han behersker med virkeligt Mesterskab. Beethoven og Schubert
er vel dem, han elsker højest Her er mulig nogen Nationalfø-
lelse med i Spillet: disse to er jo Østerrigerne blandt de tyske
Klassikere; et Naboforhold til slavisk Musik og Folkeliv er kende-
ligt bos begge. Men det vilde være Uret at sige, at han spiller
Mozartgmindre godt; hvilken sund og ædel Opfattelse af denne Me-
ster,r(hangsidder inde med, saa' vi bedst forgangen Aar, da han
paa en* Musikforeningskoncert bragte Esdursymfonien. Det var et
Foredrag, 'saa ganske i Mesterens Aand, at man under Spillet uvil-
kaarlig tænkte paa Dirigentens Slægtskab med det Folk, der hyl-
dede Mozart i Prag, da de vragede ham i Wien. TO hans Op-
fattelse af Mesterværkerne svarer hans egen Udførelse af dem : den
er mere aandfuld end aandrig. Han lægger ingen Vægt paa
pikante Detailler, og navnlig er usund Følsomhed ham imod: klart,
objektivt og overlegent, med elegant Strøg og ædel rytmisk Profile-
ring af Melodien, saaledes er hans Kvartetforedrag.
En ganske særlig Fortjeneste har han indlagt sig af Brahms.
Det er bekendt nok, at Gade i mange Aar stillede sig ret stejlt
over for denne Nyklassiker, som det dog havde været en passende
Opgave netop for Musikforeningen at tage sig af. Heller ikke Jo-
han Svendsens filharmoniske Koncerter beskæftigede sig med Brahms,
— i en Aanrække var der ikke et eneste Værk af denne Kompo-
nist paa Svendsens Repertoire, — medens Koncertforeningen dog
bragte det store Reqviem og Balduin Dahis Sommerkoncerter i Ti-
voli hans Fdursymfoni. Paa den Maade maatte Publikum nærmest
forblive desorienteret med Hensyn til, hvad denne Mester betyder
i vor Tids Musik. Naar dog nu en almindelig Erkendelse heraf
er trængt igennem, skyldes det ikke mindst Neruda, der gennem
Brahms’ Kammermusik har ladet os komme nær ind paa Livet af
ham, og som har indpodet sine Elever Kærlighed til hans Kunst.
I godt ti Aar har Neruda ledet Musikforeningens Koncerter,
og i disse Aar er han, i alt Fald over for Offentligheden, traadt
noget i Baggrunden som Kammermusikspiller. Man kan beklage
dette for Kammermusikkens Skyld ; men det er gaaet ham som det
før er gaaet mangen anden Musiker: naar Dirigentens Marskalstav
bliver En budt, saa tager man den og hænger Buen paa Væg. For
hans egen Skyld kan man naturligvis kun glæde sig over det Tillids-
votum, der saaledes er givet ham i Form af Gades Dirigentpult.
Han tog Pladsen under yderst vanskelige Forhold. Det første Aar
efter Gades Død havde bragt Foreningen i Dekadence, og de
Digitized by LjOOQle
60
Franz- Neruda
ledende Mænd var slet ikke vant til at arbejde mod en Stemning i
Publikum og i Presse og med en Finanslov, der udviste Under-
skud. Dygtigt og resolut tog han fat. Fejlgreb kunde vel ikke
undgaas; han gav os saaledes i nogle Aar flere Symfonier af Liszt
end Foreningen nogensinde før havde hørt — det var for tidligt:
Folk vilde nødig høre dem, og Kritikken blev ofte ret højmælt.
Uanfægtet holdt han dog ud paa sin Post, og Tilliden til For-
eningen oparbejdedes igen, langsomt men sikkert. Hvorledes han
leder klassiske Arbejder, er ovenfor berørt; her skal blot mindes
om, at han i sin Stilling som Koncertleder er bleven sin Kærlig-
hed til Brahms tro: han har spillet flere af hans Symfonier og
hans store Reqviem. Og han har dertil vist sig som en god Vare-
tager af den danske Musiks Interesser. Af danske Musikværker er
der bragt flere i hans Dirigenttid end i Gades senere Aar: de to
gamle Mestre, H art mann og Gade har gennemgaaende været
fremme hvert Aar. Heise har været repræsenteret ved sin Palna-
tokemusik, „Bergliot* og »Tornerose*; Arbejder af Winding og
Emil Hartmann, Victor Bendix og Carl Nielsen har væ-
ret spillede. Endelig har han Æren for at have oprettet, hvad
Musikforeningen tidligere har forsømt overfor P. E. Lange-Muller.
Neruda er bleven en god dansk Mand. Han, som i sit tret-
tende Aar fældede Taarer ved Tanken om at skulle rejse op til
vore triste Himmelegne — han længtes dengang mod Middelhavet
og Italien — han har fæstet Bo hos os, lært at holde af vort Fæ-
dreland, vort Folk og vor Hovedstad med dens Jævnhed og bor-
gerlige Hygge, ja jeg tror endog dens Graavejr. Der har vel væ-
ret den Tid, da vi stod i Fare for at miste ham. Han var træt
og ked af at sidde i Kapellet og akkompagnere til Heibergs Vaude-
viller, og ude fra de store Lande kom der Bud paa Bud efter ham.
Saaledes har været ham tilbudt en saa ærefuld Plads som at blive
Fjerdemand i Hellmesbergers Kvartet i Wien, og en kort Tid
havde han en glimrende Plads i England, hvor han har et Publi-
kum for sin Kunst. Han er dog bleven hos os, og vil nu næppe
skilles fra os mere. Han hygger sig godt hos os, mest dog maa-
ske hos sit Yndlingsbam „ Kammermusikforeningen “ , der med sine
nu fem og tredive Aars Traditioner hæver sig frem foran Borups
Forening, ikke at tale om en saadan Aarsunge som den paa Fre-
deriksberg, og som virkelig er noget af en dansk „Tonkunstler-
verein*. Deroppe er der Fest i Luften, naar Nerudas høje, ele-
gante Skikkelse viser sig i Døren: Kvartetspilleme retter sig i Sæ-
Digitized by
Google
Franz Neruda
61
det og spiller med fordoblet Liv, og naar Spillet er til Ende og den
sædvanlige Aftensmad, en Dram og en Bid Brød. kommer paa
Bordet, saa udfolder Neruda ved Cigaren hele sin Elskværdighed
og straalende Lune. Han har været en god Iagttager og er en
udmærket Fortæller, med megen Sans for det pudsige, og utallige
er de Smaatræk fra hans Ungdoms Rejseliv, han i saadan en sil-
dig Nattetime han kaste ud over Selskabet, indtil han gaar hjem,
for tidlig næste Morgen at gaa løs paa ny med Prøver og andet
Musikarbejde.
Det høje Standpunkt, Københavns Musikpublikum er naaet
frem til i Retning af at forstaa og vurdere Kammermusikken, den
polyfone Musiks fineste Blomst, er Nerudas Fortjeneste, og hans Ar-
bejde derfor vil altid sikkre ham en ærefuld Plads i vor Aands-
kulturs Historie.
Hother Ploug
Digitized by L^ooQle
DE NYE STRAALER
Bpdagelsen af de Straaler, som skal omtales i denne
Afhandling, har fremkaldt en saadan Masse Under-
søgelser og deraf følgende Tidsskrift-Afhandlinger,
at der næppe gaar nogen Uge hen, i hvilken dens
Antal ikke forøges; Produktionen er ikke mindre
omfangsrig, end da Røntgen -Straalerne, som er
beslægtede med disse nye Straaler, saa* Dagens Lys. Ikke alt, der
offentliggøres, har samme Værdi, og mange Resultater er mod-
stridende; man giver sig ikke den fornødne Tid; Frygten for, at
en anden kommer En i Forkøbet, fremkalder denne altfor nervøse
Virksomhed. At rede de mange Resultater ud fra hverandre,
er ikke saa lige en Sag, saa længe man befinder sig midt i den
rastløse Virksomhed.
Det er en Menneskealder, siden Hittorf opdagede Katode-
straalerne. Et Glasrør eller en Glasbeholder, hyppig pæreformet,
var udpumpet for Luft i en saa stærk Grad, at den tilbageværende
Luft kun udgjorde omkring en Milliontedel af, hvad der oprindelig
var deri; paa to Steder gik der gennem Glasmassen Platintraade,
som var indsmeltede deri, af hvilke den ene sad i den pærefor-
mede Beholders ene Ende og endte inde i Beholderen med en
tværstillet, rund Aluminiumplade, medens den andens Plads, som
det viste sig, var ligegyldig for de Fænomener, her skal omtales.
Førtes der da positiv Elektricitet af høj Spænding (fra en Induktor)
til denne sidste, medens den negative Elektricitet førtes til den første
Platintraad, den med Aluminiumpladen, og som derfor faar Navn
af Katode, saa viste det sig, at Rummet inde i Glasset ikke —
Digitized by ^.ooQle
De nye Straaler
63
som ved svagere Lufltfortyndinger — lyste over en større eller
mindre Del: saadant var Tilfælde i de Geisslerske Rør, med
hvilke Plucker i Bonn først begyndte Undersøgelserne, hvad der
kun muliggjordes derved, at i Bonn boede den dygtige Glasblæser
Geissler, som konstruerede den første Kviksølv-Lufltpumpe, der
i en ganske anden Grad kunde udpumpe Luften af en Beholder,
end det hidtil kunde ske; Lysfænomenerne i de Geisslerske Rør
er noget af det smukkeste, der tænkes kan, men tillige noget af
det mest uopklarede. Det fandtes nu af Hittorf i hans Rør, at
den Glasvæg, der var lige over for Aluminiumpladen, altsaa i Be-
holderens modsatte Ende, lyste, fluorescerede. Forklaringen var
den. at der ud fra Aluminiumpladen, Katoden, udgaar Straaler, de
saakaldte Katodestraaler, tværs paa denne, og naar de træffer
Glasset, bringer dette til at lyse, ligesom de saakaldte fluorescerende
Stoffer faar Evnen til at lyse derved, at de bestraales, en Evne,
som. hvis den fortsættes ud over Bestraalingstiden, kaldes Fosfores-
cenz (forforescerende Stoffer lyse i Mørke!); denne Udstraalings-
evne taber sig dog efterhaanden, men genvindes ved fornyet Be-
stra&ling.
Det er navnlig Englænderen Crookes, der ved sine Under-
søgelser. som først begyndte en halv Snes Aar efter Straalernes
Opdagelse, har bragt vigtige Ting for Dagen vedrørende det Hit-
torfske Fænomen. For det første bryder Katodestraaleme sig, som
nævnt, slet ikke om, hvor den Platintraad sidder, til hvilken den
positive Elektricitet føres, den saakaldte Anode. Dernæst: at Katode-
straa lerne straaler vinkelret ud fra Katodefladen, viste han ved at
erstatte Aluminiumpladen med en lille Aluminium sk aal, idet
Straalerne da koncentreredes hen til Centrum for den Kugle, af
hvilken Skaalen udgør en lille Del. Det bedste Bevis for, at man
virkelig har med Straaler at gøre, leveredes derved, at naar der
inde i Røret paa de formentlige Straalers Vej var opstillet f. Eks.
et Metalkors, saa dannedes der en Skygge af dette henne paa den
fluorescerende Glasvæg, og dette kan kun forklares ved, at der er
Straaler til Stede inde i Røret, som standses af Metalkorset, medens
Straaler, som gaar uden om Korset, rammer Glasvæggen og bringer
de Steder, som rammes, til at lyse.
Crookes fandt endvidere, at disse Straaler fremkaldte Opvarm-
ninger, og at de udøvede mekaniske Tryk paa de Legemer, som de
mødte paa deres Vej: blev Vingerne af et lille, let drejeligt Metal-
hjul, som var anbragt inde i Glasbeholderen, truffen af Katode-
Digitized by L^ooQle
64
De nye Straaler
straalerne, saa kom Hjulet i Omdrejning, som om der var en regel-
mæssig Vind, der blæste imod det.
Endelig fandtes den Mærkelighed, at Katodestraalerne kunde
afbøjes fra deres ellers retlinede Gang ved ydre magnetiske og
elektriske Indvirkninger. Holder man en Magnet hen til Røret
eller Beholderen, saa flytter det fluorescerende Sted paa Glas-
væggen sig, og fører man Magneten rundt til forskellige Steder,
saa flytter det lysende Sted sig med. Dette kan kun forklares der-
ved, at Katodestraalerne er bleven af bøjede ved Magnetens Ind-
virkning, og Afbøjningens Retning beror paa, hvor Magneten er.
Ørsted havde jo opdaget, at en elektrisk Strøm kunde bringe en
Magnetnaal til at vige ud til Siden, og da al Virkning i Naturen er
gensidig, kunde omvendt en Magnet bringe en elektrisk Strøm,
naar Traadledningen, der fører denne, er let bevægelig, til at be-
væge sig. Lovene for disse Virkninger var bekendte, og det fandtes
nu, at Katodeslraalemes Afbøjning var saaledes, som den maatte
, være, hvis der gik en Strøm af negativ Elektricitet ud fra Katode-
pladen fremefter igennem Glasbeholderen. — En Afbøjning af
Straalerne kunde ogsaa fremkomme derved, at der i Glasbehol-
derens Nærhed holdtes Metalplader, som var elektriske.
De her beskrevne Fænomener førte da Crookes til den Antagelse,
at man i Katodestraalerne havde med Materien at gøre i en fjerde
Tilstandsform som „straalende Materie* (hidtil kendtes kun den faste,
flydende og luftformige) ; langt senere har Englænderen J.J. Thomson
hævdet, at det er en Bevægelse af materielle Smaadele, Elektroner
eller Korpuskier, ladede med negativ Elektricitet, som her finder
Sted, medens Lysstraalers Forplantning jo ikke er knyttet til saadanne
Stofbevægelser. Navnlig vilde jo de Tryk, som Katodestraalerne
udøver, og som ovenfor er nævnte, forklares meget let herved.
Men den Crookes’ske Tanke om en særlig Tilstand af Materien
vandt i lang Tid ikke Indgang, indtil den som sagt i de seneste
Aar har vundet en høj Grad af Støtte. Fluorescensen skulde frem-
komme ved det stadige Bombardement paa Glasvæggen af disse
Smaadele. hvorved de trufne Dele kom i saadanne hurtige Sitrin-
ger, at de udsender Fluorescenslyset. Holdes der paa Glasbehol-
derens ene Side en positiv elektrisk Metalplade og paa den anden
Side en Metalplade med en Ladning af negativ Elektricitet, saa
maa der jo, hvis Crookes’s Teori er rigtig, finde en Afbøjning Sted
til Siden, som den, der var paavist ved Eksperimenterne, idet ens-
artede Elektriciteter jo frastøder hinanden og uensartede tiltrækker
Digitized by L^ooQle
De nye Straaler
65
hinanden; de negative elektriske Smaadéle maatte paa deres
Vej frem igennem Røret bøjes over ad den positive Plade til,
dels paa Grund af Tiltrækningen fra denne og dels paa Grund
af Frastødningen fra den negative Plade. Afbøjningens Størrelse
beror aabenbart paa disse Smaadeles Hastighed, thi jo større
denne er, desto mindre Indflydelse faar den elektriske Virkning
udefra; endvidere beror Afbøjningen paa den enkelte Smaadels
elektriske Ladning i Forhold til dens Masse; denne Masse er jo
noget, der ligesom maa slæbes paa, naar Elektriciteten i Sm aa-
delen drages til Siden, og jo større denne Elektricitetsmængde er i
Forhold til Stofmassen i Smaadelen, desto større bliver Katode-
straalernes Afbøjning til Siden. Forklaringen af Magneters Indfly-
delse paa Katodestraalemes Retning er jo ligefrem efter det oven-
for sagte.
I og for sig lader altsaa alle Katodestraalemes Egenskaber sig
forklare ved den Crookes’ske Teori, men man kan naa videre
endnu, naar man forfølger Sagen kvantitativt, altsaa naar man
giver sig til at maale Afbøjningernes Størrelse ved Indvirkning af
magnetiske og elektriske Kræfter af bekendt Størrelse. Ved saa-
danpe Undersøgelser har man da faaet at vide, at de antagne
Smaadele i Katodestraalerne bevæger sig med en uhyre Hastighed,
som dog er noget forskellig og desto større, jo mere udpumpet
Glasbeholderen er for Luft, og at denne Hastighed kan naa op til
‘.»af Lysets Hastighed, hvilken jo er ikke mindre end 40,000 Mil
pr. Sekund. Endvidere fører Teorien til, at hvert Gram af disse
Smaadele maa indeholde en elektrisk Ladning af 187 Millioner
Coulomb, hvilket er den Enhed, i hvilken man angiver Elektricitets-
mængder. — Vi hidsætter blot disse Resultater her og vender senere
tilbage til dem.
De Crookes'ske Fænomener, hvor smukke og interessante de
end var, betragtedes dog længe nærmest som Kuriositeter, indtil
de fik en ny og forøget Interesse ved Røntgens Opdagelser i
1896. Røntgen fandt, at der fra de Steder af Glasvæggen, som
ramtes af Katodestraalerne og derved bragtes til at fluorescere, gik
nye Straaler ud i Luften, der gav sig til Kende derved, at de bragte
fluorescerende Stoffer i Nærheden til at lyse (særlig en Skærm, be-
strøget med Baryumplatincyanur), og derved at de paavirkede foto-
grafiske Plader. Disse Straaler paavirker ikke Øjet (de ere »usyn-
lige"), de trænger igennem uigennemsigtige Stoffer, om de end altid
svækkes noget derved; Gennemtrængeligheden er desto større, jo
TiWkama 1804 &
Digitized by LjOOQle
66
De nye Straaler
lettere Stoffet er; de trænger omtrent lige saalet igennem Træ, som
Lyset trænger igennem Glas, medens Metallet Bly næsten helt er
uigennemtrængeligt for Straaleme. Straalerne trænger lettere igen-
nem de bløde Dele i Legemet end igennem Knoglerne, hvilket For-
hold jo har faaet stor .Betydning i Medicinen og Kirurgien.
Intet Under, at Opdagelsen af Straaler med saa mærkelige
Egenskaber vakte den største Opmærksomhed overalt, og de ind-
bragte jo Røntgen Nobelpræmien for 2 Aar siden. For nylig er
Nobelpræmien atter uddelt til Straale-Opdagere, de Straaler, som
vi nu straks skal til at dvæle ved. Før vi imidlertid forlader
Røntgenstraalerne, maa det endnu nævnes, at de, naar de falder
paa et Legeme, der er ladet med Elektricitet, udlader dette, d. v. s.
bringer Elektriciteten paa det til at gaa bort i Løbet af en 'Brøkdel
af et Minut. Dette Tab hidrører fra, at Luften, der gennemtrænges
af Straalerne, mister sin Isolationsevne og tværtimod bliver ledende,
hvorved Elektriciteten paa Legemet føres bort af Luften og taber
sig i Jorden. At dette er Aarsagen, kan ogsaa paavises derved,
at naar man f. Eks. ved Hjælp af en Blæsebælg puster Luft, der
har været udsat for Røntgenstraaler inde i en Blykasse, hen imod
et elektrisk ladet Legeme, saa taber dette Ladningen.
Røntgenstraalerne angriber Vævene i de Dele af Kroppen,
som i længere Tid udsættes for Bestraalningen, idet der dannes
ligesom Brandsaar; en ung Mekaniker her i København har faaet
den ene Haand næsten helt ødelagt paa den Maade. Det synes,
som om nogle taaler Bestraalingen langt bedre end andre.
Det var bedst som Undersøgelserne over Røntgenstraalerne
var komne i Gang, at de nye Straaler opdagedes. Nieveng-
lowski opdagede først, at enkelte fluorescerende Stoffer, som efter
Bestraaling anbragtes i Mørke, udsendte Straaler, der sværtede foto-
grafiske Plader, som vare indsvøbt i sort, lystæt Papir; disse
Straaler maatte altsaa have Evnen til at trænge igennem det uigen-
nemsigtige Papir, saa at der her er noget med Røntgenstraalernes
Egenskaber beslægtet. Henri Becquerel gjorde den samme Op-
dagelse for nogle Uranforbindelsers Vedkommende, men med den
store Forskel, at disse Uranstoffer ikke fordrer nogen forudgaaende
Belysning for at erhverve Straaleevnen, og de kan ligge maa-
nedsvis i mørke Rum uden at miste Evnen til at udsende Straaler.
Hans Opdagelse vakte i Begyndelsen ikke synderlig Opmærksomhed
og mødtes med en Del Skepsis. De fortsatte Undersøgelser, der
ogsaa stadfæstedes af andre Forskere, viste dog, at baade selve
Digitized by
Google
De nye Straaler
67
Metallet Uran og Forbindelser deraf, som vindes af forskellige Mine-
raler, af hvilke navnlig Begblende er det vigtigste, udsender Straaler
med Røntgenstraalernes Egenskaber : de gennemtrænger uigennem-
sigtige Stoffer, delvis ogsaa Metal; de frembringer Fluorescens, de
virker paa fotografiske Plader, de gør Luften, som de gennem-
trænger, ledende for Elektricitet. Virkningen paa den fotografiske
Plade fandtes derved, at en saadan Plade inde i Mørkekammeret
svøbtes ind i sort Papir i to, tre Lag, og oven paa den saaledes
indsvøbte Plade strøedes det pulverformige Uranstof; efter længere
Tids Henliggen „ fremkaldtes ■ Pladen paa sædvanlig Maade i Mørke-
kammeret. Hvis der imellem Pulveret og Pladen fandtes Metal-
stykker eller andre Ting, kom der , Skyggebilleder “ deraf frem,
fordi de i mer eller mindre Grad absorberer Straalerne. Straks
troede man, at Fænomenet skyldtes dette, at Luften havde for-
tættet sig paa Pulveret, og at dette gav Anledning til kemiske Pro-
cesser, men det viste sig at være et Straalefænomen, man havde
med at gøre.
Nu fandtes det ved fortsatte Undersøgelser, at ikke alt Uran
er radioaktivt, der gives ogsaa inaktivt Uran, hvilket det ikke
var muligt ved nogen som helst Behandling at gøre aktivt. Og det
fandtes, at der gaves Mineralier saavel med som uden Uran, der
var mere aktive end rent Uran. Aktiviteten synes saaledes ikke
at være knyttet til Uranet, men snarere til et andet Stof, som er
iblandet Uranet og de tilsyneladende aktive Mineralier i meget
ringe Mængde. Bestræbelserne gik da ud paa at behandle saa-
danne Mineralier med Syrer osv. saa vidt, at man kunde isolere
det virkelig radioaktive Stof, skille det ud fra alt det andet i den
Henseende overflødige. Saadanne Arbejder foretog især Schweitzer-
Ægteparret Curie,1) som nylig sammen med Becquerel har
modtaget Nobelpræmien i Stockholm for disse Arbejder. P. Curie
og hans Hustru Sklodowska Curie naaede paa denne Maade
til af Begblende at udskille i minimale Mængder to nye, hidtil
ukendte Grundstoffer, der havde en enorm Radioaktivitet i Sam-
menligning med det af Becquerel benyttede Uran ; Stofferne kaldtes
Radium og Polonium, det sidste til Ære for Fru Curie, der er
ll P. Curie har siden 18% været Professor i Fysik ved École municipale
de pkj/tiqut tt de ehimi* industrielle* i Paris, og hans Hustru er Dr. phil. ved
Universitetet i Paris og Lærer ved École normole de Scrree. For nylig har de
for deres Arbejder faaet Davy-Medaillen, en af de største Belønninger, som
Royal Society i London uddeler.
Digitized by LjOOQle
68
De nye Straaler
født i Polen. Senere Undersøgelser har dog vist, at Polonium ikke
er et nyt Stof, men radioaktivt Wismuth, hvorimod det ved spek-
t ralanalytiske Undersøgelser er godtgjort, at man i Radium har et
nyt Grundstof.
Det koncentrerede, næsten rene Radium lyser vedvarende i
Mørke som en St. Hans Orm. Det giver almindeligt Kogsalt en
smuk kornblomstblaa Farve, hvad der tyder paa, at det ene Stof
Klor, hvoraf Kogsalt bestaar, bliver frigjort. I et Rum, hvori der
er en større Del Radium, kan man ikke lade Legemer med Elek-
tricitet. Paa Huden virker Radium -Straaleme ødelæggende lige-
som Røntgenstraaler, naar Huden i længere Tid udsættes for saa-
danne. Gaar man med noget Radium — det opbevares i Reglen
indsmeltet i et lille Glasrør — i Lommen, saa faar man. ligesom
et Brandsaar paa det underliggende Sted (Becquerel fik det alle-
rede efter ti Timers Forløb), og Saaret heles meget vanskeligt.
Curie har for nylig udtalt, at 1 Kilogram rent Radium, en Mængde,
som det dog ved de sidste 3 Aars samlede Produktion ikke er
lykkedes at naa op til, vilde være livsfarligt. Det ikke helt rene
Radium, som for Tiden fremstilles i Frankrig under Curies Tilsyn,
koster 100 Dollars Grammet; rent Radium kommer paa en halv
Snes Tusinde Kroner Grammet. — G i es el i Braunschweig har
bl. a. fremstillet et meget kraftigt Baryumradiumklorid.
Debierne har af Begblende foruden Radium og Polonium
vundet et nyt Stof, der er radioaktivt ; det bestaar for største Delen
af Thorium, men indeholder maaske endnu et nyt Grundstof, som
han kalder Aktinium. Radioaktiviteten af Thoriumilte forøges
med Lagets Tykkelse, og dette Stof synes saaledes at være gen-
nemtrængeligt for de Straaler, som det selv udsender. At man i
Aktinium skulde have et helt nyt Stof, er dog tvivlsomt, i hvert
Fald har det ikke været muligt at paavise det ved den ellers saa
paalidelige spektralanaly tiske Undersøgelse.
Ogsaa radioaktivt Bly er det lykkedes at fremskaffe saavel som
andre radioaktive Stoffer, men hele dette Arbejde ligger endnu i
et saadant Kaos, at der for Tiden ikke kan siges noget paalideligt
derom.
Hr. og Fru Curie har endvidere vist, at Stoffer, der udsættes
for Becquerelstraaler af de her beskrevne Arter, derved kommer til
selv at udsende saadanne; dette gjorde Zink, Aluminium, Messing
Bly, Wismuth osv. Man maa for at paavise dette benytte de stær-
kest radioaktive Stoffer, man har; den fremkaldte, inducerede
Digitized by
Google
De nye Straaler
69
Radioaktivitet er dog en Tusind Gange svagere straks, og den
taber sig hurtig i Løbet af nogle Timer. Den paa denne Maade
erhvervede Straalingsevne undersøgtes navnlig ved den Ledningsevne,
den meddelte Luften. Om en Aflejring af Damp eller Støv paa
den eksponerede Plade fra det aktive Stofs Side var der ikke Tale.
Man forstaar let, hvorledes den Omstændighed, at Radioaktivitet
kan opstaa ved denne Induktion, i mange Tilfælde gør det tvivlsomt,
om man har med oprindelig eller induceret Radioaktivitet at gøre.
Et af de interessantesle Forhold ved de her omhandlede Straaler
er den Indvirkning, som Magnetismen har paa dem, og hvorved
vi føres tilbage til Eatodestraalernes Natur. Becquerel fandt, at
hans Uranstraaler kunde deles i to Grupper: den ene, Ø-Straaleroe,
af bøjes af stærke magnetiske Kræfter, medens den anden Del, a-Straa-
leroe, ikke paavirkes af Magnetisme; Ø-Straalerne trænger igennem
Stofferne og virker paa fotografiske Plader, medens de ikke eller
næsten ikke gør Luften ledende, saa at de ikke bringer den elek-
triske Ladning i et Elektroskop til at forsvinde; a-Slraaleme der-
imod absorberes lettere af Stofferne, deriblandt ogsaa af Luften,
som ved denne Absorption bliver ledende, medens de ikke har
nogen kendelig Indvirkning paa en fotografisk Plade.
Curie's Undersøgelser paa det samme Felt viste, at ogsaa
Radium udsender to Straalearter med de samme Egenskaber; de
fandt endvidere, at der til de magnetisk af bøjede Ø-Straaler er
knyttet en Transport af negativ Elektricitet, saa at vi her har en
overordentlig slaaende Lighed med Katodestraaleme ; a-Straaleme
minder snarere om Røntgenstraaleme. Professor Warburg i Berlin
bar paavist Magnetismens Indflydelse paa Straaler fra det Gieselske
Brombaryumpræparat, hvilken Indflydelse ogsaa fandtes at være saa-
ledes, som om der var en Bevægelse af negativ Elektricitet i Straaleme.
Elster, der især er bekendt for de Studier, han sammen med
Gei tel bar foretaget over Luftens elektriske Forhold, har stadfæstet
de af.St. Meyer og v. Schweidler, for Radium, det Curie’ske Po-
lonium som ogsaa for det Gieselske Præparat paaviste Fænomener,
nemlig at Straaler derfra paavirkes af Magnetismen, ikke naar de
gaar parallelt med de magnetiske Kraftlinier, men naar de krydser
Kraftlinieme, idet de da bliver viklede om dem som Skruelinier. For
øvrigt er i Polonium-Straaleme de ovenfor nævnte o-Straaler i be-
tydelig Overvægt. Dorn lader Radiumstraalerne gaa tværs paa
Kraftlinieme igennem et elektrisk Felt, bestaaende af Rummet imel-
lem to Plader, der er ladede med modsatte Elektriciteter, og der
Digitized by L^ooQle
70
De nye Straaler
fandtes en Afbøjning til Siden, saaledes som den vilde passe for
Smaadele, der var ladede med negativ Elektricitet.
Hører disse Straaler end til de „usynlige", saa kan de dog,
i alt Fald tildels, forvandles til synlige; Direktør Adam Poulsen
har saaledes ved et Besøg hos Giesel faaet lagt et Radiumpræ-
parat, indsvøbt i lystæt Papir, tæt ind til Tindingen, og fik der-
ved en Fornemmelse, som om hele Øjet var fyldt med Lys. Hi ro-
sted t beretter noget lignende; muligvis opstaar Lyset ved Fos-
forescenz af det saakaldte „Glaslegeme" i Øjet, og Virkningen taber
sig ret hurtig.
Ved at undersøge radioaktive Thoriumforbindelser kom Ru-
therford til det Resultat, at der foruden Straaleme, som forøger
Luftens Ledningsevne, udsendes en Substans, der selv er radioaktiv,
og som kan trænge igennem Papir og endog visse tynde Metalblade.
Medens denne Substans selv sandsynligvis er uelektrisk, bliver den
Luft, som optager Substansen, ledende for Elektricitet, og alle
Stoffer, som Substansen virker paa, bedækkes med et radioaktivt
Lag; navnlig naar saadanne Stoffer er negativ elektriske, sker
der paa dem en Opsamling af radioaktive Partikler. Den afgivne
Substans er som sagt sandsynligvis uelektrisk, naar den forlader
det radioaktive Stof, men i Luften bliver den efterhaanden positiv
elektrisk. Nogen Vægtforøgelse hos de Legemer, der optager den
udskilte Substans, har vel ikke kunnet iagttages, lige saa lidt som
en Vægtformindskelse hos det radioaktive Stof, som har afgivet
Substansen (Heydweiler tror dog, at saadant er lykkedes ham),
men naar man tager i Betragtning, at efter Curie's Beregninger
den Mængde, der mistes fra 1 □ cm. af deres Radiumsalt, kun vil
beløbe sig til 1 Milligram i Løbet af en Milliard Aar, er der intet
forbavsende heri. Gløder man det radioaktive Stof, taber denne
Stofafgivelse sig forbigaaende, hvorimod den egentlige Straaleevne
ikke paavirkes deraf.
Crookes har vist, at Partiklerne i den her udskilte Substans
hemmes i deres Udbredelse af den omgivende Luft paa samme
Maade, som materielle Dele faktisk gør det. I to smaa Fordyb-
ninger i en Glasplade lagde han lidt af et radioaktivt Stof, og ned
over det ene satte han et lille Blyrør, ca. 1 Tomme vidt og 1
Tomme højt, hvorved dette Stykke af Glaspladen altsaa blev Bund
i Røret. Hen over Bly røret lagdes en lysfølsom Plade med Hinden
nedad, saa at en lille Del af denne Plade dannede Laag over Bly-
røret, medens den største Del ragede ud over den øvrige Glasplade
Digitized by L^ooQle
De njre Straaler
71
og da ogsaa over det Sted, hvor den anden lille Fordybning med
Straalestoffet var. Efter 2 Døgns Forløb fremkaldtes Pladen, og
det viste sig da, at den var sværtet stærkt paa det Sted, der havde
lukket over Blyrøret, men kun meget svagt paa den øvrige Del.
Det gøres herved sandsynligt, at de udskilte Partikler har bredt
sig ud i Luften, ligesom et lugtende Stof breder sig, thi inde i
Blyrøret er de holdt sammen af dette; der kan da ikke være
Tale om en Udsendelse af Straaler i retlinede Baner. Ruther-
ford kalder denne Stofafgivelse for Emanation. Ikke alene den
tilstedeværende Luft, men ogsaa alle andre Stoffer, som kommer i
Berøring med den udskilte Substans, bliver midlertidig radioaktive.
Spørgsmaalet om, hvorvidt den Substans, der emaneres af for-
skellige radioaktive Stoffer, er ens eller retter sig efter disse Stoffers
Natur, har ikke kunnet afgøres ved kemiske eller spektralanslytiske
Undersøgelser.
Vi spørger nu : hvad er det for besynderlige, gaadefulde Fæno-
mener, vi her har at gøre med? Hvor er den Energikilde, som kan
vedligeholde Udstraaling m. m., uden at der tilsyneladende sker
nogen Svækkelse. Det synes, som om man her har med Fæno-
mener at gøre, der strider imod, hvad der ellers er gældende Na-
turlov. Becquerel og Curie har beregnet, at 1 Gram af det
stærkest virkende Radium udstraaler saa megen Energi i Løbet af
1 Aar, som er nødvendig til at gøre 6 S Vand 1 Grad varme.
Den berømte engelske Fysiker Lord Kelvin (Sir William Thom-
son) har jo endogsaa antydet, at det er Trolderi, skønt det na-
turligvis kun er tilsyneladende, d. v. s. foreløbig, indtil man evner
at trænge til Bunds i Sagen. At vi her er inde paa Fænomener,
der kan føre til en Opklaring af Tingenes inderste Væsen og af
den saakaldte Æter, synes naturligt.
Vi tænker os jo Verdensaltet opfyldt af et uendelig fint Stof,
Æteren, uden Vægt og med særegne elastiske Egenskaber, og at
denne Æter ikke alene fylder det tomme Verdensrum, men ogsaa
gennemtrænger Stofferne, de materielle Legemer. Lyset er en
Bølgebevægelse i denne Æter; et lysende Legeme er et, der for-
maar at sætte Æteren i hurtige Svingninger, som en Klokke, der
er anslaaet, ved sine Svingninger frembringer Lydbølger i Luften
eller andre Stoffer. Et materielt Legeme tænkes opbygget af
Molekyler, idet en Molekyle er den mindste Del af et Stof, der
kan bestaa for sig: Jern er opført af Jernmolekyler, Vand af Vand-
molekyler osv. Molekylerne danner den tænkte Grænse for Finde-
Digitized by UjOOQle
72
De nye Straaler
lingen af et Legeme, men de kan ikke ses under Mikroskop eller
paa anden Maade sanses; dog man har jo saa smaa Bakterier, at
de ikke engang kan opdages i Mikroskop. Alligevel kan man
paa Grundlag af Forhold, vi ikke her kan komme ind paa, saa
nogenlunde udregne Mængden af Molekyler i et vist Rumfang;
saaledes indeholder 1 Kubikcentimer af enhver Luftart ved 0° C.
og normalt Lufttryk et halvt Hundrede Trillioner Molekyler. —
Teorien siger nu videre, at et Molekyle er sammensat af Atomer,
der dog ikke kan tænkes skilte fra hverandre ad mekanisk Vej,
men kun ad kemisk Vej. Et Svovlmolekyle bestaar af 2 Svovl-
atomer; et Vandmolekyle af 3 Atomer, nemlig 2 Brint- og 1
Iltatom ; et Kogsaltmolekyle af 2 Atomer, nemlig 1 Klor- og 1 Na-
triumatom; et Svovlsyremolekyle af 7 Atomer, nemlig 1 Svovl-,
4 Ilt- og 2 Brintatomer; Stivelsemolekyler har 21 Atomer, nem-
lig 6 Kulstof-, 5 Ilt- og 10 Brintatomer. Naar f. Eks. Vand spaltes
i sine to luftformige Bestanddele, Brint og Ilt, saa spaltes hvert af
dets Molekyler i Atomer, og Atomer forener sig med Atomer til
nye Molekyler, saaledes at den udviklede Ilts Molekyler hvert inde-
holder 2 Iltatomer, den udviklede Brints Molekyler hvert 2 Brint-
atomer.
Alle Stoffer er enten Grundstoffer, d. e. Stoffer, som man
ikke har kunnet dele i forskelligartede Bestanddele, eller sammen-
satte Stoffer, sammensatte af nogle Grundstoffer. Man kender
omkring 80 Grundstoffer, men til alle Tider og fremdeles spøger
den Tanke hos Kemikerne at naa ind til det Ur stof, hvoraf alle
Grundstoffer skulde bestaa, og hvis Eksistens gøres sandsynlig ved
flere Omstændigheder, som her maa forbigaaes. At man ved Stu-
dierne over de Straalefænomener, som er omtalte i det foregaa-
ende, er kommen et godt Stykke frem paa denne Vej, kan næppe
benægtes.
Vi nævnte Æteren! Dette hypotetisk antagne Medium har
altid vakt en vis Skepsis; man har betragtet det som et Nødanker,
man greb til for at faa en Forestilling om det, man ikke paa an-
den Maade kunde forklare, og fordret liaandgribelige Beviser for
Æterens Eksistens. Samtidig har man dog ikke følt særlig Trang
til at fordre Forklaring paa ganske simple dagligdags Fænomener.
At saaledes Ting, man tager i Haanden og slipper, falder ned
imod Jorden, betragter man som noget én Gang givet, og dog
skulde man tro, at der her paatrængte sig det Spørgsmaal: hvor-
for? At Jorden tiltrækker Tingen, er jo ingen Forklaring, men kun
Digitized by L^ooQle
De nye Straaler
73
et Udtryk for, hvad der faktisk gaar for sig. Man véd i Virkelig*
beden ikke mere nu om A arsagen til Faldet, end man har vidst i
umindelige Tider. I Virkeligheden frembyder de materielle Lege-
mers Forhold nok saa store Gaader som Æteren, kun kan man
ikke tage og føle paa Æteren, saaledes som man kan føle paa
Tingene. Der var ogsaa Tider, da man ikke an saa Luften for at
være en materiel Ting saaledes som Vædsker og faste Stoffer. Men
saa lærte man at udpumpe en Beholder for Luft, ligesom man
kan tømme et Glas for Vædske. Spørgsmaalet er da blot, om den
lufttomme Beholder er tømt for alt. Lyset kan forplante sig igen-
nem det lufttomme Rum, Lyden ganske vist ikke, men det kan jo
ligge i, at Materiens Struktur er saadan, at Virkningen er forskellig
over for Lyd og Lys. At Lyd og Lys er meget nøje beslægtede
Fænomener, er godtgjort ved saa paalidelige Forsøg, at der ingen
Tvivl kan være derom. Som vi kan flytte en Svamp igennem
Vandet, kan vi maaske flytte Legemerne igennem Materiens fine
Dele; vi kan da simpelthen ikke samle „Æteren" sammen i store
Mængder og veje den eller paa anden Maade undersøge den, fordi
den gaar glat igennem det, vi skulde samle den med. „Ethvert Kar
er over for Æteren et Danaidernes Kar". Kun antydningsvis kan
vi her komme ind paa, hvad de nye Straaler har lært os om
disse Forhold.
Naar der i det foregaaende har været Tale om Luftens Led-
ningsevne for Elektricitet, saa ligger det nær at spørge, om vi i
V ædskens Ledingsevne har Forhold, der er analoge hermed.
Svante Arrhenius i Stockholm har især beskæftiget sig
med de Forhold, der er til Stede ved Elektrolysen, d. e. sammen-
satte Vædskers Dekomposition under Gennemgang af den elektriske
Strøm, og han har samtidig med at Becquerel og Curie fik
Nobelpræmien i Fysik faaet Nobelpræmien i Kemi for sine Arbej-
der og Teorier paa dette Omraade, Teorier, der er accepterede af
de fleste Fysikere og Kemikere. Han bygger paa følgende: naar
et Salt eller en Syre opløses i Vand, vil en Del af eller alle dets
Molekylær spaltes i to Dele, de saakaldte Ioner („Vandrerne"), og
medens det udelte Molekyle er neutralt, saa har den ene Ion,
hvori den er delt, en positiv, den anden en negativ Ladning
af Elektricitet; har man saaledes en Opløsning af Klorbrinte
(Saltsyre), hvis Molekyler bestaar af 1 Klor (C/)- og 1 Brintatom
(H). saa er Cl ladet med H med + Elektricitet; naar Svovl-
syre opløses i Vand, bliver den ene Ion 1 Svovl- (S) og de 4 Ilt-
Digitized by LjOOQle
74
De nye Straaler
atomer (Ch), den anden Ion de to Brintatomer (Hi), og deraf har
SOt Hi + Elektricitet. Denne Spaltning af Molekylerne i
Ioner kaldes Dissociation. Naar man nu leder en elektrisk
Strøm igennem en saadan Opløsning, d. v. s. naar man nedsætter
to Metalplader i Vædsken og fører + Elektricitet til den ene,
Elektr. til den anden, saa foregaar der en Bevægelse af de i Væd-
sken værende Ioner, idet de positive Ioner bortstødes fra den posi-
tive Metalplade og tiltrækkes af den negative Metalplade, og om-
vendt for de negative Ioners Vedkommende. Ved en positiv Ions
Berøring med Metalpladen tager den noget af dennes negative
Elektricitet og samtidig udskilles den af Opløsningen; paa lignende
Maade gaar det ved den anden Metalplade, og hvad Metalpladerne
saaledes taber i Elektricitet, faar de ved Tilstrømning fra Elektri-
citetskilden, d. e. den elektriske Strøm er i Gang. Den Mængde
Stof, f.'Eks. Brint, der udskilles, beror paa Strømstyrken og paa
den Tid, i hvilken Ledningen er sluttet, d. v. s. den beror paa
Elektricitetsmængden, hvilken maales i Coulomb og paa den alene,
ikke paa af hvilket Stof Brintionen udskilles, ikke paa hvor tæt Me-
talpladerne er ved hinanden osv. Forsøg viser saaledes, at en
Elektricitetmængde paa 1 Coulomb udskiller 0,0104 Milligram Brint
eller 0,0000104 Gram Brint, hvoraf følger, at alle Ioner, som fin-
des i 1 Gram Brint har elektriske Ladninger, der tilsammen ud-
gør 96500 Coulomb. Da nu 1 Gram Brint indeholder godt V*
Kvatrillion Atomer, faar hvert af disse en elektrisk Ladning af
ca- 100000 OOOfibO 000 000 000 Gou^omb- - Et Kloratom, der vejer
3572 Gange saa meget som 1 Brintatom, har en lige saa stor ne-
gativ Ladning af Elektricitet. — Metal-Ionerne i en Saltopløsning
er positivt elektriske ligesom Brint-Ionerne i en Syre-Opløsning.
I Opløsninger af den nævte Art svømmer saa at sige positivt
og negativt ladede Ioner om mellem hverandre, og de kan føres
til den ene eller anden Side ved Hjælp af et elektrisk Felt. Den
elektriske Strøm i Vædsken er knyttet til en Bevægelse af Stof-
mængder.
Det Spørgsmaal, som nu ganske naturligt opstaar, naar vi i Ka-
todestraalerne har med bevægede negativt elektriske Dele at gøre, og
naar saadanne Bevægelser ogsaa viser sig at være knyttede til Bec-
querel-Straalerne, som de vel bør kaldes efter deres første Op-
dager, er dette: har vi ogsaa i Luften at gøre med saadanne Ioner
som i Vædsker? J. J. Thomson paaviste eksperimentelt, at den
Digitized by L^ooQle
De nye Straaler
75
Ledingsevne for Elektricitet, som Røntgenstraaleme meddeler Luften,
beror paa Tilstedeværelsen af smaa Partikler, og at disse Partikler
bar elektriske Ladninger. Disse Partikler er tillige taagedannende.
Naar Luften i en lukket Glasbeholder er mættet med Vanddamp,
og man f. Eks. ved at fortynde Luften fremkalder en Afkøling,
bliver Luften taaget, idet der om hver enkelt lille Støvpartikel
danner en lille mikroskopisk Vandkugle med Støvpartiklen som
Kerne, og disse Vandkugler falder langsomt ned; man har lige-
frem talt Antallet af Støvpartikler ved at tælle Antallet af fine
Vandkugler, som dannes paa denne Maade. Hvis man fortsætter
dette, til Luften er bleven støvfri, eller hvis man har suget
Luften ud først en Del Gange og atter ladet den strømme ind
igen. passerende et Filter af Bomuld, som holder Støvpartikleme
tilbage, er det umuligt paa den nævnte Maade at faa en Taage-
dannelse i det indre frem uden videre. Her viser sig nu den Mær-
kelighed, at naar man udsætter denne støvfrie Luft for Bestraaling
med Røntgenstraaler, saa genvinder den sin Evne til at danne
Taage, og dog er der ingen Støvpartikler kommen ind. Evnen til
Taagedannelse hænger sammen med den Ledningsevne, som Be-
straalingen giver Luften. Gentages Afkølingen et Par Gange, hol-
der Taagedannelsen op, og samtidig taber Luften sin Ledningsevne.
Hvad er det nu, som danner Taagekerner? Smaa elektrisk ladede
Partikler ! Man siger, at Luften er bleven ioniseret, indeholder
adskilte positivtog negativt elektriske Ioner, og J. J. Thomson har
i Forening med Townsend endog bestemt Størrelsen af disse
Ladninger og fundet dem saa lidet forskellige fra de Ladninger,
som Ioner i Vædsker har, at vi, naar Hensyn tages til Forsøgenes
Vanskelighed, kan slutte, at de er ganske ens. Ionerne i Luftarter er
imidlertid ikke identiske med de kemiske Atomer, thi ogsaa de Luft-
arter som er Grundstoffer (Brint, Ilt, Kvælstof osv.), kan indeholde
positive og negative Ioner, der er ganske forskellige fra hinanden.
Hvad nu Katodestraaleme angaar, saa fandt J. J. Thomson,
hvad der alt ovenfor (S. 65) en passant blev nævnt, at den elektriske
Ladning, som indeholdes i 1 Gram af de Dele, som dér flytte sig, er 187
Millioner Coulomb; man udleder deraf, at hver saadan lille Stofdel ud-
gør en saadan Brøkdel af el Brintatoms Masse, som 96500 (jfr. S. 74)
udgør af 187 Millioner; det bliver ca. 1900; Elektronen eller Kor-
p usk len i Katodestraaleme er altsaa omtrent Vmo af et Brintatom,
og disse Bærere eller Transportører af Elektricitet har altid samme
Størrelse, hvilke Luftarter det end drejer sig om. Det ligger da
Digitized by L^ooQle
76
De nye Straaler
nær at antage, at de ogsaa er af samme Art, d. v. s. at vi her er
naaet til Urstofatomerne, og det er saa meget mindre unaturligt, som vi
maa erindre, at vi jo kun kan beskæftige os med kemiske For-
hold ved Temperaturer, der ligger under de ca. halvijerde Tusinde
Grader, som kan naas i den elektriske Ovn, men intet véd om
Forholdene ved højere Temperaturer. I Fjor blev Nobelpræmien
tildelt Hollænderne Lorentz og Zeemann og det for Opdagelser,
der ogsaa vedrører Elektronerne. Zeemann fandt nemlig, at de
Spektrallinier, som lysende Luftarter frembringer, paavirk es af
magnetiske Kræfter, hvilket efter den af Lorentz fremsatte Teori
skulde hidrøre fra, at Spektrallinierne frembragtes ved en Bevægelse
af Elektronerne, og det viste sig, at alle Grundstoffers Elektroner
var ens og identiske med Elektronerne i Katodestraalerne. —
Sikkert er det dog ingenlunde, at Elektronerne fører os til Urstoflfet,
og det gøres ogsaa gældende, at Elektronerne kun er bevægede
negative Elektricitetsmængder og ikke bevæget Stof. Ja, hvor er
Grænsen? Fremtiden maa klare de Spørgsmaal, som her opstaar,
men unægtelig synes det, som om Æteren i Kampen imellem Æteren
og Materien som dens Modsætning gaar af med Sejren. Er til
syvende og sidst Materien kun en Slags fortættet Elektricitet, og
Æteren den ufortættede Elektricitet?
Her skal nu anføres, hvorledes J. J. Thomson tænker sig For-
holdene. Et Atom bestaar af en stor Mængde Smaadele, Korpusk-
ier eller Elektroner, som i det normale Atom udgør et i elektrisk
Henseende neutralt System. Hvis nu en Korpuskel river sig løs
fra Atomet, optræder den som en negativ Ion, og Resten bliver
tilbage ladet med positiv Elektricitet, saa at altsaa et positivt ladet
Atom er et Atom, der har mistet en Del af sin frie Masse. Naar
saaledes ved Elektrolysen de positive og negative Ioner udskilles
som Sønderdelingsprodukter, saa bliver den positive Ion neutrali-
seret derved, at der gaar en Korpuskel fra den positive Metalplade
(Elektrode) over til Ionen, og den negative Ion mister en Korpuskel
til den negative Metalplade. Igennem Korpuskierne bliver Elektriciteten
ført fra én Ion til en anden. Et Atoms Masse skulde altsaa
ikke være uforanderlig. Lad os betragte Klorbrinte (Saltsyre) ;
naar her i Molekylerne HCl, d. e. 1 Atom Brint (W) og et Atom
Klor (C/), H har en + og Cl en Ladning, saa er //'s Masse,
fordi den har mistet Korpuskel, mindre end Massen i det frie
Brintatom eller Massen i det halve Brintmolekyle i/2, og det
nævnte Kloratom Cl er større end det frie Kloratom eller det
Digitized by L^ooQle
De nye Straaler
77
halve Klor molekyle CU. Jo mere forskelligt et Atoms Masse er fra det
Dormale, desto større er den elektriske Ladning, som det kan optage.
Altsaa: det, at der gaar negative Elektroner bort fra et Atom,
forringer ikke dettes Størrelse nævneværdig; den tilbageblivende
positive Ion har samme Størrelse, som hele Atomet før havde.
Naar nu Lutten ioniseres, saa bestaar dette ikke i, hvis det
f. Eks. er Brint, at hvert Brintmolekyle spaltes i dets to Atomer,
et med + og et med -h Elektricitet, eller hvis det er Klorbrinte*
luft, ikke i at dets Molekyler spaltes i et Kloratom med -i- og et
Brintatom irød + Elektricitet, thi da maatte en Luftart kunne
dekomponeres paa lignende Maade som en Vædske, og da vilde
heller ikke de enkelte Luftarter, som kun har 1 Atom i et Mole-
kyle, kunne ioniseres, hvad de faktisk kan. Nej: Ioniseringen
bestaar i Løsrivelsen af Elektroner fra Atomerne, og da
Elektronerne har eller er negativ Elektricitet, bliver den store
Atomrest tilbage med positiv Elektricitet som en positiv Ion.
En saadan Ionisering kan fremkaldes ved den Energi, der er
i negative Elektroners Stød, og negative Elektroner har vi. jo i
Katodestraaleme og i Becquerel-Straalerne. Den i det fore-
gaaende omtalte Emanation, som Rutherford først har paavist,
og som Curie efter en Del Tvivl har tiltraadt, bestaar maaske af
de positive Ioner, der er bleven tilbage ved Elektronernes Flugt.
Den ligeledes omtalte inducerede Aktivitet forklares ogsaa let ved
Tilstedeværelsen af saadanne Dele.
Men nu da Kilden til den stadige Udsendelse af Energi? Ja, dette
Spørgsmaal er endnu gaadefuldt; maaske har Curie’rne Ret, naar de
mener, den fremkommer ved en udefra til de aktive Stoffers Atomer
kommende Energi, f. Eks. ved Straaler, der er til Stede i Rummet
og gennemtrænger alle andre Stoffer, medens de absorberes af de
Stoffer, der nu viser sig som radioaktive, og hvorved deres Energi
forvandles til Becquerelstraaler. Dog vil vi ikke her fordybe os i
de Hypoteser, der er opstillet midt i det eksperimentelle Arbejde.
Et ganske naturligt Spørgsmaal er dette : gives der ingen posi-
tive Elektroner? Har man ikke nogen Straaling med bevæget po-
sitiv Elektricitet analog med Katodestraalingen med negativ Elek-
tricitet? Her er det saa heldigt, at vi kan svare Jo! Vi har det
i de af Goldstein opdagede Kanalstraaler. Han tog et Hittorfsk
Glasrør (S. 62 o. fl.), hvor Katodepladen er anbragt som en Skillevæg
i Midten paa tværs af Røret, og Anoden, hvortil den højtspændte
positive Elektricitet føres, sidder i et lille Siderør til den ene Halvdel
Digitized by LjOOQle
78
De nye Straaler
af dette Rør. Hvis Katodepladen nu helt afspærrede det ene Rum
ra det andet, vilde Katodestraaleme alene optræde i den Del af
Røret, hvor Anoden sidder, men Katodepladen var gennemhullet
med en Mængde smaa Huller, og det viste sig da, at der igennem
disse Huller gaar noget af Udladningen, at der ogsaa i den anden
Del af Røret var noget Lys, og at Glasvæggen her fluorescerede.
Ved nærmere Undersøgelse viste det sig, at disse „Kanalstraaler"
ikke kan trænge igennem kompakte Stoffer; at de bliver afbøjede
af en Magnet, men svagere end Katodestraaleme, og paa den
modsatte Maade, altsaa som om der i dem var en Strøm af
positiv Elektricitet; endvidere at de, modsat Katodestraaleme,
blev tiltrukne af en negativ og frastødte af en positiv Plade; at
et Legeme, de rammer, bliver positiv elektrisk; og at Straalernes
Forhold er afhængigt af Beskaffenheden af den Luftart, som er i
Glasset, hvad Katodestraaleme ikke er. Heraf følger da, at vi i
Katodestraaleme har med positive Ioner at gøre, og at der her er
en Bevægelse af Stof, hvad der jo, naar alt kommer til alt, rime-
ligvis ikke er Tale om i Katodestraaleme, efter det i det foregaaende
udviklede. Naar den Afbøjning, som Magnetismen fremkalder, viser
sig at være forskellig, ligger dette i, at der jo ogsaa flyver negative
Elektroner omkring i Rummet, og naar en saadan støder imod en
positiv Ion i Kanalstraalen, afgiver den sin Ladning til denne, uden
at den derved, paa Grund af den positive Ions store Masse, for-
andrer dens Hastighed, men om en Afbøjning af Magneten bliver
der da ikke mere Tale. Sker dette Sammenstød lidt efter, at den
positive Ion er kommen ind i det magnetiske Felt, saa beholder
Straalen den Retningsforandring, den fik i Begyndelsen, men andre
Ioner kan da længere fremme i Feltet, altsaa efter en større Af-
bøjning, støde sammen med negative Elektroner, hvorved en yder-
ligere Afbøjning for deres Vedkommende ophører. I Virkeligheden
faar man da Afbøjninger af meget forskellig Størrelse, ligefra Nul,
og størst for den Ion, der slet ikke paa sin Vej i det magnetiske —
eller elektriske — Felt har optaget nogen Elektron. For Brintlufts
Vedkommende fandtes Kanalstraalernes Hastighed ved en Spænding
af 10000 Volt at være kun Vsoo af Lysets Hastighed, og de elek-
triske Ladningers Størrelse stemmer særdeles godt med, hvad vi
kender fra Elektrolysen.
Vi er da naaet til, at der er en ret god Overensstemmelse
imellem den Maade, paa hvilken en Syre- eller Saltopløsning (en
Elektrolyt) leder Elektriciteten, og den Maade, paa hvilken Luften
Digitized by
Google
De nye Straaler
79
leder den. Kun bestaar som omtalt Luftens Ionisering ikke deri,
at Molekyler spaltes i Atomer eller Komplekser af saadanne, men
deri at Atomerne spaltes i en større positiv Hovedbestanddel og
en negativ Elektron, hvilken optræder, som om den havde en
Masse, der er lig Vimo af et Brintatoms Masse.
Ved de nyeste Forsøg af Rutherford viser det sig, at de
radioaktive Stoffers a-Straaler i Natur og Egenskaber synes at svare
tO de Goldstein’ske ,Kanalstraaler“ ; de afbøjes svagt af stærke
magnetiske Kræfter, og Afbøjningen gaar i modsat Retning af
jj-Straalernes langt stærkere Afbøjning, hvilket tyder paa, at der i
•fStraaleme er en Bevægelse af positiv Elektricitet
At der her er et frugtbart Felt for videre Forskninger, er
formentlig indlysende; der er ved de mange Straaleforsøg, der be-
gyndte med de skønne, men ubegribelige Lysfænomener i de Geiss-
lerske Rør, aabnet os Adgang til nye, hemmelighedsfulde Rum i Na-
turens Verden. Straalefænomenerne fra de radioaktive Stoffer, der
netop er de Grundstoffer, som har den største Atomvægt, hidrører
fra en Atomspaltning! Den berømte engelske Kemiker Ramsay
har nylig vist, at Uran forvandler sig gradvis til Radium, der ud-
sender Partikler, som han opfangede i et Glasrør ved den lave
Temperatur, som flydende Luft har, og efter at den saaledes kon-
centrerede Masse havde været 3 Dage i det aflukkede Rør, viste
den sig at være bleven til den for faa Aar siden opdagede over-
ordentlig lette Luftart Helium, der foruden i Solatmosfæren findes
i enkelte Mineralier. Hvilke Gaader! Et Foredrag, han holdt for
et Par Maaneder siden, endte han med Sokrates’s Ord: Jeg véd,
at jeg intet véd!
H. O. G. Elunger
Digitized by L^ooQle
AKADEMIKERNE OG FOLKET
er er som bekendt i den sidste Tid groet adskillig
Misfornøjelse og Mistænksomhed op fra begge Sider
mellem Demokratiet — baade Landeis og Arbejdernes
— og Hovedstadens akademiske Venstre. Det „Schutz-
und Trutz" forbund, som for over 20 Aar siden
stiftedes ved Edv. Brandes* langelandske Folketings-
mandat og Indtræden i „Morgenbladets" Redaktion, ved Dr. Pingels
og Herman Triers Samvirken med de københavnske Arbejdere,
ved „Studentersamfund" og „liberale Vælgerforening" — det har
nu paa det sidste „givet sig* og løsnet sig ikke saa lidt Ved Valgene
i Fjor rystede Bønder og Arbejdere saa temmelig Akademikerne af
sig og besatte Pladserne med deres egne Standsfæller. Christensen-
Stadil og Anders Nielsen staar ikke netop med samme Nimbus
for „Intelligensen" herinde som i sin Tid Berg og Busk. Om-
vendt synes Bønderne ikke længer saa henrykte for de rejsende
Doktorer og de moderne Forfattere som i Pingels og Schandorphs
Dage. Den lille Paladsrevolution i „den liberale Vælgerforening"
og „Det nye Aarhundredes" Start og Modtagelse er andre Tidens
Tegn, som peger i samme Retning.
At det maatte komme saaledes, lidt før eller senere, efter den
politiske Kamps Tilendebringelse, var en Naturnødvendighed, som
kloge Folk længe har forudset. Da „Systemskiftet" skete, søgte
rørige københavnske radikale at kapre sig Plads med i Sejrens
Solglans. I Iver for at være med i Legen hang de paa og fik
Hørup med ind i Ministeriet og gik derefter med kneblet Mund og
krum Hals med paa Demokratiets første, mindeværdige Bedrifter.
Digitized by L^ooQle
Akademikerne og Folket
81
Saa glad var man over at sige „vi* og være „Regering* og over
den Smule Haandpenge, der i Begyndelsen faldt af, at man „af
Politik* — som Slagordet lød i de Dage — firede paa alskens
Principper og dansede for efter de nye Noder. De faa, der lige fra
den ny Æra's Begyndelse holdt sig „en garde*, ikke vilde sige: „vi*
eller føle det ny Ministerium som deres, de ansaas som Skumlere
og Krakilere, og selv f. Eks. den stilfærdige Kritik, som af og til
her i Tidsskriftet er øvet mod et og andet i det ny System,
holdtes af de rigtig ortodokse Københavnerradikale for skammeligt
Partiforræderi. Nu er det imidlertid pludselig dekreteret at være
det rettroende at tage Afstand fra Regeringen og melde sig for-
nærmet paa Demokratiet. Men lige saa rigtigt, omend lidt sent,
det er at gøre det første, ligesaa uberettiget er egentlig det sidste.
Hvor meget Demokratiet skylder de radikale Akademikere i
den politiske Kamp, kan jo ikke saa lige udregnes, men at det
ikke er saa lidt, kan man rolig hævde. En Friskare af fint
skaarne Joumalistpenne, alle den skarpsindige Kritiks, den vittige
Spots Vaaben, en Sum af Sagkundskab paa Omraader, som Bøn-
derne ikke kunde beherske, en Art juridisk Debatdygtighed, som
var højst fornøden paa Tinge over for Højres Jurister — alt dette
har „Politiken*, „den liberale Vælgerforening*, „Studentersamfun-
det* i en lang Aarrække tilført Bønder og Arbejdere og stillet til
deres Raadighed. Disse har adskilligt at takke dem for — baade
en Hørups eller en Nansens Pen, saavel Edv. Brandes' som
Philipsens Sagkundskab, saavel Hages skarpe og smidige Taledyg-
tighed som Herman Triers taktfulde og repræsentative Personlighed.
Og selve Slutningskuppet: Enhver, der kender lidt til de personlige
og sociale Hensyn, som i sidste Instans bestemmer „Kronens**
Valg, kan ikke være i Tvivl om, at var ikke efterhaanden den
liberale Bacille trængt ind i Regeringskontorer, i Retterne, i Pen-
genes og Fødselens Aristokrati, blandt Videnskabens og Kunstens
Notabiliteter — havde ikke Hoffet efterhaanden følt den ny offent-
lige Menings Atmosfære slaa sig i Møde fra Aviser og Litteratur,
i Selskabslivet, gennem forsigtige Ord, forbeholdne Skuldertræk,
skeptiske Smil fra pæne Rangspersoner og anerkendte Navne, saa
havde det varet en Stund endnu, inden en Skolelærer eller en
Gaardmand blev budsendt fra „de høje Sale*. Og der maatte da
ogsaa en hoffåhig Professor til for socialt at gaa i Borgen for det
usete Eksperiment. Der er noget smaat og ydmygende i, at For-
holdet var dette, men saadan var det.
Ttkåncrvn 1904 G
Digitized by C.ooQle
82
Akademikerne og Folket
Alligevel — naar nu Demokratiet, efter at have sat sig til Ro i
Højsædet, gererer sig, som det gør, har Københavnerne i Grunden
ikke videre Ret til at beklage sig. For det første kunde de pas-
sende granske deres Hjerter, om de selv har haft lutter rent Mel
i Posen under deres demokratiske Kampagne. Var Demokratiet
dem virkelig helt ud Maalet og ikke af og til blot Midlet?
Den idealeste Bestanddel i akademisk Liberalisme er til alle Tider
en bred Livsvelvilje, der vil unde alle Spirer Udfoldelse, alle Med-
mennesker Plads i Sollyset, Andel i Tilværelsens Goder — derfor
en social Medlidenhed over for Samfundets Stedbørn, et socialt
Retfærdighedskrav paa Lykkens lige Fordeling, — og i Sammen-
hæng hermed en lys Tro paa Livet, der venter sig alt godt af
dets friest mulige Udfoldelse paa alle Omraader. Et saadant Fri-
sind kan kun blomstre frem af et højere Dannelsesliv. En vis
godhjertet Hjælpsomhed, en vis kammeratlig Staaen Last og
Brast trives maaske nok bedst hos Smaafolk, hvor Livets Nødven-
dighed tvinger disse Dyder frem. Men normalt gælder det, at jo
skarpere den logiske Tænkning udvikles, des mere tvingende bliver
ogsaa Retssansen; jo finere Følelseslivet æstetisk gennemdannes,
des lettere opskræmmes, des ømfindtligere lider det oftest ved al frem-
med Nød og Elendighed om sig; jo flere Kundskaber, jo rigere og
livligere Forestillingsløb, des vaagnere bliver normalt ogsaa Inter-
essen for Mennesker og Kærligheden til Livet. Og der kan for-
nuftigvis ikke være Spørgsmaal om, at et mægtigt Pust af denne
den ægte Dannelses Idealisme har været med at bære den køben-
havnske „Liberalisme" frem i dens bedste Tid baade i Foreninger,
i Pressen og i det politiske Liv . . . Imidlertid — der var jo ogsaa
adskillige andre Ingredienser med. Det akademiske Venstre var
ofte mere en kritisk Opposition mod det bestaaende end nogen
videre troende Demokratisme. Nogen begejstret Tro paa „Folket"
havde de færreste. Men der var unge juridiske Kandidater,
som ærgrede sig over Bureaukrati og Gerontokrati ; Udsigten
til at gaa og slide deres unge Kræfter op med mindst tyve
Aars Ventetid kastede dem uvilkaarlig over i Opposition. Og
Doktorernes, Timelærernes, Kunstnernes „Aandsproletariat" har
til alle Tider foragtet Rangklasserne og hadet Penge-Bourgeoi-
siet af det ærligste Hjerte. Især var der dog tre Institutioner,
de radikale vilde til Livs: Kirken, Militæret og, omend mere for-
dulgt, Kongedømmet. Oplysningen og Selvtænkningen har jo til
alle Tider ført til Brud med Kirken, og de moderne Læger og
Digitized by
Google
Akademikerne og Folket
83
Jarister, Ingeniører og Videnskabsmænd. Brandes’ Disciple og Høff-
dings Elever maatte for største Parten staa fremmede eller fjendt-
lige over for Kristendommen. Til alle Tider har endvidere Magi-
strenes og Skrivernes Lav haft et ondt Øje til de uniformerede
Krigskarle, og Afskyen for den pansrede Næve og Menneskeslagte-
riet stikker nu til Dags alle civiliserede Mennesker i Blodet Hele
Kongedømmets farlige Mystik og forargelige Komedie maatte ende-
lig nødvendig irritere mange oplyste og fornuftige Mennesker. Og
nu blev der i Løbet af 80erne gjort det Kunststykke fra de køben-
havnske radikales Side, at de ved Hjælp af Provisoriebevægelsen
fik mænget Antikristendom, Antimilitarisme, Antiroyalisme sammen
med Demokratismen — lutter nydelige Sager alt sammen, men som
ikke kom Demokratismen noget ved. Hørup fik dundret ind i
Bevidsthederne, at Demokrati og Militær var de uforligeligste Mod-
sætninger — uden smaaligt Hensyn til, at man i Norge den Dag
i Dag, i Frankrig under den store Revolution, i Nederlandene paa
Uafhængighedskrigenes Tid, i Oldtidens Republikker — hvor man
vender sig i Historien, har fuldt op af Eksempler paa militaristiske
Demokratier. Samtidig gjorde „PolitikenVden moderne Litteratur,
Studentersamfundet, hvad de kunde, for at gøre Aandsfrihed til en
Folkesag, Kirken til de riges og Højres Sag, Religionsløshed til De-
mokratisme. Som om ikke Religionen hyppigst har været paa Folkets
Side og blomstret mest i de folkeligste Tider og Samfund, og som
om ikke Aandsfrihed — virkelig Aandsfrihed — var den sidste, skønne-
ste Kulturens Blomst, der indtil videre end ikke i Dannelsens Driv-
huse eller paa Oplysningens københavnske Asfalt trives i nogen
mærkelig Grad. Og endelig gjordes der spredte Forsøg paa at
smugle fordækt Republikanerne ind i det folkelige Venstre og bilde
vore loyale Bønder ind, at Demokrati og Kongedømme ikke kunde
forenes, — som om ikke saa mangen Gang i Historien just Folket
og Kongedømmet har staaet sammen imod Overklassens og de
privilegerede Stænders aristokratiske Tendenser, som om ikke altid
selv det mest absolute Enevælde — fra de antikke Tyranners til
Ludvig XIV’s og til Napoleonernes — just har virket til at udjævne
Standsforskelle og grundfæstet sin Magt ved Demokratisering af
Samfundet At komme Tronen, Hæren, Alteret til Livs — hvad
der kan være meget lovligt og fortræffeligt — har været Hoved-
sagen i den københavnske Radikalisme, og den har villet bruge
Landets brede Demokrati i disse Øjemeds Tjeneste.
Nu, da Demokratiet er kommen til Magten, bevilger det
6*
Digitized by L^ooQle
84
Akademikerne og Folket
imidlertid gladelig Penge til Prinsesser og til Kristiansborg, til
Kirker og Kirkesager, snart ogsaa til Kanoner og Befæstning. Det
er Forræderi — skriger Københavnerne op. Men Demokratiet
kan ikke være Forræder mod sig selv; hvad der nu gøres af
Rigsdag og Regering i Forening, det maa tages som den mest
autentiske Demokratisme, der kan præsteres. At det er det
korrekte Udtryk for Folkets Flertals Mening, det vil være van-
skeligt at nægte, og at Folkets Flertals Mening bliver Lov, det er
Demokratisme, — men ikke hvad en lille Klat københavnske radi-
kale ønsker, det skal mene. Folket vil et effektivt Forsvar, altsaa
er det demokratisk, at det faar Soldater og Kanoner. Folket vil
Kristendom — og kun i ringere Grad Kunst og Videnskab, altsaa
er det demokratisk at Kirkelivet opmuntres og støttes, men at det
bliver smaat med Forfatterunderstøttelser og Universitetsbevillinger.
Folket er kongeligsindet — og vilde være det ti Gange mere,
hvis det fik sig en ny Frederik Folkekær paa Tronen — ; derfor
er det i sin Ordon, at der ofres rigelig baade med Kongerøgelse og
Kongetiende.
De københavnske radikale høster kun Frugterne af, hvad de
har været med om at udsaa. De har villet bruge Demokratiet, og det
er bleven Demokratiet, der har brugt dem. Saaledes har de for-
kyndt ikke blot „Alt for Folket", men ogsaa „Alt ved Folket".
Og Folket har taget ved Lære og har pligtskyldig sendt de akademi-
ske Valgkandidater hjem rundt fra Landets Kredse og konsekvent
sat sine lokale Jensener og Hansener ind som sine Talsmænd i Frede-
riciagade ; de københavnske Arbejdere har fulgt Eksemplet og kasse-
ret Philipsen og Hage for deres egne Pianoforte- og Tobaktilvirkere.
Det er et saa rent Demokrati, som nogen „liberal" kan have drømt
sig det. — „Sagkundskabens Tid er forbi", har de radikale længe
forkyndt det over for Militærernes Forsvarsplan, og endnu den Dag
i Dag gaar uskyldige radikale Kandestøbere her inde i Byen og
diskutterer deres uforgribelige Mening om Befæstningsplaner, som
de ikke forstaar et Suk af. Og hele den demokratiske Presse har
lagt alt ind under „den offentlige Menings" Domstol, dens Journa-
lister har glat væk gjort sig til Overdommere i Professorkonkur-
rencer og Lægeskøn, Retssager og Forretningsspørgsmaal og op-
draget det avislæsende Folk til samme uimponerede Bedreviden
over for de sølle Fagmænd. Paa selve den store Folkefest for
Ministeriets Stiftelse erklærede jo dets Chef, en Universitetsprofessor,
til Ære for Demokratiet, at Sagkundskabens Tid var forbi. Og
Digitized by CjOOQle
Akademikerne og Folket
85
det er heller ikke bleven Løgn. Vore Herrer paa Rigsdagen kan
deres .Vi alene vide4* saa godt som nogen landsfaderlig Frederik VI.
1 Finansudvalg, i Forsvarskommission, i Lovudvalg om Forsikrings-
væsen eller tekniske Jembanespørgsmaal, præsiderer Landets egne
kaame Mænd, hvis .sunde* Bondefomuft ikke sløres eller hildes
af Fagmændenes skimlede Viden; med deres sunde demokratiske
Sans afgør de rolig paa egen Haand strafferetlige og processuelle,
artilleristiske og ingeniørtekniske Spørgsmaal og bedømmer Viden-
skab og Litteratur. Og naar Kriminalisterne gør sig vigtige og
ogsaa vil snakke med om .Folkets4 Pryglelov og tilmed ikke ud-
taler sig respektfuldt nok over for de Landets Fædre, der værdiges
at besøge deres Møde, saa gennemgyses Demokratiet af Forargelse
over den frække Fornærmelse mod Rigsdagens sakrosankte Majestæt
,Vous favez voulu* kan Højre •malitiøst berolige det akade-
miske Venstre, naar det begynder at skrige op og beklage sig.
Men det er da netop dette samme, Akademikerne nu skulde
sige til sig selv, hvis der er nogen Værdighed i dem, og tilføje: .Ja,
og vi vil det trods alt endnu*. Det er det virkelige Frisinds, den
ægte Demokratismes Prøvelsestid, der nu er oprunden for det
„dannede* Venstre; nu skal det just til at vise sig, om Farven er
vadskeægte. Er den dette, saa frembyder der sig haade en smuk
Stilling og smukke Opgaver under det ny Regime.
Først og fremmest maa de radikale Akademikere altsaa se rigtig at
forstaa — hvad de længe har trykket sig ved — at det ikke er dem,
der har sejret, ikke er dem, der har Magten, og at de efter deres egne
demokratiske Principper heller ikke bør have Magten, al den Stund de
kun repræsenterer et lille Mindretals Meninger. Sagen er jo nemlig, at
der har fundet en Synsforblindelse Sted, ifølge hvilken Venstre en
Tid saa' meget rødere ud end det nogen Sinde var. Højre var ved
sin haabløse og selvfordærvelige Forhaling af Krisen Skyld heri.
Det var Forliget 1894 — det vil Historien efterhaanden indrømme
— der knækkede Højre, og Ministeriet af 1901 sidder i Virkelig-
heden paa det Grundlag, som de Bojesen-Neergaardske Forligs-
mæglere den Gang lagde. Højre snød dem for det Ministerium,
som havde været Handelens logiske Konsekvens, og som uden
Tvivl vilde være bleven hilst af Folkets Flertal som dets sande
folitiske Kontrafej. Ved Højres Illoyalitet fik Forliget saaledes fore-
løbig Udseende af at have været en frugtesløs Ydmygelse for Ven-
stre; en Storm af Uvilje fejede ved næste Valg Forligspartiet over
Bord, og i de følgende Aar, under Højres desperate Klamren sig
Digitized by L^ooQle
86
Akademikerne og Folket
til Taburetterne, fik naturnødvendig de højest raabende og videst-
gaaende i Oppositionen Førerskabet, hele Partiet blev trukket
flere Streger længere til venstre end dets naturlige Leje var, og i
den sidste afgørende Valgkampagne i Foraaret 1901 var den Hø-
rupske Fløj næsten den toneangivende. Saaledes skete det. at
det nye Ministerium følte sig opfordret, ja! forpligtet til at byde
hans Fraktion en eller endog to Porteføljer i Kabinettet Og det
skønt alle fornuftige Folk maatte forudse, at meget snart det vilde ske,
som nu egentlig er sket, — at Demokratiets Flertal og Flertallet
i Ministeriet, naar Kampens Ophidselse havde sat sig, vilde falde
tilbage til det jævnt moderate, yderst lidet radikale Standpunkt,
som nu engang er Folkets naturlige Stade, og den Hørupske
Radikalisme derfor miste Overtaget i Partiet og sin Eksistensbe-
rettigelse i Kabinettet. Den -hele Situation vilde allerede længst
have klaret sig, hvis f. Eks. Hage var gaaet af paa Skattelovene eller
Tiendeloven og „Politiken* havde kunnet slippe den kære Fiktion
om at være Regeringsblad.
Naar vore „dannede* radikale saaledes har resigneret og, uden
at opgive deres demokratiske Sindelag, tværtimod i Kraft af dette,
er traadt tilbage i anden Række, tilfredse med [Bevidstheden om
at have medvirket væsentlig til Folkets Selvstyre, saa kan de
uden længer at trykkes af nogen falsk Position og med et længere
Sigte end den øjeblikkelige praktiske Politik, frit begynde at bygge
sig et eget Parti op og med alle Agitationens Midler søge at
opdrage Vælgerfolket til deres antimilitære og antikirkelige Syns-
maader — men uden at gøre sig komiske ved at ville diktere
Demokratiet og Venstrereformpartiet , hvad der skal være ægte
Venstre og ægte Demokratisme. Men inden de da paa ny lægger
ud, kunde de maaske passende i Lys af de vundne Erfaringer
underkaste nogle af deres hidtil forkyndte Meninger den Revision,
som alle samvittighedsfulde Mennesker foretager nu og da og kun
Journalister anser for vanærende. Sørgeligt vilde det vistnok være,
om man opgav selve Troen paa Folkets Flertals Selvbestemmelses-
ret i Landets Sager og hyllede sig i den bekvemme Nietzscheske
Aandsaristokratisme, som Georg Brandes af og til har forkyndt.
Men man kunde spørge — som der f. Eks. spurgtes her i „Til-
skueren* straks ved det politiske Gennembrud — om det ikke
først og fremmest kommer an paa i det ny, herskende Demokrati
at opdrage lidt igen af den Autoritetssans, af den Respekt for
Kultur, Intelligens, Sagkundskab, som de forrige to-tre Tiaar har
Digitized by L^ooQle
Akademikerne og Folket
87
virket til at nedbryde. Om det ikke, til Modvægt mod al Folke-
ligheden og Flertalsherredømmet, først og fremmest gælder om at
befæste Dannelseslivets Hovedkvarterer forsvarligt med Volde og
Grave og holde Kulturens Højdemaal energisk oppe paa Trods af
Nivelleringsforsøgene. Om det ikke overhovedet kunde være paa
Tide lidt at modbalancere de overvældende politiske Interesser,
som de radikale nu saa længe har sat i Højsædet, lidt at mod-
virke Overtroen paa, at et Samfundslivs Centrum er Regering
og Rigsdag, og oparbejde de Former for aandeligt Røre, hvori
Magten ikke uigenkaldelig er lagt i Mængdens Haand, men hvori
Kultur og Kundskab er og bliver de herskende. Naar den radikale
»Intelligens* alligevel aldrig kan tælle videre til paa en Valgdag,
hvorfor saa altid paa ny bejle til »Pnyx*s ustadige Gunst og
ved allehaande Kompromiser købe sig et Øjebliks Triumf, for saa
kort efter forsmædelig at stødes bort igen? — i Stedet for at
forlægge Virksomheden til de Omraader, hvor Debatten ikke af-
gøres af det højeste Brøl og det største Stemmetal. Bønder, Ar-
bejdere. Handelens og Industriens Folk — det er i sin Orden, at
de i sidste Instans raader over, hvad der skal være Lov og Ret i
Landet og hvad Folkets Penge skal bruges til. Men at udsmelte
nye aandelige Værdier, støbe og præge de Tidens Tanker, der
senere som Mønter skal gaa fra Haand til Haand, at tumle med
de store moralske, religiøse, sociale Spørgsmaal, saa Verdensbilledet
efterhaanden omdannes og Livsværdierne om vurderes, at bygge nye
Forestillinger op og omfarve Følelserne — det er en Art Virk-
somhed, som er »Dannelsen* og »Intelligensen* forbeholdt, og den
kan i Længden øve lige saa megen Indflydelse som selve de al-
mægtige Anders Nielseners og Jeppesen Borgbjærgers Lovgiven inde
i Fredericiagade. I al Fald mere end at lege politisk Selskabsspil
i »den liberale* og endnu engere Klubber. Eller at oversvømme
Landet med populære Agitationsforedrag og populære Agitations-
skrifter, der i Øjeblikket kan fange »Folkets Øren*, men i Læng-
den kun populariserer Agitatorerne selv deres Kultur fra. At
præke Anlimilitarisme og Antiklerikalisme med de Argumenter og
i det Tonelag, som maa til for at gøre Virkning paa Anders Niel-
sens og Jeppesen Borgbjærgs Folk, virker jo nemt til sidst noget for-
dummende og forraaende paa selve den kritiske Intelligens og det
kultiverede Følelsesliv. Og mangen en af vore politiserende Dok-
torer og Kandidater, hvis Ambitioner nu staar til Folkemødernes
Hurra og Folkeskrifternes Popularitet og hvis Tanker stadig virrer
Digitized by e.ooQle
88
Akademikerne og Folket
om Rigsdagskasernens lukkede Land, vilde vistnok tjene baade sin
egen personlige og Landets Aandsudvikling meget bedre ved at
sidde stille hjemme i sit Studerekammer og skrive for „the upper
ten* og lade mere praktiske og folkelige Mellemmænd besørge
hans Idéers gradevise Indarbejdelse i Folket og langsomme Virkelig-
gørelse paa Rigsdagen. Alle duer jo ikke til alt, og de sande
Idealister har „Tid til at vente*.
Men endnu ét havde den radikale Københavnerintelligens at
gøre for at kunne indtage en fornuftig og værdig Holdning over
for Demokratiet. Det var at skille dem ud, der engang har
gjort sig solidariske med det ny Regime. At det brede Demokrati
bevilger Kanoner, gaar i Kongetog og bygger Kirker osv., det er
der — som ovenfor sagt — ikke det mindste at sige til; Skatte-
love og Tiendelov var heller ikke andet end hvad man maatte
vente sig; naar man ser fordomsfrit til, er saamænd vort Bonde-
regimente optraadt besindigere og retsindigere end venteligt var.
Men de af de københavnske radikale, der har været med om alt
dette, har agiteret for det i Aviser, i lange Tider sagt god for det
og forkætret dem, der ikke gik med, de skulde ikke have Lov til
pludselig nu at springe fra — ligesom visse Folk i sin Tid gjorde
det ved Forliget. De, der har hængt paa, saa længe det kunde gaa
an, bevaret .Skinnet saa længe nogen lod sig blænde, som har
spundet sig uhjælpeligt ind i Selvmodsigelser og svunget Dag for
Dag efter som Vinden blæste ... fra dem maa der kastes los,
hvis man ret vil komme flot af Makkerskabet.
Men det er dette falske og demoraliserende Makkerskab, der
maa opløses, hvis der skal komme det rette, gensidig befrugtende
Forhold frem mellem de hver for sig fortræffelige Ingredienser £ i
dansk Samfundsliv: vort Demokrati og vor akademiske Radikalisme.
Vald. Vedel
Digitized by L^ooQle
TEATRENE
EFTEFULAR 1903
an kan vist blive enig om, at det ikke har været nogen
ualmindelig Fornøjelse at gaa i Teatret i København i
dette Elteraar, og at de, der har foretrukket at blive
hjemme, ikke netop behøver at misunde os andre vor
Fornøjelse. Ærlig talt er der vel ikke et eneste Skuespil,
der har sat en sindig Kritiker saadan i Bevægelse, at
han efter nogen Tids Forløb endnu føler sine Fingre klø
til at skrive om det. Hvad mig angaar, saa kunde jeg
dy mig og endda haabe paa en glædelig Jul. Men for den, der har Sans
for Teatrets Filosofi og betragter Skuepladsen som et Udtryk for Tidens
Smag og Kimstens Retning, er i Grunden alle Aargange lige lærerige —
er de det ikke ved hvad der er blevet spillet, kan de være det ved hvad
man ikke har spillet. F. Eks. denne Efteraars-Aargang.
Derfor var Foraaret 1903 saa glædeligt, fordi det kgl. Teaters bedste
Forestillinger, af n Jeppe paa Bjerget- og * Gengangere viste* at man i
aJ Fald paa én københavnsk Scene kunde spille baade Komedie og Tra-
gedie. Det havde været endnu glædeligere, om det var de samme Per-
soner. der havde spillet i Komedien og Tragedien, om f. Eks. Jeppe paa
bjerget og Osvald i „ Gengangere- havde været fremstillet af den samme
Skuespiller !
Dette er ikke blot til at le af. En ret grundig Tragedie og en ret
grundig Komedie er den samme Ting paa to Maader. Det vidste man
tidligere bedre end nu. Platon lader sin Sokrates sige, at det er den
samme Digters Sag at skrive Komedier og Tragedier. Shakespeare gjorde
det. Garrick var lige stor som tragisk og komisk Skuespiller; Ryge spil-
letle lige godt Hakon Jarl og Per Degn.
Nu. Skuespillerne maa man dog nok holde noget til gode. Man
maa tilgive Olaf Poulsen, at han ikke ogsaa spillede Hakon Jarl. Skønt
— det var en almindelig Mening, at han nok i Grunden var den eneste,
der kunde det. indvendig i alt Fald. Men da han udvendig er skabt som
• li Holla'fider og tilmed ikke kan lade viere at sinelde paa p’et naar
Digitized by CjOOQle
90
Teatrene
han bliver patetisk, maatte det jo blive ved Karker. I Fremstillingen be-
ror saa meget paa Skabelonen, og „hvo til Sjællandsfar er skabt, biir aldrig
Jyde". Det er en gammel Vise, hvormed Jeppe (jeg mener den sjællandske,
ikke Hr. Aakjær, der bare hoverer derover) maa trøste sig.
Men derfor skal Jeppe ikke fraskrive sig enhver Forbindelse med
det tragiske. Den, der skal spille Jeppe paa Bjerget ret, maa ikke blot
kunne le af Jeppe, men græde med ham. Det er ikke gammeldags ro-
mantisk Æstetik, det giver simpel sund Menneskesans. Det er ventelig
ogsaa det, Hr. Poulsen i dette Efteraar har gaaet og summet sig paa for
at glæde os dermed, naar han atter spiller Jeppe.
Og hvad der gælder Skuespilleren maa da i endnu højere Grad
gælde Digteren. En stor Digter er et helt Menneske d. v. s. et udvokset,
en, der har løbet Linen ud i begge Retninger. Derfor gaar han netop
lige saa langt i den ene Retning, som han har været i den anden. Skriver
han Tragedier, vil han vide, som J. P. Jakobsen siger, at „naar Mennesket
ikke i passionerede Situationer er lige paa Nippet til at blive komisk, saa
er der for langt til Shakespeare og Naturen", og handle derefter (som
Jakobsen selv i Huslæreren Hr. Bigum i „Niels Lyhne"). Er han Komedie-
skriver og forstaar sine Ting ret, vil han ikke glemme, at det Misforhold
— for paa et Misforhold beror jo al menneskelig Komedie og Tragedie —
der nu viser sig for ham som komisk, ved en Forandring af Lyset, en
Drejning af hans Haand, meget vel kunde vise sig som tragisk. Det er
inaaske dog ikke overalt, som Platon mener, den samme Digters Sag at
skrive Tragedier og Komedier: Æskylos og Aristofanes er gode hver for
sig; men det er sikkert nok den samme Digters Sag at begribe, hvor
uhyre tragisk en Ting det er at være et Menneske, og fra en anden Side
set hvor uhyre komisk, og handle derefter. Det er sikkert nok ikke nogen
moralsk Livsanskuelse, man erhverver sig ved at mene saaledes, heller
ikke nogen religiøs, skønt man vel ad den Vej kan komme til det reli-
giøse. Men det er Kernen i enhver æstetisk Opfattelse af Livet, der duer
noget, hvorom man kan læse videre hos Søren Kierkegaard.
Og dbt er uden al Tvivl et moderne Teaters Pligt, at det skal vise
sine Tilskuere dette Billede af Livets Ironi. Det er derved, Nutidens Kunst
har købt sig sin Ret til at røre sig frit og hensynsløst i enhver Retning,
at den saa ogsaa skal løbe Linen ud i dem alle. Teatret er ikke nogen
moralsk Institution i indskrænket Forstand, men en æstetisk, ved at drive
den menneskelige Natur til det yderste og belyse dens Grænser. Ganske
særlig har den nationale Skueplads den Opgave i en Nation, der sjælden
gaar til Yderligheder, og hvori de store Modsætninger, der giver Livet
dets Spænding, er tilbøjelige til at slappe af i en død Ligevægt. I Dan-
mark er der endnu mange flere „daarlige Æstetikere " (d. v. s. overfladiske)
end grundige eller radikale. Naar den nationale Tænkemaade erklærer sig
for den Opfattelse, at Livet er hverken tragisk eller komisk, skal Kunsten
ikke blive træt af at gentage, at det er baade tragisk og komisk.
Man burde i København aldrig blive træt af at spille Tragedier. Har
vi dem ikke selv, maa vi indføre dem — ligesom Vinen. Men her er
slet ikke blevet spillet Tragedie i København i dette Efteraar. Det lille
Rædselsdrama „I Telefon " paa Dagmarteatret var meget kunstfærdigt ind-
Digitized by LjOOQle
Teatrene
91
rettet paa at faa det til at løbe Folk koldt ned ad Ryggen. Men eet er
Tragedie, et andet at faa Gaasehud paa Kroppen. Det fik man ogsaa at
føle ved Opførelsen af Oscar Wildes * Salome 4 (paa samme Teater). Det
var mindre et Drama end „en Akt4, som det rigtigt betegnedes paa Pro-
grammet — i samme Forstand hvori man taler om en Henrettelsesakt
og lignende. Og hvad der henrettedes var desværre Stykkets Poesi, der
vel er giftig, men ikke mere end Emnet fordrer. Det var da engang et
Mønster paa slet Iscenesættelse. Et enkelt Træk kan vise det. En god
Iagttager, der har set Stykket i Tyskland, fortæller mig, at naar den sorte
Bøddel her har faaet Tetrarkens Ring til Tegn paa, at han skal dræbe
Profeten, forsvinder han med den i Hulen som om han var sunken i
Jorden. Det ses — og huskes — som et Blink. Paa Dagmarteatret be-
væger han sig med afrnaalte Skridt hen til Cisternen og stiger gravitetisk
ned i den — saa langsomt som om han fulgte Lig. Her spiller man
nemlig „ Tragedie4. Og saaledes overalt: Soldaterne, der sladrer paa Po-
sten, udraaber deres Replikker som Vægtervers; de halvberusede Gæster
til højre tier som en Mur; Salome selv i Baggrunden — paa de tyske
Teatre ligger hun paa østerlandsk Vis paa Maven med Hænderne under
Hagen paa en Marmorbænk i Forgrunden og siger sine Replikker ud i Luften
— indtil hun kommer frem og danser en Mavedans i Stedet for den, der
foreskrives i Teksten (med tilhyllet Legeme og nøgne Fødder „som hvide
Duer“): endelig Herodes, den blomsterkransede elegante Vellystning, den
spraglede Parvenufyrste, som en gammel Jøde, der har Pip.
Paa den Maade gik al Smagen — „Smagen af Blod eller var det
maaske Smagen af Elskov4, som Salome siger — af Stykket, og kun
den ramme Lugt blev tilbage. En ikke altfor strikst dresseret Rovdyr-
gruppe paa aaben Arena vilde paa Flertallet af Tilskuerne, der vist ikke
fik mere ud af Stilens Højsangstoner, end Jyden af en Præken, have haft
den samme Virkning. Men naar man først begynder at lege raat med
Uhyggen, ved man ikke mere, hvad Tragedie er — for saa vidt er det
rigtigt nok, at vi trænger til lidt heibergsk Æstetik igen.
Ja, det er sandt, saa har man paa det kongelige Teater spillet Byg-
mester Solness igen. Der staar „Bygmester Solness4, men Teatret spil-
lede det, som om det hed „Arkitekt Solness4 — som et borgerligt Skue-
spil med sørgelig Udgang], ikke sond en Tragedie. Der var intet Per-
spektiv deri, som der dog er i Stykket — fra „Bygmesteren4 til Digteren
og bag om ham til noget endnu større og almenere: Prometheus-Aanden,
Titanen, der svimler over sit eget Værk. Af denne syge Titan var der
intet hos Dr. Mantzius — der var Hovedpine, Nervøsitet, ogsaa Nerve-
kraft, men Solness, som aandeligt virksomme og selvraadige Mænd be-
gynder at forstaa, naar de er 40, og bliver fortrolige med, naar de er 60,
var der ikke. Naar han med sin tørre Stemme, der synes at komme lige
fra Hjernen, giver sig til at tale om sine Luftslotte, tror man ham ikke
ret, fordi der sidder ham noget i Halsen, der gør hans Ord til Løgn.
Men tydeligst saas rigtignok Afstanden fra Tragedien i Frk. Antonsens
Fru Solness. Det er da ret en gribende Skikkelse, denne Fru Solness, der
ved sin Mands Skyld aldrig er blevet Kvinde, som skulde været Hustru
og Moder og i Stedet har maattet lege med Dukker. Det er der mange
Digitized by
Google
92
Teatrene
Kvinder, der maa. Der er en Ekstirpation af Moderevnen, som kan frem-
bringe den sælsomste Tragik i en Kvindes Liv. Karin Michaélis kunde
maaske digte derom, naar hun ikke mere leger „Lillemor* (hvad der jo
virker lidt genant, som om man saa en voksen Dame med udvoksne
Lægge i Mamelukker), og Fru Hennings, men vistnok ogsaa hun alene,
kunde fremstille saadan en gammel Dukkekone. Frøken Antonsen spillede
hende saadan, at en jævngod Prokurator vilde have kunnet skaffe hendes
Mand frifunden, hvis han ved en langsom Gift havde søgt at skille sig af
med dette Huskors.
Saa var der til al god Lykke den norske Fru Dyb vad. Det var —
med det eneste Ord, der passer — overbevisende. Man hører endnu
for sig hendes Svar paa Solness* Spørgsmaal om, hvad hun hedder: Jeg
hedder jo Hilde! — saa roligt forundret, som om man kunde se det paa
hende. Det kunde man netop ogsaa. Ja, naturligvis, det var Hilde. Det
var ogsaa Norge. Der er maaske nok nogen gækkende Romantik med i
Spillet: Nordmændene er jo undertiden lige saa indtagne i vort Sprog
som vi i deres. Men man behøvede blot at høre Fru Dybvad sige „ Luft-
slotte * saa det sang i det og Hr. Mantzius gentage det, for at forstaa, at
det danske Sprog alligevel ikke er Henrik Ibsens Sprog. Saaledes havde
man nu helt igennem, ganske uden for Digterens Hensigt, en Fornemmelse
af, at den forundringsfulde norske Pige i Grunden gik og undredes paa,
hvorfor Dere var saa kjedelige her nede i København.
Dette forundringsfriske var det allermest indtagende ved Fru Dyb-
vads Kunst, Temperamentet endnu mere end Teknikken. Og dette Tem-
perament virkede saa urfriskt, fordi det ikke var et bestemt komisk eller
et bestemt tragisk Anlæg, men — netop hvad vi længes efter og trænger
til — en Mulighed for begge. Det var ligesom fra Satyrtiden. Fru Dyb-
vads Puk i „ Skærsommernatsdrømmen “ var en Satyr, Natur og Kunst i
ét, Urskuespilleren : Sproget lutter Naturtoner, Musik, som de første
Menneskers Tale maa have været, Kroppen lutter Mimik — Skuespiller
til — ja med — Taaspidserne. Det var, hinsides de æstetiske Kategorier,
Skuespillets Aand — som Satyren var det — som endnu ikke er blevet
enten Komedie eller Tragedie, men som kan blive til allehaande: en El-
skovsjagt og en Æselskomedie.
Blot vi havde noget af dette Satyrlune i vore Komedier — det falder
jo lidt fattigt, naar James Singleton er Efteraarets eneste Satyr, og han
skriver endda ikke Komedier. Men vi har da Holberg, Gudskelov. Lige-
som Svenskerne hver Sommer holder Bellmansdag i Djurgården, burde
vi hver Vinter holde Holbergsdag paa det kgl. Teater. Saaledes mindedes
man da ogsaa i Aar den tredje December, Teatret havde gjort sit — Tea-
tret gør altid sit, men ikke gerne mere; ellers kunde man vel nok have
faaet „ Barselstuen * færdig — ved at sætte baade „Erasmus Montanus*
og „De Usynlige* paa Plakaten. Til Stede var, i et tomt Parket, af sær-
ligt interesserede: Hs. Excellence Krigsministeren (for det gode Forhold
mellem Folket og Hæren’s Skyld; se femte Akt af „Erasmus Montanus*),
Professoren i de nordiske Sprog ved Universitetet (for Holbergs Skyld) og
undertegnede (for Morskabs Skyld).
Digitized by
Google
Teatrene
93
„Eras mus Montanus* er i alt Fald ikke blevet ringere i de to, tre
Aar, den har været paa Brædderne. Olaf Poulsens Per Degn er endda,
sum det ofte gaar, naar han ret har Respekt for sin Opgave, endnu sikrere
og fastere end før, ligesom brændt færdig. I den Scene, hvor Erasmus vil
gøre Degnen til en Hane, kaster han nu nogle ganske ubetalelige forskræmte
Gaaseejne hen til Ridefogden for at bede ham om Undsætning, som ikke
Verdens bedste Portrætkunstnere kunde gøre ham efter. Og Hr. Neiien-
dams Erasmus — den opblæste Bondedreng, som Latinen sidder saa
1**4 paa. at den gaar af for en Livfuld Hug — er paa sin Vis et helt
Kunstværk. Alligevel holder jeg paa Traditionen, fordi den gør Spillet
dybere, pei-spektivisk. Perspektivisk er virkelig, som Assessoren siger i
Hostrups Komedie, et forløsende Ord. Forskellen mellem Lystspil og
N*rge>pil paa den ene Side og Komedie og Tragedie paa den anden
ligger jo i. at i de sidste er der Perspektiv, i de andre ikke. I gamle
Dag«* sagde man, at det var „ Ideen *\ der gjorde et lystigt eller sørgeligt
Skuespil til Komedie eller Tragedie, men man mente det samme: at
der fra det enkelte Tilfælde aabnede sig en Udsigt i store almene Livs-
forhold. .Erasmus Montanus* er en saadan Komedie, som det konge-
lige Teater spiller som et Lystspil — ligesom det spiller Solness-Trage-
dæn <om et borgerligt Sørgespil. Den er i en overordentlig Grad histo-
rik. ikke blot saaledes at man ser langt tilbage til den Tid, da Latinen
og den grove Bondeforstand kom i Haar sammen, men helt frem til
ior egen Tid, da Sansen for Livet og Realiteterne paa alle Omraader
i og for en god Dels Vedkommende inden i os selv) kæmper med nye
Former for Fantasteri og Formalisme. I de kapitale Scener mellem den
Ltinske Erasmus og hans Broder Jakob maa man med andre Ord kunne
høre Forbuddet f.Eks. om den ikke mindre lystige Situation, da Hørup med
'iu gode hjemmegjorte Forstand paa sit lifligste Sjællandsk tog Tag med
den hovne akademiske Intelligens og de nationalliberale Syllogismer. Men
deraf hører man nu slet intet paa Teatret, og det er kedeligt nok, da
Folk saa gerne kunde tro, at Holberg ikke vedkom os mere, og Par-
kettet faa endnu et Paaskud til at blive hjemme.
Derefter kom saa ,De Usynlige*. Voilå la bonne cotnédie!
Hvilket Perspektiv — fra det komiske Vrængebillede af den forelskede
Hyrde ind i den allermoderneste Ægtemands-Romantik. Naar jeg ler ad
denne dumme Djævel, der fra den sikre Vej til Colombines Arme lader
stg lokke ind paa det usynliges eller usetes farlige Vildbane, saa ler jeg
med det samme ad dette evigt * usynlige * — en af de stærkeste Til-
lokkelser ved det evigt kvindelige — der bringer mangen ærlig Ægtemand
td at gribe efter nubem pro Junone (d. e. udhigt et Blendværk for sin
Kone), og mangen ærbar Forfatter til at skrive en gravalvorlig Historie
<>m en Ting. soin virkelig ogsaa kan ses fra den komiske Side.
Fordi „De Usynlige*. Holbergs eneste erotiske Komedie, trods sine
'♦nart iOO Aar leger saa lystigt og ungdommeligt med Ting, som ri
plejer at behandle med fuldt Alvor, og gor en guddommelig Komedie af
**n Bedemands-Tragedie, og fordi Olaf Poulsens Harlekin er saa mageløs
rigtig, med en saa overdaadig Anvendelse af Kærlighedens rene Na-
turalier — en lysten og gennempryglet Satyr — derfor er den Efter-
Digitized by CjOOQle
94
Teatrene
aarets bedste Komedie — den glade Kunst, det store frie Satyrspil, som
vi trænger til, Bellmansfesten i vort mørke og skidne Efteraar.
Fra Holberg maa man nogle Trin ned for at naa det Plan, hvor
Efteraarets øvrige Komedier befinder sig. Mens jeg er ved Naturalierne,
er det jo glædeligt nok, at vort Publikum ogsaa ved andre Lejligheder
uden at kny har fundet sig i en endogsaa ret dristig Skæmt med El-
skovens Naturside — det er i alt Fald et godt Grundlag for en respek-
tabel offentlig Moral paa det Omraade. Men Spøgen maa da ogsaa være
god og ren d. v. s. ublandet. Renest var den paa Folketeatret i Max
Dreyers „ Livets Dal44. Meningen var ogsaa god og drøj nok — en rig-
tig Forpagter -Vittighed, men Forfatteren var for længe om den. Alle-
rede Titlen „Livets Dal44 (d. e. den Bygd, hvorfra Landet henter sine
Ammer) lød i alt Fald paa Dansk som en ikke helt vellykket Vittighed.
Og saaledes var Stykket: et Epigram, der ikke kunde blive til en Ko-
medie. Finere gik det paa det kgl. Teater med „Figurantinden44 af
Franqois de Curel (atter en uheldig Titel: „En Stadskone 44 eller „En
Skyggekone14 var vist tydeligere). Der var god gallisk Skæmt, sund
Sans for det kun altfor menneskelige i de meget forlibte Haneben, som
den meget fremragende Politiker uden at kompromittere sin Portefeuille
opfører for sin lille Frue, som han har valgt til at repræsentere i sin
Salon, og hvis Sovekammerdør han til sidst bestormer som en Lands-
knægt. Men maaske nok denne Gupido tager sig bedre ud paa Dansk
i Harlekinsdragt end i rød Vest og Monocle. Og alt hvad heraf fulgte:
Kampen mellen Skyggekonen og Elskerinden om det de véd nok, men som
man ikke plejer at sige paa et kongeligt Teater, den raa Maade, hvorpaa den
første, da hun har sejret, hoverer over den sidste, den langmodige Hanrej
med sin Vilje — man maatte af og til tage sig i det, fint var det ikke.
Men saa blev det henrivende spillet, ret en blochsk Aften med Profes-
soren over det hele og Fruen midt i Spillet med sin allerbedste Kunst
som den unge Pige, hvis Dulgthed eller Muthed, hvad man nu skal kalde
det, kun er et Puppeskjul om den rigeste Kvindelighed. Fru Bloch kunde
vist aldrig spille Dronning, men hun kan til Fuldkommenhed spille Aske-
pot, der bliver Prinsesse.
Den morsomste eller lærerigste Figur var dog den bedragne Ægte-
mand. I den gamle Komedie var en Hanrej en Hanrej og en ædel
Fader en ædel Fader. Men Hr. Mantzius’ Professor var — og skulde
være — en Forening af begge. Det var ligesom en Titelfigur til vore
Dages Komedie.
Den Maade, hvorpaa i „Figuran tinden*4 det alvorlige, ja rørende er
blandet sammen med det latterlige og frivole', er nok ikke blot beteg-
nende for fransk Lystspilsmag for Tiden. Det viser, hvad Publikum helst
gider set og Forfatterne staar sig bedst ved at give. Det er Sammen-
smeltningen eller Sammen fedtningen paa Teatret. I Gapus' „De Ægtemænd
de Ægtemænd44 (paa Dagmarteatret) og især i Pierre Wolffs „En Hemmelighed
som alle véd44 paa Kasino, træffer man den samme Blanding. Den lille
illegitime „Hemmelighed44 er nu — et yndigt Teaterbarn, der kan bringe
en Moders, og især en Tantes, Hjerte til at banke og faa Jeronimus
til at lege Hyphest. Det er hverken til at le eller græde over. Men
Digitized by L^ooQle
Teatrene
95
det er til at gaa i Folk ligesom Lørdags-Øllebrød. 01 og Brød er godt,
sagde Manden, naar jeg faar 01 for sig og Brød for sig.
For Hesten er de blochske Aftener ikke uden Fare for det kgl.
Teater, for saa vidt som de unægtelig kan forlede til at dyrke det
levende Tableau paa Bekostning af det levende Menneske. Teatret synes
for Tiden at vælge sine Stykker, ikke efter Skuespillernes Trang og
Evne, men af Hensyn til de Opgaver, de byder Iscenesættelsen. Noget
af det smukkeste man kan se paa et Teater: en Kunstner, der helt per-
sonligt har modtaget en Opgave, som er større end han selv, og til-
egner sig den i Ydmyghed og vokser derved, faar man ikke gerne at se
i denne dramatiske Billedkunst. Her holder man sig helst til saadanne
Stykker, hvis Boller er mindre en Kunstnerne, og som de derfor kan
dukse, som de behager, og som Iscenesætteren kan samstemme som
Toner eller Farver. Derfor var det vel en hel Nydelse at se Goldonis
.Tilfældet har Het* i Professor Blochs Iscenesættelse med Fru Bloch
som Hanna. Men det gav dog en Eftersmag, naar man betænkte,
at denne Forestilling og „Figuran tinden- var Teatrets ypperste Kunst
for dette Efteraar. Det var Billedkunst: en hollandsk Stue, en Gaard
med Tulipaner og Solskin og røde Mure, som alle Mennesker straks
siede Pieter de Hoogh til og med rigtige Mennesker i, men i Kostymer
som om de lige var steget ud af Frans Hals’ og Gerhard Dous Bille-
der. I denne Stue skar Olaf Poulsen store, brede Ansigter, en leende
Mand, en vred Mand o. s. v., som om han var selve den komiske
Maske, Fru Bloch løb ud og ind (lidt for meget ud og ind) som Sol-
lyset i Baghaven, Hr. Neiiendam stod ganske todt og saa’ derpaa som en
Terborchsk Oflicer. Det var meget mere „Holland- end Goldoni nogen
Sinde har drømt om, ligesom Gert Westfaler i sin Tid var mere „hol-
bergsk* end Holberg selv. Af rigtig levende Menneskefremstilling skal der
efter kloge Folks Sigende have været mere i gamle Dage, da Fru Hei-
berg spillede Hanne i en simpel Flasketrøje, Mantzius buldrede ret af
Hjertens Lyst og Hultmann gav Ofliceren med fransk Kokokosving.
Af nye danske Skuespil har Teatret, med Undtagelse af Gnudtzmanns
lille lykkeligt fundne og en Smule altfor tydeligt udførte Situation „I
Blinde* intet spillet. Derimod har det været ganske lærerigt at se. hvad
Skæbne de danske Skuespil har haft paa Folketeatret. Her har det ny
københavnske Lystspil „Møntergade 39 - af Hjalmar Bergstrøm. besejret
ikke blot Hi ‘rtz’s .Ninon* og Hostrups „Under Snefog-, men ogsaa
ganske taget Vejret fra Edvard Brandes’ „Overmagt-, hvori der tlog var
en meget kraftigere Téatervirkning og hvori Fru Nansen, den bodfærdige
Ninon, var saadan en prægtig Folketeaters-Kernepige. Det var Lystspillet,
tier i en ny Form vilde frem paa sin gamle Scene. Bergstrøms køben-
havnske Skuespil er ogsaa dramatisk Billedkunst og for saa vidt ogsaa i
den nederlandske Stil, selv om det ikke netop lugter af Tulipaner. Dets
dramatiske Idé er Huset, Møntergade 39, opfattet som en Organisme og
sat i Sammenspil fra Kælder til Kvist. Naar man beser det trykte Stykke,
morer man sig over den overordentlige Omhyggelighed, hvormed Scena-
riet er behandlet -- der gaar saa vidt, at Forfatteren ikke vil forholde
sine Læsere den Oplysning, at den Papirsrose, der er anbragt under
Digitized by CjOOQle
96
Teatrene
Enkefru Jørgensens Hængelampe, kalder man i Møntergade (?) for „et
Flue-Das “. Man synes til sidst, at den hele Komedie er saadan en Mekanisme.
Forfatteren ophænger en Fælde, paa hvilken de intetanende Kreaturer
en efter en kommer kravlende og udleverer sig. Og man maa lade
ham, at det gør de meget nydeligt. Hr. Bergstrøm har paa sit Mønter-
gade-Das samlet en* Hoben ægte københavnske Smaagadefigurer, og hvad
de siger, er — paa et Par Raaheder nær — godt hørt og morsomt
gengivet. Der lugter ikke blot af Baggaard, men ogsaa af ny og frisk
Jord i dette Stykke.
Storstilet er det rigtignok ikke — en Anmelder fandt det ikke
med Urette noget „snusket". Men det er dog nok den Vej, vi skal frem.
Hvad om „Møntergade 39“ blev den første Station paa Vejen til en ny
københavnsk Komediedigtning. Da Heiberg og Hertz for snart hundrede
Aar siden vilde begynde en saadan, vidste de, at det gjaldt at arbejde i
„det lokal-komiske". Og det lokal-komiske er i vore Dage, da den ko-
miske Kraft er ved at gaa af Etatsraaden og hans Familie, sikkert nok i
Møntergade. Skulde man ønske denne nye Komedie noget rigtig godt,
maatte det blive ikke blot en Holbergsdag, men en Bellmansdag. Heiberg
og Hertz mente virkelig at have ført Bellman paa Teatret. Ja hvis en
Vise i Dyrehaven eller en Stump blaa Himmel over Grønnegade kunde
gøre det, saa var det Bellman. Men hvor er det stærke Spil mellem
Livet og Døden, der faar de skarpt sete og begrænsede Figurer til at
kaste saa sælsomt store Skygger i Fredmans Sange? Og hvor har vi
set det siden? Jeg finder i det danske Lystspil, ikke mindst i det sidste,
Bellmansfigurer, men ingen Bellman — en „Bergstrfim®, men ingen „Fred-
man“. Lever han ikke mere, denne store Satyr, der leger saa overdaadigt
med sine Kreaturer, fordi han véd, at de er netop lige saa komiske,
som de fra en anden Side set er tragiske, denne store Komedieskriver
uden Teater og Skuespillere, der véd, at det er Løgn, at Livet er hver-
ken, tragisk eller komisk, fordi det er baade det ene og det andet? Lever
han, saa gid vi engang maatte faa ham at se paa Teatret! Saa havde
vi en Komedie, der var paa én Gang lokal og universel — som vel al
ypperlig Kunst skal være.
Som det nu er, spilles der i København hverken Komedier eller
Tragedier, skønt vi trænger til begge Dele. Derfor har som sagt dette
Efteraar været mest lærerigt ved, hvad det ikke har lært os.
Vilh. Andersen
Digitized by L^ooQle
JAPAN OG KOREA
den nuværende Krise i Østasien, hvor Rus-
lands tilsyneladende ustandselige Fremtrængen imod
Sy< og Øst næsten mere har Lighed med en Natur-
venhed eller med en Folkevandring end med
en overtænkl Politik, og hvor det ser ud, som om
forsi det store Stillehav kan standse Lavinens
Fremrullen paa denne sidste Kant, er Korea ganske uforskyldt, og
kun efter Loven for den svageres Uret, kommen til at spille en
Rolle, der, mere træffende end malerisk, kan betegnes som et vist
bile Dyr mellem to Negle.
Endskøndt Stridspunkterne imellem Rusland og Japan om-
fatter saavel Mantsch uriet, hvor Japan holder paa Kinas Integritet
og .den aabne Dør‘s Politik for sin Handels og Industris Skyld,
som Korea, saa er det dog uden for enhver Tvivl, at det staar de
japanske Statsmend klart, at Mantschuriet er uigenkaldeligt tabt
for Kina, og at Russerne, ske hvad der vil, aldrig nogen Sinde
indlader sig paa at opgive denne sidste store Erobring, som har
kostet saa lidt russisk Blod og saa mange russiske Penge, thi det
tør vistnok anses for givet, at selve Omkostningerne ved den
mantschuriske Jernbanes Bygning, store, som disse kan være, dog
er for lidet at regne imod de Strømme af russisk Guld, som har
fundet Vejen fra Petersborg til Peking og er gaaet i Lommerne
paa de allerhøjststaaende kinesiske Dignitarier, og at Kinesernes
aabenbare Beskyldninger imod Li Hung Chang og Enkekejserinden
for at have solgt det mantschuriske Dynastis Førstefødselsret, har
mere paa sig end tomme Ord.
TiWtamn <904 7
Digitized by L^ooQle
98
Japan og Korea
. Derimod er det vistnok lige saa utvivlsomt, at Japan vil trække
Grænsen der og ikke tillade Rusland at overskylle ogsaa Korea,
og dette af simpel Selvopholdelsesdrift. Fraset alle andre Inter-
esser — politiske og økonomiske — er det en Selvfølge, at Japan
ikke vil kunne tillade en maritim Stormagt at etablere ét eller
flere ,Gibraltar“ paa Koreas Østkyst, og derfra true Japans ud-
strakte vestlige Landsdele, muligvis endog lukke af for Adgangen
til det japanske Hav, der fuldkommen beherskes af Korea-Strædet,
som paa sine Steder kun er nogle faa Mil bredt. Korea vil derfor
i sidste Instans blive det afgørende Lod i Vægtskaalen, hvori Krig
og Fred skal vejes, og det turde derfor være af Interesse at give
en kortfattet Fremstilling af dette Lands Stilling til Rusland og
Japan og af den Rolle, som det meget imod sin Vilje er kommen
til at spille og vil komme til at spille i Verdenshistorien, alene
paa Grund af sin geografiske Beliggenhed.
Den 3950 Kvadratmil store koreanske Halvø med sine 71/*
Million Indbyggere, der vistnok er beslægtede saavel med Ki-
neserne som med Japanerne, har, saa længe dens Historie kendes,
været et Stridens Æble mellem disse dens vestlige og østlige Na-
boer, som til forskellige Tider her har udkæmpet deres Stridigheder
med det Resultat, at Korea efterhaanden er blevet reduceret til
et halvt ødelagt, svagt befolket og politisk afmægtigt Land, med
en Regering og en Befolkning, der i sin Svaghed, Mangel paa
Energi og økonomiske Usselhed endog er en Parodi paa Kina.
Med et udueligt, degenereret og halv barbarisk Dynasti, der kun
har faaet Lov til at eksistere, fordi hverken Kina eller Japan har
villet tillade hinanden at fortrænge det; med en arvelig Adels-
stand, der udsuger Landet, og en fordærvet venal Embedsstand,
imod hvilken Mandarinerne er rene Engle i Retning af Under-
trykkelse og Udsugelse af Folket; med Resterne af en længst hen-
smuldret kinesisk Kultur, uden Religion, Kunst, Handel eller Indu-
stri er Korea blevet til et Skyggerige, hvis Fremtidsskæbne hviler
i fremmede Hænder.
Der mangler ikke Tegn paa, at alt dette har været ander-
ledes engang i Tidernes Morgen. Japan har utvivlsomt hentet
sin gamle Kultur, sin tidligere Statsindretning, sine Administra-
tionslove, sin Litteratur og sin Kunst fra Kina over Korea, ligesom
Buddhaismen er kommen samme Vej til den opgaaende Sols Land.
Den tidlige kinesiske — og koreanske — Civilisation har sat sine dybe
Spor i det japanske Folks aandelige Udvikling, men medens Japan
Digitized by
Google
Japan og Korea
99
er gaaet frem ad Oplysningens og Fremskridtets Vej med Kæmpe-
skridt, er Kina blevet staaende, hvor det stod for tusind Aar
siden, og Korea er endog gaaet endnu nogle Aarhundreder tilbage i
Uden.
Den første japanske Invasion af Korea fandt Sted i det tredje
A århundrede, hvorefter Kongen af Korea i næsten 1000 Aar be-
talte aarlig Tribut til Japans Herskere indtil Slutningen af det
14de Aarhundrede, da kinesisk Overhøjhed gradvis traadte i Stedet
for japansk. Den anden Invasion fandt Sted under den berømte
japanske Shogun Hidoyoshi i 1592 og strakte sig over et Tids-
rum af 6 Aar, hvori Japanerne lagde Halvøen øde med Ild og
Sværd og lagde Grunden til det uudslukkelige nationale Had, der
endnu den Dag i Dag besjæler Koreanerne, og som giver sig Udslag
nu og da, hvor der bydes dem Lejlighed til at lægge det for Dagen.
Efter Hidoyoshis Kampagne, 'der endte med, at Kineserne trængte
ham og hans Underanførere ud af alle deres faste Stillinger i Lan-
det, med Undtagelse af et stærkt befæstet Fort, der dominerede
det nuværende Fusan paa Østkysten, betalte Korea Tribut saavel
til Kina som til Japan indtil 1823. Daimio’en (Lensfyrsten) af
Tsushima modtog Tributen aarlig paa Shogunens Vegne og var
nominelt Koreas Herre. Fra 1823 til Revolutionen i Japan 1868,
da Mikadoen afsatte den sidste Shogun, nød Korea en Slags Uaf-
hængighedstilstand, som man benyttede til at myrde alle Kristne,
forbyde alle fremmede, ogsaa Kinesere og Japanere, Adgang til
Landet, og til at lukke dette hermetisk af for Omverdenen. Det
første Forsøg, der blev gjort paa at forstyrre denne idylliske Til-
stand, var, da Napoleon den 3dje, i Anledning af nogle katolske
Missionærers Mord, i 1866 sendte til Korea en Eskadre af tre
franske Krigsskibe, som imidlertid maatte vende om efter en Kamp
med nogle koreanske Forter, der ved denne Lejlighed udviste et
Mod og en Slagfærdighed, som ellers er Koreanerne absolut fremmed.
Det er interessant at notere, at nuværende Kommandør Suen-
son, Direktør for det Store Nordiske Telegraf-Selskab, som ung
Løjtnant om Bord i det franske Admiralskib deltog og saaredes i
denne Fægtning, hvor han gjorde sig fortjent til Æreslegionens
røde Baand og Kors.
Et andet lige saa uheldigt Forsøg paa at sætte sig i For-
bindelse med ,Eneboer-Riget<‘ blev gjort af en amerikansk Afsen-
ding, som om Bord paa et Krigsskib besøgte Chemulpo i 1871,
men maatte vende om uden at kunne komme i Land. Regenten i
7*
Digitized by L^ooQle
100
Japan og Korea
Korea (Tai-i-kun), som under Kongens Mindreaarighed forestod
Regeringen, havde allerede i 1868, da Regeringsforandringen i
Japan kundgjordes ham af Daimio’en af Tsushima, og i 1869 samt
atter i 1871 nægtet at modtage et japansk Gesandtskab, beraa-
bende sig paa, at han intet vilde have at gøre med sin østlige
Nabo, fordi denne stod i Færd med at følge i Europæernes Lede-
baand og kopiere disses Kultur.
For at klare Situationen lod Kejseren af Japan derefter i 1873
sin Gesandt i Peking afæske den kinesiske Regering en Erklæring
om, hvor vidt denne betragtede Korea som sin Vasalstat og følge-
lig var ansvarlig for dets Handlinger. Svaret herpaa lød, at
ihvorvel Kongen af Korea fra ældgammel Tid modtog sin Krone
af Kejseren af Kina, saa var dog Landets egen Regering helt an-
svarlig fordets indre Administration, og Afgørelsen af Spørgsmaalet
om Krig og Fred beroede hos de koreanske Autoriteter, hvilket
Japan opfattede som en Erklæring fra kinesisk Side om Koreas
politiske Uafhængighed.
Da derefter — i 1875 — en japansk Kanonbaad, som var i
Færd med at opmaale Kysten, blev beskudt af et koreansk Fort,
for Resten med den Følge, at Kanonbaaden besvarede Ilden og
erobrede Fortet, saa sendtes samme Aar Grev Inoye med to Krigs-
skibe og fire Transportskibe med Soldater til Chemulpo for at
forlange Oprejsning af den koreanske Regering. Den unge Konge
af Korea, som imidlertid var bleven myndig og havde overtaget
Regeringen, lod sig under Indflydelsen af sin Dronning, en ener-
gisk og begavet Kvinde, formaa til, imod Tai-i-kuns Ønske, at af-
slutte en Traktat med Grev Inoye, — den første Traktat afsluttet
af Korea i vor Tid.
Den første Artikel i denne Traktat, der afsluttedes paa Kine-
sisk og paa Engelsk, begyndte: „ Gorea being an independent state
enjoys the same sovereign rights as does Japan", og indeholder
saaledes en Uafhængighedserklæring fra Koreas Side og en Aner-
kendelse af samme fra Japan, som fra dette Øjeblik nægtede paa
noget som helst Punkt, formelt eller reelt, at anerkende Kinas
Overhøjhed.
For øvrigt blev ved samme Traktat Fusan anerkendt som japansk
»Settlement" og Handelsplads for japanske og koreanske Købmænd,
ligesom Japan fik Ret til at udnævne en Konsul dér og sikrede sine
Undersaatter „ Ekstra-T erritorialitetsret “ (Ret at dømmes efter ja-
panske Love) i kriminelle Sager af egne Konsuler. Denne Ret er senere
Digitized by
Google
Japan og Korea
101
odvidet til at gælde bele Korea, medens ingen lignende Ret, da
eller senere, er blevet indrømmet Koreanerne i Japan. Den første
koreanske Mission besøgte Japan Aaret efter, 1876, og blev mod-
taget i Audiens af Kejseren, og en koreansk Legation, mærkelig
nok betalt og underholdt af den japanske Regering, har siden
1886 været etableret i Tokio.
Koreas Historie imellem 1876 og 1882 er en fortsat Kamp,
mer eller mindre blodig, mellem de politiske Partier, som kæm-
pede for Magten i Hovedstaden, og snart det ene, snart det andet
havde den dominerende Indflydelse hos den svage, vaklende Konge.
Tre Partier — det saakaldte .nationale* under Ledelse af den gamle
Eks-Regent, som boldt paa Koreas fuldstændige Eksklusivitet; det
.kinesiske*, som lededes af Dronningen og støttedes af den kine-
siske Resident Yflan, en energisk, klog og modig Mand; samt det
.japanske*, som ganske selvfølgelig sporedes til den japanske Le-
gation — havde skiftevis Overtaget. Eks-Regenten var den første
til at gribe til voldsomme Forholdsregler og sikrede sig ved et
coup d'état i 1882 Magten for en stakket Tid. Den japanske Mi-
nister Hanabusa maatte udholde nogle Dages Belejring i Lega-
tionen, hvorefter han med sin Eskorte samt Legationens Kvinder,-
Børn og andre Non-Kombattanter , slog sig igennem Regentens
koreanske Soldaterskare til Chemulpo, Seouls Havnestad ved Jalu-
F loden, c. 3 Mil fra Hovedstaden, hvor Japanerne blev oplaget af
et japansk Krigsskib og ført til Nagasaki. Gesandtens Fordrivelse
vakte stort Røre i Japan, og det truede nogen Tid med Krig mod
Korea; den blev imidlertid afvendt af Regeringen. Hanabusa send-
tes tilbage til Korea med 3 japanske Krigsskibe og 800 Mand
Tropper. Men i Mellemtiden havde Dronningen af Korea anmodet
Kina om Hjælp, og Li Hung Chang, der dengang var Vicekonge
af Chihli og Kinas Udenrigsminister, skyndte sig med at sende
Yflan Forstærkning af Skibe og Soldater, saa at Hanabusa ved
sin Ankomst til Seoul fandt Kineserne installerede der og i Besid-
delse af alle vigtigere strategiske Punkter. Han greb imidlertid
resolut Tyren ved Hornene og præsenterede den koreanske Rege-
ring et Ultimatum, som bragte saavel Koreanerne som Kineserne
til Fornuft. Ved en List lokkede Yflan Eks-Regenten, Japanernes
bitreste Modstander og den største Fare for Fredens Bevarelse,
om Bord i et kinesisk Krigsskib ved Chemulpo, hvorfra han førtes
til Tientsin og holdtes i Fangenskab af Li Hung Chang indtil sin
Død. — Dronningen af Korea og hendes Parti, som, skønt fjendtlig-
Digitized by LjOOQle
102
Japan og Korea
sindede imod Japan, ikke vovede at lade det komme til aabent
Brud, fralagde sig Ansvaret for Eks-Regentens Handlinger og af-
sluttede en ny Traktat med Japan, hvorefter en Del af de ledende
Mænd i Korea besøgte Tokio for at sætte sig ind i japanske For-
hold og forberede * Koreas Indtræden i Nationernes Række under
Japans Ægide".
Det næste Aar 1883 saa' England, Amerika og Frankrig af-
slutte Handels- og Venskabs-Traktater med Korea, følgende ganske
de samme Linier, som Japan havde valgt. 1884 fulgte Rusland efter,
og de fleste europæiske Nationer, sidst Danmark, har nu Traktat-
forbindelse med Landet, hvis Konge for nogle Aar siden udnævnte
sig selv til Kejser — en for Resten ganske unødvendig Illustration
af det opera-comique-Postyr, som under Benævnelsen „ Paladset"
og „Hoffet" drives i nogle faldefærdige Træbarakker i Seoul.
Under Frankrigs Overfald paa Kina i 1884 benyttede den ja-
panske Gesandt i Seoul, Takezoye, Lejligheden til at fortrænge
Kineserne og faa den svage Konge fuldstændig under sin Ind-
flydelse. Hans koreanske og japanske Hjælpere organiserede et
frisk coup d’état i Seoul imod Kineserne, hvorpaa Yuan resolut
angreb den japanske Legation og for anden Gang tvang dennes
Indvaanere til at flygte fra Seoul til Kysten. Heller ikke denne
Gang ønskede den japanske Regering at lade det komme til Krig.
Grev Inoye blev atter sendt til Korea med en betydelig Styrke,
og en ny Traktat blev sluttet i Seoul, der paa alle Punkter gjorde
Indrømmelser til Japans Fordringer. Herefter og indtil 1894, gik
Tingene deres skæve Gang i Seoul uden andre nævneværdige Be-
givenheder, end at Li-Hung-Chang i 1886 sendte Tyskeren vonMOllen-
dorff til Korea som „udenlandsk Raadgiver" hos Kongen, en Stil-
ling, som M., der manglede de nødvendige Betingelser for at svømme
i de oprørte koreanske Vande, hurtig maatte opgive, og at Rus-
land i 1888 afsluttede en ny kommerciel Konvention med Korea,
som aabnede Koreas Landgrænser for russisk Handel imod en be-
tydelig lavere Told end over Søgrænsen, hvor Tolden blev vare-
taget af „The Maritime Customs", som i Kina, og under Ledelse
af europæiske Told-Embedsmænd, i Spidsen for hvilke først stod
v. M6llendorff og senere en Englænder Mc Leavy-Brown, tidligere
i det kinesiske Toldvæsens Tjeneste, der endnu beklæder Stillingen
som koreansk „General-Told-Inspektør".
Ogsaa her er det interessant at bemærke, at en Dansk, F.
Oiesen, i en Aarrække beklædte Posten som Told-Direktør i Koreas
Digitized by L^ooQle
Japan og Korea
103
nordlige Traktathavn Gensan under Mc Leavy - Browns Admini-
stration, og at et submarint Telegraf-Kabel, som blev nedlagt i
1883 mellem Fasan og Nagasaki, ejedes af det Store Nordiske
Telegraf-Selskab — saa at ogsaa vi Danske, om end paa en be-
skeden Maade, har taget Del i de politiske og kommercielle Ud-
viklinger i det fjerneste Østen.
Stridighederne mellem Kina og Japan om Overtaget i Korea
kulminerede med Krigen i 1894, der beviste Japans enorme mili-
tære Overmagt over den kinesiske Kolos og førte til Besættelsen
af Seool af japanske Tropper, til Freden i Shimonosaki, Afstaael-
sen af Liaotung- Halvøen til Japan, og Ruslands, Frankrigs og
Tysklands Indskriden med en Protest herimod, „for at ikke Kinas
Integritet skulde lide Skaar* og for at ikke den politiske Ligevægt
i Østasien skulde forrykkes.
Japan maatte bøje sig for Overmagten og opgive sine dyrt
erhvervede Erobringer, med Undtagelse af Formosa. Forgæves
holdt de japanske Statsraænd paa, at Kina i alt Fald skulde for-
pligtes til ikke i Fremtiden at afstaa Mantschuriet eller nogen
Del deraf til en anden fremmed Magt. Rusland, sekunderet af
Frankrig, modsatte sig et saadant Arrangement som rettet imod
sig og fralagde sig samtidig enhver Bagtanke om egenkærlig at
rille profitere paa Kinas og Japans Bekostning. De senere Aars
Begivenheder har vist, hvad dette Løfte betød.
Aaret efter Krigen begik Japan, som dengang var over-
mægtig med sin Indflydelse i Korea, et fatalt Misgreb ved at ud-
nævne General Miura, en Soldat, fuldstændig uden diplomatiske og
politiske Evner, til sin Gesandt i Seoul. I Stedet for, hvad der
vilde have været den letteste Sag af Verden, at influere Kongen
ved milde Midler og vinde ham tilbage til japansk Side, planlagde
Generalen et nyt coup d'état i Februar 1896, med det Formaal at
bemægtige sig Kongen, Dronningen og Kronprinsen og derigennem
hele Magten i Landet Planen mislykkedes. Dronningen blev
barbarisk myrdet og hendes Legeme overhældt med Petroleum og
brændt af de sammensvorne Koreanere og japanske „Soshis* (Stu-
denter), medens Kongen og Kronprinsen undslap til den russiske
Legation, hvor de øjeblikkelig blev taget under den russiske Ge-
sandts Mr. Waebers Beskyttelse. Japans Chance var uigenkaldelig
tabt. Livet var halvt skræmmet af Kongen, Russerne greb Lejlig-
heden ved Haanden og deres Stjerne begyndte at stige. Mr. Waeber
og hans Efterfølger Mr. Pavloff — Protegé og Elev af den kloge
Digitized by L^ooQle
101
Japan og Korea
Grev Cassini, nu russisk Gesandt i Washington — forstod at be-
nytte Lejligheden, og russisk Indflydelse og russisk Indblanden i
koreanske Spørgstnaal har siden da udviklet sig med rivende Ha-
stighed, støttet selvfølgelig af Russernes Stilling i Mantschuriet, saa
at Japan nu befinder sig Ansigt til Ansigt med en langt farligere
og langt klogere Medbejler i Eorea end den tidligere i og for sig
harmløse Kineser.
Der er siden 18% afsluttet tre Konventioner mellem Rusland
og Japan vedrørende Korea, nemlig:
1) Waeber-Komura-Memorandum, underskrevet i Seoul 18%,
som bemyndiger Japan til al holde Tropper i Korea for at be-
skytte Fusan-Seoul Telegraf-Linien, der er japansk Ejendom, samt
Legationen i Seoul.
I dette Øjemed ligger 400 japanske Soldater garnisoneret i
Hovedstaden.
2) Jamagata-Lobanow-Traktaten, afsluttet i Petersborg samme
Aar, og som bekræfter Waeber-Overenskomsten, samt
3) Nissi-Rosen-Konventionen , afsluttet i Tokio den 25de April
1898, og saaledes lydende:
I Les Gouvemements Impériaux du Japon et de Russie recon-
naissent déflnitivement la souveraineté et l’entiére indépendence
de la Corée et s’engagent mutuellement å s’abstenir de toute
ingérence directe dans les affaires intérieures de ce pays.
III Désirant écarter toute cause possible de ni alen tendu dans
l'avenir les Gouvemements Impériaux du Japon et de Russie
s’engagent mutuellemenl dans le cas ou la Corée aurait récours
å l’assistance, soit du Japon, soit de la Russie, de ne
prendre aucune mesure quant å la nomination d’instructeurs
militaires et de conseillers financiers, sans étre arrivés préable-
ment å un accord mutuel å ce sujet.
II Vu le large développement qu’ont pris les enterprises comraer-
ciales et industrielles du Japon au Corée ainsi que le nombre
considerable de sujets japonais residant dans ce pays le Gou-
vemement Imperial Russe n’entravera point le developpement
de relations commerciales et industrielles entre le Japon et la
Corée.
Efter Afslutningen af denne sidste Konvention, der danner
Grundlaget for de to Landes Relationer med Hensyn til Korea,
og hvorved Rusland i klare Ord anerkender dette Lands Uaf-
hængighed og paatager sig at afholde sig fra enhver Indblanding
Digitized by
Google
Japan og Korea
105
i dets indre Forhold samt i lige saa klare Ord anerkender Japans
kommercielle og industrielle Interesser, som den kejserlige Regering
paatager sig ikke at lægge Hindringer i Vejen for, har Japan for-
doblet sine Anstrengelser for at sikre sig kommerciel og industriel
Supremati. Og det har hertil benyttet sig af den samme „Bank-
og Jernbane-Politik*, som Rusland med saa stort Held har anlagt
i Mantschuriet Finansielt har Japan skaffet sig Kontrol over det
koreanske Pengemarked ved at etablere „Ichi Ginko* (Første! Bank)
i Seoul, som man allerede har betroet Regeringens Oppebørsler og
Pengetransaktioner samt tilstaaet Seddel-Privilegium. En japansk
Jernbane fra Seoul til Chemulpo er i fuld Gang, og en anden fra
Seoul til Fusan, tværs over Halvøen fra Vest til Øst, er under
Bygning og ventes fiildført i Aar. Hele „Ginseng Avlen* (en kost-
bar Rodfrugt til medicinsk Brug) er i Japanernes Hænder. Det
samme gælder om Ris-Høsten. I Chemulpo, Fusan, Gensan og
Mokpho paa Vest- og Østkysten findes store japanske „Settle-
ments*. Kulminerne i Peng-yang-Distriktet (de rigeste i Korea) til-
hører dem. Af 1,241,434 Tons Skibsdrægtighed, som anmeldtes i
koreanske Havne i 1902, var 939,316 japanske, medens Koreanerne
bidrog med 178,069 Tons og Russerne 101,516 Tons. Japans Indførsel
fra Korea i 1902 androg ikke mindre end henved 8 Millioner Jen
og Udførselen 101/* Million (en Jen = 1,60 Kroner).
Japans Fremtidsdrøm er at blive det (jeme Østens industrielle
og kommercielle Emporium, og til den Ende har det i de sidst
forløbne 30 Aar udviklet sig til et stort og mægtigt Industriland,
der allerede nu kappes med Europa og Amerika om Erobringen
af det østasiatiske Marked. Japan ejer i sin Beliggenhed, tæt ved
Kina og Korea, i sine højt udviklede Kommunikations- og Trans-
portmidler, sit rigelige Raamateriale, sine billige Kul og sin billige
Arbejdskraft, Hovedbetingelserne for at kunne realisere dette sit
Formaal, men det er selvfølgelig hertil uundværligt, at dette Mar-
ked holdes aabent og at ingen uoverstigelige Hindringer lægges
japansk Handel og Industri i Vejen. Hertil behøver Japan kun,
at den nuværende politiske status qvo bevares. Alt hvad der for-
langes er, at Kinas og Koreas Integritet opretholdes, og at „den
aabne Dørs Politik* slaas fast begge Steder. Erfaringen har vist,
at paa lige Vilkaar er den japanske Industri fuldkommen vel i
Stand til at klare sig. I Kina har japanske Bomuldsvarer, japanske
Svovlstikker og de hundrede og en smaa Nødvendighedsartikler,
•om Kineseren indfører i Millionvis til sit daglige Brug, allerede
Digitized by L^ooQle
106
Japan og Korea
fortrængt engelske og amerikanske Artikler, og i Korea er saa at
sige hele den udenlandske Handel i Hænderne paa de driftige
Japanere. Hertil kommer, at Korea danner et udmærket Afløb
for Japans overflødige og stadig tiltagende Befolkning, baade paa
Grund af sin Nærhed, sit sunde, tempererede Klima, der byder
den japanske Udvandrer omtrent de samme klimatiske Forhold
som i hans eget Land, og de store Landstrækninger, der ligger
unyttede og uopdyrkede hen, kun ventende paa lidt Kapital og
lidt Arbejde for at kunne ernære den tredobbelte Befolkning af,
hvad der nu findes. Japans Indbyggerantal er fra 1872—1902
steget fra 33 til 46 Millioner og stiger i de senere Aar aldeles
regelmæssigt med en halv Million om Aaret, saa det er let at
forudse, at den Tid ikke er fjern, da der ikke længer vil være
Plads i Landet til Befolkningens Overtal.
Endelig kommer hertil den Omstændighed, at efterhaanden
som Japan i de sidste tre Decennier er blevet forvandlet fra et
agerdyrkende til et industridrivende Land, er dets egen Produktion
af Næringsstoffer ikke længer tilstrækkelig til at føde den stigende
Befolkning, og Korea er mer og mer bleven den Mark, hvorfra
Japan henter sin Ris, sit Kom og sine Grøntsager, medens det i
de senere Aar stærkt udviklede Fiskeri paa Koreas Kyster, der
ogsaa drives af Japanere, forsyner for en stor Del Moderlandet
med Fisk, den fattigere Befolknings Hovedfødemiddel.
Japan er altsaa ved en Kæde af historiske, politiske og øko-
nomiske Interesser nøje knyttet til Korea. Tre Gange har Japan
med væbnet Haand erobret Halvøen og vædet dennes Jord med ja-
pansk Blod. Gennem et mangeaarigt energisk og ihærdigt Ar-
bejde har Japanerne erhvervet sig finansiel og kommerciel Kontrol
over Korea, og deres overvejende Indflydelse paa disse Felter er
traktatmæssigt anerkendt saavel i Nissi-Rosen-Traktaten, som i
den i Fjor afsluttede engelsk -japanske Alliance -Overenskomst.
Japan paa sin Side har ikke vist noget Tegn til at ville krænke
Koreas politiske Uafhængighed, men dets Politik har ganske nød-
vendigt sammenfattet sig i enten et uafhængigt eller et ja-
pansk Korea. Helst dette første, men i Nødstilfælde det sidste,
fremfor at Halvøen skulde falde i Hænderne paa en anden Stor-
magt, hvorved ikke alene hele den Bygning, som Japan med saa
stor Bekostning af Liv, Arbejde og Penge har opført, skulde styrte
sammen, men selve Japans egen fremtidige Eksistens trues. Stra-
tegisk vilde en fjendtlig maritim Magt, som besad den sydlige Del
Digitized by LjOOQle
Japan og Korea
107
af Korea, hvor Øen Kajido lige over for Mosampho dominerer
Korea-Strædet, herfra kunne beherske Japans Kyster, og dér skabe
et Østens Gibraltar. Politisk vilde Japans Rolle i Østen være ud-
spillet i samme Øjeblik, det maatte vige i Korea, historisk vilde
det japanske Folk være vanæret i sine egne og Udlandets Øjne,
og økonomisk vilde Koreas Aflukning af en toldbeskyttende Magt
betyde om ikke Ruin, saa i alt Fald et Slag og et Tab for den
japanske Handel og Industri, som denne næppe vilde kunne bære.
I et Land, hvor, som i Japan, „ Patriotisme * er Folkets
Religion, hvor man ved slore nationale Anstrængelser og Ofre,
enestaaende i Historiens Annaler, i en enkelt Menneskealder fra
et Intel har skabt en mægtig, fuldt ud kampdygtig Flaade og en
Hær paa benved en halv Million til Forsvar af de udstrakte Ky-
ster, finder man sig ikke uden en Kamp til Døden i at trues paa
Livet, og det er næppe overdrevet, naar en japansk Statsmand
har udtalt, at før Japan indvilligede i en national Beskæmmelse
som den, det vilde være, om Korea faldt under fremmed Herre-
dømme, før maatte Flaaden og Hæren ofres til sidste Skib og til
sidste Mand, og saa, naar dette var sket, stod der endda bag dem
46 Millioner Mænd, Kvinder og Børn rede til at give Livet for
den samme Sag.
J. Hsnningsen
Digitized by L^ooQle
VOR NEUTRALISERING
anmarks Neutralisering — lige siden 64 har dette jo
været den Luftspejling, der altid lyste og lokkede i
Horisonten som et Forjættelsens Land, hver Gang
der trak mørke truende Skyer sammen om os paa
Europas Himmel, — været den Nødhavn, som flere
og flere saa’ hen til med større og større Længsel,
angste for den stormomtumlede Uvished ude paa det aabne Hav.
Mange af os — og ikke blot Sabelraslere — har det vel nok
snæret lidt om Hjærtet ved Tanken paa, at det Rige, der dog
en Gang var Østersøens Stormagt, skulde ende i en saadan Art
, Alderdomstrøst”, paa Europas Naade, — at vort Land, for at
kunne være i Fred for at efterstræbes og for Mistanke om selv
at efterstræbe, frivillig skulde vælge at ligesom afmande sig, gøre
sig til Neutrum. Men den bitre Smag ved »Neutralitets “ordet
har dog snart fortaget sig, naar man tyggede lidt paa Sagen
og naaede ind til den bitre Pilles søde Kærne: — Danmark ind-
skrevet i Historien som Foregangsmand i Europas Afbrutalisering
og samtidig, betrygget udadtil og befriet for Militærbyrdeme, blom-
strende op for samme Europas Øjne til et lille Mønsterland for
Demokrati og Kultur, for Smør og Kvæg og Bøger og Porcellæn.
Det er jo ikke bare Frederik Bajer og hans Fredsmenighed, der holdt
af at mætte Øjnene med Neutraliseringens Fatamorgana, — det gjorde
hver Studentersamfundsmand, der sværmede for Folkeoplysning
og »Frem “s Kulturmission, hver Rigsdagsbonde, der vilde konver-
tere Krigsbudgetterne i Bidrag til Landboforeninger og Husmands-
skoler; og selvom de skiftende Udenrigsministre Gang paa Gang
Digitized by L^ooQle
Vor Neutralisering
109
har maattet spise Fredspræsidentens højtidelige Interpellationer paa
Unge af med temlig luftige Talemaader, har jo som bekendt ogsaa
Tort Diplomati allerede lige fra Fredsforhandlingerne i Wien atter
og atter adtrykt for Udlandet Danmarks Ønske om Neutralitet og
følt dg for om der var Udsigt til at faa en saadan garanteret.
Fraset enkelte Fusentaster er der sikkert — trods alt, hvad „For-
svarsnihilisteme * i deres Agitations Interesse har villet bilde Folk
ind — ingen dansk Mand, som ikke gærne lod alle Tanker om
w Aktion* og »Revanche* fare, hvis Danmark kunde erhverve et
behørigt Patent paa Ukrænkelighed en Gang for alle.
Siden Systemskiftet og især i det sidste halve Aar, er af
mange Grunde Neutralitetstanken bleven mere paatrængende og
mere tiltrængt end nogensinde før. Neutraliseringen var jo efter-
haanden ligefrem bleven et Led i Venstres Program, og da Partiet
kom til Magten og Forsvarssagen for Alvor maatte tages op, paa
Partiets Ansvar, saa følte man det baade som sin Pligt overfor
alle sine tidligere Rigsdagsresolutioner og som sin Interesse til Ord-
ning af Militærvæsenet at faa Tanken til Gavns taget op til Virke-
liggørelse. Deuntzer har da ogsaa officielt givet sit Tilsagn om
at arbejde hen paa Danmarks Neutralisering, og alle Antimilita-
rister længes nu blot efter at faa dette Trumf Es spillet ud mod
Forsvarsvennerne. Men ogsaa fra Højres Side er der begyndt
at agiteres for, at man nu fra Ord skulde gaa til Handling og
gøre et alvorligt Forsøg. Udefra maner for Tiden de østasiatiske
Uroligheder meget indtrængende til at tænke over Danmarks Ud-
sigter under en engelsk-russisk Krig. Og Udlandets Fredsvenner,
der allerede tidligere paa deres Kongresser gentagne Gange har
krævet de nordiske Rigers Neutralisering, forespejler ivrigere end
nogensinde Værdien for alle Parter af vort Fædrelands Neutrali-
sering — Russeren Mårtens i den meget omtalte Artikel i „Revue
des deux Mondes* vel mest af Hensyn til de russiske Interesser,
,1‘Européen* og Andre i Fredsagens Interesse.
Under disse Omstændigheder turde der dog vistnok være Grund
til, inden Rusen løber altfor meget af med os, at lade den jævne,
nøgterne Menneskeforstand tale et Ord med, — inden vi forstrækker
os for at omfatte den frelsende Aabenbaring, at søge Klarhed paa,
om det virkelig er Juno og ikke blot en Sky, vi vil favne. Saa-
danne hjemmebagte Lægmandsbetragtninger, til Overvejelse for de
Sagkyndige, skal her i al Beskedenhed fremføres.
Hvad kan Danmark opnaa i Retning af Neutralitet? Og hvilke
Digitized by LjOOQle
110
Vor Neutralisering
Fordele og hvilken Skade kan Landet høste af, hvad det i saa
Henseende kan opnaa?
Til en Begyndelse maa man nu indprænte sig, hvad over
Hovedet Neutralitet betyder. Neutralitet er en Retstilstand, i
hvilken en fredelig Stat afholder sig fra Indblanding i en Krig
mellem to andreStater og, saavidt muligt, holdes uberørt af Krigs-
operationerne imellem dem. At en Stat erklærer sig og anerkendes
for og garanteres til alle Sider som neutral, enten en Gang for alle
eller i et enkelt Tilfælde, betyder saaledes aldrig andet end at den
holdes udenfor og holder sig udenfor Deltagelse i en Krig mellem
to andre Magter. Men Neutraliteten udelukker ikke — som man
ved en Begrebsforveksling somme Tider gaar ud fra — , at der
kan blive paaført Staten Krig af en anden Magt, der anser sig for
krænket i sine Rettigheder. Det følger af Sagens Natur, at den
neutrale Stat ikke ustraffet kan gøre Indgreb i Andres Ret Naar
en anden Stat anser sig for at være krænket i sine Rettigheder af
den neutraliserede Stat, vil den begynde med at gøre dem gæl-
dende gennem diplomatiske Forhandlinger. Fører de ikke til noget,
kan den, hvis den vil, anmode andre Magter om at anvende deres
bona officia for at hjælpe den til dens Ret, men den er ikke for-
pligtet til at benytte denne Vej, og den kan jo desuden vise sig ikke
at føre til noget. Der er da kun én Udvej tilbage: at benytte
Magtmidler. En anden Sag var det, hvis det var bestemt, at Strids-
spørgsmaal skulde underkastes en Voldgift, som de stridende Parter
var forpligtede til at bøje sig for. Men en saadan Pligt eksisterer
som bekendt rent undtagelsesvis, og ingen Stat, navnlig ingen Stor-
magt vil eller kan gøre et Spørgsmaal, der angaar Statens nationale
Ære eller dens vitale Interesser — og hvad kan ikke falde ind her-
under? — til Genstand for fremmed Voldgift. Neutralitet angaar
altsaa altid kun Forholdet til andre Magters indbyrdes Krige, og
indeholder ingen Ret og næppe altid nogen Pligt for en Stat til
at bevare en ubetinget 'Fredstilstand.
At Danmark nu kan — og vel som Regel ogsaa altid bør — ,
saasnart en Krig mellem to andre Magter udbryder eller det trækker
sammen til en Krig, erklære sig neutral, — som vi har gjort det
ved Krimkrigen 1853, under den fransk-tyske Krig og i senere
Krige — , det er en Sag, som man let kan blive enig om. Strængt
taget er vel en udtrykkelig Erklæring unødvendig, forsaavidt som
en Stats Neutralitet er en Selvfølgelighed, saalænge ikke enten
Krigserklæringer eller faktiske Krigsforhold har hensat det i Krigs-
Digitized by L^ooQle
Vor Neutralisering
111
tilstand. Men hensigtsmæssigt er det naturligvis, især for en lille
Stat, straks udtrykkelig at forsikre de krigsførende Magter og andre
om sin Vitøe til at bevare sig neutral Og desuden indeholder
Neutralitetserklæringen — og det er dens egentlige Betydning —
en Tilkendegivelse af, hvilke Pligter Staten paatager sig i Kraft af
sin Neutralitet, samt hvilke Regler den i det hele agter at følge med
Hensyn til Neutralitetens Iagttagelse og Haandhævelse. Det er jo
nemlig paa mange Punkter kun i meget vage og skiftende Kon-
turer, at der har dannet sig et almindeligt Neutralitetsbegreb, og
dette kan ikke være anderledes. Om en neutral Stat kan tillade de
krigsførendes Skibe at ligge i sine Havne, forsyne sig med Kul og
Levnedsmidler, om den kan lodse og bugsere dem, om Staten kan
tillade sine Undersaatter at sælge de krigsførende Magter Vaaben
eller frivillig at gaa i deres Krigstjeneste, om den kan bevilge dem
Laan osv. — det er altsammen Spørgsmaal, hvorom der har været
og er delte Meninger, og til forskellige Tider og under forskellige
Forhold maa de nødvendigvis besvares forskellig. En Neutralitets-
erklæring begynder da med at forsikre alle Parter om, at H. Maj.s
Regering for det beklagelsesværdige Tilfælde, at der skulde udbryde
Fjendtligheder mellem to Magter, der begge er H. Majestæts Venner,
nærer det oprigtige Ønske at bevare den gode Forstaaelse og det
varme Venskabsforhold til begge Parter uforandret, men gaar der-
efter over til forretningsmæssig at fastsætte, Punkt for Punkt, hvilke
Forpligtelser og Fordele, som den Neutralitet, man agter at ind-
tage, formenes at ville medføre for Hans Majestæts Regering. Og
nu bliver det Spørgsmaalet, om de fremmede Regeringer kan akcep-
tere disse Neutralitetsregler og derfor besvare Erklæringen med en
Anerkendelse. Hvad der f. Eks. under Krimkrigen anerkendtes for
tilfredsstillende, vilde sikkert nutildags ikke blive betragtet paa
samme Maade. Vor Bestemmelse dengang om at holde vore Havne
aabne for de krigsførende Magters Skibe som for alle andre maatte
faktisk blive til mere Glæde for England og Frankrig end for Rusland,
hvis Flaade ikke kunde løbe ud, og Rusland beklagede sig ogsaa
over Bestemmelsens Partiskhed, — men fandt sig dog i den. Under
den fransk-tyske Krig erklærede England derimod, at de krigsførende
Magters Skibe kun kunde ligge 24 Timer i en engelsk Havn og kun
indtage saa meget Kul, som der behøves til at føre dem tilbage til
nærmeste egen Havn. O. s. fr. Først efter en Prøvelse af og eventuelt
en Forhandling om de enkelte Bestemmelser i Neutralitetserklæringen
Uiver derfor Neutraliteten anerkendt af de krigsførende Stater.
Digitized by LjOOQle
112
Vor Neutralisering
Nogen overmaade kraftig Betryggelse frembyder nu en saadan
anerkendt Neutralitetserklæring, som Historien viser det, egentlig
ikke. For det første kan naturligvis den ene af de krigsførende
altid med eller uden Ret paastaa, at den neutrale Stat ikke har
opfyldt sine Neutralitetspligter. Hvis en Stormagt har Brug for at
krænke en lille Stats Neutralitet, skal det være en smal Sag —
saaledes som Bismarck skal have sagt det i 1870 med Hensyn
paa Belgiens Neutralitet — „at opfinde nogle Differencer, som
ganske naturligt kan udvikle sig til et Fredsbrud”. Men dernæst
hævdes det — og til en vis Grad med Rette — af Stormagterne,
at de ikke kan respektere en Neutralitet, som den neutrale Slat er
helt ude af Stand til at haandhæve overfor Brud. Har den f. Eks.
ikke med sin Militærmagt kunnet hindre en Troppeafdeling af en
af de krigsførende Hære i at passere gennem dets Territorium, maa
den anden Magt kunne erklære, at det lille Land har overtraadt
sine Neutralitetspligter, og behandle det derefter. Ja, hvis det paa
Forhaand kan mistænkes, at f. Eks. England paa Trods af vor
Neutralitet vil søge at besætte Sprogø under en Krig med Rusland
for at kunne hindre den russiske Flaades Gennemfart gennem Bæltet,
vil det sidst nævnte Land ganske naturligt gøre Danmark opmærk-
som paa en saadan Mulighed og i den Anledning begære Oplysning,
om vi er i Stand til at værge vor Neutralitet og afvise et saadant
eventuelt Forsøg. Kan vi ikke paavise Midler hertil, vil Rusland
— med en vis Ret — anse det for lovligt ved egen Magt at sikre
sig for den truende Fare. Helt ud kan man jo ikke engang
fordømme Englændernes Adfærd 1807, naar de havde Underretning
om, at Frankrig — trods Danmarks Neutralitet — stod paa Nippet
til at bemægtige sig vor Flaade for at benytte den til et Angreb
paa England. Med al ønskelig Klarhed erklærer da ogsaa f. Eks.
Treitschke i sin store, tyske „Politik”: „Er en Stat ikke i Stand
til at hævde sin Neutralitet, saa er det ogsaa blot en Frase at tale
om dens Neutralitet. Neutraliteten maa ligesaa vel forsvares som
de krigsførende Staters Partitagen. Enhver Soldat, der bevæbnet
kommer over dens Grænser, maa den neutrale Stat afvæbne. Kan
den ikke det, saa er de krigsførendeStater efter Omstændighederne
berettigede til ikke mer at anerkende Statens Neutralitet, selv om
den kun har ladet en eneste Landsby betræde af Fjender.” Der
er en tvingende Logik heri, og den fører nødvendig den krigs-
førende Stat til ikke blot at bryde Neutraliteten, naar Fjenden har
gjort det, men komme et sandsynligt Brud fra hans Side i For-
Digitized by
Google
Vor Neutralisering
113
købet ved selv at bryde den. Naar det gælder saa vældige Inter-
esser. som i to Verdesmagters Brydekamp, kan det næsten ikke
forlanges, at den ene skal løbe en uhyre Risiko ved at stole paa
den andens skrupuløse Overholdelse af Folkeretten.
Imidlertid, hvor lidet absolut Betryggelsen fend er, — nogen
Betryggelse er der altid i straks i paakommende Krigstilfælde at
erklære os neutrale, opstille saa yderliggaaende Regler for Ikke-
Indblanding og følge dem saa samvittighedsfuldt, at det bliver
vanskeligt at finde Paaskud til at komme os til Livs, og holde os
saa vidt i Forsvarsstand, at vi kan gøre ialfald nogen effektiv Mod-
stand mod Indgreb i Neutraliteten.
Men Spørgsmaalet er nu, om der bør foretages noget ud over
dette. Det mindste. Neutraliseringsvennerne forlanger, er da det,
at man istedetfor i hvert indtrædende Tilfælde at meddele de krigs-
førende sin Neutralitetserklæring, én Gang for alle notificerer samt-
lige Stater, at man vil være neutral, naar Krig indtræder; det
forventes da, at man til Svar paa sin permanente Erklæring faar
af Staterne en Anerkendelse en Gang for alle af Danmarks Neu-
tralitet.
Det er imidlertid heri, man rimeligvis forregner sig. — Den per-
manente Neutralitetserklæring maa jo nødvendigvis indskrænke sig
til at udtale et ganske almindeligt Forsæt om at være neutral, men
kan umulig en Gang for alle, paa en for os selv og for andre til-
fredsstillende Maade, specificere de Enkeltregler, man agter at følge,
og paa hvilke, som vi har set, Neutralitetserklæringens Betydning
ene beror. Hvis en Gang det kan lade sig gøre — saaledes som man
paa Haagerkonferencen vedtog at ville forsøge det paa en kom-
mende Konference — at definere i det enkelte de neutrales folke-
retlige Pligter, saa kan maaske en almindelig Neutralitetserklæring
faa Virkning, men som Forholdene nu er, vil Magterne umulig
kunne anerkende den. Notifikationen vil som Følge heraf kunne
vente et Svar, hvori de fremmede Magter „accusent la reception de
('interessante*, maaske endog .de l’importante communication de
Sa Majesté*. Saa ved man, at Noten er kommen rigtigt frem. Men
heller ikke mere. Praktisk vil Forholdet da stille sig saaledes, at
naar en Krig udbryder, maa man, idet man henholder sig til den
tidligere permanente Erklæring, gentage, at man agter at være
neutral, med Tilføjelse af de Regler, man i den Anledning vil følge,
og som Svar herpaa vil man da modtage enten en Anerkendelse
TlUkum 1904 8
Digitized by LjOOQle
114
Vor Nentralisering
af Neutraliteten eller en Fremstilling af, i hvilke Henseender ved-
kommende Stat ikke kan finde de givne Regler fyldestgørende.
Men under disse Omstændigheder ses det ikke let, hvad For-
del der vindes ved at have afgivet den permanente Erklæring, —
udadtil overfor Udlandet ialfald. Ikke en Gang en Besparelse i
Skriveri bliver det. Og den Fordel, der kunde søges i, at de krigs-
førende altsaa paaForhaand vidste, at de hverken kunde vente at
vinde nogen Allieret eller møde nogen Modstander i os, den Fordel
kan jo ligesaa vel opnaas, naar vi, saasnart Krigen truer med at
udbryde, skynder os med at notificere vor Neutralitet. Derimod
mister vi ved den permanente Erklæring den Chance, der dog altid
kan være til, at nogen vil byde os noget for at sikre sig vor Neu-
tralitet. Hvem ved? hvis det 1870 var gaaet Tyskland uheldigt i
de første Slag, kunde man muligvis have budt os noget for at vi
skulde vedblive at holde os neutrale, — hvad vi jo i alle Fald
naturligvis burde været forblevet, selvom det hele Tiden var gaaet
Tyskland galt. Og desuden: om end Hovedreglen for Danmark,
som tidligere fremhævet, maa være Neutralitet under alle Krige,
kunde der jo dog maaske alligevel tænkes Tilfælde, hvor en Al-
liance med Tyskland eller med Sverig-Norge paanødte sig os som
vor eneste Redning, — og skulde man saa ved en letsindigt en Gang
for alle udstedt almindelig Neutralitetserklæring have udelukket sig
herfra, — naar man dog ikke opnaar nogen Anerkendelse en Gang
for alle?
Kun indadtil — som Rettesnor for vor militære og udenrigske
Politik, som en højtidelig og bindende Form for et Løfte til os selv
— kan en permanent Neutralitetserklæring have Betydning. Den
vil jo iøvrigt ogsaa tage sig ganske kønt ud som en Demonstra-
tion for Fredstanken, og den vil indbringe Lykønskninger fra
Verdensfredskongresser, begejstrede Ledere i „L’Européen", ja! hvem
ved, om ikke Nobelpræmien vil falde ned imellem os? Men i hvert
Fald — og det er dette, som ikke stærkt nok kan understreges —
bør den permanente Neutraliteterklæring ikke bruges til at stikke
Medborgere Blaar i Øjnene, saa de ser anderledes paa Spørgs-
maalet om Landets Sikkerhed og Landets Forsvar, end de ellers
vilde gøre det.
Endnu mindre bør man — som det tildels allerede tidligere
(1897) er udviklet i dette Tidsskrift — lade sig lulle i nogen For-
haabning om en garanteret Neutralitet, skønt en saadan for
mange aabenbart er den Livets Krone, som hænger højest, men
Digitized by L^OOQle
Vor Neutralisering
116
ogsaa er mest værd at række sig efter. En Neutralitet, garanteret
af alle Stormagterne — som Sveits, Belgien, Luxemburg har den —
det er Drømmenes Maal. Var den opnaaet, saa kunde den demo-
kratiske Kulturs og det kultiverede Demokratis gyldne Tid oprinde.
For det første er en saadan Neutralitetsgaranti nu ikke noget,
den lille Stat beder om og opnaar, men som de store Stater nu og
da har fundet for godt at paatvinge en lille Stat. Og det ikke af
Interesse for dens Velfærd, men for den europæiske Freds Skyld,
nemlig naar Landet, som Tilfældet er ved de nævnte Riger, er af en
saa stor strategisk Betydning, at det ene af dets store Naboer ikke tør
udsætte sig for at den anden bemægtiger sig det. Før Stormagternes
egen Interesse kræver det, er der ikke Tale om, at de vil garantere
os vor Neutralitet — og der er ikke videre Udsigt til at den vil kræve
det. Vort Lands strategiske Betydning er jo til alt Held meget
ringere, end vi ofte har fabiet om : Øresundet kan bl. a. ikke længer
passeres af de store Krigsskibe, Store Bælt er sikkert som Forbin-
delse mellem to fri Have at regne for frit Farvand og vil ikke be-
røres af Neutralisering; Tyskland har desuden nu sin Kielerkanal.
Men Garanteringen er dernæst, selvom vi kunde opnaa den,
ligesom alle internationale Garantier indtil videre nærmest et Blænd-
værk. Først maa det erindres — som vi begyndte med at ud-
vikle — , at Neutralisering (naar der ingen Voldgiftsforpligtelse er
knyttet til den) aldrig sikrer imod andet end Inddragelse i andres
indbyrdes Krige, men ikke hindrer nogen Magt imod at paaføre
den neutraliserede Stat Krig for formentlige Krænkelser. En stadig
Indblandingsret i Statens indre Handlinger faar endvidere de Magter,
der har overtaget Garantien og Formynderskabet; man kan iKleens
.Neutralitetens Lagar* (I, 120) læse om, hvor megen Fornøjelse
Krakau paa den Maade fik af sin paa Wienerkongressen dikterede
Neutralisering under de tre rare Nabostaters Garanti. Alle haande
Pligter kan der lægges paa den neutraliserede Stat som Betingelse
for Garanteringen — naar man fra tysk Side har talt om Dan-
marks Neutralisation, har man saaledes krævet som Betingelse, at
Danmark med Vaabenmagt skulde kunne afspærre Bælterne og
Øresund (!!) — , og om Betingelsernes Opfyldelse, selv om de var
mere mulige end den nævnte, kan der altid tvistes, saa at Garan-
teringen bortfalder. Endelig opfattes selve Garanteringen paa en
temmelig lidet betryggende Maade af Stormagterne. Saavidt vides
har engelske Udenrigsministre i offentlige Udtalelser fortolket Ga-
rantiforholdet snart saaledes, at det gav Garanten en Ret, men
K*
Digitized by L^ooQle
116
Vor Neutralisering
ikke en Pligt til at intervenere, snart saaledes, at han ialfald kun
var pligtig til at intervenere, naar alle Medgaranterne vilde del-
tage i Interventionen, — hvad der jo gjorde det hele illusorisk,
naar det var en af Garanterne selv, mod hvem Garantien skulde
gøres gældende. Hvor megen Betydning England tillægger andres
Neutralitets-Garantering, viste sig ogsaa under den fransk-tyske
Krig; uden at stole paa, at Prøjsen og Frankrig som Medunder-
tegnere af Traktaten af 15. Nov. 1831 havde garanteret Belgiens
Neutralitet én Gang for alle, ansaa England det fornødent at slutte
særlige Konventioner derom (af 9. og 11. August) med de krigsførende
Magter. Hvor lidt endvidere Belgien ogSveits selv stoler paa deres
Neutralitet, derom vidner ogaa baade mange Udtalelser og endnu
bedre deres bekostelige Forsvarsforanstaltninger. Og naar man
erindrer, hvor kynisk Napoleon III og Bismarck i sin Tid, før Krigen
1870, handlede med hinanden — den ene Gang om Belgien, den
anden Gang om Luxemburg — , kan man heller ikke undre sig
over Fæstningsværkerne ved Namur eller St. Gotthard.
Som Sagerne staar, er Neutralisering kun et Sprinkelværk, der
vil pustes om under det første Uvejr. Flere af vore Fredsapostle
stiver det rask væk af med „den nyere Neutralitetslovgivning14, „Neu-
tralitetsrettens Domstole44 o. s.v., men disse Rariteter hører som be-
kendt endnu til de rent „imaginære Størrelser44. Indtil videre har
vi, Sandheden i Ære, kun to Haab at bygge paa: at Stormagternes
Interesser med Hensyn til os vil holde hverandre i Skak og at en
livskraftig Nation paa et Par Millioner dog er en Bid, som ialfald
under lidt civiliserede og konstitutionelle Forhold ikke saa let lader
sig fordøje af en stor Stat. Det er ikke meget at leve paa, men
mere end den højtideligste Neutralisering.
Kun under én Forudsætning synes en saadan at kunne faa
nogen videre Betydning for andre end Teoretikere. Det er, hvis
Sverig-Norge vilde indgaa et Neutralitetsforbund med os. Erklæ-
ringen af et saadant vilde dog vistnok have nogen moralsk Betyd-
ning overfor Europa; vor forenede Militærmagt vilde med nogen
Virkning kunne hævde Neutraliteten paa vore Have, og navnlig
vilde Forbundet have diplomatisk Betydning til virkelig at forsikre
Rusland om Sverigs og Tyskland om Danmarks ubetingede Frede-
lighed under alle Eventualiteter.
Saa vidt en Lægmands Betragtninger. Maatte vore Sagkyndige
skænke dem en velvillig Overvejelse!
Praktikus
Digitized by
Google
LIVETS IRONI
ET FOREDRAG1
hænder, naar man stifter et nyt Bekendtskab, at
de Anskuelser, Følelser, Tanker, man antræffer hos
Vedkommende, i en sjælden Grad ses at gaa i
samme Retning, synes at have samme Udspring og
Maal; man faar i det hele det Indtryk af sin ny
Bekendt, at han er et harmonisk Menneske. Og saa:
en Maaneds Tid efter kan man opdage, at det kun har været én
Side af hans Væsen, man havde lært at kende, — thi nu begynder
et nyt Sæt af Anskuelser, Følelser, Tanker at vise sig, hvilke vel
stemmer overens indbyrdes, men derimod ingenlunde synes at
kunne forenes med det Sæt, man tidligere havde bemærket hos
ham. — Da kan man blive saa optaget af at. spekulere over, hvor-
ledes vel disse to forskellige Sindsretninger kan „rømmes udi den
samme Sæk *, saa at det ligefrem virker forstyrrende i det person-
lige Samkvem med ham; Spørgsmaalet staar En for Hovedet, saa
snart man er sammen med ham ; thi de to Linier er ikke parallelle,
og da de ligger i samme Plan, for saa vidt de findes i samme Sjæl,
maa de nødvendigvis skære hinanden. Hvordan ser der ud i ham,
dér. hvor denne Skæring finder Sted? Er dér et Brud, en Øde-
læggelse, en Eksplosion? Lever han sit Liv maaske, ligesom Au-
tomobilerne, paa en Række af regulerede Smaaeksplosioner?
Saa spørger man, — men har ikke Mod til at spørge grundigt,
faar derfor ogsaa et overfladisk, betydningsløst Svar. Eller: man
1 Udarbejdet efter et Indledningsforedrag, holdt i Studentersamfundet.
Digitized by L^ooQle
118
Livets Ironi
faar Spørgsmaalet stillet noget mere radikalt, og erfarer da, at der
virkelig er noget eksplosivt ved Sagen ; thi Venskabet ryger i Lyset,
og er forbi med det samme. — Undertiden kan man jo ogsaa faa
Held af sit Spørgsmaal, saa man naar til en Forklaring.
Men hvad der saaledes finder Sted over for Enkeltpersoner,
kan ogsaa hænde over for Retninger, — Retninger, man selv staar
udenfor , men som man af og til støder eller træffer sammen med.
Der kan være Spørgsmaal, som straks melder sig hos En, saa snart
man befinder sig i Samtale med en Person af et vist Parti, og
mange Gange kan dette Forhaands-Spørgsmaal volde, at man ikke
lærer dets Repræsentant ordentlig at kende, — det staar imellem
og forvirrer, — indtil man faar det stillet og besvaret.
Naar jeg f. Eks. taler med en Socialist, er det altid deres
Fremtidsstat, der staar mig for Hovedet. Hvordan kan det Men-
neske, jeg her sidder og taler med, være ved sin fulde Fornuft og
samtidig tro paa en saadan Stat af Embedsmænd? Har vi dog
ikke Smøleri nok af den Embedsstand, vi allerede er belemret med.
Hvordan vilde det gaa, om vi alle blev Embedsmænd?
Eller: naar jeg taler med en Højremand, en, for hvem hans
politiske Standpunkt betyder noget, =— jeg kan aldrig lade være
at grunde paa — og maaske spørge om — hvordan dog Mennesker
har kunnet være Patrioter, og samtidig, paa Fjendevis, paa Trods
af Folket, med Penge, for hvilke Folket brandskattedes, bygge en
Fæstning omkring Landets Hovedstad.
Eller: jeg er sammen med Folk af Indre-Mission. Jeg faar
altid den Tanke: de Mennesker vil være religiøse, altsaa søge at
være sig selv i ét, bestemt Forhold. Og saa gaar de og skaber
sig med et tillært og tillavet Væsen, endda netop paa Religionens
Vegne. — —
Der er et Spørgsmaal, som altid paatrænger sig mig, naar jeg
er sammen med Fritænkere. Det er dette, jeg vil stille her i Aften,
— jeg gør nemlig Regning paa, at et betydeligt Antal af mine Til-
hørere hylder den frie Tanke. Det er et vanskeligt Spørgsmaal,
og derfor véd jeg heller ikke, om der vil komme nogen Forhand-
ling ud af det i Aften, eller, i hvert Fald, om der vil komme noget
ud af Forhandlingen. Jeg har i privat Samtale af og til stillet
det Spørgsmaal, og en enkelt Gang har jeg faaet virkeligt Svar;
men i Almindelighed førte det ikke til noget; det blev maaske for
overfladisk stillet, vi havde i hvert Fald ikke ret Mod til at komme
dybere ind paa det. — Man kunde med nogen Ret sige, at det
Digitized by
Google
Livets Ironi
119
▼ar et underligt Diskussionsemne at vælge, — saa meget mere som
dets Vanskelighed ligger i, at det er af stærkt personlig Art. Imidlertid,
jeg har ofte erfaret, at det kan være lettere fra en Talerstol at
udtale sig om vanskelige Ting af den Art end i en privat Samtale.
Den lille Afstand fra Talerstolen ned til Tilhørerne virker ligesom
et Slør, et Flor, bag hvilket et Menneske ofte friere kan aabne for
sit Indre end i privat Samtale, — og uden at hans Medmennesker
derfor kan glo ham ind til hans Hjerterødder. Og hvis ellers Folk
kan faa Munden paa Gled angaaende det Spørgsmaal, jeg tænker
paa, da skal Svarene sikkert ikke blive ensformige eller trættende;
thi just paa Grund af dets personlige Art, vil enhver give sit sær-
egent modificerede Svar derpaa, — med mindre da han udtrykke-
lig har ladet sig det binde paa Ærmet og lært det udenad. Dog,
dét burde jo være under frie Tænkeres Værdighed, hvad enten de
er Fritænkere eller ej.
Vor Erkendelse er med Rette bekendt for at være en saare
mærkelig Ting. Noget af det mærkeligste ved den er næsten det,
at den ikke paa Forhaand og fra først af indgyder os Mennesker
Frygt. Det er dog store Lidelser, den kan paaføre os og altid vil
paaføre vaagne Mennesker. Jeg tænker endda ikke særligt paa de
Vanskeligheder, som Erkendelsen kan paaføre religiøse Mennesker
med Hensyn til de særlige Troslærdomme, som de hylder. Det er
ikke de værste. Nej, de Vanskeligheder, som Erkendelsen bringer
alle i, — de er saa store, saa jeg slet ikke ser, hvorledes man
kan komme over dem ad naturlig Vej. Den er jo som Dynamit,
Erkendelsen, at gaamed inde i Hovedet; den kan pludselig sprænge
den timelige, begrænsede Tilværelse, hvori vi færdedes, saa Uende-
ligheden strømmer ind over os gennem alle Himlens og Jordens
Sluser og bortskyller som et Intet den Verden, vi kaldte vor egen.
Der er dog saa meget andet, som Livet og vore Drifter og
Anlæg fører os ind i, — hvor vi straks har en Anelse om de
Lidelser og Vanskeligheder, som i hvert Fald kan følge dermed og
deraf. Undseelsen, som er forbunden med al Erotik, selv de
svageste Antydninger deraf, advarer os jo i en meget tidlig Alder
med Hensyn til denne Drift, — siger vor Følelse, at den kan føre
baade til ondt og godt. Vreden, denne eksalterede Selvhæv-
delse, som kan være meget stærk hos Børn allerede, skjuler egent-
lig slet ikke sit farlige Væsen for os. Barnet føler godt, idet det
styrter sig ud i sin Hidsighed, en Art angstfuld Svimmelhed, der
Digitized by LjOOQle
120
Livets Ironi
irieget tydelig siger, at det er tvivlsomt, om man vender tilbage
den samme, fra en saadan Rejse, som man gik derud.
Men Erkendelsen synes os en ganske uskyldig og ufarlig
Ting. Barnet giver sig Erkendelsens Muligheder i Vold uden mindste
Betænkelighed. Jeg husker tydelig første Gang, jeg uforvarende
kom i Kast med det uendelige Rum. Det var en besynderlig
Fornemmelse ganske vist; det var ligesom at gaa i Bløde, der var
jo ingenting, der forslog i det Hul; jeg prøvede at spænde med
min Tanke over saa meget af Verden, jeg formaaede, og fylde dét
deri, meri det hjalp ikke. Alligevel blev jeg ikke bange, følte
slet ikke den tomme Uendeligheds Iskulde over mig. Min tiaarige
Fantasi hjalp mig nu ogsaa ud af Vanskeligheden paa en temmelig
godtkøbs Maade. Jeg kom over i vort Tørvehus, og saa’ dér de
brune Skotørv stablede op fra Gulv til Tag, Række paa Række,
bag hinanden i det uendelige helt hen til Gavlen , som jeg ikke
kunde se. Ja, — Synet var mig saa overvældende, saa jeg ikke
tvivlede om, at her var noget, hvormed man kunde fylde det uende-
lige Rum, — det maatte kunne sættes efter med Skotørv. Og
saaledes slap jeg denne Gang, lykkelig og uden Anelse om Faren,
over den truende Uendeligheds-Forblødning.
Med Forbavselse hørte jeg en gammel Tærsker, vi havde, ytre
Angst for Erkendelsen. Han udmærkede sig ellers kun som en
stor Æder; han kunde fylde sig om Middagen, især na ar der spistes
Kaal og Flæsk, saa man bagefter saa* ham rokkende gaa langs
med Husvæggen og vride sig i Smerte. Men han var alligevel
falden j Samtale med en anden Mand om det evige Liv. Jeg stod
og hørte til. Pludselig afbrød Tærskeren Samtalen med de Ord,
at han holdt ikke af at høre mere om dette: „For naar man ingen-
ting véd," sagde han, „saa har man intet Ansvar." — —
Det, der fra først af fører os ind paa Erkendelsen — jeg mener
ikke den rent praktiske Erkendelse, der er knyttet til Arbejdet,
men den beskuende, den, der tillige er som Vandet til at trænge
ind alle Vegne, hvor der er en Revne eller Sprække, og overalt,
hvor der er Fald og Fremkommelighed, — det er vistnok to saa
lidet fordægtige eller ekstraordinære Ting som Magelighed og
Nysgerrighed.
Naar Lugefolkene ligger i Roemarken om Sommeren, ligger
krumbøjede i den besværlige Arbejdsstilling, hvor de kun kan støtte
paa én Haand, — da er der altid én og anden, der føler Trang
til at se sig om, hvor langt man er kommen, samtidig med at
Digitized by
Google
Liveta Ironi
121
han retter Ryggen og strækker Lemmerne. Saaledes ytrer sig
vistnok altid den vaagnende Erkendelse: det er en Trang til at
strække sig og til at se sig om. — Det er denne Blanding af
Magelighed og Nysgerrighed, der fra først af driver et Menneske
til at vælge den studerende Vej. Derfor er der altid to Klasser af
Studenter: de, hos hvem Mageligheden, og de, hos hvem Nysger-
righeden var det fremherskende Motiv, da de valgte at studere.
Som Studenter betragtet vil de sidstnævnte altid have et Fortrin.
Imidlertid, den, som bliver ved at følge sin Erkendelsestrang,
ogsaa efter at han har fornummet Farerne, som truer derved, —
den, som modigt og hensynsløst følger sin Sandhedsdrift, han vil
snart faa at mærke, at det just ikke er for Magelighedens Skyld,
man skal slaa ind paa den Vej; hans Erkendelsestrang vil ogsaa,
hvis den holder sig, gøre sig fortjent til et andet Navn end just
Nysgerrighed, — Nysgerrighed vil ikke slaa til som Motiv i de
Kampe, han kommer til at bestaa.
Og Billedet med Lugefolkene passer ikke længer; man vil
snarere kunne sammenligne den Erkendende med Skibskaptajnen,
der staar om Natten paa Kommandobroen, mens alle Passagererne
maaske ligger trygt og so ver nede i Kahytten, — staar og spejder
efter Fyr og efter de mødende Skibslanterner, i Spænding for at
holde Kursen og undgaa Grunde og Rev. — —
Og hvis vi nu ser paa dette Billede med Skibskaplajnen, —
ikke som paa en Rejse fra én Handelsplads til en anden; hvis
vi betragter det som et Billede paa Livets Sejlads, Livets Rejse,
— da finder der det mærkelige Forhold Sted: at jo dygtigere Kap-
tajnen er, jo skarpere hans Øje, jo bedre hans Apparater, des hur-
tigere vil han opdage, at det Maal, hvorimod han stiler, — det
viger og viger, alt som han styrer frem, han kommer det ikke
nærmere; og det er, som om Skibet tager Vejen over Havet med
sig; som om den Strækning, man just har passeret, den er man
alligevel ikke kommen over, — ja, han vil opdage, at det, han
kaldte sit Maal, det var kun et optisk Bedrag, — der er slet intet
Maal. og han kommer ingen Vegne, hvor meget han sejler.
Da har Erkendelsen ført den Ulykke over ham, som den
gemmer i sig fra Begyndelsen. (Som sagt, det er kun underligt,
at man ikke straks har en Anelse derom). Da staar han over for
Livets Gaade. Og Erkendelsen, som har stillet Gaaden, man
ser ikke længer dens smilende Kvindeaasyn med dets blandede
Udtryk af Nysgerrighed og Ladhed. Nej, naar man først er kommen
Digitized by L^ooQle
122 Livets Ironi
saa vidt med Erkendelsen, da mærker man, at den er Sfinksen selv,
man mærker de skarpe Tigerkløer, de knusende Vilddyrskræfter.
„Livets Gaade* hører jo ogsaa til de Ord, man har hørt
de voksne bruge, mens man var Barn. Børn tænker sig altid
noget ved, hvad de saadan hører, — især naar de ældre siger
Ordet med en vis dyster Højtidelighed i Stemmen. Jeg husker
godt, at jeg tænkte mig Livets Gaade som et meget vanskeligt
Spørgsmaal, der engang, tilmed under prekære Omstændigheder,
vilde blive mig stillet, — for saa vidt omtrent paa samme Maade,
som de gamle Grækere tænkte sig Sagen. Men Livets Gaade,
naar den endelig kommer, ligner, objektivt set, slet ikke Sfinksen.
Ja, — det gælder Liv og Død, den Lighed er der, men ellers
bestaar Livets Gaade jo netop deri, at Livet selv intet Spørgsmaal
stiller, og derfor heller intet Svar giver; det er inde fra mig selv,
fra min Erkendelse, Spørgsmaalet kommer — dér ligger Sfinksen
paa Lur. Og det gaadefulde bestaar i, at Livet slet ikke synes at
bryde sig om vore Spørgsmaal; vort Spørgsmaal til Livet: om det
har nogen Mening? — synes slet ikke at blive hørt. Livet traver
videre og videre og videre, uden at vi kan opdage noget Maal, og
naar vi spørger efter Maalet, forstaar Livet os ikke. Livets Gaade
ligner langt mere det, Napoleon oplevede, da han drog ind mod
Moskwa. Han ønskede blot at møde Mennesker, at han kunde
kæmpe imod dem, overvinde dem, tvinge dem til en Afgørelse;
men — med en betydningsløs Undtagelse — udeblev al Modstand;
Landet laa aabent og øde og fladede sig ud for hans Øjne i det
uendelige. Der er intet saa aabent, saa bart og blottet som det,
der hedder Livets Gaade — set udefra; Livet ligger dér uden Spor
af Dække, uden at holde noget skjult eller hemmeligt og aaben-
barer sin frække Meningsløshed. Men inde i os selv lurer Sfinksen
med sine evindelige Spørgsmaal, — dérinde ligger Erkendelsen med
vort raadløse Hjerte i sine Kløer.
Uden Billede vil alt dette jo sige: at man stedse finder, naar
man har naaet et Maal, man havde sat sig, — at saa er man i
Henseende til Lykke lige vidt. Man kan godt se, at der er
sket Forandring, Fremgang, Udvikling fra det lavere til det højere,
fra et fattigere til et rigere; man kan ogsaa føle, at det vilde have
været umuligt at blive staaende paa det lavere Trin: man skulde
opad; men man befinder sig alligevel slet ikke bedre paa det
højere Stade, end man gjorde paa det lavere. Man har, popu-
lært, mangfoldige, lidet betegnende Udtryk herfor: man siger, at
Digitized by L^ooQle
Liv«ts Ironi
123
man ikke har opnaaet noget virkeligt; man har det i Grunden
ikke bedre end før; man var egentlig lige saa tilfreds tidligere osv.
Det vil alt sammen sige, at man er ikke kommen ud over det
relative, man har ikke naaet det absolutte.
Nu vil mine, baade i almindelig og i videnskabelig Forstand,
kritiske Tilhørere maaske indvende: det absolutte er kun noget
rent negativt; det absolutte har aldrig kunnet fremkalde nogen
Følelse eller paavirke nogen Nerve i den menneskelige Organisme;
det absolutte i positiv Betydning rangerer paa Linie med den
frie Vilje, med Nisser og Trolde og anden Overtro.
Jeg derimod mener, at man kan eksperimentere med den Paa-
virkning, som det absolutte øver paa den menneskelige Følelse, og
igennem Eksperimentet godtgøre, at Paavirkningens Kilde netop maa
være det absolutte. — Eksperimentet støtter sig selvfølgelig til
Erfaring paa det sjæleliges Omraade, og Erfaringen her er jo
aldrig saa sikker som paa det legemliges Omraade. Dog er dette
kun Gradsforskel. Bevises kan dog heller ikke den legemlige Er-
farings Rigtighed. Vil mine Tilhørere f. Eks. benægte, at denne
Sal er firkantet, da kan jeg umulig modbevise dette; jeg kan kun
pege paa Salen, -- og blive overstemt.
Eksperimentet med Hensyn til det absoluttes positive Indflydelse
paa Følelsen er følgende: lad en Mand begære en Ting med Liden-
skab; nemlig saaledes, at den for ham dækker Fremtidsudsigten,
bliver, til en Tid, Livets Maa) for ham. Lad ham studere Gen-
standen for hans Attraa, lad ham indprente sig, med den Styrke
Lidenskaben giver, hvert dens Træk, hver Ejendommelighed, hver
Bestemmelse ved den. Lad ham saa naa sit Maa), komme i Be-
siddelse af Tingen. Lad ham derefter med al Erobrerens Iver
undersøge og godtgøre for sig selv, at Tingen virkelig har alle de
Fortrin, han paa Afstand mente al opdage hos den, lad barn finde,
at der mangler ikke en eneste afalle de endelige Bestemmelser,
han tillagde den. Alligevel vil han finde straks, at der mangler
noget ubestemmeligt, men væsentligt, — og Tingen vil derefter
synke i Værdi for ham, jævnt aftagende efter den Værdi-Svækkelse,
som Gentagelsen altid frembringer over for det ekstraordinære. Delle
vil fortsætte sig, indtil Tingen er sunken saa meget i Værdi, at
den ikke længer dækker Fremtidsudsigten for Manden, ikke længer
er Livs-Maal for ham, ikke længer ses over Horisonten med Himlen
som Baggrund. Da vil den holde sig paa samme Stade, uden væ-
sentlig at svækkes yderligere, og — uden væsentlig Interesse for ham.
Digitized by LjOOQle
Livets Ironi
124
Man kan, for at sikre sig Eksperimentets Almengyldighed, tænke
sig alle mulige, alle optænkelige, endelige Bestemmelser tillagte Tingen;
det vil altid blive det samme, lige saa sikkert, som at Ilt og Brint
altid vil give Vand.
Det kan da ikke være nogen endelig Bestemmelse ved Tingen,
der volder den væsentlige Værdiforringelse allerede i Erobringens
Øjeblik. Det kan derimod være, og kan ifølge Eksperimentet
ikke være andet end dette: at det absolutte som Baggrund, mod
hvilken Tingen blev set, og med hvilken Tingen gik i ét, saa længe
man saa' den paa Afstand, — er borte, i det Øjeblik man har
naaet Tingen og nu ser det stedse blivende, det uendelige Svælg,
som skiller den fra det absolutte.
Saa snart derimod Tingen ikke længer er stillet op for Frem-
tidsudsigten, som Livets Maal; ikke længer ses mod det absoluttes
Himmel som Baggrund, men er sunken ned iblandt Hverdags-
tingene, som ses mod Jorden, — ja, da kan den ses nærved eller
paa Afstand, ligesom man vil, og saa tidt man vil, — det hverken
vinder eller taber den ved i Henseende til Værdi1. — —
Jeg kommer kørende med Posten hen ad Landevejen. Jeg
sidder paa Bukken hos Kusken. Foran os har vi en Skov, ind i
hvilken Landevejens hvide Linie taber sig. Det er mod Aften, og
bag ved Skoven staar Himlen flammerød. — Det er, som om dette
var den fortryllede Skov, den dunkle Indgang til Aftenrødens skin-
nende Rige. Mens vi kører gennem Skoven, blæser Postkarlen i
sit Horn. — Da vi kommer ud paa den anden Side, staar Aften-:
røden der endnu, lige saa straalende og lige saa fjern som før.
Men bag os ligger Skoven, ensom og forladt. Den er endnu
længere borte fra den røde Himmel, end jeg selv.
Der kom et Udvandrerskib sejlende ind i New Yorks Havn
1 Gentagelsens uheldige Virkninger over for Begejstring beror ingen-
lunde paa Vanens sløvende Indflydelse. At spise Smørrebrød f. Eks. er jo en
Nydelse, man er ret vant til; men Gentagelsen forringer den ikke, thi den har
intet med Begejstring eller med det absolutte at gøre. — Gentagelsens værdi-
ødelæggende Magt beror paa, at saa snart man fra Øjeblikket b betragter sit
første Møde med Tingen i Øjeblikket a, da befinder man sig imellem Øje
blikket a og det absolutte, og denne Adskillelse mellem Tingen i a og det ab-
solutte bliver En mere og mere klar i de følgende Øjeblikke c d e, hvis den
ikke straks var En fuldkommen tydelig. Naar den fuldkomne Tydelighed paa
dette Punkt indtræder, gaar Tingen ud af Begejstringens Tegn og synker ned
blandt Hverdagstingene. Og saa gør Gentagelsen den ikke noget i Henseende
til Værdi; den formaar blot i visse Tilfælde at svække Sanseindtrykket.
Digitized by L^ooQle
Livets Ironi
125
kort før Solnedgang. Høj og mægtig hævede sig foran Verdens-
stadens Taage og Aftenhimlens Glans Friheds-Gudinden med den
hvide, elektriske Fakkel i sin opstrakte Højre. Hun syntes ét med
denne Stad og med denne Vester-Himmel, som spænder over Fri-
hedslandet — helt ud til Rocky Mountains og Oceanet. Og
Skibet gled videre ind i Havnen, passerede den store Statue, —
og Passagererne havde en Fornemmelse som af noget Spøgelse-
agtigt, der kom dem for nær. Nu er de forbi den; nu ligger den
bag dem som en gusten Ting fra i Gaar. Og Skibet glider videre
frem mod ny Herlighed og nye Øjenforblændelser.
Man kan vistnok sige, at Barndommen er til Ende, naar Fø-
lelsen af eller Bevidstheden om dette Forhold er slaaet igennem hos
et Menneske. Før ender den egentlig heller ikke, og somme bliver
ved at være Børn hele deres Liv. Andre, og det er vistnok ikke
saa faa i vore Dage, har aldrig været Børn og bliver derfor aldrig
Mennesker.
Hver Gang et Barn skal ud at rejse, er det med en dunkel
Forventning om noget vidunderligt, som vil hændes det paa Rejsen.
Efter hver endt Rejse er denne Forventning skuffet, men Barnet
kan glemme dette mange Gange og have sin Forventning parat
paa ny, — ja, Barnets Bevidsthed kan allerede være gennemtrængt
af Tanken om, at Forventningen er Indbildning, og dog kan Fø-
lelsen holde Forventningen fast en Stund endnu. Men naar ogsaa
denne Følelse er overvunden af Begivenhedernes Gang, — da er
Barndommen forbi ; thi da vil den samme Erfaring være gjort ikke
blot med Hensyn til Rejser, men i alle Livets Forhold. — —
Denne Livets Ironi1 gør sig lige saa vel gældende hos Men-
neskeslægten i det hele, som hvor Talen er om den enkelte.
Naar man har studeret et eller andet historisk Tidsafsnit, er
det vel gerne Ens første Interesse at faa sig dannet et samlet Ind-
tryk af den Forandring, den Fremgang, der har fundet Sted i
Løbet af en saadan Periode. Man vil da ogsaa ofte med Lethed
kunne konstatere store, betydningsfulde Fremskridt paa alle ma-
terielle og aandelige Omraader, Fremgang i alt hvad nævnes kan,
blot ikke i Lykke. Dér staar Barometeret stadig midt imellem le
og græde. — Man vil aldrig af de tilfældige Ytringer for Menneske-
1 Jeg mener al skylde Georg Brandes dette Udtryk. Ved at se efter i
hans Skrifter har jeg i Øjeblikket dog kun kunnet finde Udtrykket „den jor-
diske Tilværelses Ironi*. (Saml. Skr. III 353).
Digitized by L^ooQle
Livets Ironi
sjælenes Tilstand kunne skønne, at selve Lykkefølelsen skulde være
stærkere ved Slutningen end ved Begyndelsen af Perioden. Og det
er rimeligt; thi det eneste, som her kunde frembringe Forandring,
var dette, om man havde haft det Held at faa Relativiteten byttet
bort og havde faaet det absolutte i Stedet.
Tag Tiden før og efter Korstogene. — Forandringen i Livs-
vilkaar og Livsfomødenheder, ja, ogsaa i Tankegang og Livsfølelse
er umaadelig. Vesteuropas Folkeslag havde ved Sammenstødet og
Samlivet med Byzantiner og Araber lært Østens Kultur og For-
finelse at kende. De havde været et haardt, grovt, nøjsomt, til
Dels verdensforsagende Folkefærd, og blev nu efter Korstogene
overdaadige i hele deres Livsførelse, forfinede og dog livskraftige,
berusede af Livets Rigdom. Dog vilde en Mand som Michel-
angelo sikkert ikke kalde sig lykkeligere end Folk fra den gamle
Tid; det er jo alt andet end Følelsen af Lykke, der faar sit mæg-
tige Udtryk i hans Arbejder. Det maa vel ogsaa snarest opfattes
som et fortvivlet-kaadt Udtryk for Livsforagt, naar han ved hint
berømte Kunstnergilde skal idømme Benvenuto Cellini en Straf for
dennes frække Spas, — griber ham og løfter ham op og brøler:
Han skal leve! han skal leve!
Eller, for at nævne noget, der ligger os selv nærmere: For-
skellen mellem vor og Tiden før den store Revolution! — Aldrig
har vel Omvæltningen og Fremgangen været større i det ydre som
i det indre; men om Lykkefølelsens Fremgang forlyder intet
Altid kan man i vore Dage høre Mennesker tale om den langt
roligere, langt lykkeligere Fortid. De fleste har nemlig ikke For-
stand til at indse den sande Aarsag, og saa giver de Uroen, Livets
Complieerthed og Anspændthed i vore Dage Skylden for, at man
ikke føler sig lykkeligere end tidligere. Grunden synes dog —
netop naar man indrømmer det uhyre reelle Fremskridt paa alle
Omraader — kun at kunne være den, at ogsaa Menneskeheden
(ikke blot den enkelte) ubevidst ved al Fremgang stræber efter
noget, som ved Fremgang, i almindelig Forstand, aldrig kan naas:
det absolutte. — —
Som Resultat af de Betragtninger, her er anstillede over Livets
Ironi, — kan da nævnes følgende: Saavel Menneskeslægten som
den enkelte drives ustandseligt fremad og opad fra det Stade,
hvorpaa han (eller den) befinder sig. Sædvanlig har denne Frem-
adskriden til Grund et Haab om større Lykke, et Haab, som dog
altid viser sig illusorisk, naar det højere Stade er naaet, idet man,
Digitized by
Google
Livets Ironi
127
fra dette Stade set (eller erindret), finder Lykken lige saa stor eller
større paa det lavere Trin. En Tid lang vil, selv efter denne Op-
dagelse, Tilbagegang (saavel som Erindringen om Tilbagegang)
virke pinlig, hvorimod det modsatte vil være Tilfældet med Frem-
gang og Erindringen derom. Efterhaanden vil dog Livets Ironi,
som stadig belærer os om, at Fremgangen ikke fører nærmere
mod Maalet og Tilbagegangen ikke længere derfra, — volde, at
endogsaa selve Fremgangen og Tilbagegangen synes os lige gode.
Rigtigheden af dette Resultat bekræftes ikke blot af al Er-
faring, men bevidnes fra de mest forskellige Sider.
Prædikerens Udbrud i det gamle Testament er bekendt nok:
.Idel Forfængelighed, idel Forfængelighed, alt er Forfængelighed !
— Hvad Fordel har Mennesket af al sin Møje, hvormed han plager
sig under Solen.* Og da han har omtalt, hvorledes alt gen-
tager sig og bliver ved at gentage sig: .Alt dette er trættende,
ingen Mand kan udsige det!*
Kingo’s Salme er heller ikke ubekendt:
Hvad er det dog alt,
Som Verden opsminker med fager Gestalt?
Det er jo kun Skygger og skinnende Giar,
Det er jo kun Bobler og skrattende Kar,
Det er jo kun Ise- Skrå ag, Skarn og Fortræd,
Forfængelighed!
Forfængelighed !
Fra moderne fritænkerisk Side høres meget ofte Vidnesbyrd i
samme Retning. — Georg Brandes antager som en Mulighed (Sml.
Skr. X 93), at Menneskeslægten engang dørud; og han indrømmer,
at for de fleste nedslaar Forestillingen om denne [Jordens] .stiv-
frosne Kugle-Overflade alle deres kære Illusioner om det stedse
stigende Kulturfremskridt, den Religion, som de fleste lever paa,
der har opgivet de aabenbarede Religioner;* at altsaa alt her paa
Jorden maaske er forgængeligt og for saa vidt (efter almindelig
Tankegang) forfængeligt.
Det gælder dog vistnok for alle — undtagen maaske for Selv-
morderne,— at selv om de, saa at sige: i første Omgang, ind-
rømmer alle Tings Forfængelighed, saa har de én eller anden
Maade. hvorpaa de i anden Omgang slipper om ved Vanskelig-
heden, noget, der bringer dem en indbildt eller virkelig Trøst over
den Livets Ironi, som de .paa en vis Maade*, .fra ét Synspunkt
betragtet*, .i en vis Forstand*, havde maattet indrømme.
Digitized by L^ooQle
128
Livets Ironi
Slutningen af Prædikernes Bog lyder, som bekendt: »Enden
paa Sagen, naar alt er hørt, er den: Frygt Gud og hold hans
Bud, thi det er hele Mennesket.® — Det er den Maade, hvorpaa
man her dukker op til Dagen og Livet paa ny efter Undergangen.
Kingo synger:
Saa far da, far vel!
Du skal nu ej længer bedrage min Sjæl,
Bedragelig Verden, jeg takker Dig af,
Og sænker Dig ned i Forglemmelsens Grav,
Jeg længes at bøde min Sorrig og Nød
I Abraharas Skød.
Georg Brandes skriver (paa det anførte Sted): »Der er endnu
kun faa, som har begrebet, at Menneskehedens Maal kan ikke ligge
ved dens Ende og Endeligt, ifald der forestaar den et Endeligt, men
maa ligge i dens højeste Personligheder. Selv om Menneskeslægten
engang dør ud, er den sande Kultur ikke derfor mindre værdifuld,
ikke mindre værd at kæmpe for. Dens Værdi afhænger ikke af
dens Varen gennem alle Evigheder. Det kommer ikke an paa, om
en Symfoni varer længe eller kort, men paa, om den er smuk.
Dens Værd er uafhængig af den Tid, den fylder.®
Det er altsaa det Synspunkt1, hvorfra han, trods Tilværelsens
Ironi, mener at kunne afvinde Livet Værd.
Dr. Poul Le vin skriver i en Anmeldelse i »Politiken® fra 1902
om »deres Kamp, som stred sig op imod Skuffelser, Pinsler, Selv-
overvindelse og Afhold og naaede igennem, med blødende Hjerter
og forrevne Sind, naaede ud til Livet for andre og for sig selv,
levede — lige meget om i Lykke eller Ulykke — som Hundreder
af Mænd og Kvinder lever .®
Her er atter Tale om et Liv efter, hinsides Resignationen.
Men disse Svar er mig nu altsaa bekendte. Det, jeg vilde
opnaa ved i Aften og over for denne Kreds at stille Spørgsmaalet:
hvorledes slipper man igennem Livets Ironi? hvorledes kan man
finde Livet værdt at lære trods den? — var dette, at høre nye
Svar derpaa, — thi enhver har sit; at faa baade Spørgsmaalet og
Svarene diskuteret.
1 Imod denne Tankegang maa kunne indvendes, at det absolutte heller
ikke i den store Personlighed er naaet Hans Væsens Indhold er akkumuleret
Fremskridt, d. v. s. noget til noget. Han er under sin Vækst opad og ved
dens Afslutning lige saa fuldt et Brudstykke, som Menneskeslægten vil være det,
naar dens naturlige Løbebane er til Ende.
Digitized by L^ooQle
Livets Ironi
129
Som Indleder har jeg dog maaske den Pligt, først at frem-
komme med mit eget Svar. Jeg maa ikke fortie, at jeg anser
den deri antydede Løsning for den eneste mulige; men jeg har da
heller ikke selv opfundet den.
Naar jeg før talte om, at paa Livets Rejse kommer vi Men-
nesker aldrig Maalet nærmere, fordi Maalet — først synes at vige,
og til sidst viser sig at være en Indbildning hos os selv, da er
dette kim et Billede, ligesom alt andet, vi vil tænke os om For-
holdet mellem det begrænsede og det uendelige. Der bruges ofte
et andet Billede til at udtrykke det samme Forhold: Vi Mennesker
siges ved vort Arbejde, vor Udvikling at frembringe det fuld-
komne, det absolutte; „Gud er i Vorden;* den uendelige Udvikling,
set under ét, er Gud, det absolutte. — Ogsaa efter denne Betragt-
ning mangler Maalet. Thi selv om man vilde lade det gælde, at
Gud er ét med det uendelige Hele, saa bliver Resultatet for os be-
grænsede Væsner det samme. Vort Arbejde, vor Udvikling kan
aldrig blive til mere end noget til noget: men hvad noget til
noget giver til Facit efter Forløbet af en uendelig lang Tid, det
kan umulig interessere os, — mig i hvert Fald ikke. Thi „om
uendelig lang Tid* er paa almindelig Dansk ganske det samme
som aldrig. Vi kommer da heller ikke efter denne Betragtning til
nogensinde at blive delagtige i det absolutte, opleve det fuld-
komne. Og — Uselviskhed kan være god til Tid og Sted, men
jeg for min Part vil dog sige, at kommer ikke jeg selv med til
dét Gilde, saa bryder jeg mig Fanden om hele Udviklingen.
Nej, man maa tænke sig Sagen paa en anden Maade, og helst
tro derpaa, hvis man føler sig foranlediget dertil: Det evige,
det fuldkomne er til i Forvejen, fra Evighed; det er ikke
os, som skal frembringe det. Vor Ulykke er den, at vi er bleven
skilte derfra: vi befinder os som Fisken, der er kastet op paa
Strandbredden og gisper efter at komme ud i sit Element, det
store Hav. — Det kan holde haardt nok for os at komme Vejen
over, da det formentlig er ved egen Skyld, vi saaledes er bievne
isolerede; det kan, efter kristen Tankegang, kun ske ved overna-
turlig Hjælp. Men Vejen til Maalet er ikke uendelig; man kan
sige: den er nogle Alen, eller den er nogle Tusind Mile, eftersom
man er oplagt til; men uendelig er den ikke; den fører virkelig
til Livet, og kaldes derfor ogsaa Livets Vej.
TiUko«r«n 1904
Digitized by o.ooQle
130
Livets Ironi
Man kommer gaaende en Sommerdag ned igennem Klitten,
vadende igennem Sandet, glidende et halvt Skridt tilbage for hvert
Skridt, man tager frem. Man synes, næsten ingen Vegne man
kommer; dog maa man indrømme, at fremad gaar det; engang
maa man komme igennem, selv med en saadan Sneglefart.
Ved en Drejning af Stien imellem Klitterne, aabner Udsigten sig
pludselig; og man ser Havet: stille, strengt, graablankt, fyldende
Rummet mellem Jord og Himmel, det samme lige før jeg saa det,
det samme for tusinde Aar siden. — Og alt dette voldte de sidste,
langsomme Skridt igennem Sandet.
„Livets Vej" kaldes det, men kunde ogsaa hedde „Livets
Maade." Thi det er en egen Maade at forholde sig til Livet paa.
Forening i Stedet for Adskillelse. Hvad der vindes paa Livets Vej
og efter Livets Maade, ogsaa her paa Jorden, det er vundet for
bestandig, det er unddraget Livets Ironi. — Men for Forstanden
er Livets Vej ikke mindre ufremkommelig, end den uendelige Vej
er det; thi den spærres af Underet.
Man ligger syg i sin Seng og føler sig udelukket fra alt, inde-
stængt, fængslet i denne snævre Stue. Saa beder man en, som
er til Stede, om at trække Gardinet lidt til Side. Og udenfor
staar det blaa, uendelige Himmeldyb, hvis Lysbølger har ingen
Strandbred, men skyller ind overalt, hvor Rummet er aabent, ind
i Hjertet, hvis det staar aabent, og tager med sig tilbage i Dybet
al indestængt Længsel, forener alt det syge Enkelte med det evige
Hele. — Men hvis var den elskelige Haand, som drog det For-
hæng bort? Det véd Forstanden ikke. — — —
Ad Livets Vej vil den Kristne altsaa søge sit Maal, et saadant,
som ikke forvandler sig til intet, saasnart det er naaet; et Maal, man
ikke kan komme bagved, fordi det viser sig at være ét med den
Himmel, mod hvilken man paa Afstand saa' det. Ad den uende-
lige Udviklings Vej vil den Kristne derimod ikke søge noget Maal ;
han vil gaa frem ad denne sidstnævnte Vej blot for at gaa
fremad; fordi det en Gang er en Livsbetingelse for Mennesker,
dette, at gaa fremad, gaa videre, højere! — Det maa ogsaa fra et
almindelig menneskeligt Standpunkt anses for det afgjort heldigste,
om man kan se paa, vurdere, den uendelige Udvikling, omtrent
paa samme Maade som man ser paa Aandedrættet. Man bilder
sig jo ikke ind, at man skulde have det bedre ved Aften, end man
havde det om Morgenen, skulde have naaet noget Maal, fordi man
i Løbet af Dagen har draget Vejret saa og saa mange Tusinde
Digitized by L^ooQle
Livets Ironi
131
Gange. Man har ikke derved naaet noget Maal, men man har
levet, og Aandedrættet er En nødvendigt for at leve. Paa samme
Maade maatte f. Eks. en kristelig Tilhænger af Henry George’s Agrar-
teorier mene , at man nødvendig maatte og burde arbejde sig frem
til en Ordning af Jordejendom efter George's Principper, — ikke
fordi Menneskene efter denne Ordnings Gennemførelse vilde blive
lykkeligere, end de var før; men for den sunde Motions Skyld,
Fremskridtets Motion; fordi den eneste sunde Tilstand for Men-
neskesjælen er fremskridende Handling, medens Stilstand eller Til-
bagegang fører til Død, ligesom det at standse Aandedrættet.
Naar man indtager det her antydede Standpunkt over for Evo-
lutionen, skuffer den En aldrig, og man kan dog samtidig fornemme
og indse dens Nødvendighed.
Lykken i sig selv maa derimod være en Hvile, noget, som
Udviklingen (Evolutionen) ikke fører En udover. Den Kristne kan
derfor meget vel tænke sig Udviklingen fortsat i al Evighed, —
ikke for at forøge Saligheden, men for at bevare Livet; ikke for at
noget derved skulde blive bedre, men for at alt da kan blive ved
at være, som det er.
Jakob Knudsen
9*
Digitized by UjOOQle
EN STUMP SELVBIOGRAFI
eg var 3 Aar gammel, da jeg første Gang forelskede
mig i et Vers.
Det var ikke blot den Stemme, der sagde den
lille Salme for mig, ikke blot det Ansigt jeg saa
bøjet over mig; det var selve Taktbølgen og Lyd-
suset, der vuggede mit Sind i Hvile:
Sov sødelig, sov biødelig,
luk dine Øjne til.
Og i anden Strofe steg af alt det blidt vuggende Linjen:
Han og for dig er død —
mørk og stejl, gaadefuldt forfærdende, men tillige med en vis sorg-
fuld Tillid. Allerede som 8aars Dreng har jeg længtes tilbage
til det ; de samme Ting sagt uden Rytme, Rim og Stavrim vilde
ikke have virket nær saa stærkt. Nu lærte jeg snart de to smaa
Strofer udenad, men det nyttede ikke jeg „tænkte" dem, jegmaatte
sige dem højt for mig selv eller helst have dem sagt for mig. Saa
var det hver Gang samme Fortryllelse.
Længe før jeg lærte Bogstaverne har saaledes Vers virket paa
mig netop som Vers.
5 Aar gammel kunde jeg læse. Et Par Aar efter havde jeg
læst Grimms Æventyr, Saxo, Grundtvigs Kæmpeviser, Oehlenschlå-
gers Udvalgte lyriske og dramatiske Digte, en stor Del af Halv-
fjerdsernes Digtning, særlig Drachmann, ja endog Ibsens Brand
og Per Gynt, som optog og fortumlede mig.
Jfr. Januarhæftet Side 27 : Indledningsbemærkningerne til K. Larsens Artikel.
Digitized by L^ooQle
En Stamp Selvbiografi
133
Men Kæmpeviserne og Oehlenscblåger elskede jeg over alt
andet, især de første. Paa en Tid, da jeg kun uvilligt og med
Møje fik den lille Tabel i Hovedet, lærte jeg let Viser paa 60-70
Strofer udenad, gik ude paa Volden og gentog dem for mig selv
og frydede min Sjæl ved deres Malmklang og Harpelyd, Linjer
som ,Saa skurede de deres Spjud“, „Det falmer og falder ned,
Løvet, over alle grønne Lunde*. De gamle Viser har næppe selv i
deres fejreste Ungdom haft varmere Elsker end denne 7aarsPurk,
der laa paa Knæ i Fars Stol med Bogen foran sig i Vindueskar-
men og læste til det sved i Øjnene, og han saa op, og det var
mørkt.
Det var Sv. Grundtvigs Kæmpeviser af 1867, et langagtigt graat
og brunt Papbind med brun Læderryg; danske Typer paa blødt,
daarligt Papir. Bogen er borte nu; men,
,Et Sagn fuld værd at høre med gamle Runer slaar*,
OehlenschlSgers Udvalgte Digterværker af 1854, i ét Bind, har jeg
paa min Hylde. Dens Papir er noget lignende som Kæmpevisernes,
hist og her paa Siderne med brune Fugtpletter. Mens jeg læste,
sad jeg og smaaspyttede i Bogen: det var saa morsomt at se,
hvor de brune Pletter kunde brede sig, og saa, hvor mange Vers
jeg kunde lære udenad, før en Plet blev tør.
Disse to Bøger har mer end al anden Læsning og al Tale
lært mig at elske dansk Maal og Digtning.
Kun Et har med tilnærmelsesvis lignende Styrke paavirket
min Digtsans, det er Salmedigtningen, særlig Kingos og Grundt-
vigs. „Sov sødt, Barnlille* , „Sin Vogn gjør han af Skyer blaa*,
„Alt hvad som Fuglevinger fik*, „Blomstre som en Rosengaard*,
„Nu rinder Solen op*, og hundrede andre, ja hvilken Rigdom af
digterisk Kraft og Skønhed der dog rummes i den lille tykke
„Psalmebog til Kirke- og Huus-Andagt*.
Hver Dag ventede jeg spændt paa, hvilken Salme der bestem-
tes til Morgensangen, om det blev en af „mine*. Og ikke én af
dem, jeg den Gang udvalgte mig, har jeg siden maattet vrage; jeg
elsker dem, og fryder mig hver Gang jeg læser eller hører dem igen.
Desværre kun som tavs Tilhører. 6 Aar gammel troede jeg
endnu, at jeg kunde synge. Saa fik vi en Lærerinde, et hæsligt
Fruentimmer med Hugtænder. Var der Fejl i Diktaten, maatte
vi lægge Fingrene paa Bordkanten, mens hun slog os over Neg-
lene med sin tykke Jæmlineal, for hver Fejl et Slag. Det kunde
Digitized by L^ooQle
134
En Stump Selvbiografi
jeg maaske have tilgivet hende. Men en Dag, da jeg ved Morgen-
sangen begejstret havde sunget med af fuld Hals, tog hun mig til
Side og sagde, at jeg skulde holde Mund, jeg sang falsk. Det til-
giver jeg hende aldrig.
Siden har jeg kun sunget i Enrum, under aaben Himmel og
i Blæst; saa flygter Markens Dyr og Himlens Fugle. Heksen har nok
talt sandt. Kandela hed hun, opkaldt efter Almanakens Forkort-
ning af Missa Kandelarum, Kyndelmisse. Jeg nedskriver hendes
Navn, for det Tilfælde at Regnskabets Engel læser disse Linjer.
Gennem min Farmor stammer jeg fra den stærkt lyriske
Slægt Birkedal. Far skrev i sin Ungdom smukke Vers og gør
det endnu; et Par af hans Salmer er kendt vidt ud. Fra ham
har jeg sagtens arvet „Aaren” og den stærke Natursans; blot er
hans Himmel den over en Have, min den over Heden og Havet.
Allerede som 6-aarig iagttog jeg Planter og Dyr, Luft og Lys ; blev
borte i Naturlivet ligesaa dybt som i Bøgerne; løb hjemme fra
for at plukke Blomster langs Grøfterne, holdt af at ligge paa Ryg-
gen midt i en Kornmark og glane efter Skyerne, glemte at gaa
hjem til Madtid, og fik Skænd for det, naar jeg kom.
Jeg lavede dog ikke Vers om det; mit første Digt inspireredes
ikke af Solen og Blomsterne, men af en korsikansk Dolk. En
Dame havde bragt den med fra Ajaccio. Hæftet Ibenholt med
Perlemors Indlæg, den blinkende Klinge smal og spændig, spids
som en Syl og lang nok til at gennembore Hjertet. Maaske havde
den virkelig „smagt Blod”; den kom jo fra Korsika, og paa Klin-
gen var indgravet det truende Ord Vendetta.
Den vilde jeg forfærdelig gerne have. Og en Dag jeg gik og
tænkte paa den, kom det over mig:
Dejlige Vendetta,
blinkende Vendetta,
dig vil jeg eje . . .
fire, fem lidenskabelige Strofer, som jeg saa renskrev pynteligt
og overrakte Dolkens Ejerinde. Til min uglemmelige Skuffelse
modstod hun.
Ti Aar gammel skrev jeg endnu et Digt; det begyndte:
De unge Damer laa i Græsset
og læste Ibsens »Terje Vigen*.
Hvad der videre hændte, véd jeg ikke.
Digitized by L^ooQle
En Stump Selvbiografi
135
At jeg et Par Aar senere, som 1 2-aarig, følte mig skabt til
Digter er sikkert nok. Dog havde jeg ikke fundet mit rette Kald
uden gennem smertelige Afslag, efterhaanden som mine Evners
Begrænsning tvang mig til at anerkende uoverstigelige Hindringer.
Kun modstræbende gav jeg Afkald paa Sankt Peters Stol; men
trods de 11000 Værelser kunde jeg ikke udholde den Indespær-
ring i Vatikanet. Og Kejser? Ja, det vilde Kampmod havde jeg,
men jeg var for tyndbenet, ikke stærk nok. Trin for Trin steg
jeg ned gennem Middelalderen og den nyere Tid, Konge, Hertug,
Jarl, Greve og Baron. Dybere vilde jeg ikke synke. Saa hellere
med et rask Tag afkaste al verdslig Herlighed og i Stedet for
Guldkronen gribe Kunstens tornede Rosenkrone. Christian Win-
ther og Holger Drachmann, var de ikke Drømmekonger og Skøn-
hedsfyrster, Aandskirkens, Herskere, Poesiens hellige Fædre?
Mine Sange skulde dufte sødere end Winthers, bølge stærkere
end Drachmanns. Jeg gik under Sorgenfris Bøge og skøjtede over
Søerne med en stor Fremtids Anelser over mig. Danmarks Tunge
vilde jeg være; min Mund og mit Hjerte, de gjorde en Pagt. Ak,
det kom anderledes, og blev mindre. Det blev ikke Danmarks,
men mit eget lille Hjerte, jeg gjorde den Pagt med.
Foreløbig ventede jeg taalmodig. Hvad jeg lavede af smaa
Rimener nu og da, regnede jeg ikke, var ikke saa dum at for-
veksle dem med Fremtidens Stordaad. 4 Aar efter Vendettaen
skrev jeg igen et Digt, ogsaa noget jeg gerne vilde have; jeg
husker et Par Linjer om et bankende, bølgende Bryst; Stavrim
som man ser. Det kostede mig en Mils ydmygende Gang til den
unge Dames Fader; som for Resten tog pænt imod mig.
Med dette Digt var virkelig en af mine Aarer aabnet; sært
nok, at det ikke før var sket. Men min første Kærligheds lyriske
Udtryk var dels for primitivt, dels for indirekte til at medregnes.
Jeg var 5 Aar, Borgmesterens Datter en tyveaarig Ungmø. Min
og hendes Fars Haver stødte sammen, vi stod paa hver sin Side
af Stakittet, hun løftede mig op og kyssede mig, og jeg elskede
hende. Kort efter forestillede hun mig sin Kæreste, en smuk
ung Løjtnant. Jeg gik udenfor hendes Vindue og sang af mit
Hjertes Dyb: Hans Ebbe er en Tysker, jeg vil slaa ham ihjel!
Hans Ebbe er en Tysker, jeg vil slaa ham ihjel! — Jeg var saa at
sige ikke naaet længere end til Omkvædet.
Kun for Fuldstændigheds Skyld nævner jeg det „Du bist mein,
und ich bin dein,1 som jeg paa Danseskolen hver Aften hviskede
Digitized by UjOOQle
136
En Stump Selvbiografi
til Ernestine, en sød lille Pige i blomstret Musselin. Det tilhører
den tyske Litteratur, som en Efterklang af Kapers Elementarbuch.
Det 14-aars Rimbrev staar ellers ene. Først da jeg som
15-aarig Stud. art. paa en Gang fik to nye Flammer, kom der
Fart i Lyriken. Den landlige hørte til Ferierne og fik derfor færre
Vers, kun hvad jeg trods Sejl- Køre- og Fodture nødvendig maatte
have frem. Men i København var der Tid nok — at tage fra
Timerne. Min Græsklærer, afdøde Professor Søren Sørensen, sagde
tit til mig: „De ender paa Ladegaarden, Rørdam!4 Han faar
sandsynligvis Ret. Den Gang lo jeg kun ad det.
Jeg snød fra Græsken for at høre Georg Brandes og fra alle
Fag for at møde min Elskede. Jeg mødte hende i Købmagergade
paa Vejen til Frk Zahle, i Amaliegade, naar Kejseren kom. Jeg
stod timevis i plaskende Regn og stirrede op til hendes Vinduer.
I næsten to Aar elskede jeg hende uden for Ferierne trofast, fik
aldrig Mod til at tiltale hende, men passede hende op, fulgte efter
hende, ventede paa hende, sad om Aftenen og skrev Vers til hende,
og solgte mine Bøger og pantsatte mit Tøj for at købe Elfenbens-
papir at renskrive de smukkeste paa. Dem sendte jeg hende. Det
var en hel Pakke, da hendes Far sendte dem til min Far.
Med en slet 1ste Karakter rejste jeg til Jylland, til Askov
Højskole, hvor jeg paa Schrøders Opfordring skrev en Sang til
Mindefesten for min beundrede Helt, General Bulow; den blev af-
trykt i „Nationaltidende4; første Gang jeg traadte frem for al Fol-
ket som Versemager.
Fra Højskolen rejste jeg over og tog Filosofikum; saa gik det
atter den jyske Vej, denne Gang til Hannæs, hvor jeg blev Hus-
lærer. Jeg havde det Held at komme til en Familie, som hver-
ken ved Dannelse eller Godhed bandt mig til sig i Fritiden. Jeg
holdt mig derfor paa mit Kammer, søgte og fandt Gæstfrihed
langt ude i Egnen, eller strejfede om under aaben Himmel.
Og Landet var herligt, Hannæs og Nordthy, med Limfjorden
og Vejlerne, med vældige Bakkedrag og vidtstrakte Heder, med
Eng og Klit, Bulbjærg og Vesterhavet. Dag og Nat gik jeg der,
ude i Ensomheden, og fik for hele Livet et nordjysk Hjerte. Sam-
livet med denne Natur tog mig stærkere og fyldte mig dybere
end noget menneskeligt Forhold; dette Samlivs Kampe og Salig-
heder fulgte mig hjem til de ensomme Timer, bølgede og bruste i
mig, l il jeg gav dem Ord at hvile i. I de lange Aftener sad jeg
paa mit Kammer mellem det utætte Vindue og den gloende Kak-
Digitized by
Google
En Stump Selvbiografi
137
kelovn, dampede Tobak af lang Pibe, og skrev den ene Stilebog
efter den anden til med Vers.
Et Udvalg var jeg saa fræk at sende Georg Brandes. Han
svarede, at der her til Lands var Folk nok, der skrev slette Vers;
men vi trængte til en god Danmarkshistorie. Hvis jeg endelig
vilde skrive, burde jeg skrive saadan en. Jeg blev imidlertid
ved med Versene; havde den Opmuntring at faa et venligt Brev
fra Ejnar Christiansen, som optog et Par Smaadigte i Illustreret
Tidende. Og Gustav Philipsen skrev til mig, med en ret udførlig
Kritik af den tilsendte Samling, hvis Naturdigte han indrømmede
første Rang i Friskhed og Oprindelighed; men udgive dem vilde
han ikke. Ogsaa Peter Nansen gjorde sig den Umag at læse
nogle Digte, og skrive mig sin Mening til. Han havde fundet
en ualmindelig sproglig og rytmisk Evne, men savnede „det Ind-
hold, som kun Livet kunde give*.
Fra Hannæs kom jeg til Vendsyssel, stadig som Huslærer.
Her blev jeg to Aar, men det var en anden Slags Hus, brillante
Jyder, som var gode imod mig og vandt min Hengivenhed. Hos
dem havde jeg en herlig Tid; Undervisningen gik fornøjeligt, Fri-
tiden fyldtes af landlig Selskabelighed og al Slags Friluftsliv.
Mindre Ensomhed, færre Vers. Alligevel var min Digtsamling
vokset, da jeg 22 Aar gammel meldte mig ved Universitetet, som
Sprogstudent. Det kneb at faa dem ud. Jeg var hos Gyldendal,
Erslev, George Grøn, Schubothe, hele Rækken. De tog allesam-
men saa pænt imod mig og min Pakke; men Dagen efter fik jeg
den tilbage pr. Post. Tilsidst kunde jeg ikke andet end tage
mig selv humoristisk, som jeg der travede rundt med mine Digte
i Karduspapir, Gade op og Gade ned, om dér muligvis boede en
Forlægger, jeg endnu ikke havde hjemsøgt.
Saa fik jeg et Indfald. Gustav Philipsen havde rost Natur-
digtene. De kunde trykkes paa hollandsk Papir, med Tegninger
af vore første Kunstnere. Det var noget for Ernsl Bojesen. Jeg
fik op til ham og forærede ham Indfaldet. Han mønstrede mig
skarpt under sin Skaldepande, sagde at han skulde tænke over det,
og beholdt Haandskriftet. Dagen efter havde Postbudet en Pakke
til mig.
Jeg gik til Gjellerup. „Vel,* sagde han, „vil De tage Udgiften,
saa tager jeg Umagen, Overskuddet deler vi.* Jeg laante de Par
hundrede Kroner, han krævede, og ud kom min første Bog, Digt-
samlingen Sol og Sky, smukt trykt med Omslagstegning, et vend-
Digitized by LjOOQle
138
En Stump Selvbiografi
sysselsk Landskab af en ung Akademielev, jeg havde truffet paa
Fodtur deroppe. Bladene enten ikke omtalte Bogen, eller sagde
som Social-Demokraten, at det var noget fuldkommen uoprindeligt
og talentløst Juks, eller, hvad der var værre endnu, smaaroste
den overlegent.
Kammeraterne klappede mig paa Skulderen. Jeg rystede dem
af mig, og saa selv paa Tingene. Trykningen gav Overblik over
Fortrin og Fejl; særlig de sidste viste sig saa rart tydeligt. Det
kommer nok, tænkte jeg.
Foreløbig satte jeg Kraft paa Læsningen for gennem Eksamen
at sikre min Uafhængighed. Jeg studerede flittigt og hjalp selv
til mit Underhold ved en Snes Timers ugentlig Undervisning paa
en Skole; 50 Øre Timen og 100 Stile i Tilgift. Om Natten strejfede
jeg rundt paa Gader og Veje og blev snart fortrolig med Køben-
havn og dens Omegn som før med Thy og Vendsyssel. Naar jeg
kom hjem, skrev jeg Vers; tit vaagnede jeg op om Natten med
nyudsprungne Strofer og sad i bar Skjorte og satte dem i Blæk.
Men det var en haard Overgang fra de vendelbo Kødgryder
til Foreningens 40 Øres »Diner*, som jeg endda ikke sjælden
ofrede for en Blomst i Knaphullet. Jeg fik for lidt Mad og for
lidt Søvn; i Foraaret 96 begyndte jeg at spytte Blod. Den Læge
jeg henvendte mig til, sagde at det betød ingen Ting; jeg skulde
bare være forsigtig.
Forsigtig? Naar det ingenting betød! I Sommerferien fik jeg
Lyst til at lave en ny Vejviser for Møns Klint. En varm Dag
travede jeg med Kortet i Haanden Skoven rundt, Klinten op og
Klinten ned, fra 6 Morgen til 12 Nat; 16 Timers Gang, 2 Timers
Hvile. Næste Dag 6 Timer i Sand og Sol; saa uden Mad, i
tommetykt Støv og 24° Hede de 28/4Mil til Rødkilde; om Aftenen
paa Bal. Der styrtede jeg i Dansen, kom paa Benene og gik
næste Dag 2 Mil hjem.
Saa var jeg færdig. Jeg spyttede meget Blod, maatte til
Sengs og blev liggende i to Aar. Da jeg havde ligget i 3 Uger,
var kommet op en Dag og havde faaet et nyt Anfald, ind-
rømmede Lægen paa mit indtrængende Spørgsmaal, at det var
Tuberkler, og Sandsynlighed for at jeg kunde leve en Maanedstid
endnu.
Jeg havde sagt mig det selv; nu vidste jeg det. Men var
Tiden kort, saa var det bedst at bruge den. En Ven opfandt et
fortrinligt Skrivebrædt til mig; naar jeg hverken kunde bruge
Digitized by L^ooQle
En Stump Selvbiografi
139
højre eller venstre Haand, dikterede jeg min lille Søster. Arbejdet
holdt mig i Live. Den Maaned gik, den næste gik, og jeg laa der
endnu. Op og ned, mer Blod og mindre Blod; den ene Lunge
væk, den anden angreben; der standsede det,
Jeg blev ikke rask nok til at staa op, men skrive kunde jeg.
Og jeg skrev. Et stort fortællende Digt om Olaf den hellige;
brændt. Et med Skildring af dansk Købstadsliv; brændt. Et
fra den grønne Skov; deraf skaanet tre Stumper, senere trykt i
.Dansk Tunge*. Et Skuespil: ligger i min Skuffe og venter paa
at blive til noget. Det meste af .Tre Strænge*, Fortællingen
,Paa Højskole*, Digtet .Bjovulv* og det meste af »Dansk Tunge*.
Altsammen i Løbet af de to Sygdomsaar, sengeliggende. To
Aar tidligere havde jeg tænkt ved mig selv: der er Guld i mig,
men det sidder haardt fast. Der skal en tung Hammer til at
hugge det løs, og et hedt Baal til at smelte Ertsen fra. Nu var
Hammeren og Baalet der; jeg blev haardt slaaet og hedt brændt
Det blev ikke meget Guld, der kom ud af det; lidt kom der dog.
Jeg lærte at forstaa Vølund-Sagnet.
Venner skrev rent for mig. En gik med .Tre Strænge* til
Valdemar Vedel, som, uden at kende mig, gennemsaa Haand-
skriftet kritisk, indtil de mindste Enkeltheder. En anden til
Bankdirektør Heide, som, uden at kende mig, overfor det nor-
diske Forlag paatog sig økonomisk Ansvar for Udgivelsen. Bogen
udkom, blev ikke solgt synderligt, men fik en god Modtagelse
i Pressen, og en udmærket af enkelte kyndige. Efter Ernst
v. d. Reckes Opfordring søgte det jeg Ankerske Legat og fik
det. Han og Professor P. Hansen var den Gang Uddelere. Hen-
synet til min Sygdom var uden Tvivl medbestemmende; jeg
gik forud for ældre og værdigere Ansøgere. Nu kunde jeg paa
et udenlandsk Kursted komme under de for Helbredelse nødven-
dige Vilkaar.
Paa Nordrach Sanatorium i Schwarzwald aad jeg, og bræk-
kede mig, trak frisk Luft og sov i fem Maaneder; saa var jeg
rask. Ved Juletid havde jeg akkurat Penge til Hjemrejsen. Men
jeg gik Syd paa til Luzem, og ved Nyt aar, en uforglemmelig
Maaneskinsnat, rejste jeg ned langs Vierwaldstådtersøen, op gen-
nem Alperne, gennem Sankt Gotthardt ud til Airolo, ned til
Lugano. Der sagde Billetten stop; med mine sidste 55 Centimer
i Lommen stod jeg Kl. 6 Morgen og saa Taagen lette over den
Digitized by LjOOQle
140
En Stump Selvbiografi
fremmede Stad og Søen nede i Daldybet. Saa kom jeg dog Syd
for Alperne.
Jeg tog ind paa et Hotel og skrev til Ernst Bojesen om For-
skud til at rejse hjem for. Han sendte det omgaaende med Til-
føjelse at han fandt det var for tidligt at rejse hjem; jeg skulde
først se at komme rigtigt til Kræfter; det samme syntes v. d.
Recke. Dagen efter Brev fra Recke: Ministeriet, Gehejmeraad
Liebe og Bankdirektør Heide gav mig hver 300 Kr. til at fortsætte
Rejsen og blive helt rask.
Jeg jublede. 10 lykkelige Dage blev jeg i Lugano. Saa spa-
serede jeg en Dag omkring paa Taget af Domkirken i Milano;
Dagen efter stod jeg i Klipperne ved Middelhavet — og inden
Aften var jeg indespærret med en barmhjertig Søster i Nervi,
mistænkt for Kopper. Det blev ikke til Kopper, men Udslet var
det, en Blodforgiftning ved noget jeg havde spist, mente Lægen.
I 14 Dage saa og hørte jeg kun Havet fra mit Cellevindu, og
hver Dag smurte Søsteren mig sort paa den ene Side af Ryggen
og hvid paa den anden; jeg var Prøveklud.
Sort paa hvidt hjalp mig, som altid. Jeg slap ud, nød Nervi
i otte Dage, Genua i to, og gik saa til Korsika, hvor jeg blev
over en Maaned i Ajaccio. Det er det eneste fremmede Land, jeg har
følt mig hjemsindet i; Egnen om Ajacciobugten blev mig kær som
ellers kun nordjydske Egne. I Stedet for de barske Bakker var
her de barske Bjærge; den knæhøje Lyng var her mandshøj
Maki, Klitterne Granitrev, men Grundfarver, Grundstemning var ens.
Livø Bredning kan blaane saa blaat som Bugten ved Ajaccio, et
Storsejl skinner ligesaa hvidt under Furs Kyst som et Latinersejl
under Sanguinærerne.
Fra Ajaccio tog jeg til Florents, hvor jeg for første Gang fik
en Stump levende Indtryk af Renaissancens Billed- og Bygnings-
kunst. Jeg havde helst taget Stumpen større, men —
Da Roserne sprang ud langs „Vejen over Højene" gik jeg
nordpaa og stod efter 54 Timers Jernbanekørsel i Kirkeskoven ved
Vordingborg; kold Aprilregn, sorte Trær, grønne Guldstjærner og
den første Viol.
Snart efter udkom Bjovulv, skrevet paa Sengen et AarsTid
tidligere. Privat Tegning havde sikret Bogen godt 300 Købere;
siden har den forgæves ventet paa flere.
Mens jeg sad indespærret i min hvide Celle i Nervi, havde
jeg skrevet et Par Kapitler af Karen Kjeldsen; jeg var stærkt
Digitized by
Google
En Stump Selvbiografi
141
optaget af Planen, men havde ikke noget at leve af imens. Da fik jeg
en Dag Brev fra Heide; han havde høri, jeg tænkte paa en Ro-
man: hvor meget jeg behøvede for at skrive den, uhindret af
Pengesorger. Jeg nævnte en Sum; han stillede den til min Raa-
dighed; jeg tog til Vendsyssel og skrev Bogen. Samtidig skrev
jeg den mindre Halvdel af Dansk Tunge, som udkom Aaret
efter.
Siden har jeg saa levet af det en dansk Lyriker maa leve af,
og i og for det jeg bryder mig om : Landligt Friluftsliv og Skriveri.
Det meste af, hvad jeg har skrevet, er blevet til under For-
søg paa at virkeliggøre det udvendige, fastholde det flygtende,
slaa Bro mellem min Sjæl og mig over en eller anden Afgrund.
Det lidt, jeg har skrevet efter andres Ønsker er for det meste
blevet daarligt. Endog hvor Emnet var et, jeg af mig selv havde
tænkt paa, forsvandt gerne baade Lyst og Evne i samme Øjeblik
som andre foreslog mig at tage det op.
Med Planer, som urørt udefra opstaar i mig, har jeg det ander-
ledes trygt. Selv om jeg maa lægge dem til Side, fordi Lejlig-
heden ikke er der, eller jeg ikke magter dem endnu, er ikke
derfor Inspirationen spildt. Et Øjebliks Fordybelse ligesom plan-
ter Planen i mig, og jeg forlader den rolig, vis paa, at den nok
skal gro, og, naar dens Tid kommer, sætte Blomst engang.
Saadan er det gaaet mig med mange Ting, sinaa og store.
Aar er gaaet ben, og jeg har ikke set efter det; saa en Dag
stod det der, og jeg behøvede kun at gribe til. Dermed er ikke
sagt at selve Udarbejdelsen falder mig let; tværtimod, jeg er tit
en Dag om en Strofe. Sproget er under mig som en vild Hest,
løbsk eller stædig, vil aldrig, hvad jeg vil, stejler og slaar til
Siden, maa hver Dag tæmmes og rides til paany, indtil det lystrer,
i Skridt, Trav eller Gallop, nøjagtig som det passer mig.
Men det er en ædel Hest, Kampen værd. Jeg prøver endnu
en Gang, om maaske dog tilsidst hint Ridt over Regnbuebroen
skulde lykkes. Bag den bor jo Balder og gemmes det Sværd
Freyr gav fra sig.
Valdemar Rørdam
Digitized by LjOOQle
GUSTAV ADOLF I TYSKLAND
NOGLE BETRAGTNINGER
Justav adolf-forskningen , der har sat saa mange
I Penne i Bevægelse og har ladet Kongens Forsvarere
krydse Klinger, i Sverige med Modstandere af Ri-
gets saakaldte Storhedstid, i Tyskland med katolske
Historieskrivere, har hidtil væsenligst samlet sig om
Spørgsmaalet: hvilke var Aarsagerne til Kongens
Deltagelse i Trediveaarskrigen ?
Dette Spørgsmaal har en politisk og en ren menneskelig Side.
Det politiske Problem har været: hvorledes har en nordisk Fyrste,
der ikke som Kristian IV tillige var Herre over tyske Lande, kunnet
bevæges til at kaste sig ind i det store Sammenstød paa Fast-
landet? Det tør siges, at Forskningen til fulde har løst dette Pro-
blem. Gustav Adolfs Politik maa ses i Sammenhæng med hele
den Politik, som Vasaætten var kommet ind paa, siden Østersøens
sydlige Kyst fra Erik XIV’s Dage var draget ind under Sveriges
Interessesfære. Allerede længe før 1630 var Gustav Adolf blevet
opfordret af Slægtninge og Venner blandt de tyske Fyrster til at
ile dem til Hjælp. Den gamle Krig med Polen maatte naturligt
ogsaa føre til en Krig med Kejseren, da denne støttede Polen og
angreb Østersøens Kyster. Endelig var Krigen af Gustav Adolf
overvejende planlagt som en Forsvarskrig, i hvert Tilfælde som en
forebyggende Krig; det gjaldt at møde Fjenden i hans eget Land
for at hindre, at han efter at have gjort sig til Herre over Sveriges
Bolværk mod Syd, Østersøen og dens Kyster, skulde kunne true
selve Sverige.
Digitized by L^ooQle
Gustav Adolf i Tyskland
143
Disse Resultater maa, som sagt, antages at staa fast. Langt
vanskeligere er selvfølgelig Spørgsmaalets rent menneskelige Side,
særlig med Hensyn til Sammenspillet hos Gustav Adolf af religiøse
og politiske Bevæggrunde. Her har jo ogsaa Anskuelserne delt sig
selv inden for de mod Kongen sympatetiske Forfattere. Men sikkert
har de Forskere Ret, som bestemt advarer mod en Adskillelse af
de to Arter Bevæggrunde. Faren for Sverige var ikke alene po-
litisk, men ogsaa religiøs, og Gustav Adolf har i sin uomtvistelige
Begejstring for den protestantiske Tro maattet føle denne Fare og
maaltet ville bekæmpe den. Hvad der i Virkeligheden kun kan
tvistes om, er Bevæggrundenes Gradsforskel, Relativiteten i deres
Styrke. Vil man endelig opkaste dette Spørgsmaal, møder man
en stor Vanskelighed ved hvad der træffende er kaldet Kil-
dernes janusagtige Karakter. Naar Gustav Adolf talte til Sven-
skerne, lagde han ganske naturligt mest Vægt paa det patriotiske,
politiske Moment; forhandlede han derimod med Tyskerne, traadte
lige saa naturligt det religiøse Moment i Forgrunden. Usikkerhe-
den hæves ikke ved, at hans fortroligste Udtalelser til Axel Oxen-
st jerna falder sammen med Tankegangen i hans mere officielle
Ytringer til sine Landsmænd. Men et andet Vidnesbyrd synes at
betyde mere. I Febr. 1629 havde han i Ulfsbæk en Sammenkomst
med Kristian IV, og om hans Udtalelser ved denne Lejlighed er
bevaret en i mange Henseender særdeles interessant Beretning.
Da den danske Konge rettede det Spørgsmaal til ham, hvad ban
havde at gøre med Tysklands Anliggender, blev Gustav Adolf over-
ordentlig heftig. Men i sit Svar betonede han aldeles ikke sin
Harme over Protestantismens Forfølgelse, kun den Uret, der var
sket hans tyske Venner ved deres Forjagelse og dernæst Sammen-
stødet med Kejseren ved Stralsund og dennes Hjælp til Kongen af
Polen. Uden paa nogen Maade heraf at ville slutte, at man kan
opstille en bestemt Adskillelse mellem hans religiøse og hans po-
litiske Motiver, er det dog næppe for dristigt at paastaa, at en saa-
dan pludselig, af den umiddelbare Indskydelse fremgaaet Ytring
peger i Retning af, at den politiske Drivkraft har været stærkere
hos ham end den religiøse.
Imidlertid, vi bevæger os her i Nuancer, og meget frugtbar er
aldrig Historikerens Undersøgelse af de fineste og dybeste Traade
i et Menneskes Sjæl. Paa sikrere Grund befinder man sig der-
imod, naar man optager til Drøftelse et andet vigtigt Spørgsmaal
med Hensyn til Gustav Adolfs Stilling i Tyskland, et Spørgsmaal,
Digitized by UjOOQle
144
Gustav Adolf i Tyskland
som desuagtet kun hidtil er blevet lidet drøftet i den nordiske, no-
get mere i den tyske Litteratur, men til hvis Løsning Aktstykke-
udgaver fra den senere Tid har bragt vigtige Bidrag. Talen er
om den Ændring, der er foregaaet i Kongens Planer og Formaal
fra det Øjeblik, han bestemte sig til at gaa til Tyskland, og saa
til hans Død. Ikke alene har Spørgsmaalet en mere almindelig
Interesse, men det turde ogsaa kaste Lys over Sider af Gustav
Adolfs Karakter.
To Maaneder efter Gustav Adolfs Død havde Axel Oxenstiema
i Berlin en Forhandling med Kurfyrsten af Brandenburgs Ministre.
Han ytrede sig da om sin afdøde Herres „ Intention ■ paa følgende
Maade: Den havde i det hele været at bryde Fjendens Forsøg og
standse hans Planer med Hensyn til Østersøen; han havde altsaa
villet sikre sit Rige og dette Hav samt befri de betrængte Lande;
herefter vilde han gaa videre eller standse, som det sig skikkede,
men han havde ikke oprindeligt ment at komme saa vidt, som
han gjorde det. Denne Udtalelse af Axel Oxenstierna fra 1633
stemmer særdeles godt overens med den Instruks, som Rigskans-
leren udfærdigede for sig selv, da han i Foraaret 1630, umiddel-
bart før Krigstogets Begyndelse, gik til Danzig for at prøve For-
handling om Fred med kejserlige Afsendinge. De Betingelser for
Fred, som denne Instruks opstiller, angaar alle Nordtyskland,
nemlig den neder- og oversachsiske Kreds; de her forjagne Fyr-
ster, verdslige og gejstlige, saaledes Hertugerne af Meklenburg og
flere Bisper, skal genindsættes, alle kejserlige Tropper trækkes bort
fra Øster- og Nordsøens Kyster, alle kejserlige Skanser nedrives og
alle Havne gives fri. Det er netop hvad Oxenstierna senere ud-
trykte som de betrængte Landes Befrielse og Østersøens Sikring.
Gustav Adolf billigede Kanslerens Forslag til Instruksen, man han
forlangte dog en Tilføjelse, nemlig Sikkerhed for, at Freden blev
udført; derfor vilde han ikke forlade Stralsund, i hvilken Stad der
jo var svensk Besætning siden 1628, eller hvad han ellers maatte
have besat, før en saadan Sikkerhed var givet. Instruksens
Bestemmelser viser nu negativt, at det ikke var Gustav Adolfs
Tanke paa dette Tidspunkt at nøde Kejseren til almindelige Be-
tingelser angaaende hele Tilstanden i Tyskland uden for de nord-
lige Egne, og særlig maa der lægges Vægt paa, at Genoprettelsen
af den i lange Tider og særlig ved det bekendte Restitutionsedikt
Digitized by L^ooQle
Gustav Adolf i Tyskland
145
af 1629 krænkede Religionsfred i Augsburg (1555) ikke var omtalt
med et Ord, Men der fandtes dog endnu en Sætning i Instruksen
af Interesse, den nemlig, at hvis Forhandlingerne i Danzig ikke
førte til noget Resultat, før han selv var gaaet i Land i Tyskland,
da skulde Fredsunderhandlingerne henvises til Kongens Lejr. Dette
vil sige, at Fredsbetingelserne, naar Krigen var udbrudt, skulde
afhænge af dens Gang; hvor godt falder det ikke sammen med
Oxenstiemas Ord: Kongen vilde gaa frem eller standse, som det
skikkede sig! Han vilde Freden, hvis det, at han truede med Svær-
det, kunde bevæge Kejseren til at gaa ind paa de nævnte Vilkaar;
kom Krigen alligevel, da var Fremtiden ikke sikker, da kunde der
aabne sig Muligheder, som der for Øjeblikket ikke var Grund til
at fordybe sig i Overvejelsen af. I Sammenhæng hermed er der
Grund til at mindes en Ytring, som i Debattens Hede var und-
sluppet Kongen allerede i Efleraaret 1629. I det svenske Rigsraad
var der blevet rejst den Indvending mod Krigstoget, at hvis Kon-
gen sejrede, vilde de tyske Fyrster falde fra ham. Da svarede han:
Hvis jeg bliver Sejrherre, er de mit Bytte. Erobringer var ikke
hans Maal, men de laa ham ikke uden for Mulighedernes Række-
vidde.
Alt dette er Gustav Adolfs første Standpunkt, saa at sige den Fane,
under hvilken Landgangen paa den lille 0 Usedom blev foretaget i Juni
1630. Men hurtigt udviklede Begivenhederne sig. Fra Usedom gik
han i Juli over til Fastlandet, og Pommems Hertug underkastede sig;
naar han døde uden Arvinger, skulde Kongen beholde Landet som
beslaglagt, indtil Arvefølgen var afgjort og Krigsomkostningeme
betalte. Det er umuligt at afgøre, om han allerede da har tænkt
paa Pommerns bestandige Erhvervelse, men i alt Fald havde han
udvidet sine Fordringer til Sikkerhed. De kejserlige Tropper i
Pommern gjorde kun ringe Modstand, og en Maaned efter blev
Kejserens frygtindgydende Feltherre Wallenstein afsat paa Grund
af Kurfyrsternes Forbitrelse mod ham.
Virkningerne af disse heldige Forhold viste sig snart. I en
væsenlig Grad forandredes Gustav Adolfs Betingelser. I en Skri-
velse fra Oktbr. 1630 udviklede han for Oxenstierna den Fare for
Sverige, der ligger i Kejserens stadige Bestræbelser for at under-
kaste sig hele Tyskland og udrydde den evangeliske Religion og
sætte den pavelige Lære i Stedet; der er kun ét Middel herimod,
kun én Sikkerhed for Sverige; Kejseren maa samtykke i en ny
Religionsfred. Hvor forskelligt er dette ikke fra Standpunktet
TUskiMren 1904 10
Digitized by 0.ooQle
146
Gustav Adolf i Tyskland
umiddelbart før Landgangen! Hvad enten man som den tyske
Historiker G. Droysen vil lægge Eftertrykket paa den attraaede
Sikkerhed for Sverige eller se Gustav Adolf fra nu af som For-
kæmperen for Tysklands religiøse Frihed, vist er det, at han nu,
da Vaabenlykken er med ham, har udvidet sine Krav fra at om-
fatte Nordtyskland til at gælde hele det tyske Rige; men endnu
taler han dog ikke om Erobringer, kun Forsvarssynspunktet er det
ledende for ham.
I Januar 1631 sluttede han dernæst i Bårwald sin Alliance-
traktat med Frankrig. Hovedbestemmelsen i den er, at de to
Magter skal understøtte hinanden til Genoprettelse af det tyske
Riges Tilstand, som den var før Krigens Begyndelse 1618. Atter
her ser vi en ny Udvikling. Talen er ikke alene om Religionsfred,
men om en almindelig, ogsaa verdslig Ordning for hele Tyskland.
For saa vidt har dette dog noget mindre Interesse, som det ikke
udelukkende er Gustav Adolfs Hensigter, Traktaten aabenbarer,
men tillige Frankrigs og dets ledende Minister Richelieus. Der er
netop ogsaa en Tilknytning hertil i de Udkast til Forbund mellem
Frankrig og Sverige, som stammer fra 1629 uden dengang at
komme til at føre til endeligt Resultat, og hvis Fredsbetingelser er
langt mere vidtgaaende end Gustav Adolfs egne fra Forsommeren
1630, i hvilke vi dog klarest ser hans egne Tanker. Om et an-
det vigtigt Punkt i Traktaten af 1631 gælder noget lignende. Ved
dette forpligtede Gustav Adolf sig til alle Vegne i Tyskland, ogsaa
i de protestantiske Stater, at sikre Katolikkerne Religionsfrihed.
Det er den franske Regering, der har faaet dette Punkt indført.
Det var ogsaa en Kærne i Richelieus tyske Politik. Han var vel
Habsburgs Fjende, men Katolicismen var ham hellig; i at ville
sørge for dens Frihed fandt han Berettigelsen til at yde dens Mod-
standere Støtte. Hvor vidt Gustav Adolfs Tolerance i Hjertet er
gaaet saa langt, at han har sympatiseret med en Tanke, der var
hans Trosfæller saa meget imod, eller han kun er gaaet ind paa den for
at opnaa Frankrigs Subsidier, faar slaa hen. Men i alt Fald har
vi fra Bårwaldtraktaten Genoprettelsen af Tysklands Tilstand, som
den var 1618, med Tillæget om Katolikkernes Religionsfrihed, som
det ny Program for Gustav Adolf.
Trefjerdingaar senere, i Septbr. 1631, stod Slaget ved Breiten-
feld, afgørende som intet andet paa Gustav Adolfs Krigsbane, be-
tegnende den store Vending i Europas Skæbne. Det var Prote-
stantismens Hævn for Nederlagene paa det hvide Bjerg og ved
Digitized by L^ooQle
Gustav Adolf i Tyskland
147
Lutter am Barenberg. Katolikkernes og de kejserliges Nederlag var
totalt og saa meget mere betydningsfuldt, som det ikke skyldtes
Kampens tilfældige Lykke, men Gustav Adolfs ny Krigskunsts Sejr
over den gamle, de af ham skabte nye lettere Kolonners Over-
legenhed over de ældre, fastsluttede, men tunge og vanskeligt be-
vægelige Batailloner.
For Gustav Adolf forelaa efter Sejren et afgørende Valg med
Hensyn til det fremtidige Felttogs Retning. Skulde han vende sig
mod Kejserens Arvelande i Syd og maaske i selve Wien tvinge
Ferdinand II til Fred, eller skulde han vende sig mod Vest, mod
den katolske Ligas Lande, mod Hjertet af det egentlige, ikke kej-
serlige Tyskland? Aaret i Forvejen, i Oktbr. 1630, da han udvik-
lede for Oxenstierna sin Hensigt at tilvejebringe en ny Religions-
fred, havde han tillige erklæret sig for Angrebet paa Arvelandene.
Nu valgte han Vejen mod Vest. Hans Beslutning har givet Anled-
ning til megen Kritik. Oxenstierna udtalte senere, at hans Konge
her begik en stor Fejl, den bøhmiske Historiker Gindely har i sin
Antipati mod ham set Beslutningen som et Udslag af hans Erob-
ringslyst og hans Attraa efter at komme i Besiddelse af de rige
Main- og Pfalzlande; den svenske Historiker Weibull har derimod
forsvaret den med, at man ikke maa anlægge Nutidens Maalestok
paa hin Tids Forhold, at Wien ikke var en Hovedstad som vore
Dages Hovedstøder. Hovedsagen er dog utvivlsomt — hvad den
tyske Historiker Struck har godtgjort, og ogsaa Professor Harald
Hjårne i Upsala antydningsvis har udtalt i Ordene: han satte sit
Maal højere, jo mere han mærkede, at hans Kræfter voksede —
hele den Ændring i hans Planer, der var foregaaet i Løbet af det
sidste Aar. Opgaven for ham var ikke længere at tvinge Kejseren
til en Fred, der blot sikrede Sverige, men at frembringe en ny Ord-
ning af Tysklands Forhold. End ikke Tilstanden fra før 1618 til-
fredsstillede ham længere, nu da den store Sejr var vunden; han
vilde omskabe Riget i kirkelig som i verdslig Henseende.
Han drog altsaa mod Vest fra Sachsen, først ind i Thuringen,
saa fra dette Landskabs Skovhøjder ned i den rige Maindal. Han
traf her et Land, hvor Protestanterne i Midten af det 16. Aarhun-
drede havde sal sig fast, men hvor den katolske Restauration alle-
rede i Slutningen af samme Aarhundrede var blevet gennemført
med streng Haand af Bisper, Abbeder og Jesuiter; træffende kaldte
han det die Pfaffengasse. I Modsætning til hidtil var han nu i et
af Katolikker behersket Land. I Hjertet af den frankiske Kreds,
10*
Digitized by LjOOQle
148
Gustav Adolf i Tyskland
i Wurzburg, sluttede nord- og sydtyske Fyrster sig til ham, Af-
sendinge kom til ham fra Rigsstæderne, han dannede sig et helt
Alliancesystem. Her begyndte han da paa egen Haand Tysklands
Omskabelse ved en Sekularisation i Lighed med den, der paa Na-
poleons Foranledning gennemførtes i Begyndelsen af det 19. Aar-
hundrede. Gejstlige Stifter og Klostergodser toges fra Bisper og
Abbeder og skænkedes til adelige og Officerer. Han stod som den
uindskrænkede Herre. Men mere end det, han lod sig hylde som
Hertug af Franken og indsatte en hel ny Forvaltning, og Hyldingen
skulde gælde ikke blot ham selv, men ogsaa hans Arvinger; dog
tilføjedes der, at den skulde staa i Kraft, indtil der med Kongens
Samtykke var truffet andre Bestemmelser. Af den Grund er det
tvivlsomt, om han har tænkt sig her at skabe en Besiddelse for
sin Slægt. Men hvad han sikkert har villet, har været at lægge
en fast Grund for sine Bestemmelser om Tysklands Ordning og
skaffe sig og Sverige Erstatning for hvad Ofre det havde bragt;
nærmest tænkte han allerede nu paa Pommern som .Satisfaktion".
Hans Tog gik videre mod Vest. Ved Juletid 1631 holdt han
sit Indtog i Mainz og blev dér i Vinterkvarter i flere Maaneder.
Træffende har Weibull sammenlignet hans Stilling her med Napo-
leons i Erfurt 1808, aldrig har i alt Fald en svensk Konges været
saa imponerende som hans. Ved hans pragtfulde Hof samlede sig
Fyrster og Afsendinge, og rundt om i Tyskland stod Hære paa i
alt 80000 Mand rede til at lystre hans Vink. Uheldigvis véd vi
kun lidet om hans Planer i dette Øjeblik. Antydningsvis har han
i en Samtale med en af de tyske Fyrster udkastet en Tanke, som
vi lidt senere ser ham nøjere udvikle. Naar man derimod har
ment, at han var optaget af at ville blive romersk Konge o: blive
valgt til Kejserens Efterfølger, saa maa Formodningen herom af-
vises. Der foreligger vel en Optegnelse om hans Fredstilbud med
et Punkt herom, men dens Oprindelse er ganske gaadefiild, og
Oxenstiema benægtede senere bestemt, at hans Herre havde haft
sligt et Maal.
Saa meget bedre er vi da underrettede om hans Planer et halvt
Aar senere. Han var fra Mainz brudt op mod Sydøst, var blevet
hilset med Jubel i Numberg og Augsburg, havde slaaet Tilly ved
Lech og holdt sit Indtog i Munchen. I Juni 1632 sendte han
Pfalzgrev August af Sulzbach til Kurfyrst Johan Georg af Sachsen
for at forhandle med ham om Fredsbetingelser. Det er ikke saa
meget Ordningen af Forholdet til Kejseren, der træder frem i denne
Digitized by L^ooQle
Gustav Adolf i Tyskland
149
Instruks, som dels Organisationen af de evangeliske Stater i Tysk-
land, dels Sveriges egne Krav. Med Hensyn til det første Punkt
møder os da her den Tanke, som vi ovenfor sigtede til, og som
ganske sikkert har været den centrale for ham i hele 1632. De
tyske evangeliske Stænder skulde til Sikkerhed for den kommende
Freds Overholdelse danne en særlig og væbnet Helhed, et corpus
formatum armatum, i Spidsen for hvilket skulde staa en Direktor,
og denne Direktor skulde den svenske Konge være. Vel kunde
ogsaa en anden blive det, naar hele Forholdet til Sverige var ordnet,
men i alt Fald maatte der være et fast Forbund mellem Sverige
og det evangeliske Korpus. Saaledes havde han villet sikre paa
én Gang de evangeliske Stænder og Sveriges Indflydelse eller
Overherredømme over dem. Som Gustav Adolf i Mainz minder
om Napoleon i Erfurt, saaledes har han foregrebet den franske
Kejsers Tanke om Rhinforbundet og dets Protektor. Men han
vilde andet og mere. Den nævnte Instruks deler de Lande, som
han holdt besat, i forskellige Klasser, de evangeliske som han har
befriet med Vaabenmagt, og de katolske, som han har erobret fra
Fjenden; de tilhører alle, men især dog de sidste, ham og Sveriges
Krone med Krigens Ret, paa enhver Maade er de hjemfaldne til
ham og Sverige. Dog tilføjede han, at det ikke var hans Hensigt
at beholde alt med Vaabenmagt eller bide sig fast i det med Tæn-
derne; naar man først anerkendte hans Ret, vilde han forhandle
om, hvad han vilde lade sig nøje med.
Dette er Erobrerens Tale, og her ser vi det Synspunkt, ud fra
hvilket han havde ladet sig hylde til Hertug i det katolske Fran-
ken. Men bagved laa ham ogsaa et Sejrstog uden Mage, bagved
sikkert ogsaa Følelsen af, hvor uendeligt meget han havde vovet
og hvor meget det evangeliske Tyskland stod i Gæld til ham poli-
tisk og religiøst. Én Regel havde han bevaret for sin Handle-
maade lige fra Landgangens Dage. I den ovfr. nævnte Optegnelse
fra 1633 ytrer Axel Oxenstiema: Momenta temporum har altid
været Fundamentet for Kongens Intention. Saaledes havde det været
1630, saaledes var det 1632. Det er en af Hovedegenskaberne
ved Gustav Adolf som Statsmand, at han aldrig blot lod sig be-
herske af sine Tilskyndelser, men rettede sine Planer efter hvad
Tidsomstændighederne, momenta temporum, bød.
De Junidage 1632, hvor han udfærdigede den nævnte Instruks,
betegner hans Højdepunkt. Kort efter stod Wallenstein, der paa ny
var bleven Kejserens Generalissimus, med udstrakt Myndighed tru-
Digitized by LjOOQle
150
Gustav Adolf i Tyskland
ende over for ham. Ved Niimberg mødtes deres Hære i Septbr.
Kongens Stilling var omgivet af Fjenden; for første Gang under
Felttoget var Initiativet ikke længere hans. Netop fra disse Dage
er bevaret en Række Fredsbetingelser, som Oxenstierna har opsat
og efter al Rimelighed faaet sin Herres Samtykke til. Der tales i
dem ikke om det evangeliske Korpus, sikkert dog ikke fordi Tan-
ken derom var opgivet, men fordi det skulde være en indre Sag
for de evangeliske og derfor holdes uden for Forhandlingerne med
Kejseren. Derimod udkastes Planerne for Ordningen af hele Tysk-
lands Forhold. Restitutionsediktet af 1629 skulde ophæves, de
foijagne Fyrster genindsættes, Religionsfreden og den verdslige Fred
fornyes uden al Tvetydighed. Dog skulde Sætningen: cujus regio
ejus religio ikke længere gælde, Undersaattemes Tro skulde ikke
længere være afhængig af deres Fyrsters; den augsburgske Læres
Bekendere skulde have Religionsfrihed overalt i Riget. I de kej-
serlige Arvelande skulde Tilstanden fra før 1618 genoprettes. Sve-
rige skulde have Pommern, og forskellige andre Territorialfor-
andringer foregaa i Riget. Disse Fredsbetingelser tyder paa, at
Gustav Adolf havde erkendt Stillingens Farer, og det bør fastholdes,
at han hellere vilde gaa til Indrømmelser for sit eget Vedkommende
end for de tyske evangeliske. Han havde givet Afkald paa Franken
og de katolske Lande, men forbeholdt sig Pommern; her havde
han valgt sig sin „Satisfaktion®, den, som Oxenstierna senere delvis
hævdede og forøgede med Bremen og Verden, og som var i nøje Sam-
menhæng med hele Vasaættens Østersøpolitik. Ret betegnende er
dog ogsaa et andet Punkt i Instruksen. Han vilde vinde Wallen-
stein, som allerede tidligere havde staaet i en halv Forhandling
med ham; han skulde være Hertug af Franken, det Land, som
Sverige besad med Erobrerens Ret.
Disse Betingelser blev Gustav Adolfis sidste Fredstilbud. Wal-
lenstein vilde ikke indlade sig paa Forhandlinger og vandt en Sejr
over sin Modstander. Kort efter stod Slaget ved Lutzen. Mo-
menta temporum eksisterede ikke mere for Gustav Adolf.
Det 17. Aarhundrede kom til at være Vidne til endnu en Land-
gang af en Fyrste i et fremmed Land, der fik en fuld saa afgø-
rende Betydning for Europas Skæbne som Gustav Adolfs. Det var
Vilhelm III af Oraniens i England i Novbr. 1688. Som Gustav
Digitized by L^ooQle
Gastav Adolf i Tyskland
151
Adolfs betød en Standsning af Habsburgs Overmagt, sa aledes blev
Vilhelm IITs en Standsning af Ludvig XIV’s og Boubonemes Vælde.
Og heller ikke da savnedes religiøse Motiver. Den ivrige Kalvinist
hadede den Fyrste, der 3 Aar i Forvejen havde ophævet det nan-
tiske Edikt. En Sammenligning mellem de to Personligheder, der
vendte den historiske Gang, turde ikke ligge fjern.
Ogsaa om Vilhelm III’s Bevæggrunde har der længe været
Tvist; det tør vel dog nu siges at staa fast, at han har været
Sjælen i Europas Forbindelse med Ludvig XIV og klar over
Rækkevidden af den Kamp, han var med til at indlede, klarere
end maaske Gustav Adolf. Dog har han ikke vakt og kan ikke
vække den Sympati som denne. Det er ikke, fordi han savnede
en alvorlig Religiøsitet; ogsaa han følte sig kaldet af Gud, nok saa
meget som Gustav Adolf, streng Kalvinist som han var med Troen
paa Guds Forudbestemmelse. Ikke heller er det alene, fordi han
ikke var nogen fremragende Hærfører og derfor ikke kunde skabe
den Nimbus, som den store Sejr giver. Meget mere ligger det i
hele hans Personlighed, skabt af hans Natur og hans Udvikling.
Fortrykt havde hans Barndom og Ungdom været, Tilsidesættelsen
havde groet sig fast i ham, altid blev han den melankolske og
tavse Mand, der ikke gav sig hen, og hvis Heftighed ikke mild-
nedes ved naturlig Ynde.
I Modsætning til ham staar Gustav Adolf som en af Verdens-
historiens mest lysende og dragende Skikkelser, og Sympatien hem-
mes ikke ved hans Heftighed eller brændende Ærgerrighed. Stær-
kest har maaske Samtiden følt sig betaget af det usædvanlige og
ny ved ham. Han repræsenterer Nordens Indtog i Verdenshistorien
for første Gang siden Normannernes Dage, han gjorde paa dem,
der saa’ ham eller hørte om ham, netop dette usædvanlige og ny
Indtryk af Norden, den imponerende, legemlige Skikkelse, kronet
med det guldgule Haar, Løven fra Norden, som han kaldtes. Han
betog Samtid som Eftertid ved Harmonien imellem Følelse og Pligt,
ved sin dybe Religiøsitets ideale Farve, ved Statsmandens Talent
og Energi, ved Hærførerens nyskabende Evner. Man fristes til at
sige, at var han født i Oldtiden, vilde Kunsten have overgivet os
hans Billed i en Idealskikkelse, og at hvis han havde hørt Middel-
alderen til, Legenden vilde have bemægtiget sig ham. Inden for
sit eget Aarhundredc er han den mest betagende politiske Person-
lighed. Han overstraaler Cromwell som Vaarens Friskhed Vin-
terens Mørkladenhed, han kunde* elskes , som Wallenstein og Ri-
Digitized by L^ooQle
152
Gustav Adolf i Tyskland
chelieu frygtedes, han var i sin naturlige Storhed mange Hoveder
højere end Ludvig XIV i sin pompøse, beregnede Værdighed. Og
endnu ét. Han har haft Lykken i sin Sold, Lykken, der maaske
viste ham den største Gunst ved at bortrive ham, før hans Stjerne
var dalet. Han havde i Novbr. 1629 udtalt: Jeg ser mig selv
ingen Ro at have at forvente før den evige Ro. Disse gribende
Ord er først og fremmest et Udtryk for hans dybe Pligtfølelse.
Han havde paataget sig en Opgave, udførte et Kald, som han vilde
sætte sit Liv ind paa. Men hvor stemmer det ikke med hans po-
litiske Tankegang! Maalet er ikke fast, det flytter sig efter Om-
stændighedernes Udvikling. Der er trods al Harmoni en Uroens
Understrøm i hans Sjæl. Han har i sig Vasaættens Uro, den Uro,
der faar sit Udslag i Erik XIV’s Afsind, i Kristin as Lunefuldhed, i
Sigismunds religiøse Fanatisme, lige saa vel som i Gustav Vasas
dristige Oprørsaand, i Karl IX’ s vidtspændende Ærgerrighed og i
Gustav Adolfs vekslende, men altid storladue Tanker.
J. A. Fridericia
Digitized by L^ooQle
RIDDER ROLAND
)oi Brownins’s Vers „Childe Roland to the dark
to teer cameu giver et lærerigt Indblik i den digte-
riske Fantasis Virkemaade; de viser, hvor ringe et
" ød, der kan sætte den i frugtbart Røre, og hvor
uensartet Stof den kan samle til en Helhed. Han
i har en Dag nynnet paa Folkeviselinien fra King
Lear: .Ridder Roland kom til det mørke Taarn* ; den bider sig
fast i ham, vækker hans Opmærksomhed, sætter hans Tanker i
Fart. .Det mørke Taarn", det klinger uheldsvangert og truende!
Og hvad vilde Ridder Roland i det mørke Taarn? En Følelse af
Nysgerrighed og Uhygge bliver levende i Digteren ; fra denne Kærne
skyder Fibre af Handlingsmuligheder ud og Uhyggeminder trækker
sammen som Skyer før Regn, Minder, som ikke har noget med
hinanden at gøre. .Det mørke Taarn*: han ser pludselig for sig
en Taarnbygning, han engang har set i Carrara-Bjergene. Saa
viser der sig et Maleri, han huskede fra Paris, og et Tapet i hans
Stue, hvorpaa en rød Hest stod og gloede frem bag en brun. Saa
er Opløsningen mættet og Krystallisationen sker; Fantasien bliver
selvvirksom og skaber Handling og Billeder over den givne Stemning.
Roland er ude paa en quest som Ridderne af det runde Bord;
han skal søge det mørke Taarn og dyste der. Aar igennem har
han forgæves ledt efter det vidt om i Verden. Endelig trætfer han
en Dag en gammel Mand, der viser ham Vej. Det er en modbydelig,
hvidhaaret Krøbling; Ridderen skønner straks, at han er sat paa
Vejen for at lægge Snare for Folk og lokke dem til deres Fordærv
ned mod det mørke Taarn. Han ser, hvor ondt den gamles Øje
Digitized by
Google
154
Ridder Roland
skæver til hans, hvor det tilbageholdte Grin fortrækker hans Mund-
vige; han gætter, hvilken kranieagtig Latter Krøblingen vil slaa
op, og hvor han for Tidkort vil skrive Ridderens Gravskrift i Vej-
støvet med sin Krykke, hvis Roland følger hans Raad. Men
han gør det, helt føjelig, uden Frygt eller Stolthed, uden nyvakt
Haab, nu da Maalet er i Sigte, blot med en mødig Glæde over,
at det omsider kan blive forbi, med opblussende Længsel efter
Undergang. Han følte sig som en syg Mand, der ligger som død
og hører sine Venner trække Vejret friere og røre paa sig og drøfte
Jordefærden; han ønsker blot, han ikke maa gøre deres ømme
Omhu til Skamme og leve videre. Roland havde lidt saa længe paa
sin Færd, han havde saa tidt hørt, at det vilde gaa ham ilde som
de andre Riddere, der havde søgt det mørke Taam, nu følte han
kun rolig Fortvivlelse, og det tyktes ham bedst at gaa til Grunde
som de andre.
Dagen havde været tung og øde, nu dunkledes den yderligere
mod Aften, men skød en barsk rød Straale ud, som den lo ved
at se Sletten fange den vejvilde Ridder. For Stien var pludselig
bleven borte, Landet var graa Slette rundt om ud til Synskredsens
Rand, en lurvet forsulten Slette, hvor intet trivedes. Man skulde
tro, Klinte og Vortemælk kunde have ynglet frit der, men alting
var armt, goldt og forvrænget; Dommedags Dd maatte til for at
læge dette Sted og forkalke dets Jord. Naar en pjaltet Tissel-
stængel løftede sig over de andre, var dens Top hugget af; de
sure sortladne Skræppeblade var hullede og forrevne, som om et
ondt Dyr havde trampet hen over dem og maset Livet af dem.
Græsset voksede sparsomt som Haar paa spedalskes Hoveder, kun
tørre tynde Straa stod som Prikker i Mudderet, der saa* ud, som
det var æltet med Blod. En stiv, blind Hest, saa mager, at alle
dens Knogler stirrede frem, stod sløvt her, hvor den saa var
kommen fra: maaske et Udgangsøg fra Djævelens Stald. Den
kunde lige saa godt være død som levende, som den stod og
strakte sin røde, kluntede og tynde Hals, med de lukkede Øjne
under den rustne Man; den var saa ynkelig og sært forvrænget
at se paa; han kom til at hade den: den maatte være ond for at
fortjene en saadan Pine.
Roland tvinger sine Tanker bort fra Ødet om ham, tilbage
mod sine Minder. Som en Mand kræver Vin før Kampen, ønsker
han at styrke sig ved et Drag af Fortidens lykkeligere Syn. Han
ser for sig et Par af sine Venner, et rødmusset Ansigt under
Digitized by
Google
Ridder Roland
155
gyldne Krøller, en frejdig ung Riddersmand. Men Hjertets nye Ild
gaar straks ud: hvordan gik det disse Venner? Den ene vanæret,
den anden saa’ han lide Forræderstraf under Bødlens Haand. Saa
heller tilbage til den trøstesløse Flade, hvor der ingen Lyd hørtes,
intet Syn var at se, saa langt Øjet kunde række. Pludselig krydses
hans Vej af en lille Bæk. Den kom saa uventet, som en Slange
kommer. Ikke døsig og trevent, svarende til den tunge Graaning
rundt om, nej, den fraadede forbi, som om den havde været et
Bad for Djævelens glødende Hov, dens vrede sorte Hvirvler var
spyttede over med Skumstriber og Skumflager. Den var saa ussel
lille og dog saa hadsk. Langs den knælede vantrevent Ellekrat
og gennemblødte Pile kastede sig ud i den som en Skare Selv-
mordere i stum Fortvivlelse. Han vadede over den, og ved hvert
Skridt — hvor han var ræd for at sætte sin Fod paa en død
Mands Kind eller at føle sit Spyd indviklet i Ligets Haar eller
Skæg, naar han ledte for sig efter Huller. Det var maaske en
Vandrotte, han kom til at gennembore, men det lød som et lille
Barn skreg.
Glad var han, da han naaede den anden Bred. Men Landet
blev ikke hyggeligere der. Han saa’ et Sted, hvor den fugtige
Grund var trampet til Søle, som om der havde staaet en rasende
Kamp. Saadan kunde Tusser slaas i en forgiftet Dam eller Vild-
katte i et rødglødende Jembur. Og hvorfor havde de netop kæmpet
der paa et afgrænset Sted? og hvordan kunde det være, at der
ikke førte nogen Fodtrin hen til Kamppladsen?
Og lidt længere fremme: hvorfor stod det Redskab der? —
et Hjul eller en Harve, en, hvorpaa Menneskelegemer kunde spindes
ud saa tyndt som Silke. Den saa’ aldeles ud som et Helvedes-Red-
skab, der var forglemt paa Jorden eller var bleven bragt op for
at faa sine rustne Staaltænder skærpede.
Saa kom der et Stykke Jord, hvor der engang havde været
Skov, der stod fuldt af Træstubbe, saa havde der nok været Mose,
nu var det rent fortvivlet og ødelagt Grund. Og længere henne
»d Jord og Dynd og Grus, Sand og den skære sorte Goldhed. Saa
Udslet af kraftigt Ugræs i stærke giftige Farver, og Pletter, hvor
Jordens Magerhed brød ud i Mos og Ting som Bylder, og en vissen
Eg med en Spalte som en forvreden Mund, der sprænger sine
Vige, mens den gaber ad Døden og dør af Rædsel i Skriget.
Og stadig lige langt fra Maalet. Kun Aftenen at se ud over
Landet, intet der kunde vise Vej. I det samme sejlede en stor
Digitized by L^ooQle
156
Ridder Roland
sort Fugl forbi og strøg hans Hue med sine brede Dragevinger.
Var det Vejviseren?
Han saa’ op og blev vaer trods Skumringen, at Sletten var
veget for en Rundkreds af Bjerge, hvis man kunde kalde dem Bjerge,
de hæslige Højder og Hobe, der havde lusket sig om ham. Hvor-
dan de saadan havde overrasket ham, forstod han ikke, endmindre,
hvordan han skulde slippe fra dem. Men han følte som en Er-
indring om en eller anden lumsk og ond Streg, der var bleven
spillet ham, maaske i en led Drøm. Videre kunde han da ikke
komme den Vej. Men lige som han var ved at opgive det, mærkede
han et Klik, som naar en Fælde smækker i. Han var fangen!
Og paa en Gang foer det brændende gennem ham: Her var
Stedet! De to Banker til højre som to Tyre, der tvinder deres
Horn sammen i Kamp, og til venstre det høje skallede Bjerg . . .
Fæ, han var! Laa ikke selve Taarnet der i Midten? Det runde,
sammentrykte Taam, blindt som Daarens Hjerte, bygget af brune
Sten, uden sin Lige i hele Verden!
Kunde han ikke se? Jo, for det døende Solsæt flammede gennem
en Spalte i Skyerne, hvor Højene laa som Kæmper ved en Jagt
med Haand under Kind og ventede at se Dyret faa Naadestødet.
Kunde han intet høre? Det larmede alle Vegne. Det ringede som
en Klokke, stærkere og stærkere. Det ringer ind i hans Ører
Navnene paa hans fortabte Forgængere og Fæller, hvor dén var
stærk og dén var kæk og dén var lykkelig, men alle var de for-
længst borte og slagne. Et Øjeblik klemtede Dødsklokken over
Aars Lidelser. Og der stod de rækkevis langs Højsiderne for at
se hans Undergang. Han saa' dem i Flammeskær og kendte dem alle.
Og dog satte han frygtløs Hornet for sine Læber og blæste:
„Ridder Roland kom til det mørke Taarn\ —
Man har haft travlt med -at finde dybere Mening og filosofiske
Lærdomme i Brownings Digt. Og som i andre Digte kan man
lægge Lære derind i efter sit Behov. Men det er næppe Brownings
Mening, man træffer. Digtet, der blev til i én Støbning paa én
eller tre Dage — endda det er skrevet i stærkt rimbundne Vers
— har ikke dybere Filosofi end Poe’s „ Fali of the House of Usker “.
Det er som dette en ren digterisk Fantasi over Uhyggefølelsen.
Det er denne Stemning, der fastholdes og varieres og knyttes til
andre dumpe og knugende Følelser, Afsky og Lede, Haabløshed
og træt, halvtspottende Selvopgivelse. Lysere Toner prøver at
kæmpe sig frem, men slaas ned. Farverne stemmes sammen i
Digitized by L^ooQle
Ridder Roland
157
graat og sort kun med enkelte blodrøde Strøg. Det ydre og det
indre. Tanker og Minder, Land og Himmel, Syn og Lyd forbinder
sig i én Uhyggeharmoni. I udflydende flade Linier eller i kantede
og vrængede, i død Stilhed, i hvæsende Hvislen eller i hamrende
Larm gemmes stadig den samme Stemning. Den bliver dybere,
hurtigere og voldsommere mod Slutningen, til pludselig en lys og
frejdig Tone af Manddom bryder frem af den tunge Musik som
den klare Sol af mørke Skyer.
Stemningen er udtrykt i den Række Billeder og Tanker, der
overdaadig er vokset ud af de tilfældig sammenførte Erindringer,
hvormed Digteren begyndte. I mange af de nye Billeder og Ind-
fald tindes der sikkert mer eller mindre bevidste Minder eller sjæle-
lige Iagttagelser (som i den onde Drøm og Fornemmelsen af Fælden,
der slaar i), men Fantasien har aabenbart lagt det meste til og
omformet og udvidet Erfaringsindtrykkene, saa der er skabt noget
helt nyt. Man kan skønne det i Hesten, hvis Forbillede næppe
har været saa grotesk ynkelig og uhyggelig.
Der findes ogsaa i nordisk Digtning en ren Uhyggefantasi,
Jonas Lies „Kværtukallen*. Dennes Tilblivelseshistorie (fortalt af
Erik Lie i .Samtiden", 1893) viser endnu skarpere, hvilke sære
Krumspring Fantasien kan gøre og hvor langt Digtet kan ligge
fra Motivet Af et ubehageligt Ophold i Rom, en gammel grim
Tjenestepige og en vild Smædevise, sungen paa Gaden om Natten,
skabes en norsk Elvs kogende og malende Hvirvel og dens sku-
rende og skogrende Jættesang, der lokker og drager Pigeforføreren
i Dybet.
Niels Møller
Digitized by L^ooQle
HENDRIK I BAKKEN
KAPITEL AF EN FORTÆLLING
lokken halv ni, da Karlene kom hjem i Gaarden med
deres Hestespand for at bede og spise Formiddags-
mellemmad, sad Hendrik inde for Bordenden i Færd
med sin Frokost.
Et brunet Lammehoved stod og dampede og
duftede foran ham, og efter at han med et Par af
sine umaadelig store og krogede Fingre havde taget Skraaen ud
af Munden og lagt den til Afsvaling paa en Kant af Vindueskar-
men, huggede han ind paa det varme Kød med en stor Paalægs-
kniv uden at gøre Brug af den Gaffel, der var lagt til Rette ved
hans Tallerken.
Midt paa det hvidskurede Bord stod Folkenes Mellemmader,
to og to oven paa hinanden, i en lang Række. Nede for den an-
den Bordende sad Niels Hjorddreng med et Stykke fedt Spegeflæsk
og en Skaal kold Mælk foran sig. Han havde haft saa meget
at udrette til Morgen, at han var bleven et helt Maaltid bagefter
og først nu fik Tid til at spise Davre.
Plovkarlene og Tærskeren kom ind, og Niels maatte rejse sig
for at de to af dem kunde sætte sig om paa Bænken; Anders
Forkarl og Jørgen Andenkarl satte sig paa Langskamlen.
Kort efter kom ogsaa Pigerne og de to tiaarige Tvillingbrødre
Ole og Jakob. — De blev næsten en hel Forsamling, da de alle
fik sig sat til Rette omkring Bordet.
Og dog var der saa stille i Stuen, saa man kunde høre hver
Gang det gamle Bornholmerur humpede af Sted paa sit ene Ben.
Digitized by L^ooQle
Hendrik i Bakken
159
Den muntre Trine-Indpige var kommen til at sidde ved Siden
af Jørgen, og han kunde ikke belt dy sig for at knibe hende lidt
i Siden og dikke hende ved Ærmegabet. Men hans Medtjenere
saa’ bebrejdende paa ham, — omtrent som han kunde have for-
styrret dem i at bede Fadervor eller bekende Troen, og han fik
tydelig at forstaa, at her var ikke Stedet at fjase eller ægge til
Løjer og Latter.
Kort efter forlod Trine den farlige Plads ved Jørgens Side og
gjorde sig, med Mellemmaden i Haanden, et Svinkeærinde hen til
en Bunke Garnnøgler, der hængte paa en Krog under Bjælken;
og saa var der atter saa rolig en Tid, saa det saa’ ud, som der
ikke var en eneste, der tænkte paa andet end tygge og synke, —
synke og tygge.
Ogsaa Niels Hjorddrengs Kæber var i travl Virksomhed.
Han førte stadigvæk det ene Flæskebid til Munden efter det an-
det, og allerede i det Øjeblik den hvide Tærning tog Vejen fra den
Brødskive, han skar den paa, og op til hans stærke blanke Tæn-
der, løftede han hele Overkæben og Næsen saa højt i Vejret, at
Øjnene forsvandt i Hovedet paa ham, og det kunde se ud som
det nævnte Ansigtsparti aldrig kunde komme paa de rette Hængsler
igen. Naar han imidlertid først var kommen saa vidt, at han
havde faaet Flæskebiddet imellem Tænderne, saa brugte han
Tyggeredskaberne paa en saa eftertrykkelig Maade, at Ørene forme-
lig flakkede og flaksede paa ham og Pandehuden og Haaret bøl-
gede frem og tilbage over Hjerneskallen som en Rugmark i Blæse-
vejr. — Ogsaa Munden var som af Lave. Den vred sig med de
forunderligste Grimasser snart til højre og snart til venstre, snart var
den skæv og nedtrukken og snart igen blev den strakt lang og
smaskende frem som en Grisetrut.
Man saa' der skyllede en Bølge af indeklemt Latter og Lystig-
hed ned over de spisende Folk.
Schwabe og Tøndetærskeren, der sad paa Bænken, havde
vendt sig om og lod som de kiggede ivrige ud af Vinduet. Derved
blev det dem muligt at dølge deres latterfortrukne Ansigter. Anders
Forkarl var den, der sad nærmest Hendriks Bordende. Han stop-
pede den ene Hjumpel Ostemad i Munden større end den anden
og tyggede saa det knaste efter. Han var helt ildrød i Kinderne
og havde svulne Aarer paa Halsen og i Tindingerne.
Jørgen havde under Anstrengelsen for at kvæle et Latterud-
Digitized by L^ooQle
160
Hendrik i Bakken
brud faaet nogle Brødkrummer i den gale Hals. Han sad nu
bortvendt og krumbøjet og hostede sin Fortvivlelse væk.
Sønnen Jakob, der havde Plads paa Bænken i Nærheden af
Niels, sad og vimsede om med Hovedet og Overkroppen og trip-
pede rundt med Fødderne under Bordet i fornøjet Uro. Han
fniste og tiskede, mens Smilet bredte sig over hele hans lyse An-
sigt. — Han var lige saa henrykt over at se paa Niels’ Fagter som
over at vise Karlene, at han var med i deres lønlige Moro.
Den eneste rolige var Tvillingbroderen Ole. Han sad ligesom
lidt for sig selv og tog tilsyneladende kun Vare paa sine to store
Rundenommer.
Først da Jakobs Lystighed begyndte at blive noget højrøstet,
vendte han sit tunge Ansigt om imod ham og sagde lavt, men
strengt:
„Du skulde hellere lade det Fniseri være; for du kan
vel nok se, hvem det er han gør Nar af!*
Da var det først, det faldt Jakob ind at se op for den anden
Bordende, hvor Faderen sad. Og da han havde gjort det, blev
han blussende rød og skamfuld. Nu saa’ han nok, hvad Niels’
Minespil skulde betyde.
Thi akkurat som Niels havde gabet op, naar der var en
Mundfuld i Vente, og løftet Næsen og Kæberne af Led, løftede
Hendrik paa sin store Overmund og paa sin svulne, blaarøde Næse.
Akkurat som Niels havde trukket Skindet op over Panden og
flakset med Ørene, saa gjorde ogsaa Hendrik, og akkurat med de
samme sindssvage Grimasser og smaskende Lyde foregik Madens
Tygning og Synkning.
Da Jakob saa’ sin Far sidde der for Bordenden, uden at ane,
hvordan de lo ad ham og havde ham til Bedste alle sammen,
følte han et pinefuldt Ubehag ved at se paa Faderens Grimhed og
sære Fagter og tillige en skamfuld Bedrøvelse over, at han selv
havde været med til at le deraf.
Imidlertid fik Anders Forkarl givet Niels et hemmeligt Vink
om at holde op med Løjerne. Han lod ham forstaa ved en vel-
talende Blinken og Blunen med Øjnene, at det ellers ikke længere
var muligt for Karlene at kvæle den Latter, der sad og rystede i
dem og hvert Øjeblik truede med at sprænge de kunstige Skran-
ker. Og da Niels nu ogsaa var bleven færdig med sin kolde Davre,
standsede Løjerne af sig selv.
Ogsaa de store Mellemmader der nede midt paa Bordet var nu
Digitized by L^ooQle
Hendrik i Bakken
161
forsvundne, og Anders Forkarl begyndte at rage rundt med Tæerne
inde under Bordet for at tinde sine Træsko.
Da det var lykkedes, skubbede han sine gul- og blaastribede
Perlemuffediser et godt Stykke længere op paa Bluseærmerne og
trak saa sit store Landmandsur op af Vestelommen.
„Ja. saa var ’et nok ikke her En skulde være længere,* sagde
han og snoede lidt paa sig.
Men ban rejste sig ikke. Han skottede bare et Par Gange op
til Husbonden.
Der var Tavshed over hele Linien.
Efter en lille Stunds Forløb trak Anders som halvt i Tanker
igen Uret op af Lommen, og efter at han atter havde gemt det,
henvendte han sig med synlig Overvindelse til sin Hnsbond:
„Ja, hvad mener du, Hendrik, — kan ’et nytte noget at lide
paa Vejret?*
Hendrik var netop i Færd med at pilke Øjet ud af sit Lamme-
hoved. Da han havde faaet fat paa det, holdt han om det med
tre Fingre, dyppede det godt i Saltkarret og løftede saa Næsen
omtrent midt op i Panden, idet han gabede efter det.
Men om han havde hørt Karlens Spørgsmaal, skulde ingen
blive klog paa.
Anders harkede forlegent og drejede sin Lue mellem sine bar-
kede Fingre. De andre Karle vekslede nogle fornøjede Øjekast med
hverandre, medens Niels først keg op mod Hendriks skyede Pande
og derfra op mod Himlen:
„Det er endda nogle fæle sorte Blaanner, der er oppe i Dag.
— Det kunde gerne se ud til Torden.*
Saa snappede han sin Kasket og smøg ud af Døren med et
skælmsk og skalkagtigt Smil om sin Mund.
Da der atter var forløbet nogle Minutter og Tavsheden stadig
var lige stor, fik Anders sig omsider til at rette et nyt Spørgs-
maal:
„Ja, tror du saa, det kan nytte vi gaar hen og letter paa
Havrekærvene, eller skal vi blive ved at pløje?*
Hendrik slikkede sig om Munden efter det fede Lammeøje,
tørrede sine Fingre af nede paa sine Bukseknæ, og da det var
gjort, drejede han Ansigtet ind mod Stuen og spyttede med en
foragtelig Mundvridning langt hen ad Gulvet — Ptøjh!
Forkarlen værdigede han ikke saa meget som et Øjekast, end-
sige et Ord.
Ti i* k ae ren 1904 1 1
Digitized by LjOOQle
162
Hendrik i Bakken ■
De andre Karle befandt sig ikke vel. — For at kunne give
deres indestængte Munterhed Luft rejste de sig fra Bordet og tra-
skede ud ad Døren, — den ene bag den anden.
De slentrede hen over Gaardspladsen , medens de snakkede
ivrigt og lo saa stærkt, at man kunde se det paa Ryggen af dem.
Først henne ved Stalddøren skiltes de. Tøndetærskeren tog Vejen
ad Laden til for at gaa i Gang med sit Udlæg, men de to andre
tog Situationen med stor Ro.
Sæd og Skik fordrede, at Forkarlen var den, der først førte
sit Hestespand ud af Stalden, følgelig havde de intet andet at
gøre end se til at faa Tiden til at gaa paa mageligste Maade ind-
til Anders kom, — hvad de haabede maatte vare noget. Med en
frisk Skraa og et Knippe Halm til Sæde skulde de vel holde Hu-
møret vedlige.
Anders havde rejst sig sammen med de andre Karle. Han var
bleven tilbage i Stuen og stod nu nede ved Indgangsdøren med en
Haand om hvert Hjørne af Bordpladen.
Men Svaret, han ventede paa, kom stadigt ikke.
Deroppe for Bordenden sad Husbonden og pilkede sine Tæn-
der med en tilsnittet Tændstik. Han var næsten at se paa som
en stor graa Kampesten og saa tavs som den.
Efter en Stunds Forløb rejste han sig og gik hen til Chatol-
klappen, og her begyndte han paa en syndig Køromkring.
Alle, baade smaa og store Skuffer, blev trukket ud og gen-
nemrodede paa Kryds og tværs. Hans store, uformelige Hænder
for rundt saa uberegnelige som et Par løsslupne Lænkehunde. —
Saa snart den ene Skuffe var gennemrodet og smækket i, tog han
fat paa den næste.
Helt tillukket var der dog ingen af dem, der blev; thi der var
stadigt et eller andet Stykke af Indholdet, der ligesom fortrædiget
holdt en Sprække aaben, hvorigennem det kunde række Tunge ad
Fredsforstyrreren. Her var det et Silketørklæde, hist et Par Muffe-
diser, her en Ville Uldgarn, han havde filtret sammen, og hist
igen var det en Traadrulle eller et Par Strikkepinde.
Der var mange og højst forskellige Ting, der nu bag Chatol-
klappen kunde sidde og kigge til hverandre fra Sprække til Sprække,
og beklage sig over den Klemme, hvori de var kommet.
„Er ’et dine Briller, du leder efter ?“ vovede Anders sig til at
spørge.
Heller ikke herpaa svarede Hendrik.
Digitized by L^ooQle
Hendrik i Bakken
163
.Ja, for hvis det er dem , saa ligger de i den øverste Vin-
dueskarm.*
Hendrik vendte sig og saa’ i den angivne Retning, og uden
Antydning af nogen Taknemlighed gik han hen og tog Brillerne
og satte dem saa ilfærdigt op at ride paa Ryggen af sin store
Næse. Derpaa greb han Gaarsdagens Avis, som laa henslængt
midt paa Bordet, og satte sig saa med et kluntet Bumb ned for
Bordenden igen.
Anders skævede uroligt og bønfaldende op til ham:
.Mon da nu — for Fa’en — ikke den Besked kunde plumpe
fra ham, inden han kommer rigtig iSæde med den Avis?* tænkte
han, .for det kender En jo nok, — det er jo noget, En har erfaret
saa tit, at falder han først i Ro med den, saa kan En s’gu lige saa
gerne forsøge at perse Honning af en Skruptudse som Svar af
goden Hendrik!*
Karlen knystede og kremtede og snød sin Næse saa det skrattede
efter for at henlede Opmærksomheden paa sig, men det havde
ingen Indflydelse. Omsider overvandt han sig da til at spørge
endnu en Gang:
,Ja, hvad var ’et saa, du vilde have vi skulde give os til at
bestille?* Han strammede sig op i Ryggen. — „Ja, for det fik En
jo endnu ingen Besked paa!“ I den sidste Vending forsøgte han at
lufte sin indestængte Harme en Smule.
Denne Ulejlighed kunde han have sparet sig. Han opnaaede
intet som helst dermed.
Hendrik havde sat sig til Rette oppe for Bordenden og gav sig
til at udbrede sin Avis foran sig. Han gjorde det paa en egen
langsom og eftertrykkelig Maade som en Mand, der har Tid og
Vilje til at gøre sine Sager godt og grundigt. Under Bordet
spilede han Knæene vidt ud fra hinanden, og Albuerne lige saa
vidt over Bordet, stablede saa begge sine knyttede Hænder oven
paa hinanden omtrent midt paa Avisen, og oven paa dem igen
lagde han sit bebrillede graa Hoved til Hvile. Saa var han færdig
til at tage fat paa sit Dagblad.
Der stod saa Anders.
.Ja, nu kan En saa Fandentamig! spørge saa højt og saa tidt
og saa galt En vil, for nu véd En s' gu nok En faar ingen Besked.
— En har jo ikke for ingenting tjent Hr. Hendrik i en to-tre Aar. “
Anders’ Sind var i stort Oprør. Der var Bølgegang og høj
Sø i hans Tanker, men videre kom Raseriet jo heller ikke.
li*
tizeikby LjOOQle
164
Hendrik i Bakken
„En kan jo vel, paa eget Beram, hitte paa noget Arbejde,
men det gaar jo altid saadan, at det, som en anden tykkes det
er klogest at give sig til, det er s’gu altid lige akkurat det mod-
satte af, hvad Monsør Hendrik vil have udrettet." Anders nikkede
bekræftende til sine egne Tanker, „ja, Gu* ja! — saadan gaar ’et
s’gu! — saadan plejer ’et at gaa!"
Anders vred lidt paa sig, gav sig i Knæene. Han var raad-
vild og vidste hverken ud eller ind.
Men som nu hans Øjne for fra den halsstarige Knark der-
oppe for Bordenden og ud til de to flirende Karle, han kunde
skimte med Hænderne i Bukselommerne, ude bag den halvaabne
Stalddør, vaagnede der med ét en stærk Trang i ham til at trodse
og gaa paa tværs:
„Hvad om En nu for en Gangs Skyld blev staaende her, hvor
En staar, saadan lige saa stille, — ja uden, min Sæl, saa meget,
som at røre sig af Flækken. — Det kunde egentlig være Løn som
forskyldt, det. — Og ogsaa kunde det være ret pudsig en Gang at
se, hvor længe han kunde holde sig, — hvor længe det kunde
vare, inden han gav sig, han, den hundske Patronasje, han er!"
Og følgende denne Indskydelse blev Anders staaende støt og
stændigt paa den Plet, han stod paa.
Der forløb nogle Minutter i stor Stilhed, saa slog det gamle
Bomholmerur Kvarterslag.
„Nu er den et Kvarter over ni," sagde saa Anders. Hans
Stemme havde en Understrøm af hoverende Overlegenhed.
Hendrik spyttede, vendte sin Avis og læste videre.
Ude fra Køkkenet kunde man høre Kvindfolkene rumstere.
„Nu svies Vællingen!" — var der en der raabte. „Ih, Jøsses,
endda! Saa tag den af — tag den af!" raabte en anden.
Og snart hørtes travl Trampen frem og tilbage over Murstens-
gulvet, Skramlen med Ildtang og Komfurringe, og Skraben og
Skrubben i Gryder og Kasseroller. Et Jag og en Travlhed, der
stod i stor Kontrast til den ørkesløse Ro og Stilhed, der herskede
i Dagligstuen.
Anders følte sig helt kry og i godt Humør ved den Beslutning,
han havde taget.
„Ja, nu skal du se Løjer, Monsjø, — nu skal du bare se
Løjer! — Det her, det havde du nok ikke ventet af mig, — nej,
det havde du vist ikke. „Han stropper nok af Sted hen til
hans Arbejde," tænkte du. — Men ser du, det bliver Løgn, min
Digitized by L^ooQle
Hendrik i Bakken
165
Far! Det skal blive Løgn Tor den Gang! — En skulde vel og-
saa være parat til at bisse af Sted til Marks, naar En ikke kunde
vide sig sikker for, om ikke du en Stund efter kunde komme og
skælde En Huden fuld, fordi det var forkert Arbejde, En havde
taget fat paa. — Næjh, det skal blive Løgn, min Far! Det skal
blive Løgn!*
Og Klokken slog halv ti, og Anders følte sig stadig rigtig vel
oplagt og ved godt Humør.
.Ja! — Hendrik! — Nu slog Klokken halv ti. — A ved ikke
om du har hørt ’et.* —
Det skulde Anders mene lød ret uforknyt, og han saa’ sig nok
saa frejdig om, i det samme han talte.
Hendrik sagde ingenting, men et Øjeblik lettede han paa
sit graa Hoved og saa' hvast paa Anders. Da han bøjede sig ned
over Avisen igen, forekom det Karlen, som om han saa’ en lille Antyd-
ning af et haanligt Smil i Husbondens ene Mundkrog. Det fore-
kom ham, at det var der, — et Øjeblik, — men han kunde jo da
ogsaa have taget fejl.
.Hvad kunde der ogsaa være for Hendrik at flire ad? Var
Anders maaske ikke i sin gode Ret? — Det var saa, bandte han!
ikke ham til at give Besked om, hvad Arbejde der skulde udføres.
— Det var ham til at gaa foran for de andre Folk, naar der
skulde noget udrettes. — Det var ham til at sørge for, at der
blev noget ordentlig udrettet — men det var sgutte ham til at
vide, head der skulde udrettes.*
Anders fandt den ene Undskyldning for sin Adfærd bedre end
den anden. — ' Der var ikke Tale om at fortryde paa noget,
vist var der ikke. — For se, han var da ikke Forvalter, nej,
han var ikke Forvalter! — Han var Forkarl, slet og ret Forkarl!
Og det gjorde jo da Pokker til Forskel. — Vilde Hendrik op-
træde som Herremand og være fri for at give hans Folk Besked
om, hvad de skulde bestille, — saa værs’go’! for Anders saa
gerne. — Men saa kunde han jo holde sig en Forvalter — saadan
en af disse hersens rigtige Stik — i — rend— Drenge med stiv Knebels-
bart og blankkravede Skaftestøvler; men Anders var nu Forkarl,
— ja, han var Forkarl og ikke andet. — Saa kunde det s’gutte
nytte at forlange af ham, at han skulde opføre sig som en Forvalter!
.Nej, nu staar a her for din Bordende, goden Hendrik, og
her bliver a staaende saa længe til du giver dig. — Det skal du
Digitized by LjOOQle
166
Hendrik i Bakken
faa at se! Ja, det skal du nok faa at se !* — Og Anders gav
i Løndom et Spark i Gulvet for ligesom at slaa Tankerne sikrere fast.
Og saa slog Klokken tre Kvarter paa ti.
Men da var det ikke alene Hendrik, der tav. Ogsaa Anders
undlod at sige noget. — Han stod endnu paa den samme Plads,
ogsaa omtrent i samme Stilling, med Hænderne fattende om Bord-
pladens Hjørner og med Maven støttet imod Kanten. Nu og da
flyttede han lidt paa Benene, eftersom snart det venstre og snart
det højre trængte til at lettes for hans Legems Vægt, nu og da
kunde han kaste et langt Blik hen til Klokken eller til Husbonden
eller til de to Karle, som han stadig syntes, at han kunde skimte,
leende og grinende, der ude bag den halvaabne Stalddør.
„Ja, det forstaar sig, det er det samme, hvad Klokken siger,
En bliver, hvor En er. En rører sig ikke af Pletten, — En
rokker sig ikke af Flækken. Her, hvor En staar, skal En holde
ud — om det saa skal være til Middag — ja, Fanden stente mig !
til Aften med!“
Og Anders rettede Knæene og stinnede Nakken, — det kunde
aldrig slaa fejl, han maatte formelig se kæphøj ud, tænkte han.
„Men det forstaar sig, — det forstaar sig,* tænkte han videre,
„En var jo da hellesen nok vant til at tage sig noget bedre for.
— Det var jo dog alligevel saadan ligesom en lidt underlig Maade
at faa Tiden til at gaa paa, denne her. — Han maatte jo næsten
le ad ’et; — ja, naar han kom til at tænke sig om, se saa kunde
de nu næsten haft al Havren tvillingbunden, hvis de da havde
givet sig i Lav med Høstarbejdet. — Og var de kommen ud paa
Pløjemarken, ja saa havde vel nu Schwabe været færdig med det
Stykke Rug, der skulde skakkes, og Jørgen og Anders havde vel
allerede været saa vidt, at de kunde have stukket Plovene i en
ny Ager. — Ja, dette her, det var noget forbandet Drilleri, var ’et,
og sandt at sige, saa kunde det kanskesens nok være lige
saa rart. om der snart kunde ske en Forandring, for En kunde jo
da ogsaa nok blive træt af at staa her og gabe og glyne.“
Saa langt var Anders kommen i sine Tanker, da Klokken paa
ny tog til at slaa. Først de fire skingre Kvarterslag og saa ti
tunge, alvorlige Slag, der forkyndte, at nu var en Time forløben,
siden Mellemmaden var spist og siden Anders for første Gang
havde spurgt Hendrik om Besked.
Anders befandt sig ikke helt vel ved at høre Klokken slaa,
endnu mindre, da den holdt op. — Han var bleven saa underlig
Digitized by L^ooQle
Hendrik i Bakken
167
sjatten i Knæene og krum over Byggen. Han stod og fomam det
selv : det var næsten som om det gode Humør var ved at forlade ham.
Efter at han havde kigget lidt hen til Bornholmeren, tog han
sit eget Ur op af Lommen. Han mente det var for at se, om de
stemte sammen. Men det vidste han nu for Resten nok i Forvejen.
Som Anders nu stod der og smaatrippede og var ved at tabe
sin Kurage, traadte en høj, lidt fyldig Kvinde ind ad Køkkendøren.
Hun gik med bart Haar, havde en lille hvid Krave i Halslinningen
og var i det hele lidt nettere klædt, end Egnens Bønderkoner paa
den Tid var. — Hun havde en rank Holdning, saa’ ret ungdomme-
lig ud, og hendes Ansigt var lille og blegt.
Da hun var kommen ind i Stuen, stod hun stille lidt og hvilte
en stor, hvid og blød Haand paa Køkkendørens .Klinkefald. Hun
saa’ langsomt fra den ene Bordende og til den anden, — saa’ igen
— og igen. Saa hæftede hun sine store, blaa Øjne paa Anders og
gik hen imod ham.
Da hun kom tæt hen til ham, lagde hun stilfærdigt sin Haand
paa hans Arm og sagde med en Antydning af et tungt overbæ-
rende Smil:
.Tror du ikke, det er bedst, Anders, at I spænder for igen og
kommer i Marken?*
Anders rødmede forlegen og svarede lidt mut:
,Ja, det er jo ikke saa godt for En at vide, hvad der er bedst!*
,Ja — ja, Anders, — nu skulde I alligevelle gaa hen til jeres
Plove igen.* Hun nikkede opmuntrende til ham, „det kan da
aldrig være helt galt.*
Med lidt generte og skamfulde Lader famlede Anders sig srnaa-
mumlende frem med Kanten af Bordet og hen til den store Øl-
ko vs. — Af den tog han sig et Par dybe Slurke, for derved lige-
som at vinde Tid til lidt Betænkning.
Men da han havde slukket sin Tørst, besluttede han sig til at
følge sin Madmors, Marianes, stilfærdige Raad og gik hen imod Døren.
Hendrik havde hidtil siddet og læst lige andægtigt og ufor-
styrreligt hele Tiden. Nu, da han hørte Karlen aabne Døren, saa'
han op fra sin Avis, og idet han ser Anders er i Færd med at
lukke efter sig, raaber han efter ham:
.Hvis du havde været en Karl, der havde haft Omløb i Hove-
det i Stedet for Grød, saa havde du vel selv fundet paa at gaa
ben og pløje!*
Saa vendte han Bladel og læste videre.
Digitized by L^ooQle
168
Hendrik i Bakken
Anders, der havde hørt Tilraabet, rev hidsigt Døren op igen.
Hans Øjne var vrede og det skjalv om hans Mund.
Men op ved Hjørnet af Bordet, der lige indenfor Døren, stod
Mariane. Hun saa* bønligt paa ham med sine store, blaa Øjne, og
saa tav han, lukkede Døren efter sig og gik hen i Stalden.
Kort efter saa1 man de tre Spand Heste blive styret over
Gaardspladsen henad Østerporten til og ud i Marken.
Mariane stod og vendte lidt paa sig ved Siden af den store
Bilæggerovn. Hun saa’ et Par Gange hen til Hendrik. Det saa’
ud, som hun havde noget paa Munden, hun vilde sige ham. Men
det blev ikke til noget.
Hun sukkede, tog et Par tunge Skridt og gik saa igen ud
igennem Køkkendøren.
Marie Bregendahl
Digitized by L^ooQle
DEMOKRATIET OG AKADEMIKERNE
Tilskuerens Januarhæfte har Dr. Vedel hævdet , at
Akademikerne i den praktiske Politik bør ind-
tage en resigneret Stilling; i dette Hovedsyns-
punkt er jeg ganske enig med ham. Maaske det
mest tydelige Syn for Sagn har vi faaet i den
sønderjydske Sag. I sit Gry, saaledes som den
rejstes af Nis Lorenzen 1836, var den en ægte Folkesag, etSpørgs-
maal om en af de mest praktiske Menneskerettigheder, som tænkes
kan, nemlig Modersmaalets Brug i Retssalen; men ikke saa saare
havde Datidens københavnske radikale faaet den i deres akademi-
ske Fingre, før det hele var haabløst forkludret: Filtret ind i hellige
Minder, skimlede Dokumenter omSalg af Folk som Fæ, haartrukne
videnskabelige Beviser om Tilstanden paa Uffe hin spages Tid, var
den klare og simple Folkesag forvrænget til en Storborgersag af
den sædvanlige Surdejg, hvor selv en Salomon skulde have ondt
ved at -rede Ret ud fra Uret. Saadan er det ogsaa gaaet med
vor indenrigske Folkesag i de radikale Akademikeres Hænder.
Men jeg synes alligevel, Dr. Vedel ser noget skævt paa, hvad
en Folkesag er.
Hans Opfattelse finder jeg stærkest udtrykt i følgende Sætning
(S. 83): „Der blev i Løbet af 80'erne gjort det Kunststykke fra de
københavnske radikales Side, at de ved Hjælp af Provisoriebevæ-
gelsen fik mænget Antikristendom, Antimilitarisme, Antiroyalisme
sammen med Demokratismen — lutter nydelige Sager alt sammen,
men som ikke kom Demokratismen noget ved.“
I denne Dom ligger der noget rigtigt, men tillige noget urig-
tigt: je£ vil ikke ligefrem sige, at Dr. Vedel selv gør sig skyldig i
Digitized by L^ooQle
170
Demokratiet og Akademikerne
en Sammenmængning, men i alt Fald kan jeg ikke se andet, end
at han forflygtiger Kernepunktet i Stedet for at faa det klaret.
Han hævder, at Kongedømme, Militær og Kristendom snart kan
være demokratisk, snart udemokratisk; dette er rigtigt, men nu
kommer Spørgsmaalet „hvorfor"?, og her er det, at Knuden ligger.
Dr. Vedel siger: Demokrati er Demokrati, og enhver Handling, der
udøves af et Demokrati, maa være demokratisk; det vil paa godt
Dansk sige: hvad Fatter gør, er altid det rigtige1). Hertil maa jeg
svare et afgjort Nej. Demokratisk er kun den Handling, som er
renset for Udbytnings-Tendens i videste Forstand, og vejet
paa en saadan Vægtskaal maa Dr. Vedels Demokrati nødvendig
blive fundet for let. Lad os sætte, at Militarismen har gennem-
trængt et Demokrati i den Grad, at selv den fattigste af dets
Statsborgere med Glæde ofrer sine Spareskillinger paa Mordmaski-
ner og blanke Uniformsknapper, — ophører den derfor at være
Udbytning? Nej, Dr. Vedel glemmer ganske, at et Demokrati ikke
er Demokratiet; udenfor det militaristiske Demokratis Grænser vil
der findes Demokratier, som ikke er militaristiske, og som derfor
ved den „demokratiske" Militarisme bliver truede i deres Eksistens,
truede med at voldføres og gøres til tvungne Ofre for militaristisk
Udbytning. Dr. V.s Definition af Demokrati kunde kun faa Gyldighed
under en eneste Forudsætning, nemlig at alle Jordens Stater sloges
sammen til én, og selv da vilde der gøre sig lokale Interesse-Mod-
sætninger gældende, som vilde hindre, at Demokratiets bogstavelige
Virkeliggørelse nogen Sinde blev mer end et fromt Ønske.
Jeg holder altsaa paa, at den eneste Formel for Demokrati
er: „Forebyggelse af Udbytning", og at derfor et Demokrati, der
strider mod denne Formel, simpelt hen er en Selvmodsigelse.
Man kan være Demokrat og Fyrsteven, forudsat at Fyrsten
gør Gavn for Pengene ved at tjene som Reklamefigur over for Ens
mindre civiliserede Kunder: det er jo sikkert, at som Handelskom-
missær vil en kgl. Højhed altid gøre sig meget bedre end en
Præsident, denne være ellers saa talentfuld som han vil. Man
kan være Demokrat og Forsvarsven, forudsat at Militæret ud-
trykkelig og paaviselig tjener ene og alene til Forsvar. Man kan
være Demokrat og Nationalitets ven, forudsat at Ens Nationalitets-
følelse kun gaar ud paa at hævde Ens sproglige og kulturelle
Menneskerettigheder, uden at ville gøre Propaganda for en „hellig
l) Nej. det vil kun sige. at „Demokrati* betyder Folkets Selvherredømme, og
at „demokratisk* derfor er, hvad der repræsenterer Folkets Vilje. V. V.
Digitized by
Google
Demokratiet og Akademikerne
171
Kulturmission*. Man kan være Demokrat og Kvinde ven, forudsat
at man derved forstaar Varetægten af Kvindens sociale Krav og
Værn mod enhver Slags Udbytning, være sig sexuel eller økono-
misk. Man kan være Demokrat og Kirkeven, forudsat at Kirken
ærlig og redelig opfylder Kristendommens Bud, der er det mest
konsekvente Udbytningsfjendskab, som tænkes kan. — Derimod
kan man ikke være Demokrat og Fyrstetræl, Demokrat og Milita-
rist, Demokrat og Nationalist, Demokrat og Libertiner, Demokrat og
klerikal. Disse Sammenmængninger maa høre op og vil høre op,
thi det er umuligt, at de udbyttede Menneskeklasser i al Evighed
skal vedblive at være blinde og faare-taalmodige : de mishandlede
Soldater vil til syvende og sidst faa nok af Krigeræren, de kneblede
Nationaliteter vil mere og mere indse Kulturmissionslærens Løgn-
agtighed, de narrede Kvinder vil omsider opdage, at den frie Kær-
ligheds Evangelium er det ledeste Udiryk for Kapitalisme, som
overhovedet har eksisteret.
For at slutte mit Indlæg med en let fattelig Brod vil jeg sige :
Demokrati er simpelthen politisk indre Mission. Fælles
for den kirkelige og den politiske indre Mission er den personlige
Nøjsomhed med jordiske Goder: man stræber at nedsætte sit eget
Forbrug saa meget som muligt for at kunne ofre det overskydende
paa sine Medskabningers Vel. Men medens den kirkelige indre
Mission gør Nøjsomhedsmoralen til et slet og ret Middel for at
naa et Maal hinsides, en himmelsk Løn, gør den politiske indre
Mission Nøjsomhedsmoralen til Selvmaal og lader den være sin
egen Løn, uden at kræve Ekstragratiale i Himlen eller andetsteds.
Hvis jeg har forstaaet Dr. Vedel ret , saa er det i Virkeligheden
netop den Opgave, han tiltænker de radikale Akademikere, — det
var ogsaa det samme, Bebel udviklede paa det -socialdemokratiske
Partimøde i Dresden, saa vidt jeg husker, — men denne Læres
Forkyndelse vil blive et brydsomt Arbejde. Nu som før vil Aka-
demikerne altfor gerne nyde den Stilling at spille Herrer i Aander-
nes Rige, og den arbejdssky Æstetiseren har endnu altfor høj Kurs
iblandt dem. Naar først den politiske indre Mission lægger ud. vil
det blive en ukærkommen Opvækkelse for mange radikale udi
egen Indbildning, og meget af det, der gaar og gælder for godt
Latin i deres politisk-æstetiske Katekismus, vil efter den skaansHs-
løse Afklædning vise sig for de skrækslagne troende i al sin udemo-
kratiske Nøgenhed.
Gudmund Schltte
Digitized by UjOOQle
VIDENSKAB OG KUNST
Bierfreund skylder Beviset for, at han til
Bunds kender en eneste af de Kunstnere
Bogen omhandler.
Francis Beckett. Tilskueren Decbr. 1903,
historikeren Froude udsendte for en Snes Aar siden
en af de bedste Biografier, Verdens-Litteraturen
(ejer, den om Thomas Carlyle og hans Hustru.
1 Froude var en af Englands mest fremragende Skri-
benter, aundfuld og vittig, med omfattende Inter-
esser, umaadelig belæst, vidt berejst. Han havde
i mange Aar været Ægteparrets Ven, havde i den gamle mis-
modige Carlyles ensomme Enkemandsstand været hans hyppige
Selskaber og Opmuntrer, var af denne, der selv havde samlet,
gennemgaaet og sigtet et uhyre Brevmateriale, gjort til hans litte-
rære Eksekutor og Biograf. Og da saa Værket kom, fire store
Bind paa i alt flere Tusind Sider, for den allerstørste Del be-
staaende af Breve, kunstnerisk ordnede, sammenstillede og til-
passede, rejste der sig et Skrig mod Biografen. Han havde be-
sudlet Carlyle, skændet dennes Minde, ikke blot aabenbaret, hvad
der tilhørte Privatlivets Fred, men i høj Grad overdrevet Skygge-
siderne og Vanskelighederne i hans ægteskabelige Forhold. Der-
efter blev det til, at han havde misbrugt sin Vens Tillid, at han
havde løjet om ham ; saa beskyldtes han for at have løjet bevidst,
at have forfalsket Brevene, afklippet af dem, ja endog omskrevet
Ord og Sætninger, udeladt saadanne Breve, som vilde have givet
Verden et helt andet Billede af Ægteparret, end det han i sin
Ondsindethed eller Mangel paa sympatisk Skarpsyn havde villet
frembringe. Damer, der flygtigt havde kendt Fru Carlyle, stod
Digitized by L^ooQle
Videnskab og Kunst
173
frem og vidnede, Folk, der var kommet en enkelt Gang i hendes
Hus, protesterede, Breve, som Froude ikke havde kendt eller ikke
medtaget, blev offentliggjorte. Der kom Bøger og Pamfletter, og
Strømmen af dem er ikke ophørt endnu, alle for at bevise, hvor
forsømmelig og upaalidelig og selvraadig en Biograf Froude havde
veret. Og saa staar Bogen ganske urørt af alle disse Angreb, og
den er bleven en af de klassiske Bøger i Verdens rigeste Litte-
ratur, en Bog, der har spredt den dybeste Menneskekundskab ud
blandt utalte Skarer og sikkert har været en Hjælp og en Lede-
stjerne for mange, der har kæmpet Livskampen og trætte og mis-
modige har været ved at opgive den. Og det, fordi den var
Kunst, der byggede paa en omfattende Viden om de to Menne-
sker, den skildrede, en Viden, der var baaret af den største Sym-
pati for dem, men ogsaa af en Bestræbelse efter at skildre dem
saa ærligt som muligt, fordi saaledes ønskede de at skildres. Men
Fremstillingen maatte være Froudes Indtryk af de to Mennesker,
og han maatte være den, der bestemte, hvad der var væsentligt
ved Billedet, hvad uvæsentligt. Hans Opfattelse og ikke andres
maatte lægges til Grund; derved maatte der komme Skævhed og
Ensidighed ind i Opfattelsen; thi alt kunde han ikke vide eller
forstaa, da han saa lidt som nogen anden kunde komme til Bunds
i noget andet Menneske.
For en Snes Aar siden udkom herhjemme et mindre, men
højst værdifuldt Skrift, Fru Heibergs Skildring af hendes Sviger-
forældres Ægteskabstragedie, fortalt gennem Breve fra de paa-
gældende. Sjældent har man faaet et Indblik i to Menneskers
Sjæleliv og indbyrdes Kamp om det, de mener er det dyreste,
som gennem den Bog. Kun de allerypperste Kunstværker kan
komme Sandheden, Virkeligheden saa nær, som denne Bog bragte
Læserne. Det, der forøgede den psykologiske Interesse ved den
Kamp, var jo, at de to Mennesker ikke var fuldt ud ærlige, som
en Digter mulig vilde have gjort dem, men at de poserede ikke
for Publikum, som Selvskildrere har for Skik, men for sig selv og
for hinanden. At Bogen blev til en af Perlerne i dansk Litte-
ratur, skyldtes i første Række selvfølgelig Materialet, der stod til
Udgiverindens Raadighed; men næsten lige saa meget skyldtes det
hendes fine Takt og den Kunst, hvormed hun havde tilpasset og
sammenstillet Matmalet og kommenteret det. Og saa den dybe
Interesse, hun nærede for den ene af Tragediens Personer. Hun
havde kendt sin Svigermoder ud og ind, saa vidt man overhovedet
Digitized by L^ooQle
174
Videnskab og Kunst
kan kende et andet Menneske, men kun da Fru Gyllembourg var
gammel og med halv Anger saa’ tilbage paa sin Kærligheds-
historie. Fru Heiberg vilde sikkert rehabilitere sin Mands Moder;
men hun vilde paa den anden Side sige Sandheden. Den usmin-
kede Sandhed var jo ikke Fru Heibergs Styrke; hendes Kunst
som Fremstillerinde var det; den overskyggede hendes Videnskab,
med hvilken den indgik den fineste Forbindelse. Hendes Skrift
blev nærmest et Anklageskrift, fordi Kunstneren til syvende og
sidst dog kun i begrænset Grad er Herre over sit Materiale.
Bogen vakte Anstød, naturligvis. Og Dr. J. L. Heiberg (nu
Professor) nedlagde i et selvstændigt Skrift, støttende sig til Breve
fra Stridens ene Part, en meget hidsig Protest mod Fru Heibergs
Fremstilling. Han havdt ikke kendt nogen af Parterne, og hans
Interesse var dels altsaa den, der skrev sig fra det Navn, han
bar, dels og hovedsagelig den rent videnskabelige: Fru Heiberg
havde ikke benyttet hele Materialet, og med det, hun havde
brugt, havde hun omgaaedes uvederhæftigt. Og Protesten var virk-
ningsløs; thi Materialet var brugt uden Kunst og uden den Viden,
som Følelse og Fantasi giver. Hendes Bog blev ikke rokket;
den er blevet et Monument, fordi hun med kunstnerisk Fantasi
og Hjertegrebethed saa’ dybt i det Forhold, om hvilket hun med
nogen, men ikke fuld Viden skrev.
Carlyle har skrevet en Bog om Cromwell, som næsten kunde
have været Forbilledet for Fru Heibergs, kun at han tilsyneladende
havde meget mindre Materiale at arbejde med. Den er bygget
over Cromwells ikke talrige Breve, betydelige Aktstykker og til-
syneladende ubetydelige Lapper. Ud af disse skabte han en Crom-
well, som Historien ikke havde kendt før, men som rimeligvis
hans nærmeste, blinde skarptskuende Folk som Milton, havde
kendt; en Cromwell, Historikerne siden heller ikke har villet ken-
des ved, men som er indgaaet som Del i alle senere Skildringer
af Cromwell. Kunst og Fantasi, megen, ikke fuldstændig Viden,
Evnen til ved Gætning at udfylde denne Viden og saa den billed-
skabende Magt skabte en Cromwell, der ikke var den historiske
Fører og Hersker, og dog var og bliver sand og fuldgyldig. Blot,
at det staar andre frit for at vise os andre lige saa fuldgyldige,
lige saa mangelfulde Billeder af den samme Mand.
Carlyle havde, som bekendt, en sjælden Evne til at irritere
dem, der samlede paa Materiale og ikke kunde bruge det. Derfor
kunde han heller ikke faa en Ansættelse ved det skotske Uni-
Digitized by L^ooQle
Videnskab og Kunst
175
versitet, og Goethes Anbefaling af ham gjorde Udslaget i det højt
oplyste og fordringsfulde Konsistorium: en navnløs — en nobody,
som Froude kalder ham — fik Posten. Carlyle selv blev dreven ud
paa den skotske Hede i aarevis, at samle sig, i Fattigdom at tænke,
drømme og skabe. En Dag, baaren af engelsk Opinion, stod han
som Æresrektor dér, hvor han ikke kunde blive ansat som Lærer.
En mindre genial, langt mindre vidende, langt mere bornert
og fordomshildet Mand, en Mand, der havde faaet stærke Im-
pulser fra Carlyle og udøVede en vidtstrakt, om end ikke altid
sund Indflydelse paa Englands Ungdom, nemlig John Ruskin, var
Professor i Kunsthistorie ved Englands fornemste Universitet, det
gamle rige Oxford. Ganske vist maa det indrømmes, at Oxford
ogsaa betragtede som en af sine lysende Stjerner Max Muller,
som enhver lille filologisk Student i København kan rynke paa
Næsen af paa Grund af hans Uvederhæftighed og Videns Unøjag-
tighed. Ruskins Viden var højst mangelfuld, og den Maade, han
benyttede, hvad han vidste, i sine Paradoksers Tjeneste, var ofte
næsten fordømmelig. Det var ikke paa Grund af hans Mangler,
dem ingen kunde være blind for, at han betragtedes som en Pryd
for Oxford, men til Trods for dem, at han, da han havde maattet
nedlægge sin Post paa Grund af Aandsformørkelse, efter nogle
Aars Forløb, da man troede ham nogenledes restitueret, blev kaldt
tilbage. Han blev æret og lyttet til, ikke fordi han forstod sig
paa Kunst — thi var der nogen, der ikke havde Kunstforstand,
som det kaldes, var det nok Ruskin — men fordi han i sine
bedste Dage kunde se tværs igennem et Kunstværk, se bagom
det, se, om ikke altid Sjælen i det, saa en Sjæl, den, der havde
skabt det, den, der havde baaret det ned gennem Tiden. Og han
kunde gøre andre delagtige i dette sit Syn , kunde aabne den en-
gelsk talende Verdens Øjne for Kunstens Værdier, kunde sprede i
den sin Begejstring for Livets højeste Magter. Ofte ramte han
Sømmet lige paa Hovedet, oftere slog han ved Siden af, jævnlig
fægtede han med Armene i Luften. Men i sine bedste Øjeblikke
skabte han ny Kunst af gamle Kunstværdier.
Derimod kunde han ikke bestemme et Kunstværks Penge-
værdi, kunde heller ikke ved Hjælp af hemmelige Kendetegn, som
Ørernes eller Tæernes Form eller Fingrenes Stilling, med ufravigelig
Sikkerhed bestemme et Kunstværks Ophavsmand, saaledes som
de kunstforstandige nu til Dags tror ganske mekanisk at kunne gøre
det. Han havde ingen Kunstforstand. Hvem har? Og hvad er
Digitized by L^ooQle
176
Videnskab og Kunst
Kunstforstand? Jeg véd en Mængde Mennesker, hvem Kunst-
forstand er bleven frakendt, ingen, hvem den ikke er bleven fra-
kendt af de kyndige. Og dette er ikke besynderligt. Kunst, Men-
neskeaandens højeste Emanation, det der kommer nærmest det
guddommelige, er ikke noget, man kan have Forstand paa, højst
noget, man selv kan tro at have Forstaaelse af.
Denne Forstaaelse beror paa en Slægtskabsfølelse med Kun-
sten, og den, der har den, vil rimeligvis selv paa et eller andet
Felt være eller have Mulighed for at* blive Kunstner. Og denne
Forstaaelse af eller rettere Følelse for Kunst vil saa ved Anspæn-
delse kunne opøves til selv at blive til Kunst, den Kunst, ikke blot
at føle sig hjemme i Kunstens Verden, men at kunne føre andre
ind i den. Det sidste bliver dog for den, der vil tale om Kunst, det
ene fornødne. Og for at naa dette Maal, er der mange Veje at gaa, og
de skal i alt Fald til Dels bestemmes efter den Tid og det Land, der
skal vejledes. 1 Preussen f. Eks. er alt paa sin rette Plads, og enhver
Kraft indordnes i Systemet eller kommer ikke frem. Der er en Mand
som Bode tidlig rykket op til den mægtige Stilling som Direktør
for de kongelige Museer. Han skal købe, registrere, klassificere;
han synes altid at være paa Rejse og altid at være i Berlin. Han
har vel den største Viden om Kunst, nogen nulevende har; med
en forbavsende Sikkerhed og Hurtighed bestemmer han et Kunst-
værks Oprindelse og Tilblivelsestid. Men han har meget ringe
Følelse for Kunst. Han kan stille Kunstværkerne frem og ordne
dem; men han kan ikke fremstille dem for den, der ikke selv
har Lejlighed til at se dem, eller give andre Følelse for, hvad
Kunst er. Han er Lærernes Lærer, han er ikke Menneskers Lærer.
Men med al sin Viden er han jo ikke ufejlbar, og vi andre tør have
Lov at afvige fra hans Meninger. En Bode har sine Svagheder, f. Eks.
naar det gælder om at pynte hans Museum med de stoute Navne. Kan
han skaffe dette en Leonardi eller en Buonarotti, svimler selv han
og griber ved Siden af. Han er dog beundringsværdig paa den Plads,
hvor han er sat ; i Danmark vilde han passe saa lidt som en Moltke.
Vil en Mand vejlede andre i Kunstens Forstaaelse, gælder det
først og fremmest, at han har Evnen til at se og føle, og at han
opøver denne Evne, saa han kan udtrykke, hvad han ser og føler,
kan give Grunde for sin Synsmaade og ordne disse Grunde til et
fast Billede. For overhovedet at kunne dette, maa han underbygge
denne sin Følelse med en udstrakt Viden, thi ellers er hans Syn
af ringe Værdi; men det kan ikke forlanges, at hans Viden skal
Digitized by
Google
Videnskab og Kunst
177
være fuldstændig eller nøjagtig; thi dette er ugørligt. Der vil altid
være Bøger, der er en Forfatter utilgængelige, Opfattelser, der er
ham ubekendte; der er et saadant Væld af nye Bøger og nye Op-
fattelser i vore Dage, at ingen kan følge med. Den, der kun læser
andre Folks Bøger, kan have en større Viden om disse end den,
hvis Sind er fyldt af hans egne Bøgers Vorden. Derfor kan hin
med en ganske gold og ufrugtbar Viden rase mod virkelige eller
formentlige Fejl hos denne. Formentlige — thi ofte er det dog
kun forskelligt Syn, forskellig Mening, hvorom der kan tvistes. En
Forfatter af en Bog kan ikke altid have en sikker Dom over et-
hvert Fænomen, der møder ham i hans Stof; han kan staa vak-
lende mellem to Meninger, maa saa, da han ikke kan skyde Fæno-
menet ud, tage den ene, fordi den tiltaler ham mest eller fordi
den passer bedst ind i hans Bogs Plan. Der findes f. Eks. en
Kvinde uden Arme i den græske Kunst. Jul. Lange mente at
kunne sætte hende i det femte Aarhundrede f. Kr.; en Afstøbning
af hende staar i Museet og Paaskriften lyder, at den maa be-
tragtes som eklektisk Kunst fra det første Aarhundrede. Hvilken
Tidsangivelse er nu den rette? Hvis Langes, da er Figuren af den
største Betydning i Kunstens Historie, hvis Museets, da er den
ganske betydningsløs. Jeg selv bar aldrig opfattet den som væ-
rende af stor Værdi; men Lange talte med helt forelskede Ord
om den. — Eller sæt, at jeg skal beskrive det sikstinske Kapel
og ønsker at kende dettes Maal. Bædeker angiver Længde 133 ',
Bredde 45 ', Springer i Rafael og Michelangelo sætter Længde 160 ',
Bredde 50', Højde 60'. Hvis jeg nu ikke selv har Lejlighed til
at foretage Maalinger, hvad kan det saa nytte mig, at jeg i Stein-
mans store Specialværk finder andre Maal. Alle synes altsaa at
maale forkert; muligvis vilde jeg gøre det samme.
Selvfølgelig er den, der skriver om Kunst, som om et hvilket
som helst andet Emne, forpligtet til at vide saa god Besked som
muligt; men kan han forpligtes til først da at skrive, naar han
er sikker paa, at der ikke findes nogen andens Mening, han ikke
kender tilfulde og har overvejet vel? Eller kan han f. Eks. være
forpligtet til at vente med at skrive om Kunst, til den jævnlige
Ombytning af sorte Læderstrimler med Guldbogstaver, som paa
Statens Malerisamling angiver Billedernes formentlige Ophavsmænd,
er ophørt? Eller er han forpligtet til stadig at vide, naar den af
Museets Embedsmænd, der besørger denne Navnebytning, har for-
andret Mening?
tfkkMno ISO* li
Digitized by LjOOQle
178
Videnskab og Kunst
Det, der kan forlanges af den, der skriver en Bog — ikke en
Speciaiartikel — om Kunst, en Mands, en Kunstarts, en Periodes
Udvikling, er, at han har et stort og af ham selv velsigtet Stof
til sin Raadighed, og at han selv kan bygge dette op med Kunst.
Viden, Indsigt, Kunst — af disse tre er Kunsten den største.
Kunsten bestaar i at samle, sønderdele, sondre, skille, tilføje og
sammensætte til et Billede. Om Billedet nu bliver rigtigt eller
falskt? I bedste Fald bliver det skævt. Den fintmærkende foto-
grafiske Plade ser ikke, derfor optager den Billedet, som Virkelig-
heden har opstillet Tingene; Øjet ser og Hjernen optager, men
begge omformer, og ikke to Mennesker ser, optager og omformer
ens. Den menneskelige Aandsudvikling, Fremskridtet, bestaar deri,
at alle disse Omformninger, unøjagtige som de er, paavirker hin-
anden og skaber ny unøjagtige Billeder. I visse Tilfælde afløses
disse unøjagtige Billeder af andre; i nogle Tilfælde varer de ned
gennem Tiderne, og denne Varighed beror ikke paa den eksakte
Videnskabelighed, men paa den Kunst, hvormed de er gjort.
Første Mosebog har to Skabelseshistorier; videnskabelig Værdi har
de nok ikke, men i Aartusinder har de næret Menneskenes Fan-
tasi, der har smeltet dem sammen til én, og de vil blive ved at
nære den endnu længe, til Trods for Darwin, paa Grund af den
vældige kunstneriske Fantasi, der har skabt dem. Og Darwins
eget Hovedværk — der er nok ikke mange Sider uden positive
Fejl. Det kunde slet ikke være anderledes, da han kun gjorde
Mindretallet af Enkeltiagttagelseme selv, og de, han selv gjorde
— ak! til videnskabelige Maalinger brugte han samme Maal og
Vægt, som brugtes i Husholdningen. Dog har hans unøjagtige
Videnskabelighed omformet al Videnskabelighed, al Tænkning, al
kunstnerisk Udformning. Hans Enkeltheder er forkerte, forældede,
ubrugelige nu, og hans Hypotese vil sikkert blive afløst af andre,
men hans Indskud i menneskelig Aandsudvikling er af de største
og uforgængeligste, ikke fordi han var unøjagtig, men fordi han
kunde se gennem Tingene, bagom dem, og se en Sammenhæng
mellem dem, som der maaske slet ikke er, men som han med en
uforlignelig Kunst forenede til et storladent Verdensbillede.
Thi Videnskaben er det uophørlig forgængelige, Kunsten er det,
der varer gennem Tiderne, altid trænger til Forklaring, aldrig bli-
ver forklaret
Theodor Bierfreund
Digitized by L^ooQle
JOHAN BOJER
ed sin sidste Bog Troens Magt har Johan Bojer for
Alvor indprentet sit Navn i vort læsende Publikums Be-
vidsthed. Men allerede 1897 erobrede han med den
stort anlagte Roman Et Folketog en Førsteplads blandt
Norges yngre Forfattere.
Det er en hel anselig Række Værker, Bojer alle-
rede har bag sig. Det værdifuldeste i hans tidligste
baade omfatter Romaner og Skuespil, er ubetinget hans
Eventyr og Fortællinger. Al den Lyrik, hans Sind rummer, aabenbarer
sig her i stemningsdybe Naturskildringer og i jublende Hymner til El-
skoven. Der er ofte en musikalsk Virkning i disse Eventyr. Man læse
f. Eks. »Vidden blaa“ (Gamle Historier), hvor Naturkærlighed og Skøn-
hedslængsel gennembæver Fortællingen saa at den virker som dæmpede
Violintoner.
Ogsaa Tilværelsens store Spørgsmaal frister tidligt Bojer. Men han
ejer ikke det Maal af Umiddelbarhed og Naivetet, der maa til for i
Eventyrets lette Form at behandle Krigens, Skæbnens og Evighedens
tunge Problemer. Derimod er han heldig, hvor han tager Sigte paa
visse Smaasamfunds opblæste Selvovervurdering, som i „ Spurvene *,
der vedtager og selv tror, at de er Høge (Rør fløjterne). I Eventyr som
dette skjuler sig noget af det, der gør Bojers senere Værker saa ejen-
dommelige og værdifulde.
Det er rart blandt de yngre nordiske Skribenter nu og da at støde
paa en Forfatter, der ikke har stirret sig blind paa en bile Ejendomme-
lighed i eget Sjæleliv, og som ikke forsmaar at behandle brede almen-
menneskelige Følelser og det politiske og sociale Livs Foreteelser. De
blandt de yngre, som har givet sig i Kast med saadanne Opgaver, har
desværre ofte været blottet for egentlig digterisk Evne. Johan Bojer er
14*
Digitized by L^ooQle
180
Johan Bojer
udrustet med en skabende Fantasi og en Iagttagelsesevne som kun faa
blandt hans samtidige.
Vor moderne Litteratur besidder adskillige Skildringer af den po-
litiske Frasemager, af den karakterløse, begejstrede Folkefører, hvis Ord-
bulder bedøver Massen og lammer dens Dømmekraft. Pletterne, der
skæmmer et Demokrati, har vor Litteratur ikke ladet upaaagtet. Men
den har endnu ikke frembragt et Værk, hvis Slag rammer saa sikkert og
saa dybt som Bojers Et Folketog.
Peter Hegge er slet ingen Frasehelt. Han er en besindig Mand
med redelig Overbevisning, med ærlig Lyst til at virke og med Evner
dertil. Han har Bygdens Tillid og fortjener den. Han har Modstandere,
der strides med ham om Magten. For at bevare denne begynder
han da at love lidt mere, end han har Evne til at holde — og dermed
begynder Ødelæggelsen af hans Karakter. Jo mere Tillid Flertallet viser
ham, jo farligere bliver Fjendernes Modstand. Derfor maa han ved
hvert Skridt, han vinder frem mod sit Maal: Stortinget, overbyde sine
egne Løfter. Han maa være paa Færde overalt for at holde Stemningen
for sig i Live. Familie og Gaard forsømmes. Tankerne er aldrig ved
det Arbejde, der burde være hans Tilværelses Grundlag, men ved de
politiske Intriger. For hvert Træk, hans Modstander gør, gælder det at
finde det virkningsfulde Modtræk. Tilsidst naar han ind i Stortinget, men
da er ogsaa hans Karakter og hans Familie ødelagt. Sine Løfter formaar
han ikke at indfri. Han tager sin Tilflugt til at døve Vælgernes Utaal-
modighed med Veltalenhed om Norges Selvstændighed og Sveriges Over-
greb, — ved Talerstolens Fod staar Statsraad og Redaktør og raaber
Bravo, og Vælgerfolket raaber med. Al hans ærlige Trang til at bedre
Bondens og Arbejderens Kaar omsættes i klingende Fraser. Peter Hegge
er ikke klar over, at dette er en Bagdør, han fejgt søger at slippe ud
af. Han tror paa sine Ords Ægthed og føler sig besjælet af Begejstring
for eller Harme mod dette fjerne, ubestemmelige, hvis Betydning og
Gyldighed han aldrig faar Rede paa. Derfor er ingen Redning mulig
for ham. Han føres videre og videre mod den absolutte Tilintetgørelse
af sin Karakter og Menneskeværdighed.
Det er ikke alene Peter Hegge, som Politikken forsirapler. Idet han
smigrer Vælgerfolkets gode og daarlige Egenskaber i Flæng, bliver Mas-
sen mere og mere gemen. Idet han stedse fremstiller Modstanderen
som ledet af laveste Egennytte, vænnes Massen til ved enhver Handling
at snuse efter de smudsigste Motiver, noget, som tilsidst rammer baade
Ven og Fjende.
Denne Bogs Værdi beror paa det Mod, hvormed Bojer stiller De-
mokratiets alvorligste Skavank i grel Belysning. Helt kunstnerisk set
staar Bogen tilbage for Bojers senere Arbejder. Natur skildringernes Mang-
foldighed trætter Læseren, og Kompositionen er i det hele usikker. Men
Karaktertegningen er sikker nok og gennemført med den Forsigtighed,
der kendetegner Forfatterens senere Arbejder.
Skuespillet Theodora udkom 1902 og har — Gud véd hvorfor?
— endnu ikke fundet Vej til noget nordisk Teater, medens det for Tiden
opføres rundt om paa Tysklands bedste Scener. Dette dybt følte og
Digitized by
Google
Johan Bojer
181
stærkt tænkte Drama handler om en Kvinde, der kræver Ret og*Rum~til
at opleve sig selv. Wassermann’s Renate Fuchs og andre af det mo-
derne Tysklands Kvindeskikkelser har det samme Krav. Renate vandrer
ud paa Maa og Faa, drevet frem af en instinktmæssig Følelse, for at
finde sin Skæbne, og ser først Sammenhængen i sin Tilværelse i det
Ojeblik, hun staar ved Maalet. Theodora derimod har gennem Over-
vejelser dannet sig en fast Idé om sit Livs Veje og Maal. Hun fordrer
Ret til at forme sin Fremtid i Overensstemmelse med denne Idé. Men
selve den Fordring, hun stiller til Tilværelsen, gemmer i sig et Problem
af indre Art. Vi ser hende baade i Kamp med Omgivelserne og med
sig selv.
Hun vil ikke være Hustru. Thi Ægteskabet vil udelukke enhver
Mulighed for at erhverve Fuldkommenhed i den Videnskab, der er
hendes Kald og Lyst. Men Kvinden i hende har stærke Længsler efter
at blive Moder. Derfor beder hun sin Barndomsven, den Mand,
hun sætter højest, og som elsker hende, om at blive Fader til hendes
Barn og derefter forsvinde af hendes Liv. Det sker, som hun vil. Det
er forvovent af den enkelte kun at ville tage Hensyn til sin egen Over-
bevisning og hverken til Pers eller Povls Mening om godt og ondt. Der
er saa mange Magter uden for os, der hver for sig tror at have suve-
ræne Krav paa at bestemme vor Livsførelse. Og disse Magter henter
altid de Vaaben, hvormed de vil myrde vor Stræben, fra vort eget
Følelsesliv. Se f. Eks. Theodoras Fader, der vil have hende til for
Navnets og Ærens Skyld at opgive det, hun anser for sin sandeste
Lykke. Han søger at bøje hende ved at true med Selvmord. Han vil
med andre Ord bruge hendes datterlige Kærlighed mod det værdifuldeste
i hende selv: hendes Mod til at leve efter sin Overbevisning. Theodora
fatter den ubevidste Raahed, saadanne Misbrug er Udtryk for. Hun mod-
staar sejrrigt Omverdenens Angreb.
Men hun formaar ikke at forsone Moderfølelsen og Dyrkelsen af sin
Videnskab — Hjertets og Hjernens Krav. Hver af disse fordrer hende
helt og holdent. Hun kan ikke yde Ret og Skel til begge Sider og
bukker under for Splittelsen i sit eget Indre.
Stykkets største Fare ligger i dette, at Theodora ikke under alle
Forhold bevarer vor fulde Forstaaelse. I visse gamle Heltesagn fordrer
den elskede af sin Tilbeder, at han skal drage Verden rundt og udføre
de vanvittigste Bedrifter, først da kan han opnaa hendes Gunst. Men
hvad betyder denne Prøve mod det, Theodora fordrer af Jørgen Grundt,
Bejleren, om hvem hun ved, at han elsker hende saa højt, en Mand
blot formaar. Jørgen Grundt skal være hendes Barns Fader. Naar
dette Maal er naaet, skal han for stedse og uigenkaldeligt forsvinde ud
af hendes og Barnets Tilværelse. Det er urimeligt, at en moden Kvinde,
der har maalt Dybden af sin Elskers Følelser, kan tro paa Muligheden
af en saadan Resignation. I sit Forhold til Jørgen Grundt er Theodora
stunddom meget nær det forskruede. En anden Indvending er denne:
Igennem de tre første Akter viser de Seener, der stærkest griber Til-
skueren, Theodora i Kamp med Omverdenen, med Faderen, med Bejleren,
med Institutbestyrerinden. Kun den meget opmærksomme Tilskuer vil
Digitized by L^ooQle
182
Johan Bojer
lægge Vægt paa de stille Ord, Theodora veksler med sin Veninde, og
som røber hendes Angst for den Splittelse, der kan opstaa i hendes
eget Sind. Men hele fjerde Akt drejer sig udelukkende om denne indre
Strid, og det er denne, der dræber Theodora. Det kan ikke undgaas,
at Publikum føler sig forvirret.
Men disse Indvendinger gælder lidet mod den Rigdom af Poesi, der
fylder Stykket. Replikkerne er formede med den nænsomste Sprogkunst
og er paa samme Tid sjælfulde og sande. Hvor skønt udtrykker Theo-
dora ikke Moderlængselen i en Replik som denne:
„Er det ikke saa, at barnet i grunden er hos moren længe, længe
før hun møder dets far? .... At vi kvinder gaar og sanker det sam-
men op gennem aarene — tanke for tanke og drøm for drøm. Indtil
den lille barnesjæl ligger der fuldt færdig hos os og bare venter at bli
klædt paa?*
Og hvor er Komiken ikke dyb i Scenen med Skolebestyrerinden!
Hun kommer til Theodora med begge Hænder fulde af Hjælpsomhed.
Hun vil holde Foredrag om Theodora’s Eksempel, der vil bringe Kvinde-
sagen et mægtigt Skridt fremad, hun vil sætte Indsamling i Gang, hun
.... og Theodora beder hende forskrækket lade være, hun vil ikke
opfattes som en „Sag*, bare have Lov at leve paa den Maade, hun
synes er den værdigste. Skolebestyrerinden fortvivler over at brænde
inde med sin hjælpsomme Iver, over at se denne Sag undslippe sin Vel-
talenhed og spørger fortvivlet: „Eksemplet for de tusende har slet ikke
noget værd for Dem?* — Theodora: „Nej, ikke spor." Skolebestyrer-
inden faar nyt Syn paa Sagen og forlader Theodora forarget over hen-
des Livsvandel. Det er den norsk-bjørnsonske Bravhed stedfortraadt af en
Blaastrømpe.
De to Romaner, Johan Bojer har udgivet efter „Theodora*, hører
ubetinget til det skønneste og interessanteste, den unge Litteratur har
frembragt. Der er nu først En Pilgrimsgang — det mægtige Prosa-
Epos om Moderfølelsens Vælde og forfærdende Hensynsløshed. Og nu
sidst udkom Troens Magt. Denne Bog rummer som i én Sum alle
Forfatterens bedste Egenskaber. Hans Evne til at gruppere sine Per-
soner saaledes, at de belyser hverandre skarpt og sikkert, hans Evne til
at gennemføre en Karakter, saa dens Sandhed bliver indlysende, hans
Evne til at efterspore en Handlings fjerneste Virkninger, saa vi stirrer
ind i blaanende Fremtids-Perspektiver — alt dette kommer fuldgyldigt til
sin Ret i denne sære, knappe Roman.
En uretfærdig Beskyldning rettes imod os. Straks reagerer vort
Følelsesliv med en Voldsomhed, der tager Magten fra vor Dømmekraft.
Det, at vi føler os uskyldige i det ene Tilfælde, kaster noget Lys over
de Tilfælde, hvor vi erkender at være skyldige. Vi tvivler om egen
Skyld og søger Aarsagerne til vore Fejl hos Omgivelserne. Lidt efter
lidt ser vi os som Martyrer, og dette hjælper vidunderligt til at skyde
Ansvaret fra os selv, lægge det over paa andre og føle os dejligt brøde-
fri. Det er denne Iagttagelse, hvorover „Troens Magt* er bygget. Knut
Norby har ladet det falske Rygte brede sig, at Wangen har skrevet
hans Navn falsk paa et Kautionsbevis. Wangen, der er uduelig, men
Digitized by
Google
Johan Bojer
183
ikke slet, er et Stemningsmenneske, der giver sig sine uklare Ideer i
Vold og af disse lader sig drive til at indføre Reformer i sin Bedrift, til
at starte nye Foretagender, hvis Følger han er ude af Stand til at over-
skue. Han har ruineret sig selv og utallige andre. Han føler sin Skyld
og sit Ansvar. Da hører han Norby’s Beskyldning. Her ved han, at
han er uskyldig. Han er et Offer for Bagvadskelse og Ondsind. Hans
Fantasi tager Næring af denne Uskyldsfølelse, og snart er han overbevist
om, at alle hans Ulykker hidrører ikke fra hans egen Uduelighed, men
fra Rænker, der er spundne mod ham, og hvis fornemste Ophavsmand
Norby maa være. Hans Sagesløshed i den enkelte Sag frikender ham
i hans egen Samvittighed for de talløse begrundede Beskyldninger.
Med den agtede Norby sker næsten det omvendte. Han ved, at
Wangens mange Anklager mod ham er ugrundede, paa nær den ene.
Og denne Følelse af Uskyld i de tyve Sager trænger Bevidstheden om
Skyld i den ene i Baggrunden og kvæler den helt til Slut. Bygden er-
klærer sig for og imod de to stridende uden at kende Ret og Uret. Alle
lader deres Valg bestemme af tilfældige Sympatier. Bojer slipper ikke
sine Personer, før Sagen har naaet sin logiske Slutning: Wangen døm-
mes for falsk Underskrift, og Norby fejres med en stor Folkefest.
♦ *
*
Det er ikke svært at faa Øje paa det centrale i Johan Bojers senere
Forfatterskab. Theodora udtrykker med al Tydelighed hans Hovedtanke
i Replikker som disse:
.Sæt. at man nu kunde naa saa langt, at ingen følelse, ingen
sindsbevægelse kunde faa lokket eller truet en til noget, som man i
sit inderste ikke vil.* og . . Jeg synes, det bestandig er hjertet
og hjertets magter, som fører os paa afveje. Der er saa mange
skillingsfølelser og flitterstas derinde, som bare ligger paa lur for at
blænde vor dømmekraft og rive en moden overbevisning istykker.41
I ,Et Folketog*, i .En Pilgrimsgang*, i .Troens Magt* er denne
Tankegang ligeledes Grundtonen. Hver Gang vor Hjerne har erkendt
noget som sandt og ret, melder Følelserne sig straks i Flok og Følge
og søger at magtstjæle og dræbe vor Evne til at blive Sandheden tro.
Det er en .Ulveflok*, der stadigt følger os i Hælene. Fædrelandskærlig-
hed, Pietetsfølelse, Elskovsfølelse, alt sammensværger sig imod os for ved
given Lejlighed at lede vore Skridt bort fra den Vej, vor Erkendelse har
peget paa som den eneste rette.
Denne Strid mellem Følelser og Sandhed kommer mesterligt frem i
.Troens Magt* i Skildringen af Ejnar Norby, Sønnen, der ved, at Fade-
ren er skyldig, og rejser hjem for at skaffe Retfærdigheden Sejr, selv om
Faderen skal knuses derved. Men Hjemmets Stemning med dets Moder-
og Søsteromhu og alle bløde Minder lammer hans Handlekraft og stem-
mer ham dl Forsoning med Faderen. Det uretfærdige Angreb paa denne
fylder ham med Harme. Lidt efter lidt overskygges i Sønnens Sind
Bevidstheden om Faderens Uret af Vredefølelsen mod dem, der udspre-
Digitized by L^ooQle
184
Johan Bojer
der falske Rygter mod ham. Til sidst er han lige saa overbevist om
Faderens Ret som denne selv. Kun et Øjeblik under Festen, hvor
Faderen hyldes, dukker Tvivlen op igen:
„Det var som alle menneskenes bedste følelser og idealer var stev-
net hid ikvæld for at hylde faren. Og han turde ikke mer tænke paa,
om faren nu sad der og var den skyldige eller ei. Men hvis nu ... .
er det da saa, at menneskets helligste følelser og idealer er fuldstændig
blinde, saa de lige saa godt laaner sig ud til at forherlige en forbrydelse,
en grov løgn Var det da heller ingen undskyldning, at
menneskene var i god tro? Thi faktum blev jo faktum — hvis de be-
kransede forbryderen og kastede den uskyldige i fængsel, saa blev
jo den gode tro det frygteligste af alt. Thi den begik sine ugerninger
med guddommelig god samvittighed, og alle strakte vaaben dér, den kom.“
Det vilde være ørkesløst at drøfte denne Tankegangs større eller
mindre Gyldighed. Ensidighed giver ofte Digterværket større Klarhed og
Kraft. Noget absolut Modsætningsforhold mellem „ Hjerte “ og „Hjerne 44
— for at bruge Digterens egne Ord — eksisterer ikke. Hvor de to
Magter virker i samme Retning, har vi de største og ædleste Personlig-
heder. Men Bojer har Ret, naar han paastaar, at vore Handlinger, saa-
vel som vore Domme om Ret og Uret ofte er bestemte af Følelser,
hvis Aarsag og Berettigelse vi aldrig har undersøgt.
Det moderne Liv — ikke mindst det sociale og politiske — har
medført en stadig Appel til vore „ store “ Følelser. Derved er vor Aar-
vaagenhed lige over for Berettigelsen af vort Had og vor Kærlighed slappet.
Den enkelte fanges af Mængdens brede Fællesfølelser og rives med langt
ud over de Grænser, en sund Erkendelse vilde sætte. Vor Modstands-
kraft er svækket og vor Ansvarsfølelse sløvet. Nutidsmennesket er i for
høj Grad Bytte for et uklart Føleri, der altfor let dugger dets Øje og
hindrer det i at skelne klart mellem godt og ondt.
Det er dette, Bojer har sagt i sine Bøger. Hans rige Talent og
dybe Kærlighed til Sandheden giver hans Ord en saadan Myndighed, at
de maa og vil blive hørte.
Emil Fog
Digitized by
Google
DE FRIKONSERVATIVE
)ore Frikonservative har hentet deres Navn fra
Tyskland, men de har næppe hentet andet end
Navnet. De tyske Frikonservative er Landraader-
nes Parti, et Parti af højt stillede Embedsmænd
,af fin Herkomst. Det er et guvemementalt Parti,
l der har støttet det tyske Riges Regeringer gennem
alle Faser. Det er et vigende Parti, der aldrig kommer, hvor det
møder de stærke Tryk, men i enhver Situation søger at indrette
sig et lunt Sted, hvor Angrebene ikke er for stærke og Forsvaret
ikke for besværligt. De var Bismarcks bedste Tropper. „Bismarck
sans phrase,* sagde man om dem. De kunde følge ham baade
gennem Frihandel og Beskyttelse, baade gennem Centrumsvenlighed
og Centrumsfjendtlighed. Nogen selvstændig politisk Mission
bar de ikke haft. De har sommetider været et Kit og sommetider
en Stødpude. Mellem Vælgerne har deres Parti aldrig betydet
noget. De har været valgte i deres respektive Kredse, fordi de var
højtstillede, ansete og mægtige Mænd, ikke fordi de førte en speciel
Politik, der bar Navnet frikonservativ.
I dette sidste ligner de vore Frikonservative noget. Frikon-
servative Vælgerorganisationer gives ikke herhjemme, bevidste fri-
konservative Vælgere skal man lede om. For en landlig Højremand
har de vis Tiltrækning, og hvis der ved et Landstingsvalg bliver præ-
senteret ham en frikonservativ Godsejer, saa har han ikke ondt ved
at stemme paa ham. Er den Frikonservative mere personlig anset
og — lad mig tilføje — af finere Stamme end den konkurrerende
Estrupper, saa har han Chancer for at faa Flertallet af de land-
TlkkMTCB 19M 13
Digitized by
Google
186
De Frikonserrative
lige Højrestemmer. Men hans Valg sætter ikke blivende Skel i
Befolkningen. De, der stemte paa ham, er Højremænd. De vil
vedblive at kalde sig saa. Først gennem en Række Aar vil de,
halvt ubevidst, kunne glide, sammen med ham, over i en Politik
af en anden Nuance. — Men iøvrig er vore Frikonservative en
specifik dansk Dannelse med sine bestemte historiske Forudsæt-
ninger. Det første svage Forsøg paa at springe fra Estrupperne
og grundlægge en Politik, svarende til den nuværende frikonserva-
tive, træffer vi i 1887, i Smørkampen. Greverne Frijs og Ahle-
feldt gik da i Komite med Hørup om det gode, danske Smør.
Grev Frijs var ikke, — som mange andre, der da deltog i denne
Kamp — naiv nok til at ville Kampen for Smørrets Skyld alene.
Han havde et politisk Ærinde. Han vilde have stoppet Estrup,
inden man endnu havde bygget Københavns Landbefæstning færdig.
Hvad han dernæst vilde, naar det var lykkedes, er ikke godt at
vide. At han vilde have dannet Ministerium paa egen Haand, er
næppe troligt. At han vilde have søgt at faa Hørup med, er
muligt, men han maa dog formodentlig kunne have indset, at
det var ugørligt. Maaske har det ikke været ham klart, hvad der
laa paa den anden Side af Estrups politiske Død. Den var det
foreløbige Maal, og hvis det naaedes, maatte der paa en eller
anden Maade skaffes en Form for at komme ud over Provisorierne.
Men Maalet naaedes ikke. Estrup var i det politisk-t aktiske ingen
Sinke. Han opererede saa vel med sine meget uenige Højremænd,
at han bragte Smørloven frelst i Havn. Og dermed var den
første frikonservative Aktion endt. Den efterlod intet andet Spor
end en gensidig personlig Sympati mellem Grev Frijs og Hørup.
Det laa i Grev Frijs* politiske Linie, at han maatte medvirke til
det politiske Forlig i 1894. At komme bort fra Provisorierne, at
sløjfe Yderlighederne, at faa lavet en Politik, der baade havdo
Flertal i Folketinget og i Landstinget — alt det var netop Frijs’
Maal. Og til denne Politik hørte ikke mindst det, at Estrup
skulde gaa. Grev Frijs har aldrig beundret Estrup. Der er noget
af den simple Mands Stædighed, Haardhændethed og Rethaveri
over Estrup, som ikke tiltaler vor fineste Adelsmand. Det glatte
og rolige, uden Brud og uden Spektakler, det jævnt fremadskri-
dende, hvor man tilfredsstiller Kravene ved til enhver Tid at give
dem saa meget, at de ikke bliver onde af Arrigskab, det er for
Grev Frijs det ægte konservative, fordi det er den Politik, der giver
et Lands voldsomme Kræfter den mindste Anledning til at udfolde
Digitized by L^ooQle
De Frikonservative
187
sig. Derfor skal den konservative Politik have den fine glatte Hud,
som er den adelige Haands Kendetegn. Den barkede Næve er
ikke konservativ; den knyttede heller ikke. — Men skønt Politiken
af 1894 saaledes tilfredsstillede en hel Række af Grev Frijs’ Ønsker,
og skønt han ogsaa var med i den Velfærdskomite, der planlagde
Forliget, saa havde denne Politik dog ikke hans inderste Kærlighed.
Han var vistnok ikke tilfreds med de Personer, han agerede sam-
men med, og saa megen Politik har der antagelig allerede da været
i ham, at han kunde forstaa, Forliget hjalp ham til Wandsbcck,
naar det efterfulgtes af en Regering med Nellemann og Ingerslev
i. — Den næste Gang, den frikonservative Politik dukker op igen,
er under den Køedt’ske Toldpolitik, da Situationen tilskærpede9
saa at der skulde anbringes noget afgørende overfor Køedts frihan-
delsvenlige Toldlov med dens Anhang af en Brændevinsskat. Frys'
Politik var da at slaa til. Her har Frijs et sagligt Standpunkt.
Han er nemlig Frihandelsmand. Dette er ikke at forstaa saa-
ledes, at han bekender sig til nogen Doktrin; han vilde foragte
sig selv, hvis han havde en Doktrin. Men han bryder sig ikke om
Korntold, han er forstandig nok til at indse, at dansk Landbrug
er kommen for vidt, til at man kan byde det Toldbeskyttelse, og
han har da ikke noget imod at slippe saa billig fra Industritolden
som det er muligt og som det er foreneligt med en konservativ
Udvikling a: en Udvikling, der ikke paa noget Punkt betegner
noget Brud. Af dem, der senere er bievne hans frikonservative
Partifæller, tænker de fleste som han om Told. Men man kan
ikke sige, det er hele Partiets Standpunkt. Inden sidste Lands-
tingsvalg havde Grev Frijs Godsejer Steensen de Leth mellem sine,
og denne aabenbarede sig som en meget halsstarrig Korntolder.
Ved Valget fik han Tesdorph ind, og Tesdorph er selveste For-
manden for Landbrugsbeskyttelsen; i de sidste Dage har han set
sit Parti forstærket med Sonne, der er Komtoldemes dygtigste Agi-
tator her i Landet. — Det var imidlertid i 1900 heller ikke de
saglige Hensyn, der var de afgørende for Grev Frijs til at træde
aktivt op i Toldsagen. Man vilde have et Stykke Politik ud af
den. Paa ny skulde der ske en Sprængning i Folketinget; paa ny
skulde der skabes et Flertal i Landstinget, der kunde arbejde
sammen med et Flertal i Folketinget, paa ny skulde der brydes
en Brod, den Brod, som Hørrings halve Million til Brisantgrana-
teme havde afsat i vor Politik. Det lykkedes ikke. Kun tildels da.
Folketingets Venstre sprængtes ikke. Derimod faldt Hørring. Dette
13*
Digitized by LjOOQle
188
De Frikonservative
sidste saa Frijs sikkert gerne, thi Hørring var umulig. Der er ingen
Mennesker saa umulige i Politik som Kontormennesker. — Alt dette
var Tilløb til en ny Politik. Mere eller mindre var de gjorte i for-
trolige Samtaler, i private Møder, i Partiets Skød. Thi Grev Frijs
sad stadig i det gamle Højreparti, endog i dets Bestyrelse. Da
Ministeriet Sehested saa havde Dristighed til at ville løfte den
Estrup’ske Arv, fandt Frijs endelig Beslutsomhed til det, der ligger
hans Natur saa fjernt — Bruddet. Han brød aabenlyst med
Ministeriet, unddrog det Støtte, saa langt hans Indflydelse rakte;
han meldte sig ud af Højre, dannede Gruppen „de 8", og med
denne Gruppes Dannelse ramlede endelig den Stige, ved hvilken
saa mange Højreministerier var steget til Magten. Der var ingen
Højrestige mere. Venstre kunde sætte sin til.
„De 8* har senere gennemgaaet et Valg, og er bleven til „de
Frikonservative*. De har faaet den Stilling, at de afgør, i hvilke
Sager Landsthingets Flertal skal gaa med Venstre, og i hvilke det
skal betræde Højres gamle Veje. — Betragter man Gruppen nær-
mere, faar man paa ny bekræftet, at de, der forlanger, at et poli-
tisk Parti skal være ensartet, de er meget naive. Selv i denne
lille Gruppe er der, saglig set, store Forskelligheder. Mon egentlig
Konsul Hey og Rasmussen-Vandamgaard er enige om ret mange
Sager? Hvad mon der, saglig, forbinder Tesdorph, halvt af Pro-
prietær-, halvt af Junker-Typen, med Konferensraad H. N. Hansen,
vor Tids fineste og ægteste Nationalliberale? Eller Generalauditør
Steffensen og Forpagter Sonne? Skal man gennem de saglige
Forskelligheder trænge ind til det, som bliver det bestemmende i
Gruppens Politik, maa man betragte de to Mænd, der er de af-
gørende, Grev Mogens Frijs og Konferensraad H. N. Hansen.
I en Tale, som Bismarck holdt den 28. Marts 1867 i Konfe-
rencen angaaende Dannelsen af det nordtyske Forbund forsvarede
han mod sine konservative Venner, at Rigsdagen grundedes paa
den almindelige direkte Valgret, og at Forfatningen intet Overhus
havde. Han roste i denne Tale det engelske Overhus, der opfyldte
sin Opgave. Grunden hertil var, sagde han, „at der i England
gives et stort Antal tilnærmelsesvis kongelige Eksistenser — jeg
skal nærmere forklare, hvad jeg mener hermed — ganske uinteres-
serede Eksistenser, som i denne Verden egentlig ikke har noget
betydeligt at ønske, som kunde forlede dem til at dømme om Sta-
tens Vel ud fra andet end deres velovervejede rolige Overbevisning,
jeg vil hellere sige, tilfredsstillede Eksistenser, hos hvem Driften
Digitized by
Google
De Frikonaervative
189
mangler til at søge Tilfredsstillelse for sociale eller finansielle Be-
stræbelser i det politiske Liv.* Af saadanne Folk skulde et Over-
hus helst bestaa helt igennem. Der fandtes ikke nok af dem i
Nordtyskland til at danne Overhus af ; der findes meget faa i Dan-
mark. Men de to Mænd, der fører de Frikonservative, har noget
af dette Præg. — Grev Frijs er den .kongeligste* mellem vore ade-
lige. Han har ingen stor Ærgerrighed, han brænder ikke efter at
sidde inde med Magt. Ansvar og Magt gør ikke Livet lettere, og
Grev Frijs ser ingen Grund til at gøre sig det paa noget Punkt
tungere, end det kan være i sig selv. Han vil ikke være Kon-
sej Ispræsident. Han vil ikke bindes mere i Politik, end at han kan
nyde sit Gods’ Herlighed, sine Jagters Fortræffelighed, sine Rejsers
Mangfoldighed. Han er en hovedrig Mand, der ikke ser smaat paa
Pengene. Økonomisk er han saa højt oppe, at Pengespørgsmaal
ikke kan spille nogen betydelig Rolle for ham. Han har Slægts-
og Standsfølelse, men de løber begge hos ham ud i det samme: i
Bestræbelsen for, at Landets Udvikling skal gaa glat, roligt, jævnt,
ikke for hurtigt, men altid hurtigt nok til, at der ikke kan blive
nogen dyb Bitterhed hos dem, som længes efter Reformerne.
Han er derhos en nøgtern og skeptisk Natur. Han tror ikke, at
Fuldkommenheden sidder noget Steds i de menneskelige Institutio-
ner. Han tvivler ikke om, at de gamle er daarlige nok; han
tvivler meget om, at de nye er synderlig bedre. Derfor er der
aldrig nogen Grund til at ophidse sig for at naa til en Forandring.
Vil Menneskene paa den anden Side absolut have en saadan, saa
er det ikke værd at sætte altfor meget ind paa at hindre dem i
den Fornøjelse. — Konferensraad H. N. Hansen er ganske vist afen
hel anden Støbning end Grev Frijs. Men han har den samme Stilling
i Embedskredse som Grev Frijs i Godsejerkredse. En højtstaaende,
højt anset, uafhængig Embedsmand, nu fri for sit Embede, i den
Alder, da han ikke kan vente sig at komme til at faa Ansvaret i
Politik, staar han uinteresseret til alle Sider. Han har intet, han
skal vinde gennem Politik. Man vender bestandig tilbage til sin
første Kærlighed, og for ældre Politikere er det den højeste Til-
fredsstillelse at smelte deres Manddoms Standpunkter sammen med
deres Ungdoms Idealer, saa at deres Løbebane bliver dem en En-
hed. Det er det, H. N. Hansen nu er i Færd med. Han jævner
Vejen for et parlamentarisk Ministerium, og er samtidig vedblevet
at være Højremand. Han er næppe saa nøgtern, næppe saa
skeptisk som Grev Frijs. Derfor faar han ogsaa flere Vanskelig-
Digitized by L^ooQle
190
De Frikonservative
heder. Men hans Formaal er det samme. Han vil jævne og
glatte, han vil anerkende Folketingets Sejr, han vil være med i
Fremskridtene, men han vil gøre dem saa maadeholdne som muligt.
Saaledes har disse to Mænd, der er de ledende, tænkt de Fri-
konservatives Politik. Ser vi paa, hvorledes de har udført den,
bør man yde dem den Ret, at de paa væsentlige Punkter har
gennemført deres Tanker. Siden de, sammen med Venstre, danner
et Flertal i Landstinget, har de rakt deres Haand til Gennem-
førelsen af mange Love, deraf en Del gode. Maskineriet er ved
deres Hjælp kommen i Gang, Arbejdet gaar, som det skal; Mini-
steriet og Folketinget lægger for, Landstinget følger med paa ad-
skillige Punkter, gør Modstand paa andre, dog i Reglen saaledes,
at det opgiver Modstanden, naar Kravene viser sig at bunde dybt
og at blive stærkere og stærkere i Befolkningen.
Det agrariske ligger jo lettest for dem. De fleste af dem er
Landmænd og ser med den store Landmands Øjne paa de økono-
miske Spørgsmaal. Men det er tvivlsomt, om dette vil blive
et vedvarende fremherskende Træk i Partiets Karakter. Deres
første store Aktion var Skattelovene og Tiendeloven, og Gennem-
førelsen af disse Love var de Frikonservative en Sejr. Paa andre
Omraader gik det ikke saa glat at faa dem med. Loven om
Menighedsraad var de til at begynde med ret kraftige Modstandere
af. Tilsidst gik de dog med i Fjor til det Kompromis, vi fik.
Forslaget om Statstilskud til de fri Fattigkasser tog de meget for-
beholdent paa i Fjor; i Aar er de gaaede med til det efter at have
medvirket til, at Loven kun kom til at gælde i tre Aar. Almen-
skoleloven interesserede de sig maaske ikke meget for, men, ledede
af Reedtz-Thott, der havde været med at forberede den, gik de
dog med til dette betydelige Fremskridt, der gør vor højere Skole
til en virkelig moderne Skole. Det borgerlige Ægteskab viste de
sig som ret hvasse Modstandere af straks. Det hedder sig — men
det er endnu kun Rygter — at de i Aar er mere forhandlings-
venlige. Alle de ikke-politiske Love har de været meget villige til
at lade gaa — endogsaa ret glat — igennem i Landstinget i den
af Ministeriet og Folketinget givne Skikkelse. Finanslovene lige-
ledes. Grev Frijs har begge Aar, siden Venstreministeriet kom,
gjort sig til Talsmand for, at Landstinget skulde tage Folketingets
Finanslov uforandret. Det første Aar havde hans Parti ikke Mand-
skab nok til at gennemføre hans Vilje. I Fjor havde Partiet det,
og gjorde det.
Digitized by
Google
De Frikonservattve
191
To Sager er der, hvis Behandling i det lange Træk vil blive
afgørende for de Frikonservatives Betydning i dansk Politik. Det
er Forsvarssagen og den almindelige kommunale Valgret. — Hvor
længe der er, til Forsvarskommissionen afgiver sin Betænkning, er
der endnu ingen, der véd. Meget længe kan det vel ikke vare.
Og naar den er kommet, staar vi der, hvor Forsvarsspørgs-
maalet skal løses. Omsat i klare Ord vil det sige, at en Hærlov
og en Flaadelov skal komme, som baade kan vedtages af Folke-
ting og af Landsting. Dertil en Beslutning angaaende Københavns Be-
fæstning, som har den samme Egenskab. Lykkes det ikke at naa en
Løsning, maa man være naiv for at tro, at dette ikke vil have
Indflydelse paa vore politiske Forhold. Militære Spørgsmaal har til
alle Tider og i alle Stater haft en sjælden Evne til at sprænge Partier.
Forsvarsspørgsmaal er overordentlig let bievne konverterede til
Forfatningsspørgsmaal. De rolige Arbejdsforhold, der nu er paa
Rigsdagen, vil ikke kunne fortsættes, hvis der ikke findes en (Jdvej
for de militære Spørgsmaal.
Men de rolige Arbejdsforhold er selve de Frikonservatives
Politik. De er deres ledende Mænds Formaal, og dem er det, der
giver Partiet Eksistens. Naar de rolige Arbejdsforhold er forbi,
vil de Frikonservative ikke kunne være mere. De er da P. G. C.
Jensens sikre Bytte paa ny. De burde i Tide, bl. a. gennem deres
Arbejde i Forsvarskommissionen, forberede den Overenskomst
med Venstre om Forsvarssagen, der er en Betingelse for, at
hele den nuværende politiske Situation kan opretholdes. De bør
ikke gøre sig Illusioner om, at Venstre vil svigte gamle Stand-
punkter. Ganske vist vil man fra Venstres Side række sig et Stykke,
saa vist som denne Sag har pint dansk Politik længe nok, og saa
vist som Venstre ogsaa, netop som Regeringsparti, har den største
Interesse i at bringe Forsvarskampen til Ende i dette Land. Men
Venstre vil ikke lade sig trække saa langt, at det taber Vælgerne
og afgiver dem til Socialisterne. Det vilde være en politisk Dum-
hed, som der ingen Fornøjelse var ved at gøre. — Maaske vil
man sige: Der er ingen Overenskomst mulig. De Frikonservatives
Anskuelse om Militærvæsen ligger langt fra Venstres. Maaske.
Hvis hvert af Partierne kunde opnaa, hvad deres inderste Tilbøje-
lighed var, saa vilde der nok vise sig at være et Stykke Vej mel-
lem dem. Men det, som hedder den politiske Nødvendighed, har
en mærkværdig Evne til at gøre Afstandene kortere. Det er
blevet sagt, at Forsvarsspørgsmaalets Løsning vil være en Prøve-
Digitized by L^ooQle
192
De Frikonservative
sten for Venstre som Regeringsparti. Det er ogsaa en Prøvesten
for de Frikonservative. Det vilde være af Betydning, om dette
Parti selv havde denne Opfattelse.
Noget lignende gælder om den almindelige kommunale Valgret.
Paa dette Punkt vil man ganske sikkert i Øjeblikket møde en næ-
sten total Mangel paa Forstaaelse hos Partiet. Forslaget om al-
mindelig kommunal Valgret forekommer de Frikonservatives Ledere
som et rent Doktrin-Forslag, en Agitationsbedrift, men ikke et
praktisk Krav, der trænger sig alvorlig paa til Løsning. — Men
det vil hurtig blive et saadant Krav, ogsaa til de Frikonservative.
Det vil her hvert Aar bunde dybere i Befolkningen, og det vil
melde sig her hvert Aar med større Kraft. Dette grunder sig i de
to simple Kendsgerninger: 1) en Opretholdelse af det Forhold,
hvorefter den højstbeskattede Femtedel vælger Flertallet af
Sogneraadene, er umulig, efter at den almindelige Valgret har sejret
i Statslivet; 2) ethvert Forsøg paa at lave en ny Deling vil totalt
mislykkes. — Det skal indrømmes, at de Frikonservative endnu
nogle Aar kan afvise dette Forslag uden Risiko for deres politiske
Stilling. Men Dagen kommer, da de ogsaa skal jævne denne Sag
Vejen — eller opgive deres Politik. Imidlertid bør de meget nøje
overveje Foreneligheden af almindelig Valgret og den Art af kon-
servativ Politik, som er deres. I den Tale af Bismarck, som oven-
for er nævnt, forsvarer denne Statsmand — hvis Konservatisme
ikke kan forekomme vore Frikonservative for svag — den almin-
delige Valgret med disse Ord: „Jeg kender i det mindste
ingen bedre Valgret. Den har vistnok en stor Del Mangler,
som gør, at heller ikke denne Valgret fotograferer og gengiver en
miniature den velovervejede og berettigede Anskuelse i et Folk, og
de forbundne Regeringer hænger ikke ved denne Valgret i en saa-
dan Grad, at de ikke skulde akceptere enhver anden, hvis Fortrin
blev godtgjort for dem. Hidtil er ingen anden blevet stillet op
imod den.* Dette er forstandig konservativ Tale om almindelig
Valgret. Den er ikke fejlfri, den har historisk grebet fejl mangfol-
dige Gange. Men der er ingen bedre. Hvis vi ingen Forfat-
ning havde for vore Kommuner, men den skulde grundlægges paa
bar Bund, vilde i dette Øjeblik intet andet Grundlag være muligt
end den almindelige Vatgret. Selv de Frikonservative vilde da tage
den. Politikerne maa ty til den, naar de vil rejse noget stort og
stærkt i en Nation. Bismarck kunde ingen anden finde at grunde
det nordtyske Forbund paa ; han brugte den til at danne det tyske
Digitized by
Google
De Frikonservalive
193
Rige med. Og han regerede med den, og den gav ham — i det store
og hele — Flertal fra hans Rigskanslerstillings første Dag, til Kejser
Wilhelm sendte ham til Friederichsruhe. For et Folk som det
danske, hvis Menigmand har bragt det saa vidt, vil det i Løbet
af ikke alt for mange Aar vise sig som det eneste rimelige Grund-
lag for det kommunale Styre.
De Frikonservative har den Fortjeneste at have indledet en.
ny Art Højrepolitik, der er forenelig med den Tingenes Tilstand,
som skabtes ved Ministerskiftet 1901. Det vilde være uretfærdigt
ikke at indrømme, at Begyndelsen er gjort ganske dygtigt. Men
for at denne Politik skal kunne blive i den Kurs, der er sat, er
det nødvendigt, at den sigter paa sammen med Folketinget
at løse de to Spørgsmaal: Forsvarssagen og almindelig kommunal
Valgret.
Vilh. Lassen
Digitized by LjOOQle
MIDDAGSSTUND
De slumred Roserne — den gamle Have
laa sval med solbrændt Løv i Middagsheden,
mens udenfor bag Digets lave Tjørne
det sused tungt og tyst igennem Hveden.
Den modne Hvede gik i brede Bølger —
og om dens gyldne Sø som nære Lande
laa solblaa Skove — alle Linjer dirred,
som drømt og sket sig tit for mig vil blande —
Kun ét jeg ved: at du og jeg var ene,
og alting stod og lytted — Tiden iled,
den dyre Tid, hvor alt os kunde hænde,
og intet hændte — uden at vi smiled.
Det var, som Skoven nærmere sig listed
med ét jeg hørte Duer kurre stille —
jeg greb om denne Lyd, thi som en Nynnen
den syntes mig min Vaande at formilde.
Men dette sanseløse Smil er blevet
fra dengang i mit Sind — og soltung hvælver
sig om mig Skovens Tavshed — evigt, evigt
dit Blik jeg føler over mig og skælver.
Ingeborg Petersen
Digitized by L^ooQle
PAA MEMPHIS STATION
Halvt v aa gen og halvt blundende,
Slaaet af en klam Virkelighed, men endnu borte
I en indre Gus af danaidiske Drømme
Staar jeg og hakker Tænder
Paa Memphis Station, Tennessee.
Det regner.
Natten er saa øde og udslukt,
Og Regnen hudfletter Jorden
Med en vidløs, dunkel Energi.
Alting er klægt og uigennemtrængeligt.
Hvorfor holder Toget her Time efter Time?
Hvorfor er min Skæbne gaaet i Staa her?
Skal jeg flygte for Regnen og Aandsfortærelsen
I Danmark, Indien og Japan
For at regne inde og raadne i Memphis
Tennessee, U. S. A.?
Og nu dages det. Lyset siver glædeløst
Ind over dette vaade Fængsel.
Dagen blotter ubarmhjærtigt
De kolde Skinner og al den sorte Søle,
Ventesalen med Chokoladeavtomat,
Appelsinskaller, Cigar- og Tændstikstumper,
r
Digitized by L^ooQle
196
Paa Memphis Station
Dagen griner igennem med spyende Tagrender
Og et evigt Gitter af Regn,
Regn siger jeg fra Himmel og til Jord.
Hvor Verden er døv og uflyttelig,
Hvor Skaberen er talentløs!
Og hvorfor bliver jeg ved at betale mit Kontingent
Til denne plebejiske Kneippkur af en Tilværelse!
Stille! Se hvor Maskinen,
Den vældige Tingest, staar rolig og syder
Og hyller sig i Røg, den er taalmodig.
Tænd Piben paa fastende Liv,
Forband Gud og svælg din Smærte!
Gaa saa dog hen og bliv i Memphis!
Dit Liv er jo alligevel ikke andet
End et surt Regnvejr, og din Skæbne
Var altid at hænge forsinket
I en eller anden miserabel Ventesal —
Bliv i Memphis, Tennessee!
For inde i et af disse plakathujende Huse
Venter Lykken dig, Lykken,
Hvis blot du kan æde din Utaalmodighed —
Ogsaa her sover en rund ung Jomfru
Med Øret begravet i sit Haar,
Hun vil komme dig i Møde
En fin Dag paa Gaden
Som en Bølge af Vellugt
Med et Blik, som om hun kendte dig.
Er det ikke Foraar?
Falder Regnen ikke frodigt?
Lyder den ikke som en forelsket Mumlen,
En lang dæmpet Kærlighedspassiar
Mund mod Mund
Mellem Regnen og Jorden?
Dagen gryede saa sorgfuldt,
Men se nu lyser Regnfaldet!
Digitized by
Google
Paa Memphis Station
197
Under du ikke Dagen dens Kampret?
Det er dog nu lyst Og der slaar Muldlugt
Ind mellem Perronens rustne Jærnstivere
Blandet med Regnstøvets ramme Aande —
En Foraarsanelse.
Er det ikke trøstigt?
Og se nu, hvor Missisippi
I sin Seng af oversvømmede Skove
Vaagner mod Dagen!
Se hvor Kæmpefloden nyder sin Bugtning!
Hvor den flommer kongeligt i Bue og svinger Flaader
Af Træer og laset Drivtømmer i sine Hvirvler!
Se hvor den fører en uhyre Hjuldamper
I sin Syndflodsfavn
Som en Danser, der er Herre paa Gulvet!
Se de sunkne Næs — O hvilken urmægtig Ro
Over Landskabet af druknende Skove!
Ser du ikke, hvor Strømmens Morgenvande
Klæder sig milebredt med Dagens tarvelige Lys
Og vandrer sundt under de svangre Skyer!
Fat dig ogsaa du, Uforsonlige!
Vil du aldrig glemme, at man lovede dig Evigheden?
Forholder du Jorden din arme Taknemlighed?
Hvad vil du da med dit ELskerhjærte?
Fat dig og bliv i Memphis,
Meld dig som Borger paa Torvet,
Gaa ind og livsassurer dig imellem de andre,
Betal din Præmie af Lumpenhed,
At de kan vide sig sikre for sig,
Og du ikke skal blive hældt ud af Foreningen.
Kør Kur til hin Jomfru med Roser og Guldring
Og start et Savskæreri som andre Mennesker.
Se dig ud, smøg din vise Pibe
I sphinxforladte Memphis,
Hank rolig op i Gummistøvlerne . . .
Ah, der kommer det elendige Godstog,
Som vi har ventet paa i seks Timer.
Digitized by
Google
198
Paa Memphis Station
Det kommer langsomt ind — med knuste Sider,
Det pifter svagt, Vognene lammer paa tre Hjul,
Og de sprængte Ruf drypper af Jord og Slam.
Men paa Tenderen mellem Kullene
Ligger fire stille Skikkelser
Dækket af blodvaade Frakker.
Da pruster vor store Ekspresmaskine,
Gaar lidt frem og standser dybt sukkende
Og staar færdig til Spring. Sporet er frit.
Og vi rejser videre
Gennem de oversvømmede Skove
Under Regnens gabende Sluser.
Johannes V. Jensen
Digitized by L^ooQle
JAPAN, RUSLAND OG MANTSCHURIET
edens, som paavist i en tidligere Artikel (.Tilskue-
ren “s Februar-Hæfte), Bevaringen af Korea maa
anses som et Livsspørgsmaal for Japan, stiller For-
holdet sig noget anderledes i Mantschuriet, hvor
Ruslands dominerende Indflydelse maa tages i Be-
tragtning og respekteres som en Kendsgerning, man
ikke kan komme uden om, selv om de Veje og de Midler, hvorved
denne Indflydelse er erhvervet, ikke altid stemmer med den Op-
fattelse af det tilladelige, som gør sig gældende mellem Vestens
Nationer, og selv om den aabenbare Vold, der gøres paa andres
Rettigheder, maa sættes til en Side som noget, der lige saa lidt
som Begreberne Ret og Retfærdighed hører den praktiske Politik
til. Vi staar her lige over for en Udvikling og Tildragelser, der
ikke kan maales med nogen almindelig Maalestok, og vi maa nøjes
med Forholdene saaledes som disse nu engang er. Her er ikke
Spørgsmaal om Ret eller Uret, om mit eller dit, men om, hvem
der er den stærkeste, hvem der griber først og stærkest til, og
hvem der er istand til at forsvare og beholde, hvad han har lagt
Haanden paa. To mægtige Indflydelser, to ustandselige Strøm-
ninger, to kraftige og udviklings-mulige Folkeviljer mødes her —
den ene fra Vest, den anden fra Øst — og Spørgsmaalet bliver
ikke ene og alene, hvem den koreanske Halvø og de tre rige kine-
siske Provinser: Shinkin eller Liaotung mod Syd, Kirin i Midten
og Ho-Lung-Chiang mod Nord, samlet kaldet Mantschuriet, skal
tilhøre, men hvem der skal være det fjerne Østens Herre, og da
først og fremmest, hvem der skal være den asiatiske dødssyge
Digitized by ^.ooQle
200
Japan, Rusland og Mantschuriet
Mand, Kinas, Arvtager. Vi staar over for to lige retmæssige, eller
lige uretmæssige, Fordringshavere, Rusland og Japan, og vi be-
finder os i det psykologiske Moment, hvor deres modstridende
Interesser støder sammen, og hvor de til en Begyndelse strides om
nogle af den Syges Ejendele, imens han endnu er i Live og ser
til, temmelig ligeglad enten hans Tyran bliver Japaner eller Russer,
saa længe han blot faar Lov til at dyrke sin Jord i Fred, passe
sit simple Haandværk og leve fra Haanden til Munden, som det
har været hans Skik lige fra Konfucius’ Dage.
Den russiske Fremtrængen imod Øst, der begyndte med Ko-
sakken Jermaks Erobring af det nuværende Vestsibirien i 1581 og
med Østsiberiens Underkastelse i 1650, har med uimodstaaelig
Kraft fortsat sig i vore Dage hen imod det stille Oceans Bredder,
det eneste Punkt, hvor den russiske Kolos kunde faa Luft og naa
den Adgang til det isfri Hav, som er en uundværlig Betingelse for
det kæmpemæssige Riges Eksistens og for det umaadeligt frugt-
bare og rige Siberiens Udvikling. Vel naaede Jermaks Efterfølgere
allerede til Havet i Slutningen af det syttende Aarhundrede, men det
var først i 1860, da General Ignatieff, den Gang Ruslands Gesandt
i Peking, benyttede sig af Kinas Krig med England og Frankrig
til at opnaa „en Grænseregulering* med dette første Land, at de
russiske Grænsepæle flyttedes saa langt Syd paa, at de naaede de
isfri Regioner. Kina overlod Rusland den nordlige Del af Mant-
schuriet med en Kyststrækning paa 120 danske Mil og med den
store og rummelige Peter den Stores Bugt, hvor Wladiwostock
blev anlagt, og i de paafølgende 30 Aar udviklede den sig til at blive
ikke alene en af Ruslands stærkeste Fæstninger og bedste Krigs-
havne, men ogsaa en stor og mægtig Handelsby — indtil Anlæget
af den siberiske Jernbane og Udviklingen af Port Arthur og
Dalny det eneste Udskibningssted for hele Østsiberiens talrige
Produkter.
Denne for saa godt Køb gjorte Erhvervelse af den nuværende
russiske Provins Priorsk var et mægtigt Stød fremad for Ruslands
Søgen mod Havet, men dog endnu ikke nok. Indløbet til Wladi-
wostocks Havn er isbundet i Vinterm aanedeme, og den nærmeste
isfri Havn Aaret rundt er Broughton Bay ellert Port Lazareff i
Korea — dengang et Slags terra incognita, aflukket for al Sam-
færdsel med Fremmede og med Rette fortjenende sit Navn »Ene-
boer-Riget*, givet det af Japanerne.
Rusland havde imidlertid ikke dengang noget Hastværk med
Digitized by L^ooQle
Japan, Rusland og Mantschuriet
201
yderligere at udvide sine Grænser og skulde have Tid til at for-
døje den sidste store Mundfuld. Siberien var endnu et øde,
næsten ukendt, svagt befolket og ilde-regeret Land, med en
alt andet end tiltalende Reputation, saa at sige uden Kommunika-
tionsmidler, uopdyrket, ubesøgt. Kun beboet af undvegne eller
løsgivne Straffefanger uden for de store Byer, var det forladt og
forsømt og snarere en Plage og en Byrde for den russiske Rege-
ring, end hvad det nu lover at udvikle sig til: en af de rigeste af
alle Czarens Besiddelser. Mærkelig nok bidrog ogsaa her vi
Danske vor Skærv til Opnaaelsen af denne mærkelige Forvandling.
I 1870 blev dens transsiberiske Telegraflinje anlagt til Wladiwo-
stock for at sættes i Forbindelse med , Store Nordiske's undersøiske
Kabel til Kina og Japan, der, i det Øjemed at tilvejebringe en
Telegrafforbindelse mellem det fjerne Østen, Kina og Japan og
Evropa, blev nedlagt i det følgende Aar 1871. Den transsiberiske
Bane, som der paa dette Tidspunkt selvfølgelig ikke var. drømt om,
kom forresten 30 Aar senere til at følge den længste Del af den
Rute, som Telegraflinjen afstak.
Rusland havde dernæst ingen Konkurrenter at regne med paa
det Tidspunkt. Kina var aabnet for Fremmedhandelen kun 10
Aar i Forvejen og befandt sig i en langvarig og farlig Revolu-
tions Krampetrækninger, Korea var en ukendt Faktor og Japan
stod endnu midt i Middelalderens Panser og Plade, uden blot den
allersvageste Antydning af, at dette „Legetøjsland“ i den næste
Menneskealder skulde gøre Springet paa en Gang midt ind i Vest-
europas Kultur og Udvikling og forvandle sig til en af Verdens
Stormagter, som der maatte regnes med i den alvorlige Politik.
De vesteuropæiske Magter viste ikke Tegn til anden Interesse i
Østen end den at sælge deres Bomuldsvarer og Opium til Kine-
serne og tage disses Silke og The i Bytte. Saa Rusland lagde sig
til Hvile paa sine diplomatiske Lavrbær, og det mantschuriske
Spørgsmaal blev lagt paa Hylden i — samfulde 30 Aar. Først i
1891, da Rusland, efter at Wladiwostock var forvandlet til en af
Verdens stærkeste Fæstninger og Flaadestationer, og efter at Sibe-
riens enorme Værdi og uudtømmelige Rigdomskilder var slaaet
fast i den russiske Regerings Bevidsthed, og man havde besluttet
sig til Anlæget af den transsiberiske Jernbane, for at udvikle
Landet, gik det op for Russerne, at Wladiwostock med sin afsides
Beliggenhed, — 655 engelske Mil fra Nagasaki, 1012 fra Shanghai
og 1220 fra Tientsin, Østens største Handelscentrer, — og med sin 3
TiWknerra 1804 1 t
Digitized by LjOOQle
202
Japan, Rusland og Mantschuriet
Maaneder om Aaret tilfrosne Havn, i Grunden var en ilde valgt
Terminus for saa gigantisk et Jernbaneanlæg, og Stemmer i Rus-
land begyndte at rejse sig for at forlange en isfri og mere fordel-
agtig beliggende Terminus længere syd paa. Efter Fredsforhand-
lingerne i April 1895 i Shimonasaki, som endte den japansk-kinesiske
Krig, — da Rusland, Frankrig og Tyskland tvang Japan til at tilbage-
give Kina den afstaaede Liaotung Halvø, Mantschuriets Sydspids,
for, som de forenede evropæiske Magter saa smukt fremsatte det:
„at bevare Kinas Integritet og gardere imod fremtidige Fredsfor-
styrrelser44, — gik det op for de japanske Statsmænd, hvor det var,
at Russerne havde tænkt sig denne ny Terminus, og man forstod
den Lethed, hvormed den snedige gamle kinesiske Underhandler
Li Hung Chang var gaaet ind paa Halvøens Afstaaelse, tiltrods
for den kinesiske Lovsætning, der bestemmer Dødsstraf for den
Kineser, være det sig Kejseren selv, som afstaar en kinesisk Pro-
vins til fremmede. Det hed sig lor Resten dengang i Japan, at
Markis Ito, den daværende japanske Førsteminister, som allerede
frygtede for at komme i Forviklinger med Rusland, havde holdt
paa, at Japan ikke lod sig Liaotung afstaa, men at han var bleven
overstemt af de japanske militære Medlemmer af Statsraadet.
Japan, hvis Flaade var svækket gennem et anstrængende Vintertog,
hvis Finanser stod paa svage Fødder, og som trængte til Fred,
ansaa sig ikke stærk nok til at modstaa Magternes Forlangende,
men modtog i Stedet for Liaotung en Krigserstatning af Kina paa
5 Millioner Pund Sterling. Man forsøgte forgæves at formaa
Magterne til at garantere en Erklæring fra Kina om, at Liaotung
ingen Sinde maatte afstaas til nogen anden fremmed Nation, men
stødte her paa Ruslands bestemte og indignerede Modstand, da
Japans Forlangende mentes — og med Rette — særlig at være
adresseret til dette Land. Den russiske Regering afgav ved denne
Lejlighed og under Forhandlingerne om Liaotungs Tilbagegivelse
til Kina, sin første Erklæring om, at Rusland fralagde sig enhver
Hensigt om at omgaas med Planer angaaende er russisk Bemæg-
tigelse af Mantschuriet eller nogen anden Del af Kina.
Halvandet Aar efter, den 27de Avgust 1896, afsluttedes en Over-
enskomst mellem den kinesiske Regering repræsenteret af Li Hung
Chang og Mr. Pakatiloff repræsenterende den nogle Aar tidligere
oprettede Russisk-Kinesiske Bank — i Virkeligheden det russiske
Finansministeriums Agent — hvorved „det Østlige Kinesiske Jern-
bane-Selskab “ blev oprettet med det Formaal at konstruere og
Digitized by
Google
Japan, Rusland og Mantschnriet
203
drive en Jernbanelinje gennem Mantschuriet som en Fortsættelse
af og i Forbindelse med den transsiberiske Jernbane, og i No-
vember næste Aar, 1897, forpagtede Rusland Port Arthur af Kina
samt opnaaede den kinesiske Regerings formelle Tilladelse til at
føre Jernbanelinjen, der allerede nærmede sig sin Fuldendelse, til
Port Arthur og det nærliggende Ta Lien Wan (Dalny) som Banens
sydlige Endepunkter. Skønt det oprindelig var bestemt og aftalt med
Kina. at Port Arthur kun var „laant* Russerne, for at deres Flaade
kunde overvintre der i Stedet for Wladiwostock, og skønt den russiske
Regering forsikrede den engelske Udenrigsminister, Lord Salisbury,
om, at det ikke var Ruslands Hensigt at krænke andre Magters
Traktatrettigheder over for Kina eller dette Lands Suverænitet, saa
gik man dog øjeblikkelig i Gang med at befæste Port Arthur og
forbød andre Nationers Krigsskibe Adgang dertil. Efter lange For-
handlinger med England gik Rusland ind paa, at Ta Lien Wan
skulde aabnes som Traktathavn, men erklærede samtidig Port
Arthur for en lukket russisk militær Havn England besvarede
denne Erklæring med paa sin Side at .forpagte* Havnen Wei
Ha Wei paa Kysten af Pechili Provinsen lige over for Port Arthur.
Den 28de April 1899 oprettedes en Engelsk-Russisk Overens-
komst, hvori England forpligtede sig til ikke at støtte sine Under-
sætter i at opnaa Jernbanekoncessioner nord for den store kine-
siske Mur (der skiller Mantschuriet fra det egentlige Kina), medens
Rusland paa sin Side afgav en lignende Erklæring for Jangtze
Dalens Vedkommende. Med andre Ord, man delte Kina i „Inter-
essesphærer* for Jernbanernes Vedkommende, og Rusland beholdt
for sin Part hele Mantschuriet Senere hen paa Aaret forstærkede
Russerne deres Stilling ved gennem deres Ven og Støtte, Li Hung
Chang at sikre sig vigtige Mine- og Handels-Koncessioner i Mant-
schuriet, og det har ikke manglet paa aabenlyse Beskyldninger
imellem Kineserne for at Li Hung Chang og Enkekejserinden lod
sig underkøbe med russisk Guld til i Stykkevis at sælge det kine-
siske Dynastis Førstefødselsret i Mantschuriet til Russerne. Sam-
tidig forstærkede disse den allerede betydelige Styrke af Kosakker,
som med Kinas Tilladelse var indkaldt til at beskytte Jernbanen
mod de tungusiske Røverbander, saaledes at de ved Bokser-
oprørets Udbrud i Maj 1900 havde mindst 20,000 Soldater i Mant-
schuriet.
Bokserbevægelsen ydede Russerne en mer end kærkommen
Lejlighed til yderligere at forstærke deres militære Besættelse af
14*
Digitized by L^ooQle
204
Japan, Rusland og Mantschuriet
Mantschuriet, og at dette ikke foregik med nogen let Haand, vil
erindres af Blodbadet ved Blagowatschensk, hvor 6000 Kinesere,
Mænd, Kvinder og Børn, der var bosatte i denne russiske By,
blev drevet ud i Sungari Floden og beskudt af Kosakkerne i
Land, saa at Flodens Bugter og Krumninger bogstavelig talt
var fyldt med de Ulykkeliges Lig og Floddamperne ikke kunde
komme frem for dem. Alle de store Byer: Ninguta, Itung,
Mukden, Kirin og Traktathavnen Niuchwang ved Liaotung Bugten,
blev besat af russiske Tropper og de kinesiske Øvrigheder for*
jaget, saa at Russerne ved Bokseroprørets Slutning i Efteraaret
1900 var i fuld og uomtvistet Besiddelse af hele Mantschuriet.
Selvfølgelig var denne Besættelse af en venskabelig Nabomagts
Territorium i Fredstid ikke nogen Krigs-Akt, men kun en aldeles
midlertidig Foranstaltning til Understøttelse af den betrængte kine-
siske Regering imod Bokser-Oprørerne, og da derfor de andre
europæiske, amerikanske og japanske Magters Tropper, som i
samme Øjemed havde besat Dele af Pechili Provinsen og indtaget
Peking, hvor de europæiske Legationer belejredes af Bokserae,
blev trukket tilbage, forventedes det, som noget der fulgte af
Sagens Natur, at den russiske Besættelse af Mantschuriet samtidig
vilde ophøre.
Allerede den 25de August 1900 havde den russiske Regering
sendt et Cirkulære til alle sine Repræsentanter i Udlandet, hvori
det blandt andet hed: „Saa snart som endelig Orden er genoprettet
i Mantschuriet og de nødvendige Skridt taget for Beskyttelse af
Jernbanen, hvis Bygning er garanteret ved en særlig formel Over-
enskomst med Kina angaaende det „Kinesiske østlige Jernbane-
Selskabs Koncession, vil Rusland ikke undlade at kalde sine
Tropper tilbage fra Naborigets Territorium, under Forudsætning
af, at andre Magters Handlinger ikke lægger Hindringer i Vejen
for en saadan Forholdsregel*, og da det russiske Troppekontingent
umiddelbart efter Legationernes Befrielse blev trukket bort fra Pe-
king og op i Manschuriet, forventede man, at dette var en Be-
gyndelse til dettes Evakuering, saaledes som forudsat i ovennævnte
Cirkulære.
Rømningen trak imidlertid ud. Ikke alene forblev de russiske
Stridskræfter i Mantschuriet ganske rolig i deres Kvarterer, men i
den følgende November Maaned begyndte betydelige Forstærkninger
at ankomme fra Rusland, og det blev bekendt, at der den Ilte
November var indgaaet en Overenskomst imellem den kinesiske
Digitized by L^ooQle
Japan, Rusland og Mantscburiet
205
General-Guvernør i Feng-Tien (Tartargeneralen Tseng i Mukden)
og Mr. Karastowitsch, Repræsentant for Admiral Alexieff, gaaende
ud paa, at Tartargeneralen skulde opløse de kinesiske Regi-
menter, overgive deres Vaaben og Ammunition til Russerne
og afvæbne alle Forter, som ikke var i Ruslands Hænder, hvor-
efter de civile kinesiske Autoriteter vilde blive genindsatte og Pro-
vinsen blive helt overgivet til den kinesiske Øvrighed, saa snart
Rusland var paa det rene med, at Orden var genoprettet i Pro-
vinsen. En russisk politisk Resident skulde stationeres i Mukden,
medens Tartargeneralen skulde opretholde Ordenen ved Hjælp af
den lokale Politistyrke og i Nødstilfælde henvende sig til de russiske
militære Autoriteter om Assistance.
Denne Overenskomst aabnede Øjnene paa de forskellige Traktat-
magters Repræsentanter i Peking, hvoraf særlig de engelske, ameri-
kanske og japanske var interesserede som repræsenterende de Lande,
der besad de vigtigste og største kommercielle Interesser i Mant-
schuriet, og det varede ikke længe, forinden Spørgsmaal blev gjort
og besvaret i Petersborg af den russiske Udenrigsminister, Grev
Lambsdorff, som d. 6te Februar 1901 i en Samtale med den bri-
tiske Ambassadør, Sir Charles Scott, forklarede denne, at „Tseng-
Alexieff Overenskomsten var af en ganske forbigaaende Natur og at
Kejseren ikke i mindste Maade havde i Sinde at afvige fra de
Forsikringer, som han officielt havde afgivet om, at Mantschuriet
helt og holdent vilde blive givet tilbage til Kina, saa snart som
Omstændighederne tillod det* — en Erklæring, hvormed Sir
Charles lod sig nøje som „en Forklaring af Sagens sande Sam-
menhæng*.
Faa Uger efter kom det til den epgelske Regerings Kundskab,
at den russiske Gesandt i Peking stod i Begreb med at aftvinge
Kineserne en ny og meget videre rækkende Overenskomst, hvori
Rusland som Betingelse for Genindsættelse af Kinas civile Admini-
stration forlangte, at Kina skulde anerkende den russiske militære
Besættelse samt indrømme Russerne en Række vigtige Fordele med
Hensyn til Jernbaneanlæg og Minedrift, ikke alene i Mantschuriet,
men ogsaa i Mongoliet, Kashgor, Khotan og Turkestan. Dette
Dokument, der imidlertid aldrig blev underskrevet, den saakaldte
„Cassini-Convention* , blev forhandlet mellem Grev Cassini, Rus-
lands Gesandt, og Li Hung Chang. Englands, Amerikas og Japans
Gesandter protesterede hos den kinesiske Regering, og da samtidig
en Række af Kinas Vicekonger og højeste Embedsmænd memoriali-
Digitized by t^ooQle
206
Japan, Rusland og Mantschuriet
serede Tronen i samme Retning, blev „Cassini-Konventionen*, der
var blevet røbet paa et for tidligt Standpunkt, lagt ad acta —
foreløbig. Som i det foregaaende Tilfælde bortforklarede den rus-
siske Udenrigsminister denne Overenskomst som „rent foreløbig*
— hvad den utvivlsomt ogsaa var, men paa en anden Maade end
Grev Lambsdorff vilde have det forstaaet — og at den kun havde
til Maal at lette den russiske Rømning af Mantschuriet. Faa Dage
efter at Kejseren af Kina, der endnu opholdt sig i Si-Nau-Fu efter
sin Flugt fra Peking, havde afslaaet at autorisere „Gassini-Kon-
ventionen* — d. 3die April 1901 — omsendte det russiske Uden-
rigsministerium et nyt Cirkulære til de russiske Repræsentanter i
Udlandet, hvori det meddeltes disse, at Rusland havde afbrudt
Negociationeme i Peking, og at den kejserlige Regering rolig vilde
afvente Begivenhedernes Gang og samtidig „forblive tro imod sit
oprindelige og gentagne Gange offentliggjorte Program* (at give
Mantschuriet tilbage til Kina).
Negociationeme med den kinesiske Regering i Peking blev
imidlertid ikke afbrudte, men fortsattes med største Hemmelig-
hedsfuldhed, indtil d. 8de April 1902, da den „Mantschuriske Kon-
vention “ endelig afsluttedes mellem Mr. Lessar, den russiske Ge-
sandt, og Prins Ching og Storsekretæren Wang-Wen-Shao, repræ-
senterende Kina, og ratificeredes fra begge Sider. Den første Artikel
af dette vigtige Dokument lyder saaledes:
„Kejseren af Rusland, der ønsker at give et nyt Bevis paa
sin Kærlighed til Freden og sine venskabelige Følelser for Kej-
seren af Kina, giver sit Samtykke til Re-Etableringen af kinesisk
Myndighed i Mantschuriet, som forbliver en integrerende Del af
det kinesiske Kejserrige, og gengiver Kina Retten til at udøve
suveræn og administrativ Magt som før de russiske Troppers
Okkupation — tiltrods for, at der fra forskellige Punkter i Mant-
schuriet blev gjort Angreb langs Grænsen paa den fredelige rus-
siske Befolkning.*
I Artikel II bekræfter den kinesiske* Regering Overenkomsten
af 27. August 1896 med den Russisk-Kinesiske Bank angaaende
den mantschuriske Jernbanes Bygning, medens Rusland til Gen-
gæld herfor „s'il n’y aura pas de trouble quelconque* og dersom
ikke andre Magter lægger Hindringer i Vejen, lover at trække alle de
russiske Tropper gradvis ud af Mantschuriet, som følger: a) inden
for seks Maaneder fra Datoen af denne Overenskomsts Underskrift
fra den sydvestlige Del af Mukden Provinsen indtil Liao Floden,
Digitized by L^ooQle
Japan, Busland og Mantschuriet
207
b) i Løbet af de lølgende seks Maaneder den resterende Del af
Mukden Provinsen og Kirin Provinsen og c) i Løbet af de efter-
følgende 6 Maaneder fra den resterende Del af Provinsen Heh-
Lung-Kiang.
Det saa i Begyndelsen ud. som om Rusland havde i Sinde at
overholde denne Overenskomst, i alt Fald efter Bogstaven. Rus-
serne trak sig tilbage fra den sydvestlige Del af Mukden Provinsen
i Overensstemmelse med den første Del af Artikel II, og den 8de
April 1903 blev fastsat som den Dato, da den anden Del af
Evakueringen skulde finde Sted. Den 8de April kom og gik, og
Russerne forblev, med det Resultat, at ny diplomatiske Fore-
spørgsler fandt Sted i St. Petersborg, og at den engelske Udenrigs-
minister, Lord Cranborne, kunde erklære i det engelske Parlament
d. 30te April, ,at den russiske Regering fralagde sig enhver Hen-
sigt om at søge at opnaa særlige Privilegier i Mantschuriet (hvad
man havde beskyldt den for i Mellemtiden) eller om paa nogen
Maade at afvige fra * de Løfter, som den har afgivet angaaende
denne Provins*, og igen den Ilte Maj .at den russiske Regering
havde erklæret, at de vedstod deres Forpligtelse om at rømme
Mantschuriet, endskønt Rømningen var blevet foreløbig udsat*.
Den næste 6 maanedlige Termin for den endelige Rømning
kom med den 8de Oktober, og ikke alene rømmede Russerne ikke
Mantschuriet, men de Tropper, som tidligere havde forladt Mukden,
besatte atter denne By, tiltrods for Kinesernes svage Protest.
Det Omslag, som havde gjort sig gældende i Ruslands Mant-
schuri Politik siden Afslutningen af 1902 Overenskomsten, var
bleven markeret ved Udnævnelsen af Admiral Alexieff til Vicekonge
over de østasiatiske Provinser med vidtgaaende Myndighed og kun
under Ansvar til .den østasiatiske Kommission*, der, under Czarens
Forsæde, dannedes af Indenrigs-, Udenrigs-, Finans-, Krigs- og
Marinemineministrene samt enkelte andre specielt udnævnte russiske
Stormænd. Endvidere ved flere Forsøg fra den ny russiske Ge-
sandt, Mr. Lessars Side paa at formaa den kinesiske Regering til
at indgaa paa Modifikationer af Overenskomsten, hvilke Forsøg
kulminerede kort før den sidste Frist for Evakuationen den 8de
Oktober 1903 udløb, i et Forslag til en ny Overenskomst, der som
Betingelse for de russiske Troppers Udrykning af Mantschuriet
indeholdt følgende Hovedbetingelser:
1) De kinesiske administrative civile Embedsmænd skulde staa
under en russisk militær .Resident*,
Digitized by LjOOQle
208
Japan, Rusland og Mantschuriet
2) ingen fremmede (andre end Russere) maatte ansættes i den
kinesiske Regerings Tjeneste i Mantschuriet,
3) ingen fremmede Konsuler maatte residere der,
4) ingen Mine- eller Jernbane-Koncessioner maatte gives til
fremmede (andre end Russere),
5) Toldintraderne i den aabne Traktathavn Newchwang skulde
oppebæres af den russiske-kinesiske Bank og anvendes til Dækning
af Administrations-Udgifterne.
Med andre Ord »det samme paa en anden Maade* som fastsat
i Cassini-Konventionen og et Brud paa Kinas Suverænetet samt
paa de mellem Kina og »Traktatmagterne* indgaaede Traktater.
Det kinesiske Udenrigsministerium afslog under de engelske,
amerikanske og japanske Gesandters Indflydelse i sidste Øjeblik at
indgaa paa disse Betingelser, og Rusland gik, i Stedet for at iværk-
sætte Evakuationen, i Gang med yderligere at forstærke og befæste
sit Greb paa de mantschuriske Provinser. Tartargeneralen i Mukden
blev arresteret af Russerne og de civile kinesiske Myndigheder for
anden Gang sat paa Porten uden videre Ceremonier og uden
anden Forklaring end at » Omstændighederne “ nødvendiggjorde
denne Forholdsregel.
Den japanske Regering, som havde fundet sig i »Port Arthur“s
»Forpagtning*, dens Omdannelse til en russisk første Rangs Fæst-
ning, Liaotung Halvøens Overgang i russiske Hænder, Mantschuriets
Besættelse og Ruslands forskellige Forsøg paa at gøre denne Be-
sættelse permanent, begyndte først at røre sig i Juni Maaned 1903,
efter at det var klargjort, at Evakuationen under 1902 Arrange-
mentet var indstillet. Forhandlinger førtes melllem de to Landes
Regeringer, først i Petersborg, senere i Tokio — indtil det efter
Udløbet af 8de Oktober stod Japanerne klart, at Rusland ikke
havde i Sinde under nogen som helst Omstændighed at gaa med
det gode; den 13de Oktober afholdtes der i Tokio et vigtigt Møde
under Mikadoens Forsæde, hvorved var til Stede hele det japanske
Kabinet og »de ældre Statsmænds Raad* (bestaaende af det ny
Japans Skabere Markierne Ito, Oyama og Jamagata samt Greverne
Inoye og Katsura). Paa dette Møde, hvorved Japans Politik i
det mantschuriske Spørgsmaal blev fastslaaet én Gang for alle,
vedtoges Indholdet af en diplomatisk Note, som d. 30te Oktober
blev overrakt Baron Rosen, Ruslands Gesandt, og hvori Japans
Fordringer, der senere ikke er fraveget, blev formuleret saaledes,
hvad angaar Mantschuriet:
Digitized by L^ooQle
Japan. Rusland og Mantschuriet
209
1) Kinas Suverænetet opretholdes og anerkendes af Rusland,
2) Mantschuriet (med Undtagelse af den „forpagtede* Del af
Liaotung Halvøen) rømmes indenfor en nærmere aftalt Tid,
3) Et begrænset rimeligt Antal Tropper forbliver for at be-
skytte den mantschuriske Jernbane,
4) Administrationen af Provinserne tilbagegives de civile kine-
siske Myndigheder,
5) Traktaterne mellem Kina og Japan angaaende „den aabne
Dørs* Handelspolitik, ogsaa i Mantschuriet, respekteres af Rusland.
I samtlige 42 Dage værdigede den russiske Regering ikke den
japanske noget Svar herpaa, medens Uroen steg i Japan i en be-
tænkelig Grad og begge Magter af al Kraft rustede sig til Lands og
tilVands. Først d. Ilte December oplod Rusland sin Røst. Svaret
til Japan gik ud paa, at det mantschuriske Spørgsmaal kun ved-
kom Kina og Rusland, og at man ikke vilde tillade nogen anden
Magt at blande sig deri. Paa et nyt Møde i Tokio d. 1 1te Januar
af Statsraadet og „de ældre Statsmænd* samt de Øverstbefalende
for Hær og Flaade, blev det vedtaget at fastholde Fordringerne i
Oktober Noten, hvorom den russiske Regering underrettedes i en
ny Note, der overraktes Baron Rosen d. 13de. Atter hengik næsten
5 Uger, uden at det trods gentagne Paamindelser og høflige, men
presserende Anmodninger var Japan muligt at vække Rusland af
sin hovmodige og fornærmelige Tavshed.
I Mellemtiden var der indtraadt en Begivenhed af megen
Betydning og af stor direkte og indirekte Indflydelse paa det mant-
schuriske Spørgsmaal. Den 8de Oktober 1903, altsaa samme Dag,
der var fastsat i 1902 Overenskomsten som den sidste Frist for
Mantschuriets Rømning af Russerne og deraf følgende Ikrafttræden
af Kinas suveræne Rettigheder i deres fulde Udstrækning, blev der
i Peking paabegyndt en Forhandling med det kinesiske Udenrigs-
ministerium om ny Handelstraktater, en mellem Kina og de for-
enede Stater af Nordamerika, en mellem Kina og Japan, hvorved
blandt andet Havnene Mukden, Anting og Taking-tao i Mantschu-
riet aabnedes for den udenlandske Handel. Traktaterne blev under-
skrevet i Peking den 8de Januar 1904. Den første Traktat, mellem
Kina og Amerika, blev øjeblikkelig ratificeret pr. Telegraf, og
amerikanske Konsuler udnævnt til alle tre Havne. Den russiske
Gesandt, Mr. Lessar, havde med Hænder og Fødder modsat sig
disse Traktaters Underskrift af Kineserne, og det skyldes vistnok
nærmest den japanske Gesandt, Mr. Uchidas voksende Indflydelse
Digitized by L^ooQle
210
Japan, Rusland og Mantschuriet
i Peking, samt Pression fra engelsk og amerikansk Side, at Trak-
taterne omsider kom i Stand. Tre Dage efter deres Underskrift i
Peking, altsaa d. Ilte Januar, indfandt den russiske Ambassadør i
Washington, Grev Cassini, sig i det amerikanske Udenrigsministe-
rium og erklærede, af eget Initiativ, til Mr. Hay, de forenede
Staters Udenrigsminister, at „de russiske Autoriteter ingen Hin-
dringer vilde lægge i Vejen for de forenede Staters fulde Udnytten
af den nys afsluttede kinesisk- amerikanske Handelstraktat-. At der
ingen lignende Erklæring afgaves til Japan, er en Selvfølge.
Japans Ret til at blande sig i Kinas og Ruslands Mellem-
værende angaaende Mantschuriet (hvis der i det hele taget kan
tales om „Ret* i denne Sag) er ubestridelig, saavel formelt som ma-
terielt — formelt, eftersom Japan, ifølge sine Traktater med Kina,
hvoraf Mantschuriet danner en integrerende Del, saa længe den
kinesiske Regerings Autoritet anerkendes og Kejseren af Kinas
Suverænetet respekteres, har en ubestridelig Ret til Nydelsen af
visse traktatmæssige Rettigheder, f. Eks. at ind- og udføre Varer
til og fra de aabne Havne (Newchwang, Mukden, Anting og Ta-
kingtao) imod at betale den stipulerede kinesiske Ind- og Udførsels-
told, der er ens for alle kinesiske aabne Havne, endvidere at lade sine
Undersaatter berejse og bosætte sig i Provinserne og at nyde godt
af „Eksterritorialitetsretten* (at dømmes efter sit eget Lands
Love af egne Konsuler) — materielt, eftersom Japans Handels-
interesser er meget betydelige og i stadig Vækst, og eftersom Mant-
schuriets kun lidet udnyttede Muligheder aabner en vid Mark for
japansk Foretagelsesaand og japansk Energi, saa længe Landet er
under kinesisk Herredømme. Endelig maa det ikke overses, at
Mantschuriets Naboskab til Korea gør det til en Sag af allerstørste
Betydning for Japan, hvem der er Herrer i dette første Land:
Kineserne, som de staar paa en god Fod med og intet har at
frygte af, eller Russerne, om hvem det modsatte gælder, og af
hvem de har alt at frygte. Saaledes vil man, ifølge den ubestride-
lige Ret til Selvopholdelse, der er Nationernes ikke mindre end Indi-
vidernes, ikke kunne frakende Japan Berettigelse til af alle Kræfter
og saa langt dets Evne rækker, at modsætte sig Russernes For-
trængen af Kineserne, enten denne kan forsvares fra russisk Side
eller ej. Ikke at tale om den letforstaaelige og ret forsvarlige
Bitterhed, hvormed Japanerne erindrer Begivenhederne fra 1895,
og anser det for lige saa fornærmeligt som uretfærdigt, om den
selvsamme Nation, der dengang hindrede dem i at nyde Frugten
Digitized by
Google
Japan, Rusland og Mantschuriet
211
af deres dyrtkøbte Sejre over Kineserne, nu sætter sig i deres
Sted og saaledes lægger Fornærmelse til Fortræd.
Ser man imidlertid Sagen fra et russisk Standpunkt, faar den
unægtelig et andet Syn, og det er lige saa forstaaeligt, at Russerne
holder paa at forblive i Mantschuriet, som Japanerne paa at faa
dem ud derfra. Hvad der gjaldt om Korea til Fordel for Japanerne,
gælder for Mantschuriet til Fordel for Russerne, om end maaske kun til
Dels og i en noget mindre Grad. Medens det for Japan er et Livs-
spørgsmaal, at ingen fremmed Magt bemægtiger sig Korea, og kun
et Sides pørgsm aal, om end af stor Betydning, hvorvidt Mantshhu-
riet forbliver kinesisk eller russisk, er det til Gengæld et Livs-
spørgsmaal for Rusland, at den Adgang til Havet, som det nu
endelig efter Aarhundreders Kamp og Stræben bar naaet, ikke
atter berøves det, og kun et Sidespørgsmaal , om Korea forbliver
koreansk eller japansk, i alt Fald saa længe der ikke anlægges
japanske Fæstninger i Sydkorea eller Korea -Strædet spærres.
Ligesom Japan vilde staa vanæret i egne og Verdens Øjne. og dets
Rolle i Østasien være udspillet, om det maatte fortrække fra Korea
paa Ruslands Bud, saaledes gælder det samme for Rusland, om
det maatte fortrække fra Mantschuriet paa Japans Bud. Ligesom
Koreas Bevaring for Japan eller for japansk Indflydelse af hele
det japanske Folk anses som en national Sag af allerhøjeste Be-
tydning, for hvilken Japanerne er rede til at ofre Ejendom, Liv og
Blod, og Mantschuriets Bevaring for Kina betragtes med en vis under-
ordnet Ligegyldighed, saaledes anses paa den anden Side Mantschuriets
Indlemmelse i Rusland af det russiske Folk som uadskillelig fra
Czarrigets Velfærd, medens man næppe uden for militære Kredse
kender nok til Tvistemaalet om Korea til at ofre det en al-
vorlig Tanke. Hertil kommer, at den russiske militære Ære vilde
krænkes i en Grad. som ikke kunde taales i en Militærstat som
Rusland, hvor den stolte Sætning gælder, at det mørkeblaa Sankt
Andreas’ Kors i den hvide Dug aldrig sænkes, hvor det en Gang
er hejst.
Det er første Gang, at Rusland i sin hidtil ustandsede Frem-
gang imod Øst støder paa nogen nævneværdig Modstand. Og det
er en besynderlig Skæbnens Ironi, at denne første Modstand skal
komme fra en asiatisk Nation, der saa at sige er sprunget til
Liv inden for to af den russiske Kolos’ Aandedrag. Men det er
maaske endnu besynderligere, at denne Nation fra i Gaar spærrer
Ruslands Vej som Repræsentant for den nye Tids vesteuropæiske
Digitized by Ljooole
Japau, Rusland og Mantschuriet
212
Friheds-, Fremskridts- og Udviklings-Principper, medens Rusland«
europæisk som Landet er, repræsenterer forbigangne Aarhundreders
Tvang, Vold og Stilstands Potitik. Det er ogsaa første Gang, at
det ny Japan staar over for en europæisk, i Vaaben jævnbyrdig
Modstander, og det vil nu vise sig, hvor vidt »den opgaaende
Sols* Land vil kunne hævde sit Navn og herefter være at regne
med som en Stormagt, der med Held har vovet at stille sig i
Breschen for »den aabne Dørs* Handelspolitiks praktiske Anven-
delse paa Verdens største Marked, til Fordel ikke alene for sig selv,
men ogsaa for alle andre Nationer — samt om man i Fremtiden
kommer til at staa over for et russisk eller japansk Kina.
Sværdet skal nu afgøre Trætten og dele Parterne imellem. Da
Japan indtil den 6te Februar trods gentagne Paamindelser og An-
modninger til Rusland, endnu ikke havde modtaget blot den rin-
geste Antydning af et Svar paa sin Note af 13de Januar, medens
de russiske Rustninger fortsattes med om muligt forstærket Kraft
og Iver, mente den japanske Regering ikke at kunne forsvare for
den utaalmodige Nation at lade det vente længer med Afgørelsen.
Den japanske Gesandt i Petersborg, Mr. Kurfho, blev kaldt tilbage,
og det diplomatiske Samkvem med Rusland afbrudt. Natten mellem
d. 8de og 9de Februar angreb den japanske Torpedoflotille den
ved Port Arthur opankrede russiske Flaade, — og Krigsfaklen lyser
nu med sin ildevarslende Giands over de to Lande fra Østersøens
Kyst til Stillehavets Bredder.
J. Henningsen
Digitized by L^ooQle
LIDT OM, HVORDAN DET G AAR TIL
I
{et var i Efteraaret 1900, nogen Tid efter at min
Bog „Vor Frue af Danmark" var udkommen, at
) jeg af en Julebladsredaktør blev spurgt, om jeg ikke
, vilde skrive noget til ham om „Julen i Tyskland".
Forundret udbad jeg mig Oplysning om, hvorfor
han mente mig i Stand til at skrive netop om
dette Emne. „Men har De da ikke tilbragt en Jul i Tyskland?"
spurgte han lidt usikkert. Og det viste sig nu, at han havde
faaet denne Opfattelse ved at læse min ovennævnte Bog, hvis
Helt unægtelig oplever en højst betydningsfuld Jul i Munchen.
Jeg fik ved denne Lejlighed en Forstaaelse af, i hvor høj
Grad selv litterært dannede Mennesker opfatter Ens Produktion
som uforandret Aftryk af en personlig oplevet Virkelighed. Medens
Sandheden i hint Tilfælde var den, at jeg, trods gentagne Ophold
i Tyskland, aldrig havde været der nogen Vinter og især aldrig nogen
Jul. En Paaske, jeg tilbragte i Beuron 1896 var, trods Kalenderens
Foraar, ganske vist nok saa vinterlig, men endda har jeg intet Ind-
tryk benyttet fra den til hin Juleskildring i Bogen.
Men, vil man spørge, hvorfra kommer da hele hin saa tro-
værdigt virkende Beskrivelse af Herman Ronges Jul i Tyskland?
Jeg skal forsøge at svare derpaa ved at give en Art Analyse
af det paagældende Sted i „Vor Frue af Danmark" (1ste Bog,
6te og 7de Kapitel).
For at skaffe min Helt den fornødne Ro til Eftertanke over
de vigtige Spørgsmaal, der beskæftiger ham, benyttede jeg et i
Digitized by
Google
214
Lidt om, hvordan det gaar til
Litteraturen unægtelig forslidt, men i Livet dog stadig forekom-
mende Middel: jeg lod ham rejse udenlands. En eller anden ond-
skabsfuld Kritiker har om Goldschmidt sagt, at naar han ikke
længer vidste, hvad han skulde gøre med sine Personer, lod han
dem rejse. I Virkeligheden er Goldschmidt ikke at dadle herfor
— den, der ikke véd, hvad han skal gøre med sig selv, den,
der er løbet fast og ikke kan finde Vej, hverken frem eller tilbage
— han gør ganske som Goldschmidts Helte: han rejser.
Jeg lod ikke Herman Ronge rejse længere end til Tyskland
— dels, fordi det ikke laa i min Hensigt at drage alt det, som re-
præsenteres ved Navnet Italien, ind i min Helts Udvikling, dels
fordi en Ven af mig netop dengang paa en Tysklandsfærd var
gaaet over til Katholicismen og efter et Ophold i Benediktiner-
abbediet Andechs i Øvrebayem havde aflagt den tridentinske
Trosbekendelse i Benediktinerkirken St. Bonifaz i Munchen. Af
disse Grunde valgte jeg al lade Herman Ronge rejse til Sydtysk-
land, for at hans Optagelse i den katholske Kirke — ligesom min
Vens — kunde foregaa i Munchen.
Til første Opholdssted for ham kunde jeg imidlertid ikke vælge
Andechs. Dels havde jeg aldrig selv set dette Kloster — dog,
herover vilde jeg kunne sætte mig ud ved Anvendelse af mine Er-
indringer fra Benediktinerabbediet i Beuron. Men dels havde jeg
ogsaa Brug for et Klosterophold til Herman Ronge efter hans
Omvendelse og kunde da ikke ogsaa lade et gaa forud. Jeg hen-
satte ham saa til „en lille sydtysk Bys Ensomhed", og til den
korte Skildring, jeg gav af denne By, benyttede jeg Indtryk fra et
Ophold i Rothenburg ob der Tauber paa min første Udenlands-
rejse. Dengang havde det ganske vist været straalende Sommer,
og Herman Ronge skulde være i Rothenburg om Efteraaret og
Vinteren. Erindringer fra min Fødeby Svendborg, saaledes som
jeg ofte i Juleferier havde set Landskabet om den i vinternøgen
Fred og Stilhed, hjalp mig imidlertid med Transpositionen; „de
brusende Vandmøller i Efteraarsdagens Stilhed* har jeg saaledes
hørt, ikke i Tauberdalen, men en klar Tøvejrsdag paa Høje-Bøge-
Vejen ved Svendborg.
Efter saaledes at have installeret Herman Ronge kunde jeg
lade ham tænke og læse i Fred, og Schopenhauer og Ernest Hello
blev for ham i Rothenburg, hvad de, paa Kastanievej og „Bag
Søndermarken*, havde været for mig i Aarene 1892 — 94.
„Imens led Tiden. Efteraaret gik, Vinteren begyndte. Den
Digitized by L^ooQle
Lidt om, hvordan det gaar til
215
første Sne faldt over den lille sydtyske By og lagde sin skinnende
Kaabe om de gamle Taarne og Spir og kantede alle Karnapper
og Madonnastatuer med en Bræmme af hvidt.* For den, der har
set en gammel, gotisk By paa andre Aarstider, er det ikke vanske-
ligt at trække Omridsene op med lidt Sne. Og, atter med Erin-
dring fra Svendborg-Landskabet om Sundets flodagtige Stribe,
føjede jeg til: .Den dybe Dal laa hvid og stille, med Flodens graa
Baand midt igennem. Der blev endnu mere tyst end før i Staden
og paa Landet. Julen nærmede sig.*
Nu følger, i næste Kapitel, Herman Ronges Besøg i Munchen
.for at gøre nogle Indkøb af Bøger og Papir* (en rimelig Grund
til at lade ham foretage denne Udflugt). Til Munchen maatte han
nemlig, da jeg i den lille By hverken kunde opdrive den Fristelse,
jeg agtede at udsætte ham for, eller den Gudstjeneste, hvis Skøn-
hed og Stemningsmagt et Øjeblik efter griber ham. Jeg vejlededes
paa dette Punkt tillige af Erindringen om en Ven, der under et
Sommer-Ophold i Assisi nu og da tog op til det større Perugia
for dér at gøre Indkøb af Nødvendighedsartikler.
At skildre et Første-Indtryk af Munchen var mig let. Jeg
havde selv modtaget det i 1894, da jeg netop kom fra Rothenburg
ob der Tauber. Og nu videre at beskrive den bayerske Hoved-
stad .ind under Jul* voldte mig heller ingen særlige Vanskelig-
heder, da jeg jo ikke havde Brug for stort andet end de Enkelt-
heder, der gør Indtryk paa Herman Ronge. At han, med den
Vej, hans Udvikling i Ensomheden havde taget, vilde føle sig vakt
til Eftertanke af Udstillingerne i de Munchener Devotionaliehandleres
Vinduer, var let at forudse, og lige saa klart stod det for mig, at
Modsætningen mellem disse grelle Naiveteter og Ronges rent spe-
kulative Kristendom vilde være for stor. Han vilde ikke ud fra
sin spinkle, teoretiske Religiøsitet kunne anerkende disse plumpe
Figurers naive, uforsonligt realistiske Religion. Og »Mysteriet*,
som han med Schopenhauer havde ment at kunne bøje sig for,
stod nu med ét for ham som noget absurd, han ikke med Sand-
hed kunde tvinge sig til at antage — et .uløseligt, fødselsviden-
skabeligt Problem*. Med Rationalismen vender ogsaa Spotten til-
bage. Der sker en Stemningsomvæltning i Herman Ronge, og han
.retter sit Hoved og sin Ryg*, idet han med Tilfredshed aner-
kender sig selv som .ærligt Menneske, der er ved sin fulde For-
nuft*. Han forsøger ikke længer at tvinge sin Tanke.
Den første Virkning af denne indre Revolution er en Foragt
Digitized by LjOOQle
216
Lidt om, hvordan det gaar til
for det Eneboer- og Grublerliv, han i de sidste Maaneder har ført,
som for en Daarskab. (Man sammenligne hermed visse Partier af
Henrik Pontoppidans „Lykke-Per44, hvor de samme stærke Omslag
gør sig gældende, og de samme to Magter strides om Overtaget).
Og „ligesom for at protestere41 gaar han ind i en af de mest straa-
lende af Munchens store Ølhaller.
Her kommer kan nu under to Indflydelser. Først — nødven-
digvis — under Øllets, det Tucherske 01. Naar jeg valgte netop
denne Ølsort, der som bekendt er stærkt berusende, var det
under Paavirkning af, hvad Tegneren Schlittgen engang havde
fortalt mig om en norsk Forfatter, der havde levet en Vinter i
Munchen, og som altid vilde hen og drikke Tuchersk 01, fordi det
berusede saa godt. „Og naar vi saa sad ved Øllet, 44 havde Schlittgen
fortalt, „saa sagde han til mig med sin bløde, langsomme Stemme:
Véd De, Schlittgen, hvorfor vi drikker saa meget hjemme i Norge?
Jo, for det første er Nætterne saa frygtelig lange. Og for det
andet, saa tror vi jo heller ikke paa Gud.44
Den norske Forfatter havde her givet Kærligheden til det
Tucherske 01 en teologisk — eller anti-teologisk — Begrundelse,
som jeg mindedes, og som bestemte mit Valg. Herman Ronge
bliver da heller ikke mindre irreligiøst stemt af Øllet — tværtimod
vækker det „hans gamle, endnu ikke bisatte Jeg44 til nyt Liv.
Og her træder den anden Paavirkning til — den moderne
Kunst, saaledes som denne har formet sig i de store prærafaelitiske,
symbolistiske eller secessionistiske Skoler. Der hænger i Ølstuen
en Plakat fra Secessionistudstillingen i Munchen — en Udstilling,
jeg havde set i 1894, uden at den i øvrigt havde gjort nogen Art
Indtryk paa mig — og denne Plakat bliver nu Anledningen til, at
„hele den moderne Kunst i al sin sanselige Fylde44 ligesom med
fylket Falanx rykker frem for at erobre Herman Ronge tilbage
fra den „tørre Tænkning44 og den „golde Askese44. Ved Kunstens
Mellemkomst faar den sjælelige Revolte en Svingning fra det teo-
retiske over i det praktiske, fra Aanden over i Kødet. „Graa, kære
Ven, er al din Teori, men grønt staar Livets gyldne Træ44. Me-
fisto, der ikke blot holder til i Vinkældere, nærmer sig denne sene
Ætling af Doktor Faust.
Og nu begynder, støttet af Ølrusen, et Fantasmagori, ikke mindre
virkningsfuldt end Luftaandernes Sang fra Faust. Al den raffi-
nerede og sensuelle Æstetik, hvori Herman Ronge indtil for kort
Tid siden har svælget, stiger op af Fortiden — som de berusende
Digitized by L^ooQle
Lidt om, hvordan det gaar til
217
Dampe om Pythias Trefod i Delfi. Alt det Dionysiske, Orgiastiske
i moderne Kunst og Poesi betager og benriver ham paa ny; han
tænker paa „Swinb urnes Vers og Rossettis Kvinder med det tunge
Haar og den dunkle Mund*. Kunsten øver en Koblers Værk, og
Bevtegelsen har gennemløbet sine normale Stadier: „Anfang geist-
lich, Mitte leiblich, fleischlich End".
Den hele Skildring cr, som man vil se, rent logisk i sin Kon-
struktion og afsluttes konsekvent med Scenen mellem Herman
Ronge og hans tilfældige „Schatz*. Pigebarnets Udtryk „das
Engelamt* om Midnatsmessen Julenat tog jeg fra Konrad Kummeis
Bog .Adventsbilder*, som jeg netop dengang læste.
Og her har man da hin Julenat i Munchen, der af en kyn-
dig Mand mentes baseret paa ligefrem Selvoplevelse, opløst i sine
meget forskelligartede Elementer.
II
Der er vel i det hele i min Digtning langt mere af bevidst
Komposition og Transposition, end de fleste Læsere almindeligt
antager. Som et nyt Eksempel paa min Brug af den sidste Frem-
gangsmaade kan jeg nævne, at min Hovedmodel til Else Wiig i
den forannævnte Bog „Vor Frue af Danmark* var — en ung Mand,
en alvorlig ung Bonde, med blaa Øjne og brunt, tætstudset Skæg,
der engang søgte mig i religiøse Anliggender. Del Indtryk, denne
Bonde gjorde paa mig, af Alvor, Ærlighed, Kraft og Renhed var
ganske det samme som det, jeg i Bogen lader Herman Ronge
modtage af sin Vens unge Søster. Her har man da et Eksempel
paa en Kvindeskikkelse, formet over en Mandskarakter som Kærne.
Der gør sig jo i det hele i alt digterisk Arbejde en Affini-
tetens Lov gældende. Den Idé eller Stemning, hvormed man be-
gynder, har Tilbøjelighed til at drage andre, ensartede til sig.
.Was passt, das muss sich Anden*, som Novalis siger. Men
hvordan de Ting, der passer sammen, egentlig Ander hverandre,
ja, er der til syvende og sidst nogen, som kan forklare det? De
gamle talte om Inspiration — og jeg maa tilstaa, al jeg ikke véd
noget bedre Ord.
Man sidder ved sit Skrivebord, bøjet over det blanke Papir.
Og selve dette blanke, tomme Papir synes at virke inspirerende
for En. Indfald kommer efter Indfald, Tanke føjer sig til Tanke,
Stemning skyder frem af Stemning som de stiliserede Blomster i
TilikMrui 1004 15
Digitized by L^ooQle
218
Lidt om, hvordan det gaar til
et Renaissance-Omament udvikler sig af hinanden. Og Billederne
kommer — de dejlige, hele, fulde Billeder, der i ét eller to Ord
indeholder Substansen af hele Sider! Hvordan det gaar til — for-
klare det, hvo som kan ! Da Goethe var ung, skrev han et dithy-
rambisk Stykke derom, med Overskriften yXoooq% laXeiv . . . Man
„taler i Tunger", det er Sagen.
Thi andre Dage kan man saa sidde ved ganske det samme
Skrivebord, over et ganske lignende Stykke blankt Papir. Men
Pennen kryber besværligt hen over det, man streger og retter i de
faa møjsommelig frempinte Linier, og ser man ned over Papirets
store, tomme Flade, er det med samme Følelse, hvormed en Nord-
polsfarer sidst paa Sommeren betragter den Ismark af højt op-
taarnede Torosser, som for det Aar hindrer al videre Fremtrængen.
Der er intet andet for — man maa gaa i Vinterkvarter, vente
paa Sol, blid Vind og aabent Vande.
Helt uafhængigt af Viljen kan Talentet dog alligevel ikke siges
at være. „Giebt Ihr euch einmal fur Poeten, dann kommandirt
die Poesie", siger Teaterdirektøren i første Forspil til „Faust".
Det er muligt at tvinge Musen — paa samme Maade, som man
ved kunstige Aandedrætsbevægelser kan bringe det virkelige Aande-
dræt tilbage igen hos en halvkvalt eller skindød. Men det er ikke
altid, at Oplivningsforsøgene lykkes. Undertiden er Musen faldet
saa dybt i Slummer, at intet formaar at vække hende — „før hun
selv vil". Og da er det bedste, man kan gøre, at afstaa fra alle
videre Bestræbelser og lade Damen sove ud i Fred. Naar hun siden
vaagner, vil hun være des friskere, og Sangen vil strømme let og
fri fra hendes Læber.
III
Der gives en hel lille Række af mine Bøger, om hvilke jeg véd,
at de paa et af Staden Københavns offentlige Biblioteker er ru-
bricerede som „Rejsebeskrivelser". Det er først og fremmest „Rejse-
bogen", saa „Beuron", de to Dele af „Bogen om Rom" og nu
sidst „Pilgrimsbogen".
Der gives jo ogsaa i andre Litteraturer poetiske Rejsebeskri-
velser, f. Eks. Edmondo de Amicis forskellige Bøger om Spanien,
Holland, Konstantinopel. Hvad mig angaar, maa jeg dog sige, at
mit Hovedmotiv til at skrive en af de ovennævnte Bøger aldrig
har været det rent faktiske: at jeg havde gjort en Rejse og derfor,
som Hr. Urian, nu kunde „was erzåhlen". Et Bevis herpaa er
Digitized by
Google
Lidt om, hvordan det gaar til
219
det, at andre Rejser end de i ovennævnte af mine’ Bøger skildrede,
ikke har stemt mig til litterær Produktion, endda de i høj Grad
havde været, hvad tyske Turister i deres Fagsprog kalder .lohnend*.
Jeg tænker her især paa en Rejse, jeg for nogle Aar siden gjorde
til Belgien, og paa hvilken jeg besøgte en hel Række for mig sær-
deles interessante Steder og Stæder. .Bogen om Rom“ var den-
gang netop færdig, hvad havde da været rimeligere end at skrive
en .Bog om Flandern*? Jeg havde besøgt Brugge, Ypern, Ghent,
Toumai, alle den gamle flamske Kunsts Arnesteder. Jeg havde
opholdt mig en Uge igennem i det store Benediktinerabbedi Ma-
redsous ved Namur. Jeg havde i Liége gjort Bekendtskab med
den udmærkede Historiker og Démoerate chrétien Professor Kurth
og i Antverpen lært en af Lederne for den flamske Bevægelse at
kende, MileE. Belpaire, Udgiversken af Tidsskriftet Dietsche W ar ånde
en Belfort. Jeg havde i Ghent hørt „Klokke Roland* ringe fra le
beffroi ned over Arteveldes Statue, jeg havde i Brugge besøgt den
vidunderlig stemningsfulde Beghinenhof, jeg havde i Løven staaet
foran Pater Damiens Broncebillede , udført af Meunier, jeg havde
valfartet til en af Flanderns mærkeligste Helligdomme, „Vor Frue
af Oostacker*, for nogle Aar tilbage Skuepladsen for en opsigts-
vækkende Helbredelse, hvis Historie var mig bekendt. Man skulde
saaledes synes, at jeg havde fuldt op af Stof, afvekslende, under-
holdende og lærerigt Stof. Og dog vilde „Bogen om Flandern*,
trods gentagne Forsøg, ikke blive til. Den laa som en død Masse
Kendsgerninger i min Bevidsthed. Hvad der manglede, var en cen-
tral Tanke, en Idé eller en Historie, der kunde danne ligesom dens
levende Midtpunkt, Livsgnisten, der kunde besjæle alt det øvrige
og sætte Fart og Flugt i det.
Hvad nu en saadan prometheisk Gnist vil sige, derom er jeg,
netop med Hensyn til dette Emne, tilfældigvis i Stand til at ud-
trykke mig med stor Bestemthed. Den Art Processer, hvorved et
hidtil uinteressant Stof fuldstændig skifter Farve og bliver inter-
essant for En, gaar jo ellers ganske upaaagtet hen, idet Processens
Resultat uvilkaarligt tildrager sig hele Opmærksomheden. I dette
Tilfælde holdt jeg imidlertid med Vilje fast paa Mohren, just som
han mente at have gjort sin Skyldighed og at kunne gaa, og der
viste sig da følgende Grunde til, at „Bogen om Flandern* en skønne
Dag syntes mig værd at skrive:
Jeg overvejede ved mig selv et Spørgsmaal, jeg gerne vilde
have løst, og det faldt mig da ind, at herom vilde jeg kunne finde
!"»•
Digitized by L^ooQle
220
Lidt om, hvordan det gaar til
noget i Huysmans’ Roman En route. Dette skete paa en Spad-
seretur. Hjemkommen fra Turen, tog jeg straks En route frem,
men i Steden for at lede efter det, jeg havde Brug for, henfaldt
jeg til at læse andensteds i den. Huysmans skildrer, som be-
kendt, i denne Bog sit Ophold i et lille Trappistkloster, Notre
Dame de l’Atre, og denne Skildring, der, første Gang jeg læste
den (i 1895), havde greben mig stærkt, virkede endnu paa mig
med stor Stemningsmagt. Hele hin ejendommelige Klosterluft, jeg
dengang havde aandet i Huysmans' Bog, var paa ny om mig og
betog mig atter — og jeg mindedes da pludseligt et Besøg, som
jeg, væsentlig dreven af Erindringen om En route , under min
Rejse i Belgien havde aflagt i et stort Trappistkloster (Westmalle)
ikke langt fra Bryssel. Jeg havde set hint Kloster saa at sige
gennem Klosterskildringen hos Huysmans, og Stemningen fra Vir-
keligheden i Westmalle forenede sig nu med Stemningen fra Ro-
manens Notre Dame de PAtre, begge let fortonede og svagt sam-
mensmeltede i det svundnes forskønnende og forædlende Dis. Jeg
mærkede da pludselig, at her var et Punkt, som levede for mig
— at der ud fra hint Ophold hos Trappisterne vilde kunne væk-
kes en Interesse i mig, stor nok til at drive mig gennem den hele
Bog og bevæge mig til Skildringen af den hele Rejse. Som ved
en Bølgebevægelse i Ringe breder en saadan Interesse sig nemlig
ud over hele det med det væsentlige Afsnit sammenhængende
Stof; Biinteresser vaagner; Ting, man før har tænkt paa og ønsket
at faa sagt, dukker frem i Arbejdets Løb og finder passende deres
Plads; gammel Læsning kommer En til gode — kort sagt hele
Ens aandelige Person med alt, den rummer, drages med ind i den
stadig voksende Interessesfære, saa at der om et sligt Arbejde kan
siges det samme som om Stormen: den vokser, idet den vandrer,
vires eundo acqvirit.
Om den vakte Interesse nu vil vise sig stærk nok, er natur-
ligvis en anden Ting. Jeg fortæller jo heller ikke denne lille Hæn-
delse som Reklame for en ny Bog, jeg agter at udgive, men som
Eksempel paa, hvordan man kan faa Lyst til at skrive en Bog.
Ud over en saadan ledende Interesse kan jeg imidlertid ikke
gøre mig til af at have nogen fast Plan for mine Bøger. Jeg be-
gynder med en almindelig Idé om Maaden, hvorpaa jeg vil sige
det, der ligger mig paa Hjerte, men det er ofte hændet mig, at
denne Idé under Arbejdets Gang overraskede mig ved den Frugt-
barhed, den viste sig i Besiddelse af. Selve det at skrive gør mig
Digitized by
Google
Lidt om, hvordan det gaar til
221
ligesom mere idérig, og hvad jeg ikke forud vilde kunne finde
paa i en koldblodig „ Disposition* til min Bog. det kommer frem
ligesom af sig selv under Arbejdets Gang. Udtryk falder mig i
Pennen, Erindringer, der kan bruges til et Optrin eller et Land-
skab, dukker op, selve Gangen i Bogen ligesom ordner sig, uden
at jeg véd hvordan, Kapitel føjer sig naturligt og selvfølgeligt til
Kapitel i den virkningsfuldeste Rækkefølge, ja, ofte ligesom afsnører
Stoffet sig selv kapitelvis. Jo længere jeg arbejder, des stærkere
har jeg denne Fornemmelse af, at alt bliver gjort for mig — at
alt falder i Lave af sig selv. Saa længe denne Tilstand varer,
kan jeg skrive, saa hurtigt Pennen formaar at løbe, og behøver
næsten aldrig at gøre en Rettelse bagefter. Ogsaa i stilistisk Hen-
seende er saadanne Steder de bedste.
IV
Den franske Kritiker Rémy de Gourmont har engang forfattet
et Arbejde, som han kaldte La formation du style par voie d’ as-
similation. Utvivlsomt har han her virkelig udtrykt, hvorledes det,
man nu om Stunder kalder „Stil*, dannes. Det er ved at optage
andres Stil i sig, at Ens egen bliver til. Gennem en Række Efter-
ligninger af fremmed Stil naar den begyndende Forfatter til sidst
frem til sin egen. Saaledes mener jeg i hvert Fald at vide det om
mig selv, og jeg tror at kunne paavise en Række Perioder i min
Stils Udviklingshistorie, hvor jeg har været under overvejende Ind-
flydelse, først af Turgenjew, saa af Heine, af J. P. Jacobsen, af
Karl Gjellerup, af Stuckenberg, af Pierre Loti, Huysmans og —
last, not least — af den vidunderlige Sprogkunstner Léon Bloy. Og
i min Versekunst, hvad skylder jeg ikke dér først Heine, saa
Swinbume, Drachmann, Stuckenberg. Poe, Baudelaire, de franske
Symbolister, Thor Lange, Verlaine? Hvert af disse Navne betegner
ligesom et nyt Lag Muld over den oprindelige Grund i mig. Jeg
tør heller ikke glemme det meget, jeg i senere Aar har lært af
Middelalderens Latin, baade i Vers og Prosa — af de kirkelige
Sekvenser og af det forunderlig gribende Sprog, som man finder i
de gamle Legender, der er os opbevarede i Acta Sanctorum.
Men alt dette er jo kun Udenværker og forklarer endnu ikke,
hvordan man skriver et Digt. Naar man er atten Aar og er
ulykkelig eller tror at være det, lider af spleen, Verdenssmerte
eller forsmaaet Kærlighed, saa vandrer man sine Sommerferier bort
Digitized by
Google
Lidt om, hvordan det gaar til
i Skovene og gaar ene gennem sin Fødebys Gader i Maaneskins-
nætter. Og sidder man da paa en Bænk i Granskoven, og Som-
merdagen brænder og tier om En, og man sanser Duften af Gra-
nernes Harpiks, og der er ingen anden Lyd i Stilheden end Fluernes
ensformige Summen og en rullende Vogn paa en Vej langt borte
— ja, saa bliver alle disse Indtryk og Stemninger i Ens Hjerte til
Vers, som man skriver ned med et Blyant paa den første den
bedste Konvolut, man har i Tegnebogen — Vers, der fortæller, at
ensformig støvet-graa
hænger Himlen foroven, og Grane-stammerne staa
brune og ranke uden en Kvist at røre.
En sagte Summen kun i den hede Luft.
fløjtende Fugle, Granernes krydrede Duft,
og vidt fra det fjerne en rullende Vogn kan jeg høre.
Saadan bliver altsaa et Digt til — og dermed er dog slet
intet sagt om, hvordan det egentlig bliver til. Men hvor ilde gik
det ikke — sans comparaison — Thorvaldsen, da han engang
skulde forklare, hvorledes han bar sig ad med at lave sine Statuer?
„Jo, ser De“, forklarede vor store, enfoldige Landsmand, „jeg tager
en Klump vaadt Ler — saadan — og saa sætter jeg den her — “
(han anbragte Leret paa Kavaletten) „og saa tager jeg denne Pind
— og saa, ja, saa gør jeg — saadan !“
Og dermed opgav Thorvaldsen Forklaringen og begyndte —
at modellere . . .
Johannes Jørgensen
Digitized by L^ooQle
BIDRAG TIL MONRADS BIOGRAFI
II. POLITISKE LÆREAAR
\m Morgenen den 3dje December 1839 var Frederik
den 6te død og samme Aften afholdtes et alminde-
ligt Studentermøde. Monrad havde ikke tænkt paa
at deltage deri, men hændelsesvis mødte han Bar-
fod paa Gaden og blev af denne draget med. Leh-
inann forelagde Udkast til en politisk Adresse til
den nye Konge, men mødte stærk Modstand, og længe stod han
alene, indtil M. tog Ordet og det lykkedes ham at sætte Forslaget
igennem. 250 Studenter undertegnede Adressen, og den følgende
Dag overraktes den Kristian den 8de ved en Deputation, af hvilken
Monrad var Medlem. Det var den første Gang, at M. optraadte
offentlig og det var ogsaa den første Gang han traf sammen med
Lehmann.
Hvor ubetydeligt og lidet overlagt af ham dette Skridt end var.
førte det dog straks til Konsekvenser, der i Forbindelse med hans
stridbare Natur drev ham videre frem paa den politiske Bane.
Adressens Modstandere paa Studentermødet fandt sig foranledigede
til at indgive en Modadresse til Kongen, og som Svar paa denne
Demonstration stiftedes den 16de Januar Studentersamfundet, i hvis
Bestyrelse Monrad naturligvis indvalgtes. — Endnu tydede intet paa.
at Hensigten med dette Selskab var politisk. I Møderne diskute-
redes almindelige Spørgsmaal, der interesserede Studenterne, om
hvorledes Manuduktionsvæsenet kunde indskrænkes og hvorledes
Professorernes Ret til Honorar for private Forelæsninger kunde
Digitized by L^ooQle
224
Bidrag ti) Monrads Biografi
sikres lige over for Studenter, der søgte at unddrage sig denne
Forpligtelse osv. Men Regeringen havde i altfor frisk Minde, hvad
Studenterselskaber havde vakt for en Uro i Tyskland, til ikke at
frygte for, hvad denne Forening kunde blive til. Snarere for at
berolige Regeringen end for at stille Studenterne under en yd-
mygende Opsigt, traadte Konsistorium imellem og anmodede Be-
styrelsen om stadig at meddele Konsistoriet, hvad der skulde for-
handles paa Generalforsamlingerne, og hvilke Beslutninger der blev
tagne. Monrad betragtede dette som Indgreb i Foreningsfriheden,
hvortil Konsistorium ikke var berettiget, og bevirkede, at man af-
slog at efterkomme denne „Anmodning". Konsistorium nødtes da
til at gaa videre, og den 16. Juni erklærede det Samfundet for
opløst. M. gav imidlertid ikke tabt, Bestyrelsen protesterede mod
Konsistoriums Kompetence, og da derpaa Politidirektøren forbød
yderligere Sammenkomster, protesterede den mod Forbudet; og da
endelig Kancelliet stadfæstede det, indbragtes Sagen for Roskilde
Stænder, der dog afviste den. — Det var kun en Skærmydsel, men
den viste, at M. var beredt til at føre Kampen med den yderste
Energi og med Benyttelse af alle lovlige Midler.
Det var ikke et Lune, der bragte Monrad ind paa Politikken,
og end mindre skyldtes det den Tilfældighed, at han kom til at
deltage i Studentermødet. Saa snart Omstændighederne blev gun-
stige, maatte han paa Grund af sit Temperament og sine Evner
blive Politiker. „Hvad det kommer an paa," sagde han engang,
„er, at bringe et positivt Indhold ind i sit Liv," han vilde have en
praktisk Virksomhed, der førte til positive Resultater; hvad han
trængte til, var „Kamp og Sejr." Saa længe han satte gejstlig
Virksomhed som sit Livs Maal, forestillede han sig den derfor
nærmest som en Missionærs, og da han tænkte paa en videnskabe-
lig Virksomhed, havde denne kun været Midlet og ikke Maalet for
ham. Men ingen af dem tilfredsstillede ham, og netop under disse
Omstændigheder aabnede der sig nu for ham Udsigten til en virke-
lig Kamp med Haab om praktiske Resultater som Sejrens Pris,
og hvori alle hans Anlæg og Evner kunde faa rig Lejlighed til at
udfolde sig.
Han tøvede heller ikke med at begynde denne Kamp. Faa
Uger efter at han var optraadt paa Studentermødet, begyndte han
Udgivelsen af „flyvende politiske Blade*, der udkom i tvangfri
Hæfter. Han begyndte straks med at rette et stærkt Angreb mod
det „danske Monarkis Princip", der bestemtes som „Udvortes Af-
Digitized by L^ooQle
Bidrag til Monrads Biografi
225
hængighed, Tendens til indvortes Sønderlemmelse og uhyre Svæk-
kelse i financiel Henseende*. Frygt for Udlandet, navnlig for den
russiske Regering beherskede ikke alene vor Udenrigspolitik, men
betingede ogsaa vore indre Forhold. Fortidens Fejl i Hertugdøm-
merne havde allerede hidført en truende Dualisme i Monarkiet,
og ved Adskillelsen af de kongerigske Stænder var en Spire lagt
til en Sondring mellem Jylland og Øerne, »thi »det falske og prin-
cipstridige, som indsniger sig i en Stat, medfører nødvendige Kon-
sekvenser, og ved disse vinder det saaledes i Kraft og Styrke, at
det i sin videre Udvikling kan have Rigets Undergang til Følge.*
Den finansielle Svækkelse endelig viste sig tilstrækkelig i den yd-
mygende Erklæring af Regeringen, at Statskassen ikke saa’ sig i
Stand til at opgive den forholdsmæssig ubetydelige Indtægt af Tal-
lotteriet, skønt den erkendte denne Institutions demoraliserende
Virkning paa Befolkningen. — Men efter disse kun altfor sande
Præmisser konkluderer han ikke til en Anklage imod Regeringen,
men, karakteristisk for hans hele Betragtningsmaade, mod Folket:
»Det er paa Tide, at de grantseende Blikke og de skarpe Tunger ikke
som hidtil vender sig mod Regeringen, men til en særdeles nyttig
Afveksling til Folket selv, det er paa Tide, at Folket mander sig
op, at det genvinder sin Kraft og Dygtighed.*
Denne Artikel gjorde et mægtigt Indtryk, men endnu langt
større blev Virkningen af det næste Nummer, der udkom et Par
Maaneder efter. Ogsaa i dette holder han sig nærmest til Folket
»Som Folket, saaledes dets Regering. — Vi ser, at Folket har ned-
dvsset sig selv ved en indbildt Lykkes Gøglebilleder, at Døsighed og
Dorskbed har været udbredt over det ganske Land, at man har været
skamløs nok til at sige det aabenbart: hvortil Soldater? Danmark er saa
lille, Danmark lever ved de fremmede Magters Naade. at Folkets Tro
har været paa -- Bestallinger, — dets Kærlighed til — Gratialer1, dets
Haab — Pensioner osv. Det eneste Middel til at raade Bod paa Statens
Brøst er en Konstitution. Ved den vil der kunne bringes Orden og
Økonomi i Finanserne. Ved den vil Forholdet til Udlandet sikres.
Med sin nuværende Forfatning tinder Monarkiet intetsteds Støtte og
Sympati. Vesten siger: »Gensur er Tanketrældom, raadgivende Stænder
er en Bamerangle som en skræmmet Konge giver et taabeligt Folk, og
Østen siger: Hvor Pressen tør føre et saadant Sprog og Stænderne tør
udfolde en saadan Kraft, dér er Anarki vist og Oprør uundgaaeligt. Denne
Halvhedstilstand kan ikke blive ved : enten indfør almindelig Gensur og
* Gratiale-Uvæsenet havde taget saaledes Overliaand. at det var blevet tryk-
kende for Finanserne og virkede demoraliserende paa Befolkningen og navnlig
Emltedsstanden. — Det indskrænkedes væsentligt ved Rskr. af i. Jan. IK40.
Digitized by L^ooQle
226
Bidrag til Monrads Biografi
afskaf Stænderne, eller giv en Konstitution og almindelig Trykkefrihed!
Hidtil har Regeringen nærmest hældet til det første Alternativ, og til
Gengæld kun vundet Afhængighed og Mistro, hvad om man prøvede det
andet! En fri Forfatning i Danmark er ogsaa den nødvendige Betingelse
for en saadan Sammenslutning mellem de skandinaviske Lande, at Nor-
den kunde staa kæk, ene, stolende kun paa sig selv, og hvis det vendte
sig mod Vesten, da var det kun for at række Haanden til Bundsfor vante,
og ikke for at knæle ned for Beskyttere. — Endelig er en Konstitution
det eneste Middel til at bevare Monarkiets Enhed. „Saaledes som det
er, kan det ikke blive. Et af to ! Enten ophæv Provinsialstænderne og indfør
et kraftigt monarkisk Regimente , der ved sin Almagt kan udslette alle
Forskelligheder, eller giv en Konstitution! Men er Valget tvivlsomt? —
Skab ikke et Provins-, men et Folkeliv! Lad vor Stændersal omslutte
Holstens, Slesvigs, Jyllands og Østifternes folkekaarne Mænd ! Inden stakket
Tid vil de lære at forstaa ikke alene hverandres Ord, men ogsaa hver-
andres Sind. Mægtig er Provinsforskelligheden, mægtig er Folkeejen-
dommelighed, men mægtigere end alt er Friheden. Den vil forvandle de
splittede Provinser til ét Rige, dé spredte Menneskehobe til ét Folk og
dette Riges og dette Folks unge, friske Liv vil være retfærdigt nok til at
godtgøre tabte Rettigheder, men ogsaa stærkt nok til at knuse stivsindet
Uforstand. “
Dette energiske Indlæg for vor Forfatning bragte Regeringen
til at sætte Monrad under Tiltale. Man talte om Kristiansø, men
Hof- og Stadsretten lod sig nøje med at dømme ham d. 5. Septbr.
1840 for „uforsvarlig Tilsidesættelse af pligtskyldig Opmærksomhed*
til en Mulkt af 200 Rbdr. og 1 Aars Censur1. Men allerede fra
1ste April havde han afløst C. N. David i Redaktionen af Fædre-
landet, og dette Person-Ombytte var tillige en Systemforandring.
Samme Dag skrev M. i Fædrel.: „Nationen er skredet mægtigt
frem i konstitutionel Udvikling — den, der for 4 Aar siden var et
tro Udtryk af Folkebevidstheden, der var, om jeg tør sige, Natio-
nallivets Centrum, vil maaske nu ikke være langt fra Periferien."
— Det var ganske rigtigt. David og Algreen-Ussing, Førerne for
Frederik d. 6tes Opposition var ikke længer i Spidsen for Kristian
d. 8des, fra nu af var det Monrad og Lehmann , der udgjorde det
1 Under Proceduren rejste M. Spørgsmaal om, hvor vidt Rettens Justiti-
arius havde Ret til at bestemme, hvilke 5 af Rettens Medlemmer der skulde
dømme i Sagen, idet han ved sit Kendskab til de enkelte Medlemmers politiske
Sympatier kan udøve Indflydelse paa Dommen. Han paastod derfor, at enten
skulde den samlede Ret dømme eller at i alt Fald Retten selv skulde vælge de 5
Medlemmer. Den ansvarlige Redaktør for Fædrelandet optog denne Protest i
en mod Bladet anlagt Sag (Fædrel. 1840 Nr. 147), men den forkastedes af
Retten.
Digitized by L^ooQle
Bidrag til Monrads Biografi
227
drivende Element i Oppositionen, medens Schouw, Clausen og
Hvidt var det modererende.
Forholdene var imidlertid kun lidet opmuntrende. Den kon-
stitutionelle Bevægelse, der med saa stor Styrke havde gjort sig
gældende ved Tronskiftet, hvilede for en ikke ringe Del paa den
Tro, at den Konge, der havde givet Norge dets fri Forfatning og
som havde haft rig Lejlighed til at se Manglerne ved den afdøde
Konges Regering, ikke vilde tøve med at indføre det konstitutio-
nelle System i Danmark, og omgive sig med nye og liberale Mænd.
Men denne Forventning havde ikke stadfæstet sig. Der var ingen
Forandring sket i Ministeriet, Kongens Svar paa Adresserne lovede
kun Forbedringer i Administrationen, og i øvrigt henviste han til
Stænderne.
Saaledes stod Sagerne, da Monrad indtraadte i Fædrel.s Redak-
tion, og straks den første Dag gav han Parolen i en ledende Ar-
tikel, der lige saa ufortøvet paadrog Bladet en Aktion.
„Kongen vil ikke handle med Stænderne, saa maa Stænderne handle
med Kongen, * skriver han. „Man endskønt man ikke kan dadle, saa
har man dog Lov til at beklage, og beklageligt er det, at Kongen ikke
vil tage Initiativet i Forfatningsspørgsmaalet. Thi Kongernes Kraft er
stor, deres Vilje er mægtig, deres Ord udøver en fortryllende Kraft paa
Samvittighederne, saa at der er mange, hvis inderste Overbevisning siger
Ja og Amen til det, en Konge forkynder. “ Kongen havde henvist til
Stænderne, og gribende dette, fortsætter M. : „Kristian d. 8de vil ikke tage
Initiativet, han tror endnu ikke, at der er udgaaet en guddommelig Be-
faling til ham, at han skal udføre Folket fra Ægyptens Land. Dog,
hvem véd det, maaske har lian set den brøndende Tjørnebusk, maaske
han har hørt en Stemme sige: Gak hen! Udfør dit Folk til Friheden!
Og maaske har han svaret: Herre, mit Folks Hjerte er forhærdet, det
har Øjne og ser ikke, det har Øren og hører ikke. Giv mig et Tegn,
at jeg kan vide, at det forstaar mig.* — Det var da bedst, at Folket
vendte sig til Stænderne.
Denne Opfordring fulgtes og talrige Petitioner om Skattebe-
villingsret og en fri Forfatning blev indgivne til Stænderne. Men det
viste sig snart, at Kongen ikke ventede paa „det Tegn, som Folket
skulde give ham*, og lige over for hans bestemte og gentagne Ud-
talelser indskrænkede baade de roskildske og de viborgske Stæn-
der sig til at andrage paa Foreningen af de kongerigske Forsam-
linger og til, vel ikke en Inkorporation af Slesvig, men dog til en
Forbindelse mellem de slesvigske og de kongerigske Stænder til
Forhandling af almindelige nationale Sager, navnlig med en lovbe-
stemt Medvirkning i Henseende til Finansbesty reisen. — Imod dette
Digitized by L^ooQle
228
Bidrag til Monrads Biografi
Andragende protesterede M. Stænderne havde ikke betinget Ind-
førelsen af en saadan Forbindelse mellem Kongerigets og Slesvigs
Forsamlinger af, at Slesvig selv ønskede den, men intet vilde mere
egne sig til at uddybe Kløften mellem Hertugdømmet og Kongeriget
end hvis Regeringen ved Resolution indførte en saadan Forbindelse,
ja endog blot Udtalelsen af et saadant Ønske vilde bruges af
Separatisterne til at mistænkeliggøre vore Hensigter. Enhver For-
bindelse maatte kun ske med Slesvigs eget Samtykke, og et
saadant kunde ikke ventes saa længe Forbindelsen kun skulde være
begrænset til nogle, lidet bestemte Anliggender og selv for dem
alene med raadgivende Myndighed. Anderledes vilde Slesvigerne
vel stille sig, naar det var Opgivelse af Absolutismen og en virke-
lig fri demokratisk Forfatning, der bødes Hertugdømmet i en For-
bindelse med Kongeriget. Og naar først Slesvig saaledes havde
opgivet Drømmen om et Slesvig-Holsten, kunde man ogsaa haabe,
at Folkepartiet i Holsten vilde foretrække at følge Slesvigs Eks-
empel i Stedet for at leve under den aristokratiske, bureaukratiske
Forfatning, som var det eneste, det kunde vente, saa længe det
stod alene og udelukkende under tysk Paavirkning.
Det viste sig imidlertid stedse tydeligere, at det kun var Kon-
gen om at gøre at blive af med den hele konstitutionelle Bevægelse,
og han rettede et afgørende Slag mod den ved Rskr. af 31. Oktbr.
1840, der forbød Lensbesiddere og Embedsmænd, under Straf af
Embedsfortabelse, at være med til at andrage paa Skattebevillings-
ret og Forfatningsforandring. I nogle utrykte Forelæsninger over
Danmarks nyeste Historie, som M. holdt i Vinteren 1843 — 44, skildrer
han Virkningen af dette Forbud paa det liberale Partis Stilling.
Dette Parti, siger han, bestaar af Borgerstanden og Embedsstanden.
»Disse to Elementer er kastede ind i hinanden og sammenknyttes ved
utallige Traade, deres Kaar, deres Stilling er omtrent den samme, det
borgerbge Livs mangehaande Forhold sætter dem i idelig Berøring, ved
Omgang og Slægtskab knyttes de sammen, og det er netop denne For-
bindelse, der gør Middelstanden saa stor og mægtig." Overladt til sig
selv har Borgerstanden hos os endnu ikke Selvstændighed og politisk
Dannelse nok til alene at kunne bære den konstitutionelle Bevægelse,
, det gaar den, som det gik Moses, naar han ikke havde sin Broder med
sig, den mangler sin Aand og er i Forlegenhed med- sine Tanker* —
»den bliver alarmeret og iler med, den ene efter den anden, at træde
tilbage i Privatlivets Dunkelhed, naar den skræmmede Embedsstand trækker
sig ud af Bevægelsen.'
Indtil det sidste havde Monrad fastholdt — eller givet sig Mine
af at nære Troen paa, at Kongen i sit Hjerte var konstitutionel-
Digitized by L^ooQle
Bidrag til Monrads Biografi
229
sindet og at Udviklingen kunde foregaa ved Initiativ fra oven.
Men nu var det umuligt længere at hengive sig til denne Illusion,
den „kongelig-konstitutionelle “ Bevægelse var endt, skulde Sagen
paa ny fremmes, maatte Bevægelsen gaa over til at blive „folke-
lig-konstitutionel*, den maatte gaa fra neden af opad og, støttende
sig alene paa Folket, „erobre alles Sjæle, ogsaa Kongens*. Den
maatte altsaa føres ud over det højere Bourgeoisis snævre Kreds,
ned i Folkets brede Lag, og navnlig maatte Bondebefolkningens
Interesse vækkes. Den Tale, Lehmann d. 31te Januar 1841 holdt
i Nykøbing, fandt rundt om i Landet en Genlyd, der varslede godt,
men hans Virksomhed blev brat afbrudt ved Aktion mod ham og
hans Domfældelse. For at den konstitutionelle Idé kunde vinde Indgang
hos de mindre oplyste Klasser, maatte desuden andre Strenge an-
sla as og mere umiddelbart praktiske Resultater stilles i Udsigt, og
dette Arbejde fordrede Tid og andre Kræfter. Det var egentlig
først efter Stiftelsen af Bondevennernes Selskab i 1845 at man
naaede saa vidt. Men allerede forinden var der en Tanke, der
foruroligede selv de mest konservative Ministre og til sine Tider
Kongen selv, og som blev en stille, men mægtig Faktor i den kon-
stitutionelle Bevægelses Udvikling. Den fandt et Udtryk i de
viborgske Stænders Petition i 1840, der i sine Præmisser siger, at
„der i Folket bevæger sig en Trang til at se vore Forhold ordnede
saaledes, at Nationen under Tidens Omvekslinger kunde være be-
trygget mod de Uheld, som en mindre begavet Fyrste og et min-
dre heldigt Valg af de Mænd, hvormed han omgiver sig, maatte
kunne paaføre Landet.*
Imidlertid var der foregaaet en gennemgribende Forandring i
Monrads Livsvilkaar. Han var bleven gift d. 1ste Mig 1840, og
han, der saa længe havde savnet eget Hjem og egen Familie,
fandt, nu en hidtil ukendt Lykke i Samlivet med sin Hustru. Der
kom derved større Ro og Ligevægt ind i hans Sind. — Hans Hustru
havde som Medgift bragt ham en Ejendom i København, og da
han herved var bleven valgbar til Borger -Repræsentationen,
valgtes han til Repræsentant d. 17de Marts 1841. Denne nye Stil-
ling gav ham forøget Arbejde, da han, som altid med Iver tog fat
paa at sætte sig ind i den fremmede Virksomhed, og dette i For-
bindelse med hans Mistillid til, at der for Tiden var noget synder-
ligt at udrette i den københavnske Dagspresse, bestemte ham
til at udtræde af Fædrelandets Redaktion fra 1ste Juli 1841. —
Som Grund angav han, at „hans Deltagelse i et Dagblad ikke
Digitized by LjOOQle
230
Bidrag til Monrads Biografi
levnede ham tilstrækkelig Tid til fortsatte Studier og til litterære
Arbejder af større Omfang", og det viste sig snart, at dette ikke
var et tomt Paaskud; thi i Løbet af det næste Aar udkom 3 nye
Numre af „flyvende politiske Breve" af den største Betydning.
Først og fremmest diskuterede han Principperne for en For-
fatning og traadte deri i Modsætning til P. Tutein, der i første
Nummer af „Dansk Ugeskrift" havde beskæftiget sig med det
samme Spørgsmaal og havde erklæret sig for Bibeholdelse af den
stænderske Valglov og for Oprettelsen af et Førstekammer. Af
denne grundige Undersøgelse skal vi kun fremhæve to Hoved-
punkter.
M. vil ikke søge at finde en Valglov, der bringer de for-
skellige Interesser til at balancere, men en Valglov, hvorved Folkets
politiske Magt overdrages Folkets Kerne — og der bør ikke være flere,
forskellige Interesser repræsenterende Valgklasser, men kun én, der re-
præsenterer de oplyste og selvstændige Borgere. — At man bør søge at
udfinde denne Klasse ved saadanne ydre Kriterier som direkte Skatter
eller Husleje o. desl., omendskønt de maaske ikke ganske burde ude-
lukke andre, det trænger næppe til nogen Udvikling for de konstitutionel-
sindede. Men i saa Henseende maa Valgloven undgaa en dobbelt Yder-
lighed. Hæver man Skattebeløbet for højt, forbeholder man enkelte Rig-
mænd den Magt, der burde tilfalde Landets oplyste Borgere. Sænker
man derimod Skattebeløbet for dybt, saa kan man let synke ned til den
raa, uoplyste Masse, hvis Liv udelukkende er ofret en Kamp for Livets
første Fornødenheder og hvis Aand ei faar Hvile til at beskæftige sig
med Fædrelandets Anliggender. Selv om ikke derved Rigmændenes Ind-
flydelse forvandledes fra en umiddelbar som Vælgere til en middelbar
p a a Vælgerne, selv om man ikke aabnede altfor stort Spillerum for dem,
der forstaar at gribe Strengene i det menneskelige Bryst, saa vilde dog
Vælgernes aandelige Kulturtrin, til liden Baade for Fædrelandets Vel og
sikre fremadskridende Udvikling, afspejle sig i de valgte."
I Spørgsmaalet om der bør være ét eller to Kamre foretrækker
M. Etkammersystemet af den Grund, at naar det konservatoriske
og det reformatoriske Element hvert henvises til sit eget Kammer,
føres begge let til ensidig Overdrivelse, og der opstaar en farlig
Modsætning mellem dem — det er derfor sikrere at begge de to
Faktorer er til Stede i samme Kammer, og dette kan ske „enten
derved, at Kamret konstitueres ved den rene Bevægelse, men saa-
ledes at sammes bevægende Kraft reguleres ved Indlæggelsen af
en Regulator i selve Kamret, eller at det konstitueres ikke af den
rene men af den regulerede Bevægelse." M. anbefaler, at begge
Midler anvendes. Som Regulator, der kunde indlægges i selve
Kamret, foreslaar han, i det mindste som Overgang, at der tillæg-
Digitized by L^ooQle
Bidrag til Monrads Biografi
231
ges Kronen Ret til at udnævne et vist Antal Medlemmer, og ved
at indføre indirekte Valg organiseres Enekamret ikke af den rene,
men af den regulerede Bevægelse. — Subsidiært udtaler han sig
om Førstekamret, dersom man bestemmer sig for Tokammersy-
stemet. 1 saa Fald maa det andet Kammer udgaa af direkte Valg,
da der ellers vilde fremkomme en altfor liden Bevægelighed.
Førstekamrets Formaal er at regulere Bevægelsen, at være det
faste og modererende Element, og at holde igen, hvad enten Folke-
meningen og det af denne direkte udgaaede Andetkammer er for
stærkt fremadskridende eller for stærkt tilbageskridende. Ingen
særegen Interesse bør fortrinlig repræsenteres deri og der bør heller
ikke tillægges nogen Stand eller Stilling Sæde eller Valgret dertil.
Medlemmerne vælges af Kronen indenfor visse Kategorier og er
livsvarige.
Hvad der gør Aarene 1840—48 saa interessante i vor indre
Historie er, at det i alle Retninger gærede i Sindene, Samfundet
var paa én Gang vaagnet af den langvarige Dvale, og det nye
Liv kunde ikke finde tilstrækkeligt Rum i de gamle Rammer, saa
at det truede med at sprænge dem. Som det var med de politi-
ske Forhold, saaledes gik det ogsaa med de kirkelige, den gamle
Statskirke ligesom Kongeloven passede ikke længere. Det var
færre Mennesker, der trykkedes af de kirkelige Baand, men disse
føltes saa meget tungere, fordi de ramte disse Menneskers Sam-
vittighed. Monrads stærke religiøse Følelse fulgte denne Bevægelse
lige saa opmærksomt som han deltog i den politiske, og i 2 grun-
dige Afhandlinger tog han Ordet for Samvittighedsfrihed i og uden
for Statskirken. Den første af disse Artikler var et Indlæg imod
Forordning af 13de Januar 1741, der forbød andre gudelige For-
samlinger end saadanne, der afholdtes af eller i alt Fald kontrole-
redes af Præsten. Denne Forordning havde Kancelliet bragt til
Anvendelse mod de .hellige8 eller .opvakte*, der i en vis Forbindelse
med Haugianismen i Norge havde udbredt sig i Fyen og Vest-
sjælland. Som Følge af de Forestillinger, Prins Kristian i sin
Egenskab af Guvernør paa Fyen havde gjort, var man vel i nogen
Tid slaaet ind paa en lemfældigere Vej, men den Grundtvig-Lind-
bergske Bevægelse havde atter vakt Kancelliets Mistænksomhed, indtil
Kristian d. 8des forstandige Tolerance bevirkede, at man i Praksis af-
holdt sig fra at aktionere for Deltagelse i gudelige Forsamlinger. Formelt
bestod Forbudet imidlertid endnu, og det var for at forebygge, at
det under forandrede Omstændigheder atter kunde træde i Virk-
Digitized by
Google
Bidrag til Monrads Biografi
232
somhed, at M. anbefalede den endelige Ophævelse af dette Forbud,
der stod som en Rest fra „en Tid, da Staten med Tvang greb ind
i alle Livssfærer, da Bonden var stavnsbunden, da Foraldre uden
Lov og Dom kunde sætte deres Børn i Tugthuset, da Nedlæggelsen
af et Dyr paa den kongelige Vildtbane straffedes paa Livet, da en
Embedsmand, mistede Embedet, hvis han bar en Kjole, der var
forfærdiget af udenlandsk Klæde, da intet teologisk Stridsskrift
maatte trykkes uden Kirke-Inspektionens Tilladelse, selv om det
var approberet af Censor, og da Bønderne sattes i Gabestokken,
hvis de ikke gik tidt nok i Kirke®. — I denne Anledning gør M.
saa mange fine og slaaende Bemærkninger, at det maaske maa
være os tilladt at citere noget fyldigere af denne Artikel, end vi
ellers har gjort det.
Monrad lægger ikke Dølgsmaal paa Skyggesiderne af denne religiøse
Bevægelse. „De hellige siger om sig selv, og de tror det, at de er
ydmyge af Hjertet, men de er hovmodige af deres egen Ydmyghed, dé
betragter sig selv som Guds udvalgte og de anderledes tænkende som
fordømte, de fremhæver, og det med Rette, Forsoningslæren, men —
ikke at tale om, at deres Tanke ligesom bader sig i Kristi Blod — lægger
de ikke desto mindre særdeles stor Vægt paa visse udvortes Handlinger,
at sy et Sting eller strikke en Maske om Søndagen anser de med samme
Afsky som Israelitternes Dans om Guldkalven, og til den svenske Meto-
dists Ord, at den, der ser paa Brændevin med Lyst til at nyde det, gør
sig skyldig i Drukkenskab, ligesom den, der ser paa en Kvinde for at
begære hende, bedriver Hor med hende i sit Hjerte, vilde de „opvakte®
sige Ja og Amen.®
Men alt dette hindrer ikke, at „de gudelige Forsamlinger er saa dybt
begrundede i Tidens kirkelige Udvikling, at alle Magtbud kun tjener til at
vise deres egen Afmagt. Det er et Spørgsmaal, om disse Forsamlinger
ikke har en profetisk Betydning, om de maaske ikke staar varslende om
en snar Fremtid, da vor protestantiske Kirke vil blive reorganiseret og
Menigheden da vil blive kaldet til en ganske anden Selvvirksomhed end
den, der hidtil har fundet Sted. Derimod er det min fulde Overbevis-
ning, at Fordunklingen af den kristelige Bevidsthed hos de beskikkede
Lærere har fremkaldt disse Kraftytringer af den kristelige Tro og det
kristelige Liv i Menigheden. De gudelige Forsamlinger peger paa, at
den foregaaende Tids videnskabelige Dannelse har haft en destruerende
Indflydelse paa Kirken og at Kirkens Lærere paa mange Steder i den
Grad har fjernet sig fra Menighedens religiøse Overbevisning, at denne er
bleven nødt til at bryde sig en egen Bane uden for Kirken. — „Der er
undertiden grund-kristelige Lærdomme, der af de saakaldte dannede be-
tragtes som Overtro, hvorom intet Ord lyder paa de indviede Steder, og
dog forplanter sig stille fort hos Menigheden og paa én Gang bryder frem,
naar man troede, at endog Mindet om dem var udslettet. Det er en af
de allervanskeligste Opgaver at have en ret klar og tydelig Forestilling
Digitized by LjOOQle
Bidrag til Monrads Biografi
233
om et Folks religiøse og hele aandelige Tilstand og navnlig ikke at mis-
kende det, der paa en for os skjult og dunkel Maade forplanter sig fort
hos Menigmand. Saadanne Meninger har nemlig sædvanligvis formedelst
deres Modsætning til den til en vis Tid almindelige Dannelse en betyde-
lig Tilsætning af Sværmeri; stødte bort fra alle Sider, søger de, der hylder
dem, ofte Erstatning for deres Miskendelse i religiøst Hovmod, der atter
fortørner de anderledes tænkende. Det er Regeringens Pligt paa den ene
Side at lade Videnskabens friske Aande lufte gennem Kirken, paa den
anden Side at lade Folkets religiøse Overbevisning komme til sin fulde
Ret, og ved Overensstemmelse mellem disse to Momenter at fremme den
religiøse og aandelige Udvikling.*
I Anledning af Baptistsagen, da baptistiske Forældre ved Foged
og Politi blev tvungne til at lade deres Børn døbe i Overensstem-
melse med Statskirkens Bestemmelser, gjorde Monrad den bestaa-
ende religiøse Lovgivning til Genstand for Undersøgelse, og ser
man nu tilbage paa den daværende Tilstand, maa man forbavses
over den utaalelige Tvang og Intolerance, af hvilken den var præget
Vel var der intet til Hinder for, at fremmede Religionsbekendere,
med Undtagelse af katolske gejstlige Personer, kunde opholde sig
i Landet og det formentes dem heller ikke inden lukkede Døre at
dyrke Gud paa deres Maade, men friere Religionsøvelse tiist odes
kun reformerte og Jøder og det endda med væsentlige Indskrænk-
ninger. Til blandet Ægteskab mellem Medlemmer af Statskirken og
et andet kirkeligt Samfund fordredes kgl. Bevilling, og Børnene skulde
som Regel opdrages i den lutherske Religion. — Paa den anden
Side var det forment Medlemmer af Statskirken at udtræde af denne,
og fremmede Trossamfund turde ikke modtage dem, ligesom ogsaa
ethvert Barn af Forældre, der hørte til Statskirken, skulde optages
i denne. Statskirken var saaledes „et i sig afsluttet Hele, hvortil
der var mange Indgange, men hvorfra der ikke var nogen lov-
hjemlet Udgang uden gennem Dødens Port*. — Monrad vilde vel
opretholde en Stats- eller, om man vil, en Folkekirke, men med
fuld Frihed for Individerne til at udtræde og for andre Religions-
samfund til at organisere sig. Kancelliet var ikke villigt til at
følge saa liberale Principper og vedligeholdt Daabstvangen for
Baptistbørn i Plakat 27. Decbr. 1842, men hele denne Udvikling af
M. kan betragtes som en udførlig Motivering af Grundlovens senere
Bestemmelser om Religionsfrihed.
Med sin sædvanlige Utrættelighed førte Monrad derefter sine
politiske Studier ind paa et Gebet, der hidtil havde ligget ham
fjernere, det finansielle, og efter at have gjort det fuldkomment af
TfitkiMmi 1004 16
Digitized by UjOOQle
234
Bidrag til Monrads Biografi
med et Forslag til Statsgældens Betaling, der var fremkommet i
en Brochure af E. C. Marco (Pseudonym, bag hvilken F. M. Knuth
skjulte sig), behandlede han i de politiske Breve det saakaldte
Prægravationsspørgsmaal. Han paaviste, at langtfra at det, som
Slesvig-Holsteneme stadig paastod, var Hertugdømmerne, der var
overbebyrdede, var det tværtimod Kongeriget, som bidrog til de
fælles Statsudgifter i større Forhold end hine. — Det er forbav-
sende at se, med hvilken Lethed M. bevæger sig ogsaa paa dette
fremmede Omraade, hvorledes han klart og simpelt løser indviklede
statsøkonomiske Spørgsmaal og hvilket nøje Kendskab han viser
til vor Finanshistorie. Det er som om han var i Besiddelse af en
naturlig Intuition, der satte ham i Stand til straks at gribe enhver
Sags Kerne.
Samtidig med dette store litterære Arbejde, virkede M. i Borger-
repræsentationen, som havde valgt ham til Medlem af Skoledirek-
tionen, og da Omordningen af Københavns Skolevæsen, der fik sin
endelige Form ved Fr. 26. Jan. 1844, allerede forberedtes, be-
sluttede han at rejse til Nordtyskland, Holland og England for at
gøre sig bekendt med Skolevæsenet i disse protestantiske Lande.
Fra denne Rejse, der varede fra November 1842 til det følgende
Foraar, haves en Række Breve til hans Hustru, der ikke frembyder
nogen offentlig Interesse, da hans hele Tid var optaget af Skole-
besøg og Studium af Skolelitteratur. Han lever kun i Skolevæsen,
ikke et Ord om Politik, kun hans inderlige Kærlighed til den noget
skrantende Hustru og de to allerede fødte Børn formaar at drage
hans Tanker bort derfra. Men disse Breve viser, hvilken Intensitet
han lagde i sit Arbejde, hvorledes han formaaede at koncentrere
alle sine Tanker paa det, han havde med at gøre, uden at lade
sig distrahere ved noget andet, med hvor levende Interesse han end
ellers maatte omfatte det. Hans naturlige Humor faar derfor og-
saa kun glimtvis Tid til at bryde frem i disse Breve. Saaledes
skriver han om Rejsen fra Hamborg til Berlin: .bliv aldrig juste-
milieu, dette sagde jeg til mig selv, thi i Diligencen havde jeg
ulykkeligvis faaet en juste-milieu Plads, og idet jeg træt og sovende
slingrede snart til den ene, snart til den anden Side, modtog jeg
idelige Puf saa fra højre, saa fra venstre*. — Derimod ser man,
hvorledes den mindste ydre Anledning er nok til, at de alvorlige
Barndomsminder vækkes hos ham. I Holland var han en Aften i
Teatret og saa’ Korsfarerne af Kotzebue, hvori en Nonne bliver
indemuret; ved at se det, .blev jeg*, skriver han, .i et Nu sat
Digitized by L^ooQle
Bidrag til Monrads Biografi
235
24—25 Aar tilbage i Tiden, og jeg erindrede mig, at jeg fordum
havde set dette Stykke. Det var i Trondhjem paa et Privatteater,
hvor der kun var Børn til Stede. Hvor dog en saadan længe
slumrende og pludselig op vaagnende Erindring er besynderlig! Mon
det Øjeblik engang kommer, da alle Livets Erindringer vaagnerl*
— Frugten af Rejsen blev en Bog om Skolevæsenet, der udkom
1844. Derimod opnaaede M. ikke, som han havde ønsket, senere
at blive udnævnt til den nye Post som administrerende Direktør.
Ved en Audiens hos Kongen bebrejdede denne ham, at han havde
holdt de ovenfor omtalte Forelæsninger i Vinteren 1843 — 44, og
uagtet M. med Rette kunde svare, at han i disse aldrig havde
overskredet den strengeste Loyalitets Grænser, blev dog Borgen,
hans senere Efterfølger i det Rottwitske Ministerium, ham fore-
trukket til den nævnte Post. Men desuagtet var Rejsen ikke spildt,
thi det var til Dels ved Hjælp af de Kundskaber, han havde er-
hvervet paa den, at han senere som Direktør og Minister kunde
indlægge sig Fortjenester af vort Skolevæsen, som varmt paa-
skønnedes og bevaredes i trofast Erindring af Skolelærerstanden.
Efter sin Hjemkomst overtog han fra Maj 1843 Redaktionen
af Folkebladet, der udgaves af Trykkefriheds-Selskabet og som
hidtil havde været redigeret af hans Ven Allen. Det var et
vanskeligt Hverv at skulle vejlede den offentlige Mening under
Forholdene, som de var bievne i Løbet af det skæbnesvangre Aar
1842. Fra nu af stod paa den ene Side det sies vig-holstenske
Program: foreløbigt Personel-Union, efter Mandsstammens Ophør
Adskillelse og Augustenborg, paa den anden Side Eider-Program-
met: Slesvigs Forening med Kongeriget, Holstens Udskillelse, even-
tuelt Opgivelse. — Stænderforsamlingerne var traadt i skarp Oppo-
sition til hinanden og det nationale Spørgsmaal var blevet bræn-
dende, efter at Præsidenten i den slesvigske Forsamling d. 1 1te
November havde nægtet P. H. Lorenzen at tale Dansk. Den dan-
ske Regering fastholdt den gamle Politik ved Slesvig at ville knytte
Holsten til Kongeriget, uden at betænke, som Monrad skrev, at
,for at kunne danne Mellemledet maa Slesvig lige saavel staa i
Forbindelse med Kongeriget som med Holsten, saa sandt som
Knippelsbro, for at være Forbindelsesledet mellem Kristiansbavn
og København, maa staa i Forbindelse ikke blot med Kristianshavn
men ogsaa med København*. — Langtfra at gøre noget for at
løsne det ulykkessvangre Baand, som Frederik d. 6te i 1834 havde
knyttet mellem de to Hertugdømmer ved den fælles Regering og
16*
Digitized by LjOOQle
286
Bidrag til Monrads Biografi
den fælles Overappellationsret i Kiel, havde Kongen betroet Prins
Frederik af Augustenborg hele den civile og militære Myndighed i
de to Hertugdømmer og udnævnt de to Grever Reventlow-Crimi-
nil, den ene til Udenrigsminister, den anden, der snart viste sig
som fuldtro Slesvig-Holstener, til Præsident i det tyske Kancelli. —
Der havde længe været en social Adskillelse mellem de danske og
de tyske Embedsmænd i København, men fra nu af sluttede de
sidste, navnlig de yngre, sig sammen til en Klike, der stadig konfe-
rerede indbyrdes og med Trosfællerne i Hertugdømmerne, og i Virke-
ligheden udgjorde de en permanent slesvig-holstensk Konspiration.
Alt, hvad Regeringen kunde finde paa for at befæste den
truede Statsenhed, var Tanken om Stænderkomitéer efter preus-
sisk Mønster, som skulde bestaa af Medlemmer, valgte af de for-
skellige Stænderforsamlinger, og som skulde afgive Betænkning
over vigtige og hele Monarkiet vedrørende Anliggender. Dette
Forslag mødte vel i Roskilde og til Dels i Viborg nogen Velvilje, men
Hertugdømmernes Stænder udtalte sig bestemt imod det. Og der-
med var Regeringens Initiativ udtømt, men desto mere beskæftigede
den sig med mistroisk at følge de skandinaviske Tilnærmelser, og
udviklede en højst uheldig Energi mod den kongerigske Presse
som om alt blev godt, naar blot Pressen ikke kunde gøre opmærk-
som paa de Farer, der truede Staten.
Saaledes var altsaa Stillingen, da M. overtog Folkebladet og
med rastløs Iver bestræbte han sig for at bringe Orden i denne For-
virring. I en Række af Artikler, lige interessante ved deres Ind-
hold og ved de karakteristiske Bidrag, de yder til Bestemmelsen
af hans politiske Fysiognomi, behandlede han Spørgsmaalet om,
hvorledes Stats-Enheden kunde bevares. — I Modsætning til Leh-
mann og andre liberale Førere, forkastede han bestemt Tanken
om Stænderkomiteer. De kunde maaske udjævne provinsielle For-
skelligheder, men sikkert ikke forene nationale Modsætninger. Der-
til kom, at Hertugdømmernes Stænder enten ligeud vilde nægte at
vælge delegerede, eller sende de mest uforsonlige Modstandere af
Statsenheden. Ligeledes maatte Tanken om en fri Forfatning op-
sættes til bedre Tider. Endnu i 1840 havde de tyske og danske
Elementer i Monarkiet efter hans Mening kunnet mødes i en saa-
dan, men nu var det for silde.
»Men naar Statsenheden saaledes ikke kan begrundes paa en fælles
fri Folkerepræsentation, maa den gennemføres i Regeringsorganismen og
dernæst gennem dennes Virksomhed i det borgerlige Samfund. Ved Lov-
Digitized by L^ooQle
Bidrag til Monrads Biografi
237
givningen og Administrationen skal Regeringen væve det store Net, der
med sine utallige line Traade saa nøje og uopløseligt skal sammenknytte
de forskellige Statsdele, deres Samliv og deres Interesser, at Nationali-
teterne bøjer sig under den derved tilvejebragte Enhed og linder sig i at
indtage en underordnet Plads. Først naar dette var sket, kan Enhed i
Folkerepræsentationen blive mulig. Saaledes som Forholdene er, tjener
de to adskilte Kancellier kun til at skabe en forskellig Retstilstand i de
dem underlagte Dele, Forskellen i Skattelovgivningen, saavel den direkte
og den indirekte, Toldgrænsen, alt bidrager til, at Beboerne i den ene
Statsdel efterhaanden ganske maa føle sig fremmede i den anden.*
Kongen selv syntes at have følt Nødvendigheden af at tilveje-
bringe Enhed i Regeringsorganismen og havde kort efter sin Re-
geringstiltrædelse nedsat en Kommission, der skulde tilvejebringe
Overensstemmelse i Kriminallovgivningen for alle Statens Dele.
Endnu betydningsfuldere var det, at da de kongerigske Stænder-
forsamlinger havde andraget paa Oprettelsen af en egen Bestyrelse
for Kirke- og Skolevæsenet, optog Regeringen denne Tanke og
udvidede den til, at den fælles Overbestyrelse skulde omfatte baade
Kongeriget og Hertugdømmerne. Men ulykkeligvis gik det med
denne „Regeringens lykkeligste Inspiration under Kristian d. 8des
Styrelse* som med saa mange andre, der ikke passede ind i Se-
paratisternes statsopløsende Planer: den stilledes i Bero.
Monrads Forslag var derfor, at den slesvig-holstenske Rege-
ring skulde ophæves, saa at Monarkiet kom til at bestaa af 3
særskilte Provinser, den ene rent dansk, den anden blandet, den
trec|je rent tysk, og denne nationale Forskellighed skulde gøre sig
gældende i de rent provinsielle Anliggender, saa at hver af disse
Provinser bevarede indbyrdes adskilte lokale Bestyrelser. I de al-
mindelige Anliggender og i statsretlig Henseende vilde Danmark-
Slesvig udgøre en af fremmed Indflydelse uafhængig Del af Monar-
kiet, i Holsten derimod var Suveræniteten delt mellem Monarkiet
og det tyske Forbund. Men at udsondre Holsten og overhugge dets
administrative, finansielle og militære Forbindelse med Monarkiet
vilde være en Svækkelse for Riget, og selv de dansksindede Sles-
vigere vilde højst ugerne se, at enhver Forbindelse med Holsten
blev opgivet. Holstens statsretlige Forbindelse med Danmark-
Slesvig i de almindelige Anliggender maatte saaledes blive elastisk,
idet den indskrænkedes eller udvidedes efter, hvad det tyske For-
bund drager ind under den tyske Enhed. — Men den deraf fly-
dende Forskel i de materielle Restbestemmelser vilde ikke nød-
vendigvis medføre en Adskillelse i de øverste Regeringsmyndig-
Digitized by LjOOQle
238
Bidrag til Monrads Biografi
heder: altsaa ét Kancelli for hele Monarkiet, ligesom ét Rentekam-
mer, Toldkammer, Krigskollegium osv. eller tilsvarende Ministerier.
Endnu skarpere fremtraadte Monrads Overbevisning om, at
hvor stor en Pris han end satte paa Friheden, saa var Bevarelsen
af Statsenheden dog endnu vigtigere, da de holstenske Stænder i
August 1846 havde opløst sig efter at have appelleret til Forbunds-
dagen i Anledning af, at den danske Kommissarius nægtede at
modtage den oprørske Adresse. M. opfordrede nu det danske Folk,
da Regeringen ved det aabne Brev af 8de Juli og ved Afskedigel-
sen af Prinsen af Augustenborg og af Grev J. Criminil havde be-
gyndt at handle, til ikke ved Utaalmodighed at forstyrre dens
Aktion, og han gaar derefter over til at undersøge, hvilken Ind-
flydelse Regeringens fortsatte resolute Optræden mod Separatismen
i Hertugdømmerne kunde faa ogsaa paa Forholdene i Kongeriget.
„Vi anser det aldeles nødvendigt for ethvert Fremskridt , * skriver
han, „at den slesvig-holstenske Retning i Hertugdømmernes Bureaukrati
og Stænder overvindes, men vi kan heller ikke overse, at dersom dette
giver Anledning til, at den rene Absolutisme fremkaldes i Hertugdøm-
merne, saa vil det samme ogsaa blive Tilfældet i Provinsen Danmark.
Det er ingenlunde vor Mening, at det skulde være en nødvendig Følge
af Regeringens Kamp mod Slesvig-Holsteinismen, at Absolutismen skulde
fremtræde mere raa og ublandet end hidtil, men hvis det var en nød-
vendig Følge, saa maatte man finde sig deri som noget nødvendigt.® —
„Ved at bøje de folkelige Kræfter under sit Scepter vilde den rene
Absolutisme lære disse at indse, at de ved tidligere af Skæbnen at være
bleven fordømte til at fortære hinanden i frugtesløs Kamp, tillige var
bleven uværdige til at have nogen Betydning i Staten, og at de kun ved
at forene sig sammen i en fælles Bestræbelse kunde opnaa et Maal, som
hidtil har været forfejlet.®
Som man ser, er M. slet ikke bange for den rene, ikke en-
gang ved raadgivende Stænder indskrænkede Absolutisme, og han
er ikke utilbøjelig til at mene, at den kunde bruges som et nyttigt
Gennemgangsled til at sikre Statsenheden. —
Om det andet nationale Spørgsmaal, der saa stærkt beskæfti-
gede Regeringen, udtalte han sig med megen Moderation, men
tillige med stor Aabenhed. Han „forkaster politiske Bestræbelser
men haaber politiske Følger®. Foreløbig er der altsaa kun Spørgs-
maal om at „fremme den videnskabelige og nationale Enhed ved
litterært og socialt Samkvem®, men naar der først har udviklet
sig en skandinavisk Nationalitet, vil en dynastisk Forskellighed
ikke udelukke politisk Forbindelse og endelig „er det ikke muligt,
om ej i dette saa dog i næste Aarhundrede, at begge Dynastier
Digitized by L^ooQle
Bidrag til Monrads Biografi
239
ved en ægteskabelig Forbindelse kunde sammensmelte og blive til
ét?* — M.s Handlinger svarede til hans Ord, men til Gengæld vilde
han ogsaa have Lov til at bevæge sig indenfor de af ham dragne
Grænser. Da Kancelliet havde forbudt det „ skandinaviske Sam-
fund*, som de fra Upsala-Toget 1843 tilbagevendte Studenter
havde villet stifte, stillede M. med 33 andre ansete Mænd sig i
Spidsen for en Indbydelse til at stifte „det skandinaviske Selskab*
med væsentlig det samme Formaal, og denne Gang vovede Kan-
celliet ikke at gentage sit Forbud. — Senere som Minister arbejdede
M. paa en dynastisk Forbindelse, som skulde gøre Ret og Skel
mellem begge Fyrstefamilier, ligesom ban ogsaa havde en ikke ringe
Del i den ægteskabelige Forbindelse, som det faldt i Grev Frys’
Lod at gennemføre.
Foruden disse to Hovedspørgsmaal behandlede M. i Folkebla-
det alle de andre vigtige Spørgsmaal, som rejstes i disse stærkt
bevægede Aar. Ganske særligt førte han en sejg og udholdende
Kamp for Trykkefriheden og for Associationsretten.
Det er vanskeligt for den nuværende Generation at kunne
sætte sig ind i de Farer og Vanskeligheder, som den uafhængige
Dagspresse dengang havde at kæmpe med. Intet Eksemplar af et Blad
eller overhovedet af noget Skrift, der ikke udgjorde mere end 24 Ark,
maatte uddeles eller sælges, før et til Politimesteren indsendt
Eksemplar enten af denne var billiget eller der var forløbet 24
Timer, for Skrifter over ét Ark 4 Dage, uden at noget Forbud var
meddelt fra Politimesteren. Hvis det indleverede Eksemplar af
Politimesteren og Kancelliet antoges for at indeholde noget straf-
bart, blev det Genstand for Aktion, og hvis Domstolene delte
denne Anskuelse, blev vedkommende straffet, uagtet Udgivelsen
ikke havde fundet Sted og der altsaa i det højeste havde kunnet
være Spørgsmaal om at straffe ham for Attentat. Men selv om der
ikke forefandtes noget, som kunde paadrage Straf, kunde Politi-
mesteren med Kancelliets Billigelse beslaglægge Bladet, fordi det
indeholdt „politiske Nyheder eller Efterretninger*, som nemlig kun
maatte meddeles i de særlig dertil privilegerede og under egentlig
Censur staaende Blade, og disse ubestemte Udtryk var efterhaan-
den af Kancelliet udvidede saaledes, at under „Nyheder og Efterret-
ninger* ' ogsaa indbefattedes allerede bekendte Begivenheder, som
kun gjordes til Genstand for Bemærkninger og Ræsonnementer, og
ved „politiske* forstodes alt vedrørende fremmede Regeringers in-
dre eller ydre Styrelse og deres Forhold indbyrdes eller til den
Digitized by L^ooQle
240
Bidrag til Monrads Biografi
danske Regering. Dersom Politimesteren og Kancelliet formente,
at en Artikel krænkede dette Forbud, konfiskeredes Nummeret uden
videre, og vedkommende kunde ikke forlange, at dette Spørgsmaal
blev underkastet Domstolenes Afgørelse. Allerede i Frederik d. 6tes
Tid havde Stænderne opponeret mod den Ret, Kancelliet saaledes
havde tiltaget sig ti) uden Lovmaal og Dom at undertrykke
Nummeret, og Kancelliet havde stiltiende ophørt med at anvende
denne arbitrære Forholdsregel. Men efterhaanden som Regeringen
blev mere nervøs og raadvild, forsøgte den paa alle Maader at
bringe den offentlige Diskussion til Tavshed, og da M. i Maj 1843
overtog Folkebladets Redaktion, havde der siden Kristian d. 8des
Tronbestigelse været anlagt 40 Trykkefrihedssager, og værre blev
det, saa at der næppe hengik nogen Uge uden at der dekreteredes
Aktion eller der beslaglagdes et Par Artikler uden paafølgende
Aktion, thi Kancelliet tiltog sig nu igen denne betænkelige Myn-
dighed. M.s Pen var for fin og smidig til at man kunde ramme
ham med en Aktion, men han vilde ikke bøje sig for Kancelliets
arbitrære Undertrykkelse, og han førte imod den en uafbrudt Kamp,
der i Sejghed og Udholdenhed ikke staar tilbage for den, som
L. Hjerta lidt tidligere havde ført i Aftonbladet mod Carl Johans
Regering, men ikke lidet overgaar denne i Talent og Værdigheden
af de anvendte Midler. Af 71 Numre af Folkebladet blev i 1843
— 44 ikke mindre end 11 undertrykte uden Aktion. Ved den første
Beslaglæggelse indberettede han, hvad der var forefaldet, til Trykke-
frihedsselskabets Skriftkomité og begærede Forholdsordre, og da
han modtog til Svar, at man ikke kunde anerkende, at Kancelliet
havde den omhandlede Myndighed, erklærede han, „vi vil ikke
vige længer tilbage, vi vil blive staaende, hvor vi staar, vi fore-
tager ingen yderligere Forandring i den en Gang lagte Redaktions-
plan, vi lader Artikler, om hvis fuldkomne Lovlighed vi er over-
beviste, løbe af Stabelen, og hvis de lider Skibbrud, inden de kom-
mer ud i Søen, saa faar det saa være“, og han fortsætter: »Den
Tid vil komme, da alt, hvad der er blevet undertrykt uden Sags
Anlæggelse og uden Dom, i en særskilt Pjece vil se Dagens Lys."
Det var det, der skete. De undertrykte Artikler blev tilligemed
H. Hages Bearbejdelse af Tocquevilles bekendte Skrift om Demo-
kratiet i Nord- Amerika udgivet som en særskilt Bog under Titel
af »Gengangeren". I talrige Artikler belyste M. nu den danske
Trykkefriheds Stilling og sammenlignede den med den franske
Presselov af 26de Maj 1819, der senere fik Indflydelse paa vor
Digitized by
Google
Bidrag til Monrads Biografi
241
Presselov af 3dje Januar 1831. Trykkefrihedsselskabet nedsatte en
Komité, bestaaende af Hvidt, Clausen, J. E. Larsen og Bornemann,
til Undersøgelse af Trykkefriheds Tilstand, og dens Betænkning
blev indsendt til Stænderne, der indgav Besværing til Kongen over
den Myndighed, Kancelliet havde tiltaget sig, hvad der endelig be-
virkede, at denne Myndighed blev hævet ved PI. 3dje Juni 1846.
Saaledes havde M. tilsidst sejret.
Med samme Iver optraadte han imod de gentagne Indgreb,
som Kancelliet gjorde i Associationsfriheden. Denne var egentlig
kun for saa vidt ordnet ved Lovgivningen, som gudelige Forsam-
linger var underkastede ganske særlige indskrænkende Bestemmel-
ser ved F. 13de Januar 1741 , og under denne Mangel paa al-
mindelige Lovregler om Forenings- og Forsamlingsretten tillagde
Kancelliet sig en diskretionær Myndighed til at forbyde Selskaber,
ikke blot naar deres Formaal kunde anses for stridende mod
Loven, men ogsaa naar det antoges at kunne være farligt for
Statsordenen, og uden at dette Spørgsmaal kunde blive underkastet
Domstolenes Afgørelse. Ligesom M. i sine flyvende politiske Blade
var optraadt til Fordel for større Frihed paa det religiøse Gebet,
og med Styrke havde udtalt sig mod Ophævelsen af Studenter-
samfundet og af Skandinavisk Samfund, saaledes optraadte han
ogsaa senere mod Bondecirkulæret af 8de November 1845, der
forbød Forsamlinger paa Landet til Forhandling om Bøndernes
Retsforhold, med mindre Politimesterens Samtykke var indhentet;
men under ingen Omstændighed maatte nogen deltage i en saadan
Forsamling uden for det Sogn, hvori han boede, og Afholdelsen af
saadanne Forsamlinger var ubetinget forbudt i Købstæderne. Dette
Cirkulære og hans Artikler imod det bidrog væsentlig til at vække
Bøndernes Interesse for en Konstitution og kom saaledes til at
give Bestræbelserne for en saadan den bredere Basis, som de hid-
til havde savnet. — De Grundsætninger, som M. i Folkebladet op-
stillede forOrdningen af Forenings- eg Forsamlingsretten, gennem-
førtes senere i det væsentlige i Grundloven.
Endnu var ikke 7 Aar forløbne siden Monrad for første Gang
optraadte i Politikken. Han , som dengang manglede alle de
specielle Kundskaber, der udfordres til at spille en politisk Rolle
og intet kendte til Statsret og Retsvidenskab, politisk Historie og
Nationaløkonomi, havde med sin forbavsende Arbejdsenergi vidst
at sætte sig ind i ethvert politisk Spørgsmaal, juridisk, historisk.
Digitized by UjOOQle
242
Bidrag til Monrads Biografi
finansielt, og han blev aldrig staaende ved en halv Kundskab;
efter at have gjort sig til Herre over det Stof, vor egen Lovgiv-
ning frembød, søgte han Oplysning om, hvorledes Spørgsmaalet
var løst i andre Lande og blev ikke træt af at se det fra alle
Sider og i dets nærmere og fjernere Følger. Det var saaledes
et kolossalt Arbejde, han havde udført. Han havde fuldendt sin
egen politiske Uddannelse og mægtigt bidraget til at opdrage den
offentlige Mening, og det kan vistnok væsentlig tilskrives hans publici-
stiske Virksomhed, at den grundlovgivende Forsamling kunde vise
sig i Besiddelse af saa megen politisk Dannelse som den gjorde.
Efter 7 Aars rastløse Arbejde var det ikke underligt, at M.
trængte til Hvile. Han kunde sige sig selv, at han havde løst
den Opgave, han havde stillet sig, og da Regeringen nu endelig
var vaagnet af sin passive Ro, vilde det kun værø en Hindring
for dens Energi, naar den kunde faa Udseende af at handle under
Pressens Tryk. Men det kan heller ikke nægtes, at M. ligesom de
andre liberale Førere ikke var fri for til sine Tider at betages af
en vis Modløshed. Stedse tættere trak Uvejrsskyerne sammen over
Landet, overalt og i alle Samfundsklasser herskede der Misfornøj-
else og Gæring, saa at sige alle var betagne af ængstelige Anelser
om hvad, der vilde komme. Over hele Europa hvilede der i øvrigt
den samme lumre Tordenluft. Men endelig maatte M. ogsaa tænke paa
at sikre sin Familie en fastere Subsistens end den, hans publicistiske
Virksomhed frembød, og hans Haab om at blive udnævnt til ad-
ministrerende Skoledirektør var som ovenfor berettet blevet skuffet.
Den gamle Tanke om gejstlig Virksomhed var allerede oftere dukket
op i ham paa ny, og han modtog da 1846 Grev Knuths tidligere af-
slaaede Tilbud om at indstilles til et af de Kald, hvortil denne
liberale Godsejer, med hvem M. var nær forbunden ved politiske
og personlige Sympatier, havde Kaldsret. Han udnævntes saaledes
til Præst i Vester-Ulslev paa Lolland. D. 30te Okt. ordineredes han
i Maribo Kirke, og efter d. 7de Nov. at have taget Afsked med sine
Kollegaer i Borgerrepræsentationen og sine mange politiske Venner ved
ot Gilde, som Hvidt præsiderede, forlod M. med Familie København.
Det er karakteristisk for Monrads Liv, at det falder i bestemte
nøje afgrænsede Afsnit, og saaledes ender med hans Fratrædelse
fra Redaktionen af Folkebladet og hans Udnævnelse til Præst,
hvad vi har troet at kunne betegne som hans politiske Læreaar.
P. V.
Digitized by Ljooole
BETRAGTNINGENS TIME
en Artikel, Dr. Vedel har skrevet i Januar-Heftet
om Forholdet mellem Akademikerne og Folket, har
i Det ny Aarhundredes Hefte for 15de Januar
faaet nogle Knubs af Dr. P. Munch og er derefter
i Heftet for 1ste Februar blevet imødegaaet af Hr.
Q uid am. Jeg skal ikke komme ind paa forskellige
andre Spørgsmaal, Debatten har berørt, og som maa forbeholdes
til senere Lejlighed, f. Eks. den alle Quidammere iboende Forvisning
om, at .fremskredne* Anskuelser paa alle Omraader hænger sam-
men, saa at man altsaa ikke kan være Venstremand uden ogsaa at
være Symbolist, Wagnerianer, eller hvad der for Tiden paa andre
Omraader er „at være i Spidsen af Bevægelsen*. De efterfølgende
Betragtninger holder sig til, hvad der for mig er Hovedsagen.
Det er meget naturligt, at Forholdet mellem Akademikerne og
Folket paa ny gøres til Genstand for Drøftelse. Dette Forhold har
behersket det politiske Liv i Danmark fra Forfatningens Indførelse
og til vore Dage. Intet andet Forhold har saa dyb en Rod i For-
tidens Politik og saa gode Anlæg til Vækst i Fremtidens. Det
indeslutter i sig Forfatningspartiets Spaltning i Bondepartiet og det
nationalliberale Parti, og efter dette Partis Undergang det sejrende
Venstres Spaltning i et veritabelt Bonde-Demokrati og et radikalt
Intelligensparti. Det begynder som det menige Folks Kamp for
Ligeberettigelse med Akademikerne, og er endt som Akademikernes
Hævden af Ligeberettigelse for deres Krav og Interesser.
Digitized by UjOOQle
244
Betragtningens Time
Dette Formaal kan ikke forfølges uden at Akademikerne sam-
tidig træder ud af den aktive demokratiske Politik, i hvert Fald
ikke forfølges med Energi. Thi paa denne Basis er Akademikernes
Sag paa Forhaand tabt. Man kan ikke paa én Gang være Demo-
krat og høre til „Professor partiet", for at bruge en fra Fortiden
kendt Betegnelse. Det var den Misforstaaelse, de Nationalliberale
gjorde sig skyldige i, den staar som en Advarsel i Fortidens Politik,
som Nutiden altid burde huske.
Det var naturligt, at dette Mindretal af Ideologer hjalp Demo-
kratiet med at komme i Sadlen — nu, da det sidder der højt og
fast, er det ligesaa naturligt, at Selvopholdelsens Instinkt melder sig
hos dette Mindretal, at det bygger sig sit eget Hus og gør dette
Hus til sin Fæstning.
Denne Selvhævdelse fra Akademikernes Side er ikke fra i Dag
eller i Gaar. Det er heller ikke en Opfindelse af ny Dato, at denne
Selvhævdelse, naar der skal rurnles med den ude i Landet, kaldes
„Indbildskhed". Da de Moderate og de Radikale i Sammensmelt-
ningens Dage tog Livtag med hinanden, blev der slaaet i Bordet
fra den krænkede Sagkundskabs Side med en anderledes Heftighed
og Højrøstethed end den Opfordring til i Tide at indtage sin Post,
som Dr. Vedel nu har udstedt. Hr. Q uid am behøver blot at
erindre, hvor stor Forargelse det f. Eks. fra alle Sider. i den fri-
sindede Verden fremkaldte, at det af nuværende Generaltolddirek-
tør Marcus Rubin med stor Sagkundskab udarbejdede Forslag til
Alderdomsunderstøttelse, som Berg og Hørup forelagde i Folketin-
get, blev modtaget af de Moderate med aabenlys Respektsløshed.
Nogen tilsvarende Formastelse har det nu regerende Demokrati
ganske vist ikke gjort sig skyldig i. Men det har, som Dr. Vedel
siger, taget ved Lære, det har gjort Hævdelsen af det umiddelbare
Demokrati til det første og vigtigste Program, og det ikke blot i
Rigsdagen, men ogsaa udenfor Lovgi ver virksomheden. I den offent-
lige Debat har det fordret det folkelige Selvstyre gennemført, og
i Videnskab, Kunst og Litteratur ikke villet anerkende Magter,
der var ved Siden af Demokratiet. Det er ikke Meningen, at
Demokratiet skal dyrke disse Magter i et saadant Drivhus af
æstetisk Forkælelse, som vore Forfædre fra Guldalderen gjorde,
men blot at de skal anerkende dem som Magter af aristokratisk
Natur. Det er at drive Demokratismen for vidt at fordre den gen-
nemført ogsaa paa disse Omraader. Saaledes har engang Kultus-
ministeren, da han var til Stede ved en Kunstnersammenkomst,
Digitized by L^ooQle
Betragtningens Time
245
demonstrativt opstillet Hus tn andskunst som det Ideal, han vilde
lægge Landets Kunstnere paa Sinde at stræbe efter. Saaledes er
en litterær Kritik af visse Værker, f. Eks. Skjoldborgs Husmands-
skildringer, en Bedømmelse efter digteriske Fortrin og Fejl, fra
demokratisk Side uden Modsigelse blevet stemplet som et Forræderi
mod Demokratiet. Om den Plads, Kunsten kan opnaa i et gen-
nemført Demokrati, faar man et Vink, naar man i Bladet Social-
demokraten i hvert Nummer træffer denne faste Rubrik: „Kunst,
Varieté, Møder og Sport*. Og naar det gaar saadan med Kunsten,
hvad skal det saa blive til med Videnskab og Fagkundskab? Un-
der Retsreformens Behandling i Folketinget forefaldt en Scene,
der viser, hvor mistænksomt Demokratiet er paa dette Punkt. I
Forslaget fandtes en Bestemmelse om Oprettelsen af et juridisk
Raad, halvt af Sagførere, halvt af Dommere. Dette Raad skulde
ikke have den ringeste Myndighed. Det skulde blot kunne gøre
Indstilling til Justitsministeren om saadanne Mangler, Reformen
under sin Virken aabenbarede. At der i et saadant nyt Ma-
skineri paa 1061 Paragraffer er en Mængde tekniske Enkelt-
heder, som kun Fagmænd forstaar, og som først viser deres Virk-
ning i Praksis, er begribeligt for enhver. Og det stod jo Folke-
tinget frit tor, hvis Ministeren tog disse Henstillinger til Følge og
foreslog Loven ændret i disse Retninger, da at forkaste dem. Ikke
desto mindre rejste der sig i Anledning af dette ganske uskyldige
Forslag en Storm i Folketinget. Flertallets Ordfører, Dr. Oskar
Hansen, erklærede Forslaget for ganske unødvendigt, fordi Be-
folkningen gennem sin Presse og sine Rigsdagsmænd havde til-
strækkelig Adgang til selv at rette mulige Mangler. Han mindede
om, at det danske Folk i Aarhundreder havde maattet undvære
enhver Indflydelse paa Bevillingsmagten, Lovgivningsmagten, Doms-
magten, og paastod, at Forslaget sigtede til Bevarelsen af denne
Trældomstid. Og med overvældende Flertal blev Forslaget stemt ud.
Og med denne stærke demokratiske Strøm forener sig en an-
den, der fører mod samme Maal. Efter den politiske Retskamps
Afslutning er det ideelle Sving, der bar Politiken oppe, gaaet i
Staa. Den Blanding af Idealitet og Realitet, der bør være i al
Politik, staar i Fare for at afløses af en ren Realiteternes Politik.
Vi ser det med Retsreformen. Dens drivende Kraft skulde netop
være en Idé, thi Ret er Idealisme. Men saa lidet virker denne
Kraft, at Interessen for Retsreformen, der hele Tiden ikke har
været stærk i Folketinget, nu næsten synes i Færd med at dø ud.
Digitized by L^ooQle
246
Betragtningens Time
Naar Hr. Quidam siger, at det er „Sagerne", der efterhaanden ud-
vider Forskellen i Anskuelserne, er dette utvivlsomt et Fejlsyn.
Det er Svinget i den Kraft, der driver det politiske Maskineri,
Løftestangen i det offenlige Liv, den er det, der virker forskelligt
paa de to Bestanddele af det gamle Venstreparti.
Under denne Sagernes Tilstand maa en politisk Akademiker
have Lov til at unde sig en stille „Betragtningens Time", i hvilken
han spørger sig selv, om ikke den Kraft, han betyder, under et
demokratisk Statsliv bedre kommer til sin Ret ved at staa uden-
for den egentlige Partikamp. Kun den, der raadspørger de politiske
Strømninger og Vinde med det samme Øje, hvormed en Skipper
spejder efter den Vind, der kan give hans Skude den bedste Bør
for Sejladsen, har ikke Tid til at standse Manøvreringen.
Hvis ikke Modsætningen mellem Folketing og Landsting paa
ny standser Udviklingen, byder Situationen Akademikerne en Mulig-
hed for Indflydelse, hvoraf ingen Fortrydelse kan komme. De kan
stille deres Evner til Raadighed for Demokratiet paa samme Maade
som mangen en Videnskabsmand har gjort det under Absolutismen,
som A. S. Ørsted f. Eks. gjorde det under Frederik VI. Denne
Medvirken behøver ingenlunde at indskrænke sig til Udførelsen af,
hvad Demokratiet har besluttet. De kan give Demokratiet Ideer
og Inspirationer, som Professor Gertz gjorde ved Skoleloven og Pro-
fessor Faber i Tuberkulose-Sagen, og som det ogsaa vil blive mu-
ligt for juridiske Videnskabsmænd. Men de maa være sig bevidst,
at de tjener Demokratiet som dets Embedsmænd i samme Aand
som Enevældens Embedsmænd gjorde. De maa opgive at sige:
Det er os!, at være „Regering" og Ledere, og denne Resignation
falder mange magtsyge og reklamelystne Mennesker meget vanske-
lig. Man kan ikke i denne Stilling svinge til og fra og kigge efter
Vind og Vejr som de store Statsmænd og Taktikere i Politik en
og deres mindre Lærlinge i Det ny Aarh.
Hr. Quidam derimod har tiltænkt Akademikerne en Rolle i
den aktive Politik. Med en kraftig Ed i Bordet kalder han Fan-
den til Vidne paa, at de skal „tage Del i Striden", „gaa i skifte^
vis Alliance og Livtag", „give deres Ord med i Laget saa kraftigt
de formaar". Hr. Quidam maa enten være en ung og meget naiv
Sjæl, hvem Talemaader af den Slags faar til at vrinske som Strids-
hesten ved Trompetens Klang, eller ogsaa en ældre Rotte, som vil
holde sit akademiske Mandskab i Beredskab til Fremtidens Bataljer
Digitized by L^ooQle
Betragtningens Time
247
ved hjertevarme Løfter om den Borgerkrone, Videnskabsmanden
paa den politiske Stridsmark kan føje til sin Laurbærkrans. Et
saadant Billede virker dragende paa Fantasien. Kun Skade, at de
fra vor hjemlige politiske Mark hentede Eksempler giver et ganske
andet og mindre tillokkende Billede.
Det er kun et Aar siden, at der sidst tilbød sig den Lejlighed
for Videnskabsmanden til at .bevare sig frisk* ved at .deltage i
det, der levende bevæger Folket*, som Hr. Quidam taler om i
saa bevægede Ord. Det var Adressen om Indførelse af Forholds-
talsvalg ved Borgerrepræsentantvalgene i København. Der var og-
saa adskillige Akademikere, der benyttede denne Lejlighed til at
tage et .frisk* Bad i det offentlige Liv, — det kan være nok at
nævne et enkelt Navn, Professor Høffding. Det er unødvendigt
at afgøre, hvem der havde Ret, Tilhængerne eller Modstanderne af
denne Bevægelse. Kun saa meget er vist, at Enhver kunde under-
skrive denne Adresse med god demokratisk Samvittighed. Her var
altsaa en Strid, et Livtag, en Diskussion. Og hvad blev det saa
til? Til en Overdængen med Grovheder, en Række Beskyldninger
for Dumhed eller Forræderi, ikke blot fra Socialdemokratens
Side, men ogsaa fra Politikens, som dog burde være det nær-
meste Tilflugtssted for Akademikernes Kampe, saa at det formelig
lød som en Sagtmodighedens Røst. da Hr. P. Munch med sin
bedstefaderlige Værdighed nøjedes med at stemple dem som .helt
umyndige i Politik*.
Eller husker Hr. Quidam ikke mere, hvordan det gik de ufor-
knytte Mænd, der opfyldte .Forpligtelsen til at sige, hvad de havde
paa Hjerte* i den vestindiske Sag, f. Eks. en Videnskabsmand som
Overkirurg Tscherning. I en saadan Sag, der ligger udenfor
Partipolitikens Ramme, skulde man synes, der maatte være Raad
til en Debat i lidt større Stil og med større Højsind, især over for
Mænd, der, selv om de havde Uret, kun fulgte en oprigtig Over-
bevisnings Tilskyndelse. Hr. Quidam vil maaske paastaa, at der
ved den Lejlighed blev udfægtet en af de ridderlige Turneringer,
der har inspireret hans veltalende Proklamationer til Videnskabens
Mænd. Vi andre husker kun en ganske ordinær Lynch-Justits, en
Udlevering af disse Mænd som Syndere, der skulde straffes, en Dom
uden Forsvar eller Appel, og lige i Hælene paa Dommen en
Eksekution paa det dertil indrettede Skafot, alt efter det gamle Af-
skrækkelsessystems bedste Forbilleder.
Hr. Quidam nævner Mommsen og Virchow — han behøvede
Digitized by QjOOQle
248
Betragtningens Time
ikke at gaa udenfor Landets Grænser, han kunde nævne en inden-
landsk Videnskabsmand som Professor Georg Brandes blandt
dem, der har fundet „Tid og Raad til at tage Del i Striden". F. Eks.
under Valgkampen 1901, ved Valget i Kallundborg. „Det er ikke
sagt, de trænger igennem" — siger Quidam. Nej, det er vist nok.
Professor Brandes trængte f. Eks. ikke igennem. Ved et journalistisk
Tag, probat som et Næveslag fra oven nedad, blev Usynlighe-
dens Hat smældet ned over Øjnene paa ham og forvandlede ham
fra nærværende til fraværende. Og dermed var Tvisten afgjort.
Thi et er jo, som Quidam siger, sikker Ret: de fraværendes Uret.
Sagen er den: Den aktive Politik kræver i vore Dage af sine
Mænd en hel anden Udrustning end de Aandens blanke Vaaben,
som Hr. Quidam i sit Fantasteri bilder sig ind. Den Videnskabs-
mand, der vil følge hans Raad, vil komme derfra som Don Quichote.
Den, der vil gribe aktivt ind i demokratisk Politik, maa enten
støtte sig til et Lag af Befolkningen, en Klasse eller en Kreds
af Vælgernes Tusinder, som han repræsenterer, hvis Vilje han
udfører, og hvis Sag han taler. Eller ogsaa maa han til sin
Raadighed have en stor Avis. Men hertil hører mange Penge, et
stort Forretningstalertt og ikke mindst den af Bankchef Christensen
hos Kjelland saa højt anpriste Næse, der som en paalidelig Jagt-
hund altid er paa det rigtige Spor. Men over ingen af disse Be-
tingelser disponerer Videnskabens Mænd.
Det er til dette, det politiske Maskineris Grovhed, at Dr. Vedel
har sigtet, naar han har talt om „det højeste Brøl". Ingen vil
kunne benægte, at en Avis med 22,000 Abonnenter har kraftigere
Lunger end et helt Fakultet af Videnskabsmænd. Herbert Spen-
cer har i en Artikel „Tilbagefald til Barbari" skildret denne folke-
lige Forkærlighed for de brutale Virkemidler. Han paastaar i
samme Artikel, at den fri Stemmeret i Nordamerikas Fristater kun
er en Illusion, og at den i England er stærkt indskrænket af Parti-
tyranniet. Skade, at denne Videnskabsmand nu er død, han kunde
have fortjent at have faaet sin Andel af den Røffel, Hr. P. Munch
har tildelt Videnskabsmænd, der skriver den Slags Artikler, for
ikke at iagttage „den Forsigtighed, Videnskaben kræver af sine
Dyrkere", saa vilde han nok ikke en anden Gang letsindigt have
stødt Folket ud i Barbariet. Skade ogsaa, at Hørup er død, han,
der har brugt Ordet Bestialisering om den Virkning, det poli-
tiske Maskineri udøver paa Mængden. Han kunde nok ogsaa have
trængt til en Tilrettevisning fra samme faderlige Haand.
Digitized by
Google
Betragtningens Time
249
Men fordi Akademikerne erkender deres Magtesløshed og Evne-
løshed i den aktive Politiks for haardere Hænder anlagte Værksted,
er de ingenlunde henviste til den Kiggen Stjerner fra Tankens Slot,
som Quidam med en af de grove Overdrivelser, han maa længere
ud i Landet med for at vinde Bifald, har opstillet som sin Modstanders
Ideal. Man maa virkelig være lidt af en Hysteriker for at mene, at
der ikke er andet Valg end et Livtag i den aktive Politiks Brydekamp
og saa Stjemekiggen. For dem af den akademiske Ungdom, der
ikke vil nøjes med den Fortjeneste, de kan indlægge sig af at være
Demokratiets Ombud, naar dets Love skal føres ud i det praktiske
Liv, dets Institutioner vokse sig stærke indefter ved en Strøm af
det kraftige Initiativs Blod — for dem aabner Horisonten sig ude i
det fjerne, derude, hvor den praktiske Politiks Partiverden hører op
og Fortidens Partiparolers Stikord dør i en ny Dag med nyt Udsyn,
med ny Luft under Fanerne, og hvis første Gærning det derfor maa
være at lufte ud efter Fortidens »Frisind* og føre en Uafhængig-
hedskrig mod dem, der, skønt forstenede i Fortidens Nag og Had,
dog vil vedblive at føre Fornyelsens Mærke i deres Skjold.
Hvis Hr. Quidam vil have et beskedent Eksempel paa en saa-
dan Bestræbelse, kan man uden Undseelse og uden Ubeskedenhed
nævne et Tidsskrift som Tilskueren. Det er saa langt fra, at
dette Tidsskrift har været den stjærnekiggende »Tilskuer*, som
Hr. Quidam søger at indbilde sine Læsere, at det tværtimod har
været et gæstfrit Hus for fri Skribenter, et Fristed for mange Ord,
der havde Bud til Folkets Frisind og Retfærdighed, og som ellers vilde
have været husvilde. Ord, der maaske ikke er bleven hørt saa viden
om, som deres Ærind rakte, men hvorfor? Fordi de ikke gik noget
Partis Ærinde, fordi de meldte sig med Uafhængighedens Kokarde,
fordi de ikke var blevet afstemplede i de Kramboder, hvorfra Folket
faar udleveret sine daglige Rationer af velassorterede færdigsyede
Varer, og hvor derfor enhver Tanke, der har sit eget Præg, og
enhver Vilje, der vil sin egen Vej, er Kontrabande.
En saadan lys Stribe, som Dr. Vilh. Andersen har talt om
i en anden Sammenhæng, er det Akademikernes Opgave at holde
aaben ogsaa i det politiske Liv. Det er en saadan Ventil, hvor-
igennem Spændingen, naar den bliver for stærk, faar Luft. Det
er en saadan Reserve af friske Følelser og frie Tanker, ufordærvede
af den daglige Taktiks Møl og Rust, ubeklippede af Partihensyne-
nes Tilskæren, der i Farens Stund rykker til Undsætning.
Tikkuirra ISO* 17
Digitized by QjOOQle
260
Betragtningens Time
Det har den nyeste Historie vist et Eksempel paa, der burde
ringe for Ørene af ethvert politisk Menneske med demokratisk
Sindelag. Det er Dreyfus-Sagen. Med Livets og Erfaringens
Styrke trænger den sig ind i denne Strid om Akademikerne og
Folket med sit Ansigt, hvis Blik kaster Lys over begge Parter.
Dreyfus-Sagen, det var ikke en Prøve paa, hvad Folkesjælen
rummer i sit Dyb, thi et er Folket selv, et andet Demokratiet som
politisk Begreb. Dreyfus-Sagen, det var derimod en Prøve paa,
hvor farligt Demokratiet, naar den aktive Politiks Maskineri med
sin Taktik og sin Partitvang har drevet sit Spil med det, kan
blive for sig selv, for de Idealer, hvoraf det er skabt og igen har
skabt i sit Billede. Og denne Prøve, den eneste helt til Bunden
gaaende, Nutiden har kendt, blev foretaget i det Land, der har
den mest udstrakte Valgret blandt Europas Lande, hvor de folke-
lige Magter og Institutioner, den offentlige Mening, Pressen, det
folkevalgte Kammer, Juryen, ikke er skabte i Gaar eller i Dag,
men fæstnede ved en Tradition og Mønstre for andre Nationer.
Derfor kan ingen Demokrat fornægte at tage Lære af denne Prøve,
selv om han, naar han betragter dens Medusahoved, føler sit de-
mokratiske Hjerte forstenes.
Men denne Sag var ogsaa en Prøve paa, hvor nødvendigt det er,
at der er en Magt ved Siden af Demokratiet, og en Belæring om, hvor
denne Magt skal skabes. Thi en Betragtning af Dreyfus-Sagen
giver ikke blot et forstenende Indtryk. Som der er to Sagn om
og to Fremstillinger af Medusa, en, hvorefter hun er et Uhyre,
ingen tør se paa, en anden, hvorefter hun er en ung og skøn
Kvinde, vil man i Dreyfus-Sagen finde begge Billeder. I den
ædelmodige, af Hjertets Tilskyndelse alene dikterede, for al Klogskab
og Beregning befriede Maade, hvorpaa en hel Kres af Akademikere,
Forfattere, Videnskabsmænd, Embedsmænd og Dommere, greb ind i
denne Sag og reddede Frankrigs Ære, er der netop et Indtryk af
noget kvindeligt. Disse Mænd havde ikke givet sig af med Del-
tagelse i det politiske Liv, og de manglede dog tilsyneladende ikke
den Friskhed, Q uid am paastaar, at Akademikeren alene opnaar
ved at træde i nær Forbindelse med Demokratiet. Disse Mænd
havde isoleret sig paa en Maade, der betænkeligt nærmede sig til,
hvad Q uid am kalder „at gøre sig til Kaste", og det syntes dog,
som om de ikke var befængte med den „veritable Raahed", som
Quidam paastaar, at der gaar i den Slags Folk. De havde været
fraværende, og et er jo efter Quidam „sikker Ret", at de fra-
Digitized by
Google
Betragtningens Time
251
▼ærende har Uret. Og dog, det syntes ikke saaledes her. Det
syntes netop, som om de fraværende fik Ret og de nærværende Uret.
Mon det var en Tilfældighed, at der mellem de Mænd, der
antog sig denne farlige Sag fra dens Begyndelse, naar undtages
Jaurés, ikke var en eneste, der var Medlem af det Deputeretkam-
mer, der altsaa var det franske Demokratis udtrykte Billede, og at
Jaurés, Kammerets eneste retfærdige, blev styrtet straks ved det
første Valg derefter? Eller var det enTilfældighed, at Sagen, hver
Gang den kom for Juryen, haabløst gik til Bunds, og at der først,
da den kom for Kassationsrettens akademiske Forum, skete Ret-
færdigheden Fyldest? Nej, paa Kammerets Talerstol, paa de Valg-
tribuner, hvor Kandidaterne til dette Kammers Sæder bejlede til
Demokratiets Stemmer, i den Presses Spalter, der fabrikerede den
offentlige Mening, dér vilde Picquart, Zola og den lange Række
at Navne, der gik fra Mund til Mund over hele Verden, været
blevet haabløst overdøvede af .det højeste Brøl*, og først da de
stod i Ly af Vidneskrankens Ukrænkelighed, kunde deres Røst
trænge igennem.
Det kan være nyttigt at mindes nogle af Demokratiets Bedrifter
i denne Sag.
Først Deputeretkammeret! Da Sagen kom op i Vinteren 1897
— 98, lød det gennem Deputeretkammeret: Tys! Der er ingen
Drey fus-Sag! L’affaire est elosel De Herrer Deputerede skulde nem-
lig paa Valg i Foraaret, og deres Genvalg var for dem og efter
deres Opfattelse ogsaa for Frankrig en Sag af ganske anden Vigtig-
hed end et elendigt Spørgsmaal om Retfærdighed. Da Strømmen
gik imod Sagen, gik de med Strømmen og raabte Forrædere
efter dem, der forlangte Retfærdighed. Eller de, som ikke tudede
med Ulvene, de tav. De deklamerede mod den klerikale Fare og
mod det militære Diktatur og gav samtidig ved deres Tavshed
disse Magter frit Spil. Og da Méline, Ministerpræsidenten, fra
Kammerets Talerstol øvede Pression paa Justitsen med sin Erklæ-
ring om, at han havde Tillid til de 12 franske Borgere, i hvis
Hænder han betroede Armeens Forsvar, jublede de som gale Men-
nesker.
Da Affæren saa var blevet appelleret til Vælgerfolkets Dom,
og Dommen var gaaet den overvældende stærkt imod, fulgte den
næste Bedrift. Det var Deputeretkammerets enstemmige Beslut-
ning om, at Gavaignacs frække Tale, en ren Parade over falske
Dokumenter, skulde hædres med offentligt Opslag. Den hele Verden
17*
Digitized by LjOOQle
252
Betragtningens Time
stirrede med forfærdede Øjne paa denne Enstemmighed, og man
forstod hvor falsk den Opfattelse var, at det var „Sablen og Vievands-
kosten*, der tyranniserede Frankrig. Thi alle Partier var enige,
Socialister og Radikale ikke mindre end Moderate og Monarkister.
Og for at Maalet skulde være fuldt, for at vise Verden, hvor-
dan under Demokratiet Demoralisationen kan æde ethvert Rets-
samfunds Rod, den offentlige Retsfølelse, over i fuldt saa høj en
Grad som under Despotiet, vedtog Folkets Repræsentanter den
Lov, hvorved Dreyfus-Sagens Revision blev taget fra sit lovlige
Værneting, Kriminalkammeret, fordi denne Domstol havde paadraget
sig Mistanke om Uafhængighed. Det samme Demokrati, af hvis
Retsfølelse de Garantier for Dommerstandens Uafhængighed, som
alle Forfatninger opstiller, er fremgaaet, aad nu som Kronos sit
eget Barn og udstedte en Lov, der skulde sikre Regeringen lydige
Dommere.
At rode op i Avisernes Efterladenskaber fra den Sag, er
uoverkommeligt. Man maatte som Herkules have to Floder til
sin Raadighed for at paatage sig det Arbejde. Af den Skildring, Zola
i et af sine aabne Breve fra den Tid har givet af dem, er der kun
Grund til at nævne en enkelt Ting. „Jeg vil tro paa deres gode
Tro* — siger han. Netop, det gør vi andre ogsaa. Den Slags
aldrende Polemikere med forstenede Hjerner, som Zola kalder Re-
daktørerne af de store, hæderlige Blade, dem med et dagligt Op-
lag paa 22,000, de er altid i god Tro og de har altid Ret. De
véd, at deres Venner og Partifæller er hæderlige, ansete, udmær-
kede og talentfulde, og dem paa det modsatte Parti enten Idioter
eller Forrædere. Nej, ikke véd det, men de tror det, det er
gaaet dem i Blodet, deres Hjerne har den Konstruktion, der gør
denne Opfattelse naturnødvendig, og hvis En kom til dem og
sagde, at en Mand af det andet Parti havde Ret eller var hæder-
lig, vilde de stirre paa ham med opspilede Øjne som paa En, der
vilde binde dem et Ammestueeventyr paa Ærmet.
Endelig Juryen! Der gives i det hele Drama næppe en Scene
mere gribende end da Zola træder frem for de Edsvorne. Dér
staar han, dette Menneske, hvis Hjerte bæver af Medlidenhed med
alle Samfundets ulykkelige, hvis Sjæl er en eneste stor menneske-
lig Sympati, i hvis Produktion hvert eneste Værk saa at sige er
en Dreyfus-Sag om menneskelig Forurettelse, den bedste Demokrat,
Verden har kendt, — der staar han for den Domstol, der skal ud-
trykke Demokratiets juridiske Samvittighed. Hans Motivers Renhed
Digitized by L^ooQle
Betragtningens Time
253
er hævet over Tvivl. Og han taler Oprigtighedens ukunstlede Sprog,
Ord, som enhver, der har Øre for Rettens Stemme, maa overbevises af,
han taler som en Profet taler til sit Folk i et stort Øjeblik. Og han
overhøres, overdøves, dømmes. Af hvem? Ikke af Generalerne og
Munkene, som man haardnakket har søgt at give det Udseende af,
thi det er ikke dem, der sidder paa de Edsvornes Bænke. Heller
ikke af de 12 skikkelige Borgermænd, der sad der. Han dømtes
af det Vrængbillede af en offentlig Mening, der fremkommer, naar
den til det yderste ophidses af Partilidenskaben, dette vilde ube-
regnelige Dyr, der altid holdes rede i den politiske Taktiks Stald
og slippes løs, naar det gælder. Og det gælder næsten hver Dag.
I Dag gælder det at dække en enkelt kompromitteret, i Morgen
dem, der er nødt til at gøre Vedkommendes Sag til deres, i Over-
morgen Gruppen, den næste Dag Partiet, der skal dække sine
Medlemmer, den næste Dag igen det med dette Parti allierede an-
det Parti, indtil tilsidst hele Demokratiet er gledet ud i Moradset,
ude af Stand til at standse de Kræfter, det selv har sat i Bevægelse.
Vi saa dette Maskineri fungere i Dreyfus-Sagen og fungere
saadan. at Landet naaede den offentlige Fallits Rand. En enkelt
Uret var blevet begaaet. Det er en ligefrem Sag. Men grebet af
det politiske Maskineri voksede denne Uret som en Lavine. Tak-
tiken, Partidisciplinen, Gruppernes Konkurrence, Fraktionernes
Tyranni fordrede Tavshed af en, forsigtig Diplomati af en anden,
beregnende Udnytten af en tredje, en fjerde skulde dække en
kompromitteret Meningsfælfe osv. Og saaledes hobede Uret sig
paa Uret, Usandhed paa Usandhed, indtil Pelion var stablet paa Ossa.
Hvis nu den franske Videnskabs Mænd eller rettere hele Kresen
af Ideologer var »bleven i Uføret', som Quidam forlanger af de
danske, og havde blandet sig i den aktive Politik, saa vilde ogsaa
deres Samvittighed og Tunge have været bundet. Thi ingen kan
vente, at Akademikere skal vise sig mere staalsatte i denne Ka-
rakterprøve end Mænd af andre Stillinger. Tværtimod. En vilde
have siddet som Fange i sin Gruppe, en være bundet af Hensyn
til det Blad, han var Medarbejder ved, en ængstelig for at blive
taget til Indtægt af sine politiske Modstandere, en anden ængstelig
for at blive stemplet som Forræder. Og selv de, der havde talt,
vilde Mistanken for at gaa deres Partis Ærinde have luret paa,
medens de nu talte ud af den hensynsløse og umiddelbare Til-
skyndelse, der dog tilsidst gør Indtryk og overbeviser.
Hvis man ikke vil opgive Spillet og henvise til den menneske-
Digitized by L^ooQle
254
Betragtningens Time
lige Nederdrægtighed i Almindelighed, skulde man synes, at det
med Dreyfus-Sagens verdenshistoriske Oplevelse bag' sig ikke skulde
være muligt at fortsætte med den politiske Parti-Jargon, der er i Brug
herhjemme, særlig iblandt de københavnske Radikale, hvem denne
Sag dog burde gaa nærmest paa Klingen. Men vi kender vore
Pappenheimere for godt til at vide, at de vil gaa den modsatte
Vej og bare forlange mere og mere Partipolitik. De vil blive ved
med, som Quidam, at tro, at den „retsnedbrydende Fortolkning*
af Loven tilhører Provisoriets mørke Fortid, og at de selv straaler
i et Lys af skrupuløs juridisk Samvittighed. Og dog har vi i det
københavnske Livorgan læst Opfordringer til at tage med fast
Ha and paa en Fortolkning som den om de kongevalgte Lands-
tingsmænds Opløsning, en Fortolkning, der virker nedbrydende paa
den umiddelbare Retsfølelse og som der i hvert Fald burde tages
paa med meget varsom Haand. „Den faste Haand* derimod, det
var netop den, hvormed de Herrer Estrup, Bahnson og Scavenius
omgikkes de Paragraffer, som dengang laa for.
Der er noget i dette folkepsykologiske Skuespil, der er Perver-
sitet og religiøst Raseri, noget der minder om Middelalderens Fla-
gellanter og Korstog. Men der bundfælder sig en Rest af politisk
og moralsk Erfaring, og dette Dreyfus-Sagens bundfældte Kraftud-
drag ligger i. at man her for første Gang i al sin Grelhed saa en
Modsætning, som man ikke skulde have ventet og som derfor er
vel egnet til at skære demokratiske Mennesker i Øjnene og ruske
op i deres Samvittighed: Paa den ene Side et Ideal, og paa den
anden Side Demokratiet med hele sin Slagorden af Institutioner:
Det folkevalgte Kammer, Pressen, de Edsvornes Dommerbænk.
Der er lykkeligvis noget i denne Sag, og det en Omstændighed
af stor Betydning, som ikke vedkommer Danmark. Det danske
Folketings Bønder er af en anden og meget bedre demokratisk
Race end de Politikere, der sad i det franske Deputeretkammer.
I den Henseende staar det danske Demokrati meget højt, maaske
højest i hele Europa, at dets Race er ægte, dets Politikere virkelig
Demokratiets egne Mænd, fødte i Folket eller optagne i dets Midte
ved Samliv med Folket eller Arbejde blandt det og i det. Og det
skal nok vise sig at være et Styrkebælte om dets Støthed og
Soliditet.
Digitized by LjOOQle
Betragtningens Time
255
Men ulykkeligvis er der til Gengæld noget andet, som En-
hver, der betragter de offenlige Forhold her i Landet siden For-
fatningens Indførelse, maa blive slaaet af, og som rummer en stor
Fare for Udviklingen.
I Danmark er der i de to sidste Menneskealdre blevet arbejdet
saa at sige i en eneste Følelse, Partifølelsen. Hvis den gængse
Skildring af de Nationalliberale ikke er overdreven, har de lagt tor
og allerede drevet denne Følelse op til en Højde over det normale.
Og Arven er blevet løftet af den Tid, der kom efter, fra begge
Sider, mest dog fra radikal Side. Med den jærnhaarde Disciplins
Løftestænger, med en sand Donkrafts Styrke, er Partifølelsen i de
sidste 30 Aar paa alle Omraader blevet skruet op til en ganske ab-
norm Højde, indtil vi nu befinder os paa det Højdepunkt, hvor
Partityranniet har de bedste Betingelser for at vokse Folket over
Hovedet og lægge sit Aag paa dets Nakke.
Vort Land er i politisk Henseende ikke langt fra at være en
Slags Frelsens Hær. Og i den Henseende gaar det Parti, hvortil
.de Intellektuelle1 vel nærmest skulde høre, i Spidsen. Hvad der
for 30 eller 20 Aar siden i det radikale Parti i København var
levende Overbevisninger, er efterhaanden styrknet til Partifromhed,
Autoritetsfølelse, Eftersnakkens Tomhed. Den gaar omkring iblandt
os i Skikkelse af Kød og Blod, denne Partifromhed, lyslevende, med
Hovedet paa Siden og Øjet fuldt af Bekymring for, at Hjorden
ikke skal holde sammen, ganske som en Pastor, der vaager over
sin Menighed og altid er bekymret for, at dens Fasthed skal rok-
kes. Dér, hvorfra for 30 eller 20 Aar siden Agitationen sendte sit
.Lys over Landet", Lys over Tanker, Varme over Følelser, dér
staar nu en Dør og over Døren et Skilt, der betegner, at fra Di-
sken bag denne Dør .føres* der visse Sager og visse Mærker, som
anbefales og opreklameres, men andre Sager og Mærker, der .ikke
føres", de betragtes under Konkurrencens Synspunkt, dem nævner
man ikke for Publikum, thi for enhver Pris gælder det jo om at
hævde sin Plads i Gaden.
Hvilken Gru at læse Hørups 25 Aar gamle Artikler om Ploug
og Fædrelandet og opdage, at den Metode, Hørup her skildrer
som en Art mild Forrykthed, i endnu grovere Former har vundet
Hævd i Nutiden i hans eget Partis og hans eget Blads politiske
Maskineri.
Det er nu kommet dertil, at.naar en kritisk eller dialektisk
anlagt Natur i sin Virksomhed som Kritiker kommer paa tværs
Digitized by LjOOQle
256
Betragtningens Time
snart af det ene, snart af det andet Parti, saa kan Quidam i sin
Partihjæme ikke finde nogen naturlig Forklaring deraf, i den Grad
strider det mod Kritikens Skik herhjemme, at være upartisk, men
han opgiver Fænomenet som et mystisk „Kogleri".
Hvis et Land, i hvilket Partivæsenet har regeret saa voldsomt
og længe, skulde møde sin Skæbne i en lignende Skikkelse som
Frankrig i Dreyfus-Sagen, kan dets Personligheder og Institutioner
være nok saa gode — Ingen kan dog vide, hvor dette Maskineri
kan føre hen. Hvad vi har Brug for her i Landet er derfor ikke
flere aktive Politikere, men tværtimod en Aand, der er den aktive
Politiks Modsætning. Hvor saa mange Hænder har ageret, maa
der ogsaa være nogle til at reagere. Lad Demokratiet styre, som
Forfatningen vil, at det skal, lad dets ledende Mænd handle, men
lad Tankens Mænd bevare Tankens og Tvivlens Uafhængighed.
Vi maa rejse Tvivlsaanden igen, Mistænksomhedens og Ironiens
Aand, rejse den i vor egen Lejr, som Partivæsenet har gjort til en
dogmefast Menighed. Lad os høre op med at klumpe os sammen,
vi maa have Ensomhed udenom os — den Ensomhed, som Ge-
neraltolddirektør Rubin engang i en Tale til Minde om Hørup i
udmærket smukke og sande Ord nævnede som det, der havde givet
den danske Bonde hans Holdning, da han første Gang stod i
Stænderforsamlingen.
Det er netop Holdning, der tiltrænges blandt akademiske
Venstremænd her i København som Reaktion mod den Hold-
ningsløshed, der efterhaanden har faaet Overhaand hos dem, der
har opkastet sig til Førere. Og de, hvem ikke en indre Til-
skyndelse driver til at staa paa deres egne Ben, dem maa i
hvert Fald en ren praktisk Nødvendighed føre dertil. Man være
saa partitro, man vil, man sætte sin Ærgerrighed i altid at følge
sit Parti — naar man ikke er Indviet, og har sin Gang dér, hvor
Dagsbefalingen udstedes, saa render man jo forvildet om som et
Faar, hvis Tøjr er revet løs, drevet snart den ene Vej, snart den
modsatte, saa frem, saa tilbage, — lykkelig den, der har saa fin
en Næse, at han kan vejre, hver Gang Vinden vender, men det
Instinkt har Naturen nægtet adskillige.
Der er desuden én Ting endnu. Hvor megen Ret, man harr
og hvor megen Magt, man faar, — for at citere Quidam s Slut-
ningsord — det beroer, naar man ikke derved forstaar den bru-
tale Ret og Magt, Avismagten * Pengemagten, Partimagten, men
den aandelige Ret og indre Adkomst, derpaa, hvor frit man staary
Digitized by L^ooQle
Betragtningens Time
257
hvor ensom og uafhængig man er. I den Henseende er der ved at
ske et Omslag herhjemme. Der kan nævnes mange Partinavne og
agerende Størrelser, hvis Betydning er i rivende Tilbagegang. For
hver en Bog eller Artikel, de skriver, skriver de sig længere ud i
Ligegyldigheden. Den aktive Politik hævner. Naar Tankens og
Kunstens Mænd vil hamle op med det handlende Livs Mænd, og
gribe til de samme brutale Midler, som er nødvendige, hvor der
kæmpes om Magten, saa er der Gengældelse deri. Og omvendt!
Se en Videnskabsmand som Jul. Lange, hvor højt hans Stjæme
staar. Eller endnu bedre en Forfatter som Henrik Pontoppi-
dan. Med hvor overlegen en Holdning staar han ikke i vor Litte-
ratur, en Holdning, der hver Gang han udgiver en Bog, bringer
alle Partikritikerne til at snurre rundt i en Uvished om, hvem han
dennegang .holder med", der er ligesaa komisk som fortvivlet.
Han har netop bevaret Ensomhed uden om sig, hvor de andre
har ageret, har han reageret, hans Ironi skaaner ingen Fordomme,
mindst de radikale.
Og hvis der ved en saadan Holdning ikke er anden Risiko
end den, at man .forraader Friheden8, som Quidam siger, saa kan
vi vist alle være uden Frygt. Friheden! saadan i al Almindelig-
hed, det var noget, der forekom i Plougs Studenterviser, men i den
yngre Generation nutildags er der ikke et tænkende Væsen, der
forbinder nogen Forestilling dermed. Og Forræder — det Ord
vækker heller ikke i vor Generation den brødetunge Alvor i Sindet,
som vist tilsigtes dermed. For vort Øre lyder uvilkaarligt Melodien
til Figaros Sang i „Barberen8, og vore Læber begynder at nynne:
Forræder her, Forræder hist,
Forræder først, Forræder sidst!
Erik Hsnrichsbn
Digitized by t^ooQle
NEUTRALITET OG SØNDERJYLLAND
en storpolitiske Situation har gjort Spørgsmaalet om
Danmarks permanente Neutralitet i højeste Grad ak-
tuelt. Forholdene i Østasien har ladet os forstaa, hvor
nærliggende Muligheden for en Krig mellem England
og Rusland i Virkeligheden er; denne Krig kan ud-
bryde nu, den kan komme om et Aar, maaske om
to; den hører i alle Fald til de Eventualiteter, som Danmark maa
tage nærmest Hensyn til under sine militære og politiske Bestræ-
belser for at betrygge sin Fremtid.
Den stærke Slagskygge, en engelsk-russisk Krig kaster foran
sig, har gjort et dybt Indtryk paa Sindene herhjemme. Som en
Følge deraf har den rejste Diskussion om Neutralitetens Erklæring
faaet en ret ensidig Karakter, idet man paa Forhaand er gaaet ud
fra, at den permanente Neutralitet var den eneste tænkelige
Sikkerhed, og derfor kun har debatteret Formerne for denne (er-
klæret, anerkendt, garanteret) og Mulighederne for hver af disse
Former. Under det optrækkende Uvejr har man ilsomt villet
bringe sine Ejendele i Sikkerhed, uden at give sig Tid til at over-
veje, om ogsaa alt, hvad Danmark politisk ejer, er tjent med saa-
ledes i Huj og Hast at blive flyttet for at komme under Neutra-
litetens skærmende Tag.
Uden paa nogen Maade at ville foregribe det Valg, som skal
gøres i denne vigtige Sag, skal jeg her blot fremdrage et af de
betydningsfulde Punkter, som hidtil ikke er kommet frem i Debatten
om Neutraliteten, og minde om en af de Ting, som Danmark ikke
kan tage med sig, naar det flytter ind i den anerkendte Neutra-
litets ildfaste Kasematter.
Digitized by L^ooQle
Neutralitet og Sønderjylland
259
Danmarks Stilling er, naar Talen er om at opnaa Neutralitet,
principielt forskellig fra de Magters, som hidtil er bleven begun-
stigede med denne folkeretlige Særstilling og ligeledes fra Sveriges,
hvor en lignende Neutralitetsdebat for Tiden føres; Danmark bar
i Modsætning til disse et udenrigspolitisk Spørgsmaal staaende uløst.
Opnaaelsen af en anerkendt eller garanteret Neutralitet —
hvilken af Delene det nu kan blive — kan kun ske paa Grund-
lag af den bestaaende statsretlige Ordning og Magtfordeling.
Den Agitation, der føres af de Danske i Sønderjylland, og som
i Kongeriget af alle omfattes med Sympati, har som sit sidste,
endelige Formaal en Omordning af den bestaaende Magtfordeling
gennem en Tilbagegivelse af Sønderjylland til Danmark.
Det er da klart, at Danmark ved Opnaaelsen af anerkendt
eller garanteret Neutralitet firaskriver sig enhver Adkomst til at
deltage i denne Agitation; i samme (øjeblik, som Danmark bliver
neutralt, tager det Afsked med hele sin nationale Fortid og be-
gynder en hel ny Epoke i sin Historie.
Jeg mener som alt anført ikke, at Spørgsmaalet om Neutralitet
eller lkke-Neutralitet udelukkende skal afgøres ud fra det ene Hen-
syn-; jeg peger blot paa visse bestemte, uundgaaelige Konsekvenser
af en Neutralitetserklæring.
Man vil maaske svare mig med at hævde, at den kongerigske
Deltagelse i den sønderjydske Agitation er noget rent privat,
og at Statens officielle Stilling ingenlunde berøres heraf. Men dertil
maa siges, at det rigtig nok er meget tvivlsomt, om den anden
Part, Tyskland, vil gaa ind paa denne Opfattelse. Saa længe Dan-
mark ikke er bundet ved internationale Aftaler, kan ingen fremmed
Magt blande sig i vore indre Anliggender; vi kan da privat stille
os til Kampen, der føres i Sønderjylland, som til Kampen paa
hvilket som helst andet Sted i Verden; ingen Magt, end ikke Tysk-
land, vil forlange, at en lille, suveræn Nabostat skal gøre Ind-
greb i sine Borgeres private Handlefrihed. Men Forholdet bliver
et ganske andet, i det Øjeblik vi faar garanteret eller anerkendt
Neutralitet. Dette er et internationalt Kontraktforhold, hvor Dan-
mark er den ene Part og hver af de andre Magter den anden;
disse har da en vis Ret til at paatale Misligheder i Kontraktens
Overholdelse, og vi skulde daarlig kende den tyske Nationalitets
Forkæmpere i Sesvig, om de ikke vel skulde vide baade selv at
drage Fordel af dette Moment og drive deres vel paa Forhaand
ikke helt uvillige Regering til det samme.
Digitized by LjOOQle
260
Neutralitet og Sønderjylland
Man vil maaske paa den anden Side redde Foreningen af
Hensynet til Neutraliteten og Hensynet til Sønderjylland ved at
hævde, at den sønderjydske Agitations Formaal ikke er en stats-
retslig Forandring, men kun Bevarelsen af den danske Nationalitet
og dennes særlige Kulturværdier i Sønderjylland. Det er muligt,
at mange paa begge Sider af Grænsen har denne Opfattelse og
handler her udfra, men det er uomtvisteligt, at den anden, videre-
rækkende Forstaaelse af den sønderjydske Agitations Betydning
er den dominerende: alene den stadige Fremdragelse af Paragraf 5
er det bedste Bevis herfor. Og ved eventuelle tyske Beklagelser
over kongerigsk Deltagelse i Bevægelsen vil man naturligvis for-
tolke alt i den mest graverende Retning. Thi man maa vel huske
paa, at det, som det her kommer an paa, er ikke, hvad man fra
dansk Side gør eller siger, men derimod, hvorledes disse Ord og
Handlinger fra tysk Side vil blive opfattede.
Der vil derfor ingen Smuthuller blive tilbage. Man maa, naar
Valget skal træffes mellem Neutralitet eller Bevarelse af Handle-
friheden, gøre sig Konsekvenserne klare og saa bagefter holde fast
ved disse. Thi i et politisk Kontraktforhold maa den svageste
Part altid være den mest nøjeseende ved sine Forpligtelsers Over-
holdelse.
Blandt de mange Rygter, som Opdukkeisen af Neutralitets-
spørgsmaalet har givet Anledning til, er der ogsaa bleven ymtét
om, at Tyskland som Betingelse for sin Tiltrædelse af Anerken-
delsen af Danmarks Neutralitet skulde forlange en bindende Erklæ-
ring af Danmark in puncto Sønderjylland. Det kunde maaske være
heldigt, om Sagen vilde blive formuleret saa klart, naar Danmark
skal til at tage sin Beslutning, men jeg tror ikke, at det vil ske.
Det er principielt i Tysklands strategiske Interesse, at Danmark
bliver anerkendt neutralt, og man vil derfor næppe fra tysk Side
gøre nogen som helst Vanskeligheder eller stille nogen som helst
Betingelser, naar Danmark af sig selv vil foretage dette Skridt.
Og det vil endvidere være af Betydning for Tyskland bagefter,
naar Neutralitetsforpligtelsen ér indgaaet, i Henvisningen til denne
at have en værdifuld Faktor til Vanskeliggøreisen af den danske
Agitation i Sønderjylland. Fra tysk Side vil man helt tie stille
om Sønderjylland, naar Danmarks Neutralitet anerkendes, for bag-
efter med saa meget større Indignation — paataget eller virkelig —
at kunne hævde, at al Indblanding fra dansk Side i sønderjydske
Sager strider mod Neutralitetens Princip.
Digitized by
Google
Neutralitet og Sønderjylland
261
Hvor farligt det vil være at have én Slags Politik overfor Ud-
landet — Paaberaabelse af Neutraliteten — og en helt anden her-
hjemme — Vedligeholdelsen af Forholdet til Sønderjylland — , har
vi i vor nyere Historie allerede et tilstrækkelig advarende Eksempel
paa i den nationalliberale Politik under Hall. Over for Udlandet
erklærede man ikke at ville fravige Aftalerne i London af 1852 og
samtidig støttede man herhjemme de ejderdanske Bestræbelser af
al Magt. Denne Dobbelthed hævnede sig blodigt, og det er sikkert
nok, at en Gentagelse heraf vil hævne sig paa ny. Indgaar vi en
Kontrakt med Udlandet, saa maa vi holde den til Punkt og Prikke.
Anser vi den anerkendte Neutralitet for at være et Gode, saa maa
vi ogsaa være belavede paa at betale derfor.
Under den øjeblikkelige Situation vil Danmarks Neutralitet
være til Fordel fuldt saa meget for de omgivende Stormagter som
for Danmark selv. Vor Udenrigspolitik og vor Forsvarspolitik vil
blive den samme efter, som før Neutralitetsforpligtelsens Indgaaelse;
vi vil i første Omgang egentlig kun opnaa den rent indre, politiske
Fordel, at denne Forpligtelse vil fremtvinge en hurtig og rationel
Løsning af det saa længe svævende Forsvarsspørgsmaal. For de
omgivende Stormagter er Danmarks Neutralitet en vis Betryggelse,
ikke i Forholdet til Danmark, thi derfra truer dem saasandt ingen
Fare, men for hver enkelt i Forholdet til de andre. Et anerkendt
neutralt Danmark, som i Henhold til de indgaaede Forpligtelser
staar stærkt rustet til at værne denne Neutralitet, reducerer for de
paagældende Stormagter til en vis Grad deres strategiske Front-
linie; det gør de militære Kombinationer simplere og en større
Koncentration af Styrken mulig.
Særlig gærlig dette for Tyskland. Ikke blot den Omstændig-
hed, at Muligheden for et Angreb Nord fra er udelukket, naar
Danmark er neutralt, men ogsaa den Sikring af Tilførsel af Livs-
fornødenheder, som den landfaste Forbindelse med Danmark byder,
vil for Tyskland under en Krig være af største Betydning.
Men naar dette er saaledes, fødes naturligt det Spørgsmaal,
om ikke og da hvor vidt Danmarks lndgaaen paa Neutralitetsfor-
pligtelserne kan udnyttes i den sønderjydske Sags Interesse. Det
vil under alle Omstændigheder være rigtigere til en Begyndelse at
føle sig for paa dette Punkt end i utidig Ivrighed at gribe til, for
bagefter at opdage, at de andre fik alle Fordelene og vi selv kun
opnaaede at blive bundne paa Hænder og Fødder.
Det vil af det ovenfor udviklede være klart, at ved en ganske
Digitized by LjOOQle
Neutralitet og Sønderjylland
betingelsesløs Indgaaelse af Neutralitetsforpligtelserne fra danskSide
vil Tabet være nok saa stort som, hvad der vindes. Muligheden
for et direkte Angreb paa Danmark er ogsaa uden Neutralitets-
erklæring kun ringe; ved denne opnaas i Virkeligheden kun, at
Danmark til en vis Grad sikres mod at benyttes som Operations-
basis mellem Stormagterne indbyrdes. Men ogsaa uden Neutrali-
< tetserklæring vil en Krænkelse af Landterritoriet af et stærkt rustet
Danmark altid kunne afværges — naar den fjendtlige Magt da
ikke netop er Tyskland — , og Søterritoriet vil vi altid paa For-
haand være nødte til at opgive paa Grund af dettes Udstrækning
og den Forskel i Magtmidler, som netop ved de maritime Vaaben
gør sig gældende i langt stærkere Grad, end naar det drejer sig
om at modtage et fremmed Landgangskorps paa vor egen Jord.
Jeg har tidligere her i dette Tidsskrift fremhævet, at den ende-
lige Sikring af Danmarks nationale, militære og økonomiske
Interesser formentlig bør søges ad andre Veje og med andre
Midler. Det er ikke Stedet her atter at komme ind paa denne Side
af Spørgsmaalet. Jeg har med ovenstaaende Bemærkninger kun villet
pege paa visse vigtige og hidtil ikke ganske paaagtede Konsekvenser af
den Handling at søge Danmarks Neutralitet anerkendt. Det bliver
Nationens og Regeringens Opgave at afveje disse Konsekvenser
mod de andre Hensyn, som maa kunne gøres gældende. Men
hvorledes Valget end bliver, — om man antager den betingelses-
løse Indgaaen paa Neutraliteten med deraf følgende Opgivelse af
Forholdet til Sønderjylland, eller om man søger at udnytte Neu-
tralitetserklæringen som et Tuskmiddel i nationale Øjemed, eller
om man endelig foretrækker at bevare sin Handlefrihed med for-
nyet Tagen Standpunkt over for hver ny europæisk Konflikt, i alle
Tilfælde er Hovedreglen for en lille Nation fair play. Lad os
tage Lære af det foregaaende Slægtleds Historie og indse, at hvis
vi indgaar et internationalt Kontraktforhold for at opnaa visse
forventede Goder, maa vi ogsaa yde det Vederlag, som den anden
kontraherende Part sikkert kan antages at ville forlange derfor.
Fastholdes dette Synspunkt i Spørgsmaalet om Neutraliteten
og dens Konsekvenser over for Tyskland, vil det Valg, der nu skal
gøres, for mange vistnok falde anderledes, end naar man blot ser
paa de ved Neutralitetens Anerkendelse forventede Fordele.
J. ØSTRUP
Digitized by L^ooQle
BRANDESIANISMENS REVISION
Jet skulde synes en fristende Opgave ogsaa for en radikal
' Skribent at skrive om Georg Brandes. Vi er jo nu efter-
1 t ianden kommet ham og den Bevægelse, han har ledet,
saa langt paa Frastand, at en Helhedsopfattelse bliver
mulig.' Naar det ikke er blevet gjort, er Grunden for-
modentlig den, at Opgaven ikke frister saa meget som
det ser ud til. Det er næppe Frygten for „Politiken*,
der længer skræmmer; thi ganske vist sidder Intelligenssnobberiet det
radikale Bourgeoisi dybt i Blodet, men Bladets Indflydelse er dog hurtigt
og jævnt aftagende. Politiken, der ikke blot gav det Navn, men, som
var det sikre Grundlag, hvorfra det svang Knaldpisken, er ved Skæbnens
Ironi bleven dets Bane.
Men man maa indrømme, at det ikke har svunget Pisken forgæves.
Med ubønhørlig Strenghed er visse Grundsætninger blevet indprentet, først
og fremmest, at kun Modstandere kunde finde noget at udsætte paa
Brandesianismen og dens Fører, og at netop dette var et Bevis for deres
(Modstandernes) lave Dannelsesniveau. Overhovedet maa man erindre,
at Brandesianismen forlængst er gaaet over til at bestaa af en Række
Tvangsforestillinger, i hvilke Indtrykkene — som Kugler i Riller —
uvægerligt triller ned. Det højtærede Organ kan derfor roligt lægge sig
tO at dø. Det har, medens det kunde, sørget for, at Brandesianismen i
samme Grad — eller snarere mere end — Højskolebevægelsen har levet
uforstyrret i en ødelæggende Selvbeundring, fuldstændig savnende For-
nyelse indenfra. Og det efterlader et saakaldt radikalt tænkende Publi-
kum, der er saa fuldt af Dogmer som en flaaet Hare af Spæk.
Da man véd, at det mindre er af Ondskab end paa Grund af Aands-
fattigdom og fast indgroede Vaner, at der altid forudsættes religiøse eller
konservative Bevæggrunde bag ethvert Forsøg paa Kritik, maa man med
Ængstelse se denne Opfattelse styrket. Og alene af den Grund er man
paa Forhaand uvillig stemt overfor en Bog som Alfred Ipsens om
Georg Brandes.
Digitized by
Google
264
Brandesianismens Revision
Og man bliver det ikke mindre, naar hvert nyt Forsøg synes at
bevise Umuligheden af, ud fra religiøse Forudsætninger at udøve en Kritik,
der virkelig kan faa Betydning for andre end dem, hvem Spørgsmaalet i
en vis Forstand kan være ganske ligegyldigt, nemlig Bevægelsens prin-
cipielle Modstandere.
Det er for en udenforstaaende Iagttager baade til at le og græde
over, den saare beskedne og overordentlig forstaaende Stilling, Modpartiets
Kritikere nu indtager overfor Georg Brandes. Den Tid er længst forbi,
hvor de angreb med krum Hals og frejdig Overbevisning. Nu vover de
ikke at tvivle om hans Intelligens, hans Vid, hans Stil o. s. v. — hele Tros-
bekendelsen. Hvis han var frelst, vilde de være stolte af ham. De tror
paa ham, paa Gud og paa Djævelen og har nok at gøre med at stifte
Fred de store Herrer imellem.
Naar Holger Begtrup skriver om Georg Brandes, er han næsten
ikke til at kende igen. Han er iført Forstaaelsens mest „Gud bevare
os" -skaansomme og ulastelige Diplomatfrakke. Han lægger snart
Haanden paa sit eget Bryst og siger: „Naturligvis, jeg har min Overbe-
visning", og snart bøjer han sig frem, ser Georg Brandes dybt i Øjnene
og lægger Haanden paa hans Skulder: „Men jeg er villig til at forstaa
— jeg er overmaade tolerant."
Det virker helt befriende, naar pludselig Højskoleforstanderen faar
Luft i en saadan naiv Ytring som den angaaende Venskabet mellem Chr.
Richardt og Georg Brandes i Anledning af nogle spøgefulde og elskvær-
dige Ord af den gamle Præst: „Og hvem tør laste den kristne Digter
for at han vedligeholdt dette Venskab?" Ak nej, vi bebrejder ham intet.
Det mærkes i Alfred Ipsens Bog, at Forfatteren har gjort personlig
Bekendtskab med den Bevægelse, han omtaler. Desuden kan man ikke
undgaa at føle Respekt for den Bestræbelse, han tydelig viser for at være
retfærdig mod dem, der har sparket og haanet ham som ingen anden.
Men Ængsteligheden for at være det klæder ham ikke. Den højere Ret-
færdighed er det dog ikke nu Tidspunktet til at varetage. Hvis han skarpt
og uskaansomt havde peget paa Manglerne og var gaaet helt til Bunds i
dem, vilde han have vist al den Retfærdighed, vi kunde kræve af ham.
Den Slags Retfærdighed, der giver med den ene Haand og tager
med den anden, bliver desuden saare let til Vrøvl. Rundt om i Alfred
Ipsens Bog træffer man vage Udtalelser, snart rosende, snart kritiserende,
der intet siger fordi de ikke naar ned til Sagens Kærne, og som end-
ogsaa binder Forfatteren selv saa lidt, at han kort efter skriver som om
de ikke var til.
Naar han som Grund til at Brandes ikke svarer paa Paludans Kri-
tik af „Emigrantlitteraturen", anfører „at han den Gang (efter sin Flyt-
ning til Berlin) havde tabt meget af Interessen med Hensyn til sin Po-
sition i Danmark; thi han har mange Gange taget til Genmæle over-
for Angreb af ringere Kaliber, hvor han udæskedes", da studser man
over denne Naivetet. Og ens Forbavselse og Forvirring bliver ikke
mindre, naar man to Sider længere fremme læser: „Thi ingen tror paa
den Fabel, at han skulde have revet Danmark ud af sit Hjerte". Hvilken
Udtalelse støttes af mange og gyldige Grunde.
Digitized by L^ooQle
Brand es ian ismens Revision
265
Man irriteres ved pludselig i Anledning af Bogen oro Berlin, at faa
serveret en uhyre Begejstring, som Forfatteren i en Note bag i Bogen
selv antyder, muligvis er noget overdreven. Hvad Mening er der i den,
naar Sandheden er, at man overalt i Brandes Rejseskildringer har For-
nemmelsen af, at Hørelsen er den eneste Sans, der rigtig har været i
Virksomhed. Let, muntert og uden Skrupler som en Interviewer, gen-
giver han alle de Rygter, han har kunnet opsnappe. Er det fordi Alfred
Ipsen selv ikke er saa begejstret for Bogen om Polen, at han nøjes med
at henvise til Brandes egne Udtalalser og Julius Langes Dom. Hvorfor
faar vi ikke hans egen Mening at vide? Er det gaaet ham som andre,
at det har kvalmet ham ved denne Blanding af Frihedsbegejstring og
Forfængelighed. Det er en fuldkommen ærlig Sag at bebo en herskabelig
Lejlighed med Tjenerskab og at lade sig fetere i det bedste Selskab.
Man kan ogsaa, hvis man vil, fortælle det. Men naar man selv har
bevist hvor ufarligt, ja endogsaa behageligt det kan være, skal man ikke
— tilmed under Skin af at være beskeden samtidig — rose sig af at
gøre Ulykken sin Kur.
Der er jo ikke Grund — navnlig ikke for Hr. Ipsen — til at smigre.
Det har andre gjort tilstrækkeligt.
Og den indirekte forsigtige Maade, hvorpaa han ofte siger sin Me-
ning. føles som en Art Smiger.
Hvorfor siger han f. Eks. angaaende Georg Brandes’ Forhold tfl det reli-
giøse som han jo ikke blot som Troende har den bedste Opfordring til, men
ogsaa fra et Tænkerstandpunkt utvivlsom Ret til at kritisere, hvorfor
siger han da sin Mening i følgende Ord : „Mærkeligt er det dog, at en
Forfatter, der er saa meget Tænker som han, helt har kunnet gaa udenom
det religiøse Problem i alle dets Former og Fa<;er;“, naar det fornuft-
mæssig maatte lyde omvendt: „Naturligt er det dog, at en Forfatter, der
er saa lidt Tænker o. s. v.“
Hvis det er et Forsøg paa blodig Ironi, er det mislykket; thi der er
endnu dem, der vil tage den første Sætning for Alvor.
Eller skulde det virkelig ikke være faldet Hr. Ipsen ind, medens han
skrev en saadan Sætning, at den, som den hele gængse Betragtning af
Georg Brandes, intet forklarer, men tværtimod gør Forholdet uforstaaeligt.
Det er naturligvis utroligt, at Samtiden ikke har gennemskuet en
Tænker, der paa alle Punkter er saa lidet dybtgaaende og saa ensidig som
Georg Brandes. Det er sært, at den ikke lader sig bevæge ved de Af-
sløringer, der saa ofte stiller hans Videnskabelighed i et underligt Lys.
Ja vist er det utroligt, men det forholder sig heller ikke saaledes,
at den ene Slægt efter den anden har fundet sig i det meningsløse.
Strengen mellem dem og ham gik nemlig slet ikke hverken til Viden-
skabsmanden eller til Tænkeren. Han var ikke engang Agitator for
dem; thi en saadan vilde man have spurgt om Retning og Maal. Der
passer paa ham intet andet Navn end Gennembrudsmand. Han brød
igennem den Træghed, der laa som en Skorpe over det aandelige
Liv. Han var et Temperament med hurtigere Rytme, og han paatog
sig det kolossale Arbejde at faa de andre — alle de andre — til at
følge sin Takt. Han har ved sin stadige Pirring udrettet et stort
Digitized by L^ooQle
266
Brandesianismens Revision
og fortræffeligt Arbejde, men det skæbnesvangre i hans Fremgangs-
maade var, at han ikke tog Hensyn til. at en Del af Tungheden var
naturlig og nødvendig som stammende fra selve vore Følelsers tungt
bevægelige Masse. For ham kom det an paa Hurtigheden, og han hen-
viste derfor stadig til Tankerne som de letbe vægelige, og i Stedet for
Følelseslivet traadte Stemningerne, som de, der let, næsten med samme
Hurtighed som Tankerne lod sig udløse. Han har været Stemnings-
mageren og Stemningsforsyneren for sin Samtid. En Slægt daarlig til
at føle dybt og tænke langt, men kløgtig og rig paa Stemninger er Re-
sultatet af hans Virksomhed.
Den Skuffelse, hans Skrifter har beredt Ungdommen, nu de blev
læst i Sammenhæng, er jo næsten en offentlig Hemmelighed. Og tænker
man sig Dommen fældet efter hans Død, vil det kunne komme til at gaa haardt
ud over den Slægt, der har ladet sig bedaare af ham, hvis inan ikke
erindrer, at Georg Brandes var noget andet og mere end de Bøger, han
skrev. De vilde aldrig have faaet den Indflydelse, de fik, hvis de ikke
havde laant deres Vægt og Myndighed fra Taleren, Georg Brandes. Han
selv personlig, naar han stod paa en Talerstol, var Forklaringen til sin
Indflydelse. Perioden havde næppe nogen større Skuespiller, og i Drach-
mann neppe en betydeligere Lyriker. Han var en Kunstner, der som
ingen anden ejede Kunstens Hemmelighed, at kunne vække Stemning.
Hans Veltalenhed var fuld af Vid og Sødme som Musiken til „Carmen4*.
Havde hans Veltalenhed været uartikuleret som Musik, vilde denne hurtige,
fyrige Stemningsbølge have bredt sig over hele Bevidsthedslivet og være
kommet det menneskelige harmonisk til Gode, men nu var det Tanker,
han benyttede, ikke Toner, og deraf fulgte, at han fik Betydning ogsaa
som Videnskabsmand og Tænker.
Men det er klart at hans Autoritet, der næredes gennem Stem-
ninger. ikke kunde omstyrtes ad logisk Vej.
Havde derfor hans Unøjagtigheder ingen Indflydelse paa hans Sam-
tid, har de for os slet ingen Interesse. Nu da Stemningstaagerne er ved
at drive bort, staar der tilbage at erkende, hvad der er blevet af Tan-
kerne. De Tanker, han legede med som en Jonglør med Knive.
Alfred Ipsen har selv et Øjeblik strejfet det, men paa sin sædvan-
lige selvmodsigende Maade og uden at ane, hvad det er, han har fat i.
Efter at have ofret mange Ord paa at bevise, at Georg Brandes mangler
sikker metrisk Sans, bliver han ængstelig for at have været uretfærdig, og
fortæller saa, at Brandes har store Fortjenester. „Han har ved sin Kritik
tvunget Digterne ind paa Livet af Virkeligheden- o. s. v.4* Men nederst
paa Siden kommer han til et Resultat, der klinger mere nyt: „Der er
ingen nødvendig Sammenhæng mellem denne Fordring: Kravet paa Sand-
hed og Virkelighedstroskab i Digtning og alle de specielle, brandeske
Dogmer. Ja, det lod sig maaske endog paavise, at disse sidste under
deres Udfoldning har ført til en Tilsidesættelse af den første, til Usand-
hed eller Mangel paa Forstaaelse overfor nogle af de dybeste og væ-
senligste Sider af de menneskelige Karakterer og det menneskelige Liv4*.
Vi faar ikke at vide, om det er den samme Virkelighed, der tales om i
begge Tilfælde, eller hvorledes det gaar til, at det oprindelige Krav om
Digitized by L^ooQle
Brandesianismens Revision
207
Realisme, skulde kunne forfejle sin Hensigt saa sørgeligt. Kort sagt, alle
de interessante Spørgsmaal, der rejser sig, lades ubesvarede. Man kan
ikke kritisere Alfred Ipsens Bog skarpere end ved, at Linier som disse i
deres indholdsrige Prægnans staar ganske isolerede, uden Sammenhæng
med det øvrige.
Overhovedet har Alfred Ipsen begaaet den Fejl, ikke blot ikke at
samle sin Bog om det, der i Øjeblikket er Sagens Kærne, men han
har anlagt den saaledes, som den først vil kunne skrives ora 30 —40 Aar.
Man kan ikke lade være at trække paa Smilebaandet, naar han beskæf-
tiger sig med Georg Brandes* Ungdomsforelskelser. Hvad ved vi derom?
Det vil sikkert ikke føre til heldigt Resultat foreløbig at anvende Georg
Brandes* egen Metode. Eller naar Hr. Ipsen citerer Breve. Hvormange
har staaet til hans Raadighed af de Tusinder, det drejer sig om? Ikke paa
et eneste Punkt kan han være sikker paa ikke at blive desavoueret.
Det virker ikke mindre komisk . naar man betænker , at disse paa
Forhaand dødsdømte Anstrængelser , skyldes en rodfæstet Tro paa den
Taineske Metodes Fortræffelighed. Georg Brandes har saa flittig ind-
skærpet Betydningen af at faa hele Biografien med eller i det mindste
Forelskelserne, at man tror intet at kunne forstaa uden ad den Vej. ,Men
hvad Interesse har vi foreløbig af det? Hvis Georg Brandes har Be-
grænsninger og den af ham ledede Bevægelse Mangler, da gælder det
ora at paavise dem som Brud og Spring i selve Tankegangen: thi det
er som aandelig Bevægelse, den har haft Betydning for os. Altsaa
Hr. Ipsen kunde trolig have opgivet at karakterisere den mere private
Georg Brandes. Han interesserer os ikke. Det er hele det Billede af
sig. han giver i sit Værk og i sin Virksomhed, det gælder om at bedømme.
Hvis Alfred Ipsen havde forstaaet at aflæse Brandes Værker og Samtidens
Litteratur deres Hemmeligheder, vilde det have va*ret tilstrækkeligt.
Men fordi det ikke er en god Bog, er den langtfra en daarlig Bog,
eller i hvert Fald ikke saa daarlig, at den ikke skulde kunne fortjene et venligt
Ord. Ja man kunde endogsaa tænke sig, at Georg Brandes, hvis han var
lidt mere uinteresseret i Sagen, kunde tinde i det mindste nogle ligesaa
venlige Udtryk som dem, han i sin Tid spenderede paa Erik Lies Bog
om Balzac.
Man maa jo erindre, at det er et stort og usigtet Stof, Hr. Ipsen har
gennemgaaet, og at han har arbejdet under Haabløshedens knugende Tryk.
Sum Værket nu foreligger, vil det næppe paa et eneste Punkt uddybe vor
Forstaaelse af Georg Brandes, men ved det Stof, der er draget frem og.
saavidt det kan skønnes, gengivet med megen Upartiskhed. vil Bogen have
Interesse baade for dem. der længst har glemt Begivenhedernes Sammen-
hæng og for de yngre, der sikkert er uvidende om adskilligt, af hvad der
hor fremdrages. I saa Henseende frembyder navnlig 2den Del Interesse.
Og det er ikke udelukket, at de tamkende blandt La*serne vil kunne
faa Indtryk af, at Brandesianismen ikke er saa simpel og uimodsigelig,
som den foreløbig er sejrrig. De Modstande, den har mødt, er langtfra
udsprunget af Dumhed eller Nederdrægtig! led saaledes som Sagnet nu gaar.
Det har Gang efter Gang va*ret det sande og rigtige. Bevægelsen
har vendt det døve Øre til, og dens Vej betegnes af en Rakke Ofre.
Digitized by CjOOQle
268
Brandesianismens Revision
Naar Virkelighedssansen og Retfærdighedssansen atter kommer sig efter
det Knæk, Brandesianismen har givet dem, vil der blive spurgt efter de
forviste. Dem, som Brandesianismen sendte til Glemselens, Stilhedens eller
Ringeagtens Egne.
Ogsaa dem, den kastede i Armene paa Religionen og bagefter for-
fulgte, vil den blive krævet til Regnskab for. Vi har længe nok følt os
retfærdige paa Baggrund af Jeppes Drukkenskab. Man vil spørge om hvorfor
han drikker.
Før eller senere vil Brandesianismens Revision blive indledet og en
lang Række af Overgreb og Uretfærdigheder afdækkede. Kan Alfred
Ipsens Bog bidrage blot en Brøkdel dertil, har den gjort sin Nytte, men
foreløbig er det ganske vist sandsynligst, at den kun tjener til at vanskelig-
gøre Jordbunden for den eneste Kritik, der vil faa nogen Værdi, den, der
udgaar fra selve de radikale Principper.
Harald Nielsen
Digitized by L^ooQle
FRA GAMMEL-JAPAN
BLOMSTERTAAGEN I YOSHINO
landt alle Japans Undere af skønne og sælsomme
Na ti irscenerier nyder intet større Berømmelse blandt
de indfødte end Kirsebærtræerne i Yoshino.
Det ældgamle Kæmpekirsebærtræ paa Maruyama
ved Cyoto, der en Uge i April Maaned ligner en
Eg med rosenrødt Løv og om Aftenen, naar det er
elektrisk oplyst, tiltrækker uhyre Menneskemasser — , Alléerne ved
Mukoshima og Ueno i Tokyo, der ligner Snebjerge og Rimskove,
belyste af Morgensol — , Wistaria'eme, hvis alenlange, syrenblaa
Klaser spejler sig sammen med Buebroerne i Kameidotemplets Skild-
paddedamme — , Momidji-Løvet , som brænder med karmoisinrød
og okkergul Farvepragt i Kyotoegnens Bjergkløfter — , alt dette er
forbavsende, umiddelbart overvældende, dets Skønhed begribes straks
af alle, selv af fremmede Barbarer og det menige Folk. Men Yo-
shinokirsebærtræerne er noget, Japans Æsteter betragter som deres
utilgængelige Ejendom, ligesom Laksagerne og Kanoskolens Mester-
værker og den kinesiske Kalligrafi. Det var derfor med ikke ringe
Tvivl og Forundring, en Shintopræst i Yoshino, i Anledning af
mit Besøg ved Kirsebærblomsteme, spurgte min indfødte Ledsager:
.Forstaar han det?“
Sagen er, at disse Kirsebærtræer, der i Midten af April smykker
Yoshinodalens Bjergsider, er af anden og sartere Art end de stor-
blomstrede, rosenrøde, der skaber Toky oalleernes Skyformationer.
l) Forfatteren af ovenstaaende er for Tiden bosat i den japanske By Kv-
ote og vil i dette og senere Hæfter skildre forskellige Sider af Livet i Japan.
TiUkaeren 1904 18
Digitized by L.ooQle
270
Blomstertaagen i Yoshino
„Bjergkirsebærtræets® Blomst er lille og næsten helt hvid; i
Modsætning til de andre japanske Kirsebærarter begynder dets
Blade at udfolde sig samtidig med Blomsterne; disse halvtudsprungne,
brunrøde Blade i Forening med de smaa, hvide Blomsterbundter
skaber en samlet Virkning som af en svagt rødmende Morgentaage,
der ligger i Striber hen over en mørk Efteraarsskov.
Det var en skyet, blæsende Eftermiddag, da jeg og min Ledsager
efter en tre Timers Vandring over Høj og Dal og efter at være
bievne færgede over Yoshinofloden paa en Tømmerflaade , naaede
Toppen af en Højderyg, hvorfra et storartet Sceneri af skovklædte
Bjerghøjder og flodgennemstrømmede Dale med vidtstrakte tegl- og
straatækte Byer udfoldede sig for Øjet. Langt mod Øst, taarnende
sig op over lavere Bjergkamme, skimtedes den høje, med mørke,
næsten uudforskede Skove beklædte Bjergryg, hvis højeste Punkt
er Tempelbjerget O-Minesan — , og lige i Forgrunden viste sig en
lav Kam, over hvilken en besynderlig, sart Taage eller Damp,
som af „Mosekonens Bryg®, havde lejret sig.
Det var først, da jeg fandt Sammenhængen mellem denne Taage
og de hvidt blomstrende Træer, der allerede paa den Bjergryg,
hvor jeg befandt mig, begyndte at kante Kørestien, at det gik op
for mig, at denne Taage var de berømte Kirsebærblomster, og at
hvad jeg saa dér ovre, var Yoshino’s Bjergkam.
Det første Indtryk var en Skuffelse. Denne svage „fraise
écrasée® Farve var meget nydelig, meget japansk, — det taagede
Indtryk højst ejendommeligt; men til at gaa langt ud af sin Vej
for, syntes Virkningen for mat. Man maatte sikkert, ræsonnerede
jeg, først have gennemgaaet en grundig, forberedende Træning
eller aandelig Diæt i japansk Stil, i Lighed med den Lugtediæt,
som Gæsterne fordum underkastede sig forud for Daimyoborgenes
Parfumespil, — en Diæt med tomme Værelser, faa Oplevelser, faa
Indtryk, liden Læsning, faa Tanker, før man formaaede med ægte
Andagt at nyde denne æstetiske Lækkerbid. Havde Shintopræsten
i dette Øjeblik spurgt mig, om jeg forstod det, havde jeg vist, om
det ikke havde været for Høfligheds Skyld, svaret benægtende.
Det var derfor ogsaa med en vis Forundring, jeg saa paa den
uhyre Færdsel af Turister, der tilfods eller i Bærestol, stundom
efterfulgt af en Riksha, arbejdede sig opad Bjergstierne. En Strøm af
landligt udseende Mænd med de blaa eller graa Kimono'er paa
Turistvis smøgede op fra Benene og stukne ind under Bælterne
— , ældre Borgere og Borgerkoner i adstadige mørke Kimono’er
Digitized by L^ooQle
Blomstertaagen i Yoshino
271
med sort, vaabenmærket Overkappe, — unge Piger og Børn, hvis
Bæltesløjfer og Dragter straalede i alle tænkelige Pragtfarver, —
unge, bebrillede Mænd i europæisk Dragt, navnlig Cykelkostume
og med Sportshue eller Straahat, med Fødderne i Straasandaler,
andre i staalblaa Silkekimono med Bælte af himmelblaat Crepe
eller mørkt Silke, — Tog af gulskærfede Skoledrenge og af Små-
piger i blomstrede Dragter, ledsagede af deres Lærere.
Denne Færdsel med denne lille Taagestribe som Maal syntes
mig en Smule overvældende. Da jeg imidlertid, efter at have pas-
seret den mellemliggende Dal, var naaet op ad Yoshinokammens
Skrænt til det Sted, hvor Landsbyens første Pilgrimslogis’er og
Thehuse begynder, med deres lave Vægge , deres aabne Maatte-
haller, hvor Værtsfolk og Gæster sidder paa Hug om Fyrfade og
Skakspil, — med deres vældige, høje Rørtage, der rager op over
Træerne, — da jeg pludselig saa ned i den dybe, af Kirsebærtræer
opfyldte Kløft, der paa den anden Side af Yoshinokammen aabner
sig for ens Fødder, — saa forandrede min Opfattelse sig. Dette
Landskab, indhyllet i Blomstertaage, er i Virkeligheden et enestaa-
ende Fænomen, en Caprice af Natur og Kunst, man andet Steds
vilde søge forgæves. Byen Yoshino er en eneste, meget lang sam-
menhængende Gade med Huse paa den ene Side — og Kløften paa
den anden. Indhyllet i sit Blomsterflor følger den uafbrudt Skræn-
ten, hvorfra en eksotisk Mosekone synes at brygge sin blegrøde
Trylle-Em. Midt i Byen, paa en høj Stenterrasse, rejser Zos-Gon-
gentemplet sit grønne Bronzetaam og sin vældige toetages Port
med de svajede Kæmpetage op over den myldrende Gade. Fra
Terrassen øjner man Enden af Kløften, hvor Taagen synes at
samle sig om nogle Tempelbygninger, lejre sig i røgagtige Striber,
næsten fortætte sig til en Sky. Men Mørket falder paa, og Taagen
og Træerne og Kløften bliver til et Svælg, langs hvilket Landsbyens
Lys tændes: Hotellernes og Bodernes Petroleumslamper, Tempel-
lygternes matte Spøgelselys og Haandlanternemes myldrende Lygte-
mænd. Fra et og andet Hus lyder en Sakedrikkers dybe, truende,
ligesom overnaturlige Strubesang. Fra hele den af Gæster over-
fyldte By klinger en sagte, metallisk Guitarklimpren , der minder
om Insekters ensformige, natlige Tonefantasier — , om en af Lyderin-
dringer opfyldt Søvngængerbevidstheds uartikulerede Drømmesang.
Det var tidlig Morgen, da vi sammen med en Fører fra Her-
berget, hvor vi var tagne ind, drog ud for at bese Byen og Eg-
nen. Indtrykket af Taage var i den friske Morgenstund endnu
18*
Digitized by L^ooQle
272
Blomstertaagen i Toshino
stærkere end i Gaar. Som Striber af Røg fra et bortflygtet Jærn-
banetog syntes Rosenemmen at lejre sig op ad Bjergsiderne. Som
Taagehvirvler i Færd med at lette sig rugede den over Daldybet,
fra hvilket en Høj med Tempeltage og Buksbomgrønt ragede i
Vejret, som en Bjergtop over Skyer.
, Veje, Stier, Haver og Tempelgaarde var i Dag i endnu højere
Grad end i Gaar overfyldte med Mennesker. Paa Terrassen foran
Zrø-Gongentemplet og mellem de mangfoldige Udsigtspladsers The-
boder og Telte udfoldede sig al en japansk Festdags adstadige,
men farvestraalende Kamevalsliv.
Zdo-Gongentemplet, der er buddhistisk, ogYoshino’s største, er
et Tempel for vrede Guder. Zoo-Gongen, — en Inkarnation af
Buddha, Templets Hovedguddom og Tempelhallens Midterfigur, —
er skjult af et Tæppe, som Præsterne lejlighedsvis trækker til Side.
Det er en kæmpestor, kulsort, rasende Skikkelse, med lynende Fugle-
blik og truende Bevægelser. Vridende sit muskuløse Legeme i Hof-
terne som en Tempeldæmon, med Hoved, Arme og Bryst smykke-
behængte i indisk Stil, trampende med den ene Fod paa Jorden,
den anden paa Skyerne, synes denne Inkarnation af Algodheden
kun opfyldt af straffende Retfærdstanker. Ja, selv Sidefigurerne:
den barmhjertige Kvannon og Bodhisatva'en Miroku, — Buddhister-
nes Paraklét, — synes grebne af dette Sjæleuvejr. Nedstegne fra
Nirvana har de ombyttet deres salige Smil med vilde Vredesfagter.
Tempelhallen, i hvis Baggrunds Halvmørke disse Skikkelser
knejser, har en Søjlehal af Azaleastammer. I Modsætning til den
buskagtige Azalea, hvis lyserøde og højrøde Blomster smykker Ja-
pans Haver og Bjergskove i Juni, og som vi dyrker i Urtepotter,
er denne Azalea et Kæmpetræ; just i denne Tid smykker den
Yamato's Skove og Yoshino's Haver med sine smaa, karmoisinrøde
Blomsterduske.
Fra Yoshino gaar der en Sti ned mod Dalbunden og videre
opad den modsatte Bjergskraaning. Her ved et andet Tempel, Min-
desmærket over Go-Daigo's Aske, har man Udsigt over Dalen til
Yoshinosiden, hvor den lange Gade hæver sin Strimmel af brune
Tage op over Blomstertaagen. Lidt efter lidt, som man stiger
højere, bliver Udsigten omfattende; nye Landskaber dukker op og
gamle forsvinder; Yoshinoflodens lange, blinkende Slange med dens
Byer og Broer og dens grønne Dalseng bliver synlig for Blikket.
Man skimter Byen Kameichi med dens kuplede Høje ved Tono-
minebjergenes Fod; Bjergkæderne over ad Nara til bliver synlige
Digitized by
Google
Blomstertaagen i Yoshino
273
bag Yoshino’s Højderyg, der med sine Dalskrænter og Tempeltage
og Blomsterdis langsomt synker i Dybet, udviskes og forsvinder;
har man endelig naaet Bjergskræntens Top, viser sig foran En et
nyt Panorama: Yamatobjergenes af sorte Skove dækkede Hoved-
kæde, over hvis Vildnisser O-Minebjerget løfter sin vældige, endnu
af Vintersne pudrede Cedertykning.
Paa Højderyggens Kam er der endnu et Thehus, hvor man
kan forfriske sig med The og sukkersøde Smaakager, til Ære for
Festsæsonen formede som Kirsebærblomster og indeholdende en
tørret Blomst*. Her er ogsaa nogle Templer; men lidt efter lidt
ophører al Bebyggelse. Kun Stier for Pilgrimme og Skovhuggere
borer sig gennem Tykningen, hist og her spærrede af en omstyr-
tet Træstamme , hvori man for Trafikkens Skyld har hugget Trin.
Om en Maaned eller to begynder Pilgrimsfarterne til O-Mine; —
saa fyldes denne Sti med Klangen af Pilgrimsstavenes Metalringe
og af Palankinbærernes Raab. Endnu er Vildnisserne kun Vild-
svins, Abers og Fasaners Bolig.
Da jeg om Eftermiddagen naaede tilbage til Yoshino, havde
en almindelig Vinlystighed bredt sig i Byen. Der var kommen mere
Bevægelse i Farverne under Blomsterdisen. Syngende, vinglade
Mænd med Kimono’erne i Uorden og blussende Ansigter drog i
lange Rækker, med hinanden ved Haanden, gennem Landsbygaden;
nedad de stejle Skrænter legede unge, lysklædte Piger med røde
eller violette Bæltesløjfer Tagfat; under Thebodemes Telte, inde
under Træerne, paa Forhøjningernes Straamaatter og Tæpper,
skænkede magre Matroner, échaufferede og snaksomme af Vinen,
The for deres Mænd og mandlige Slægtninge, som saligt døsende
viftede deres nøgne Ben eller klappede i Hænderne og sang impro-
viserede Viser; hist og her lyttede et Selskab til nogle omvandrende
Guitarspillersker, hvis Hoveder var skjulte af uformelige Rør-
hatte.
Den næste Dag var det Søndag. Denne kristne Hvile-
dag, som, indført af Bankerne og Skolerne, allerede udøver en vis
Indflydelse paa Folkelivet, gav Anledning til en forøget Trafik af
Skolebørn og af unge, blege, bebrillede Mænd i europæisk Dragt.
Foran Zoo-Gongentemplets høje Trapper, ude paa den aabne
*) Japaneserne spiser næsten alt, hvad de beundrer æstetisk, Menne-
sker og Kampesten undtaget: Kirsebærblomster, Blommeblom star, Momidjiløv,
Egeløv o. s. men kun paa de konventionelle Tider og Steder — et Slags
Kryderi paa Naturbeundringen.
Digitized by UjOOQle
274
Blomstertaagen i Yoshino
Plads mellem et Par storblomstrede, røde Kirsebærtræer og et Par
Bronzelanterner er Omegnens Skoler bievne stævnede til en stor
Fællesuddeling af Flidsbelønninger. Lige neden for de vrede Gu-
ders Trappe er der anbragt et langt Bord, dækket med et grønt
Tæppe — et Eksamens- eller Dommerbord, uhyggelig Ihukommelse;
midt for Bordet staar en Række svære, grønt betrukne Lænestole,
— ved Siden af er der anbragt et Orgel og et mindre Bord, der
bugner af Gaver: mest Æsker med Skrivematerialer og smaa
Pakker Tøj til nye Kimono’er; Gaverne er ombundne med røde
Snore ogGuldtraad og udstyrede med de sirlige arabesk- og skrift-
prydede Omslag, der gør selv den ubetydeligste japanske Gave festlig.
Den uundværlige Karaffel med Glas mangler ikke; men Verdens-
civilisationens vedtagne Blækhus er afløst af Pensler, Tush og
Gnidesten.
Udenom Bordet, i en mægtig Halvkreds, staar Skolebørnene
adstadigt og højtideligt ventende. Drengene er mest, — som ja-
panske Skoledrenge er det ved festlige Lejligheder — klædte paa eu-
ropæisk med Knæbenklæder, Guldknapper og Kasket; nogle har
dog holdt fast ved Dagligdagens nationale Skørt; enkelte bærer
Straahat. Over Skuldrene har nogle af Skolernes Disciple som
Kendetegn slynget et højrødt, andre et gult Skærf, og disse Far-
ver i Forbindelse med de større Pigers rødbrune Uniformskjoler og
Blomsterne i Ibenholtshaaret giver Scenen et strå alende Præg i
det klare Formiddagssolskin.
Ned over Gruppen, med et Punkt i en over Pladsens Centrum
udspændt Snor som Midtpunkt, hænger en Kreds af lange mørke-
røde Lantemeguirlander, der danner ligesom Omridsene af et luf-
tigt Telt. Omkring de grønne Borde, ind mellem Skolebørnene og
opad Tempeltrapperne, hvor foruden den buddhistiske Gejstlighed
en Del uvedkommende Tilskuere har taget Stade, myldrer en
Mængde magre, europæisk klædte Mænd, i sletsiddende , sorte
Frakker, ikke ulig visse hjemlige Seminarister. Det er Lærerne og
den høje Øvrighed.
Hele dette truende, europæisk officielle Apparat, i Forbindelse
med de vrede Guder, som skjuler sig i Scenens Baggrund, vilde
nok kunne skræmme mere frygtsomme Skolebørn end de japanske;
men japanske Skolebørn er ikke frygtsomme; de ved, at naar de
høje Guder raser, er det i Reglen ikke dem, men deres Lærere,
Slaget rammer. Det er en bekendt Sag, at i Japan er Drengene,
og ikke deres Lærere Skolens Herrer.
Digitized by L^ooQle
Blomstertaagen i Yoshino
275
Saasnart en Dreng er en 12 å 14 Aar gammel, taler, føler og
behandles han som Voksen; finder han en Lærer udygtig, saa føler
han sig bedraget for sine Skolepenge; han kommer ikke i Skole;
han gør Strejke, og naar et tilstrækkeligt Antal Skoledrenge strej-
ker, fortømes Guderne; — Læreren faar sin Afsked. Til alt Held
er Skoledrenge i Japan i Reglen for voksne og læreivrige til at
være synderligt „uartige*, — for velsindede til at være synderligt
krakilske, og da de i deres Lyst til at faa noget for Pengene
i Reglen har et skarpt Blik for, hvem der forstaar at lære dem,
skal disse Drengedomfældelser sjeldent falde altfor uretfærdigt ud.
En Time, to Timer ventede vi for at se paa Præmie-
uddelingens Skuespil; men da et Par Sogneskoler stadig lod bie
paa sig og vi kort efter Middag maatte bryde op fra Yoshino, gav
vi Afkald paa Herligheden.
Fra Yoshino er der et Par Timers Vandring ned ad Kløften
under de blomstrende Træer til Kameichi i Yoshinoflodens Dal-
sænkning. Fra Floddalen har man endnu et sidste Blik op over
Kløften med dens sælsomme Blomstertaage, der om et Par Dage
vil være veget for Sommerløvet. Som en sidste Hilsen fra Yoshino-
Sæsonen bliver der paa Hotellet i Kameichi budt os Kirsebær-
blomster i Velkomst-Theen. —
KURTISANEDRONNINGERNES MARSCH
Der er i Dag et festligt Røre i alle de Gader, som grænser
op tH Kvarteret Shimobara, et af de Kvarterer i Japans gamle Kej-
serstad, hvor de Kvinder bor, der som Geisha’eme lever af: at
synge — som Maiko’erne af: at danse, og — som „Tayuerne*,
de store Kurtisaner, af — om man tør bruge et lidt nøgternt og
japansk Udtryk for deres elegante Besnærervirksomhed — at sove.
Paa en aaben Toft i Nærheden af den Port, gennem hvilken
man betræder Kurtisanernes afgrænsede Stad, har store Skarer af
Rikshamænd taget Stade med deres Haanddrosker; deres Passa-
gerer er stegne af her, for til Fods at begive sig ind i det stilfær-
dige og højtidelige Kvarter, hvor just nu, i et Par sene Eftermid-
dagstimer, paa en kølig Aprilsdag, en ældgammel og ærværdig
Ceremoni, Kurtisanedronningemes Marsch skal finde Sted; indhyl-
lede i deres højrøde Vogntæpper afventer de Ceremoniens Afslut-
ning og deres Kunders Tilbagekomst.
Det er ikke en Skare frivole og hulkindede „roué’“er, der
Digitized by
Google
276
Kartisanedronningernes Marsch
begiver sig til denne efter europæiske Begreber saa mistænkelige
Fest ; alle Aldre og alle Professioner er repræsenterede, og den Alder,
som er fyldigst repræsenteret, er den rundkindede, skiftevis for-
bavset-alvorlige og lystigt-leende, japanske Barndom.
Bedstemodre med deres Børnebørn ved Haanden . Mødre
og ældre Søskende med de alleryngste Familieleramer fastbundne
paa Ryggen, trænges fremad gennem Strømmen, som bevæger
sig sindigt uden Larm og uden Skænderier. Efter at være komne
gennem Porten tager de Stade et eller andet Sted i den Mur af
Mennesker, mest Børn og Kvinder, som afgrænser den smalle
Gadestrimmel, Politiet holder aaben. I de toetages Huse bagved er alle
de lange Træskoddedøre slaaede til Side, og paa begge Gadens
Kanter sidder lange Menneskerader som paa et Teaters Balkoner;
mest er det Japanesere i blaa og graa Kimono’er, nogle medførende
Hustruer og Døtre, klædte med diskret, ja yderst frygtsom Smag.
Nogle Steder sidder et Par Rækker europæiske og amerikanske
Turister med Damer: værdige, gamle Lady’er, slanke New-Yorker
Skønheder med Stanglorgnetter skotter diskret til deres mandlige
Rejsefæller og smiler til de indfødte Førere, som medfører Stabler
af Fotografiapparater og Kikkerter. For en Snes Yen pro persona
har Førerne lejet dem Pladser i disse Huse, der til daglig er viede
»Sangen* og »Dansen* og »Søvnen*.
Man har ventet en Times Tid, og Japaneserne langs Husræk-
kerne har røget mangt et Drag af deres Smaapiber. Da farer
pludselig et Par af de smaa, europæisk klædte Politibetjente hen ad
Gaden, stansende hist og her med et Par høfligt udtalte Hehven-
delser til Mængden og et Par varsomme Armbevægelser, der an-
tyder Hensigtsmæssigheden af en Rykken tilbage. Mængden adlyder
høfligt bukkende og elskværdigt smilende. Alle Halse strækkes, og
alle Ansigter vendes pludselig mod Øst, saa der gaar som et . hvidt
Lyn gennem Menneskerækkerne.
Under Portalen, som danner Gadens Begyndelse, ses en uhyre,
lys Oliepapirsparasol og under den en Glød af Pragtfarver, der
virker som en Fanfare, skønt ingen Fløjte klager, ingen Tromme
ruller. Der gaar ti, tyve, tredive Sekunder; man venter, at Para-
sollen skal komme nærmere og Farverne blive tydeligere; men
Parasollen og Farverne synes at staa stille, stadig lige fjerne og
uforstaaelige. Endelig begynder man at opfatte, at der er Bevæ-
gelse i Farvemasseme, at Farvebundtet foran Parasollen strækker
sig ud og bliver til en Procession, der nærmer sig; det er noget
Digitized by LjOOQle
Kurtisanedronninger neg Marsch
277
som en Begravelse, men uendeligt langsommere og højtideligere,
thi Porten er ikke langt borte, og dog synes Processionens Frem-
skridt saa umærkelig som Græssets Voksen.
Til sidst opdager man, at Midtpunktet i de Farver, man ser,
er en uhyre Kurv; opfyldt med kunstige Blomster og sat paa
Hjul rager den op over den Række Pigeskikkelser, som trækker
den. Man faar Øje paa disse Piger én for én; deres Kjoler, Kap-
per og Bæltesløjfer er af prægtigt farvet Silke, deres Haar er
smykket med Sølvdiademer og kunstige Roser, deres Ansigter er
hvide og ubevægelige som Gibsmasker. Man begynder at faa en
Forestilling om en rædselsfuld Offerfest, en resigneret Dødsmarsch
af indviede Jomfruer, der sminkede og smykkede vandrer til en
grusom Guddoms Tempelhal.
Men saa ser man pludselig — omtrent da den første af disse
Jomfruer er lige ud for En — en ny Kæmpeparasol i Portens
fjerne Baggrund, og man opdager, at den første Parasol er kommet
meget nærmere og dækker som en Baldakin over et ypperstepræ-
steligt-knejsende, farvestraalende, sært ophøjet og langsomt frem-
skridende Noget, i hvilket man aner et Mystikkens og Sanselystens
Mesterstykke. Jomfruerne med deres Blomstervogn og en Række
pyntede Smaapiger, som følger efter, synker ned til at være en
blot Ouverture; man henvender hele sin Opmærksomhed paa den
dronninglignende Pragtblomst, som nærmer sig.
Hun er iført en Dragt af uhyre tung, hvid Silkebrokade;
hendes Hoved er omgivet af en Straaleglorie af kæmpemæssige
Haaroaale, der staar ud til Siderne og danner som en Krone over
en Labyrint af Rosenkranse og Filigran-Diademer ; hendes nøgne
Fødder hviler paa et Par Geta’er. fæstnede ved en Streng mellem
Tæerne; men ikke almindelige Geta’er; de er alenhøje, kotume-
lignende, der hører langvarigt Studium, stor Langsomhed og For-
sigtighed til at benytte dem, og Tæerne holdes indad, — en Gang-
art, som efter det japanesiske Ottetals Form: /\ benævnes:
.Ottetalsgang*.
Damens Obi eller Bæltesløjfe er — efter gammel Kurtisaneskik
— anbragt foran og danner som en uhyre Pude paa hendes
Legeme. Den gør hende uformelig, som var hun overnaturligt,
uhyggeligt svanger, befrugtet af en eller anden af de japanske
Tempelportes monstrøse Dæmoner. Over hele Dragten har en
graciøs og springsk Fantasi indvævet søhestlignende Drager, Skyer
og Bølgesprøjt; men paa Obi’ens svære Brokade synes Skyforma-
Digitized by L^ooQle
278
Kurtisanedronningernes Uarsch
tionerne og Bølgebruset at fortættes til mystiske Symboler; Mizu-
domoé- Figuren, Livshvirvlens trespaltede Hjulemblem, viser sig i
Brokadens hvide Skumtaager.
Kurtisanens Ansigt er stift og hvidt; ud over det brede, nedre
Øjelaag, der ikke hos Japaneserinderne, som hos deres vestlige
Søstre, irænger til en Sværtestreg for at blive dybt, skinner Øjnene,
ligesom fra et andet Ansigt, der var dækket af en Maske. Ved
hver Side af Damen gaar to tarveligt klædte Tjenestepiger; hvert
Øjeblik griber de til for at støtte, at ikke Fænomenet skal styrte
ned fra sine to vandrende Pjedestaler. Ved Siden af dem gaar en
ældre Kone, Pigehusets Opsynskone eller maaske Værtens Moder,
— den i alle japanske Hjem frygtede „Obåsan“ — ; med gennem-
trængende Blik mønstrer hun sin fyrstindelignende Pragtblomst
og giver de ledsagende Terner Vink om Ærmernes Arrangement.
Lige bag Damen kommer en i mørkegrøn Bluse klædt Tjener;
i Hænderne bærer han den kolossale Parasol, hvis matgule Olie-
papir, der gennemskinnes af Solen, i sorte Kæmpebogstaver bærer
Damens Navn; paa Ryggen af Blusen er indfarvet en medaillon-
agtig Figur, som bærer Husets eller Damens Blomstermærke. Efter
Tjeneren følger flere Par buttede Smaapiger i Alderen mellem seks
og tolv , pudsige i deres brogede, japanske Babydragter, og efter
dem parvis nogle lidt større Piger, klædte i højrødt og med sorte,
gyldent-navnemærkede Bæltesløjfer af Silke, vendte bagud paa al-
mindelig Vis. Disse Kamuro’er er Kurtisanens opvartende Pager;
hvis de arter sig vel, udvikler sig til en antagelig Grad af Ynde,
Elskværdighed og Intelligens, vil de selv maaske engang, naar
Tayu’en ved 30 Aars Alderen trækker sig tilbage til Privatlivet og
gifter sig, naa at blive Husets Stolthed, komme til atgaai „tayu-no
dochu* i Dronningeskrud. Deres hvide Barneansigter har et besynder-
ligt Udseende, thi som svarende til Dragtens højrøde Farve har
man givet deres Øjenbryn og nedre Øjelaag et høj rødt Skær, som
sivede der Blod gennem deres Gibshud.
Det første Led i Processionen er passeret forbi; det næste
nærmer sig. Det er denne Gang en i en søgrøn Brokades Robe
klædt Tayu. Mægtige japanske Traner med lakrøde, stillidsagtige
Hovedpletter er Ledemotivet i hendes Dragt. Paa Obi’en optræ-
der en buddhistisk Helgen eller Shintoguddom, ridende paa et Æsel.
Kurtisane følger nu efter Kurt isane, henved en Snes i Tal,
hver ledsaget af sine Værtsfolk og efterfulgt af sin grønblusede
Tjener og sine straalende Kamuro’er. Hos en er Grundfarven
Digitized by
Google
Kurtisanedronningernes Marsch
279
smaragdgrøn, hos en anden himmelblaa eller crémegul eller hav-
blaa, hos en har den en sart Rosenlød; hos en er Fyrregrene
Ledemotivet, hos en anden Bambus eller Kirsebærblomster, Kry-
santhemum eller Lyn eller søhestlignende, skyagtig-flossede Dra-
ger; eller sært stiliserede Bølger skvulper op om en dykkende
Svømmefugl, eller en Flok Vildgæs flygter og bliver fra den
nærmeste Fugl med det brede Vingefang til nogle smaa Punkter
langt borte, i det himmelblaa. Hos en er Broderierne i Guld, hos en
anden i Sølv, hos de andre i Farver; men overalt er der i Kostumet
den samme legende Fantasi, der skifter som Skyer og Bølgeskum
og Drømmesyn, medens der i Holdning, Ansigtstræk og Gang er
den samme spøgelseagtige Automatisme, som stod man over for
en Procession af Dødninge. En Time er forløben fra det
Øjeblik, Blomstervognen passerede, og til det Øjeblik, man ser den
sidste Kamuro’s sorte Rygsløjfer. Med et sidste Blik til de bort-
dragende Kæmpeparasoller, hvis fjernere Repræsentanter synes at
staa stille, saa langsom er Togets Marsch, rejser Folk i Husene
sig fra deres Pladser og et almindeligt Opbrud begynder.
Alle ser oplivede ud, med rolige, veltilfredse Smil, som man
ser dem hos Europæere efter en god Diner og hos Japanesere
efter et grundigt Blomster- og Landskabsskue. Hos Japaneseme,
hvis Ganer kun har faa og monotone, for Europæerne oftest
helt ubegribelige Glæder, udfylder Øjnene som Nydelsesredskab
Ganens Plads. Man maa have set Japanesere og Japaneser-
inder paa en Blomsterudstilling, hensunkne i Ekstase foran hvert
Miniaturtræ, hver Blomsterbuket, hver Vase, ligesom indsugende
alle Plantens og Arrangementets Særegenheder og Finheder gen-
nem et stirrende, alt andet udelukkende, cylinderrundt Blik — ,
for ret at kunne forestille sig deres Bliks Opfatte- og ligesom
Fortæreevne. Japaneseren har ikke i samme Grad som Euro-
pæeren en Trang til rent legemligt at gribe, gramse og erobre;
Favntag — som Kærtegn — er sjældne, Kys saa at sige ukendte;
beherskede og høflige Former er i Østen til en vis Grad bievne
til Natur, selv hos de laveste Kulier; men i deres Øjne synes Ja-
paneseme af have en Art usynlige kontemplative Lemmer, der ind-
suger Tingenes indre Substans og gør den til sin.
Idet man — langsomt følgende Strømmen — er kommet
uden for Porten til Toften, hvor Riksha’erne venter, er Mørket
ved at falde paa, og Smaavognenes runde Papirlanterner er tændte.
Rikshamændene stimier sammen, for at genfinde deres Kunder fra
Digitized by L^ooQle
280
Kurtisanedronningernes Marsch
før. De mindre velhavende mellem Tilskuerne tager det trætteste
eller mindste Barn paa Ryggen og begiver sig paa Hjemvejen til
et eller andet ofte fjernt Punkt i den Kæmpelandsby. som er
Japans gamle Kejserstad. En og anden af de smaa opofrende
Mødre, som bærer et stort, sovende Pigebarn paa Ryggen, tænker
maaske paa, om dette Barn, naar hun engang er Enke og gam-
mel og savner Ris i sin Kop, vil gengælde hende hendes Ømhed
og følge de Leveregler, der er nedlagte i „de fire og tyve Møn-
stre paa barnlig Lydighed*, — om hun da, bukkende og
uden at fortrække Ansigtets Maske til andet end et Smil, vil
fange Smaafisk til sin Moders Underhold i det „Hav af bitter
Smerte*, hvis skuffende, farvespillende Skumtoppe Tayu’erne er.
C. G. Rosenørn
Digitized by LjOOQle
V0LTA1RE SOM FILOSOF
i Filosofiens Historie søger Vidnesbyrd om
*e Stræben efter Sandhed, om originale For-
at stille og løse dybt liggende Problemer,
særligt dvæle ved det 18. Aarhundredes
Filosofifer. Ved Midten af det 18. Aarhun-
ræde Problemerne tilbage; Tankens frem-
skridende Arbejde afløses af en Stræben efter at benytte alt, hvad
Renaissancens og det 17. Århundredes grundlæggende Forsken
havde fundet, i Reformarbejdets Tjeneste. Det er et stort Popu-
lariseringsarbejde og et stort Revolutioneringsarbejde, det gælder
om. Hvad der tilstræbes er korte, slaaende Udtryk for Tanken,
Udtryk, der tillige kan tjene som Angrebsvaaben. Polemik og
Hoveren over for dem, der ikke kunde følge med, — de klerikale
og den store Hob, — spiller en fremragende Rolle.
Man kan under Beskæftigelsen med denne Retning ofte stødes
af Overfladiskheden og af Spottelysten. Men bag den ofte smaa-
lige Kritik og den ikke altid af virkelig Overlegenhed baame Spot
laa der en flammende Tro paa Menneskeaandens Ret og en sedel
Harme over al legemlig og aandelig Undertrykkelse.
Ved Ludvig XIV’s Død var Frankrig — som Følge af hans
Despoti — ydmyget i Krig, forgældet, fattigt og opfyldt af Elen-
dighed. Og dog ansaa’ det 18. Aarhundredes store Ordfører, Vol-
taire, ikke Mislighederne og Ulykkerne for nødvendigt forbundne
med det absolutte Monarki, saaledes som Ludvig XIV og hans
Mænd havde udformet det. Hans Ideal var dette samme Monarki,
kun ledet af oplyste Fyrster og Statsmænd. I Frederik II af
Digitized by L^ooQle
282
VoJtaire som Filosof
Preussen saa han en saadan Fyrste. Det oplyste Despoti, der
havde baade Vilje og Magt til at rydde alle Skranker til Side for
Oplysning og Humanitet, var for ham Grundlaget for Haabet om
en bedre Fremtid for Menneskeslægten. En oplyst offentlig Mening,
herskende i de højere Lag i Samfundet, skulde støtte Regeringen.
Men her stødte han paa en vældig Modstand i den franske Gejst-
lighed, Landets uafhængigste og rigeste Stand. Dens Interesse var
knyttet til Bevarelsen af Middelalderens Fordomme, og den maatte
søge at hindre Oplysningens Udbredelse, fordi det aandelige For-
mynderskabs Ophør vilde medføre Ophøret af Kirkens ydre Magt.
Det er er mod Kirken som aandelig og materiel Tyran, at Voltaire
og hans Venner rette deres Vaaben. Det er den, han i sine Breve
kalder Vinfåme , og som han vil have knust. Hvor dette Ord
forekommer hos Voltaire, er det stedse Hunkøn; det betyder Kirken
som jordisk Institution med tvingende Autoritet og med Myndig-
hed til at bringe Baal og Brand over de Ulydige.
* *
*
Hvad der gjorde den aandelige Kamp mulig, var en ny Paa-
virkning, det franske Aandsliv fik, en ny Verden der opdagedes.
Ved Begyndelsen af det 18. Aarhundrede havde den franske
Tænkning og den franske Litteratur afsluttet en stor Periode. Lud-
vig XIV’s Tidsalder havde formet alt tidligere vundet til en ejen-
dommelig Helhed, der var de Franskes Stolthed, og ud over hvil-
ken de havde Vanskelighed ved at tænke sig noget nyt. Den store
Nation mente, som saa ofte siden, at have nok i sig selv. Den
mente ikke at kunne lære noget af andre. Altid have de franske
jo haft Vanskelighed ved at sætte sig ind i andre Folkeslags Tan-
ker og Maade at tage Livet paa. „Naar en Franskmand," siger
Schweizeren Muralt1), „kommer til et andet Land, overraskes
han ved at se et helt Folk være saa forskelligt fra ham selv; han
bliver ude af sig selv — og han tager Flugten ved Synet af saa
mange forfærdelige Ting." — I Litteraturen stod stadig Bossuet
og Descartes, Moliére og Comeille som uovertrufne Forbilleder;
var der nogen Grund til at vente Impulser udefra?
x) I sine 1725 udgivne Lettres sur les Anglais et les Francais. Anført hos
Joseph Texte: J. J. Rousseau et les origines du cosmopolitisme littéraire.
Paris 1895. p. 46.
Digitized by L^ooQle
Voltaire som Filosof
283
Men da opdagedes et nyt Land, en ny Verden: England I
Unge Franskmænd begyndte at besøge England og sætte sig ind i
engelske Forhold. Blandt de første var den nys nævnte franske
Schweizer Muralt og Journalisten og Romanforfatteren Prevost; af
mere epokegørende Betydning blev noget senere Voltaires og Mon-
tesquieu’s Besøg. Skønt Voltaire ikke var den, der kom først, saa
betegner dog Udgivelsen af hans Lettres sur les Anglais (1734) et
afgørende Vendepunkt.
Det var i Aaret 1726, at Voltaire kom til England, og han
opholdt sig der i tre Aar. Dette Ophold blev ikke blot af stor
Betydning for Udviklingen i Frankrig, men derigennem ogsaa for
hele det europæiske Aandsliv. Thi fra England er den højeste
Poesi, Trosfriheden, den politiske Frihed, Erfaringsfilosofien og den
nyere Tids største naturvidenskabelige Værk udgaaede, og det er
især gennem Frankrig, at Opmærksomheden er bleven vakt for
alle disse aandelige Skatte.
I „Lettres sur les Anglais* — der straks efter deres Udkomst
paa Fransk dømtes til at brændes — skildrer Voltaire det religi-
øse, politiske, videnskabelige og litterære Liv i Datidens England.
Det er maaske det af hans Værker, som har vakt allermest Opsigt.
Allerede det, at man kunde tage baade de himmelske og de jor-
diske Ting paa en helt anden Maade, end man var vant til paa
Fastlandet, vakte Opsigt og Forargelse.
Voltaire fandt i England foruden den herskende Kirke en
Mængde religiøse Sekter, blandt dem endog en (Kvækerne), der
hverken hyldede Treenighedslæren eller havde nogen egentlig Kul-
tus. Sligt kunde altsaa gaa! Og det viste sig, at de forskellige
Religioners Tilhængere mødtes fredeligt i det borgerlige Liv. Netop
Religionernes Mangfoldighed sikrer Friheden, mener Voltaire: én
Religion alene ville føre til Undertrykkelse; to vilde gensidigt be-
kæmpe hinanden; — men nu er der tredive, og saa lever de alle
i Fred og Lykke! — I Videnskaben beundrede Voltaire især John
Lockes Erfaringsfilosofi og Newtons nye Fysik, ved hvilken Himmel-
legemernes Bevægelser første Gang førtes tilbage til nøjagtigt paa-
viste Love. Locke og Newton afgav hele Voltaires Liv igennem
Grundlaget for hans Studier og Fremstillinger. Det er Lockes og
Newtons Lære, han forkynder for sine Landsmænd, som havde
slaaet sig til Ro ved deres Descartes. Han tager Ordet for fuld
filosofisk Lærefrihed, idet han hævder, at det er Teologerne, ikke
Filosofferne, der volde Uro i Samfundet. — I Litteraturen er han
Digitized by L^ooQle
284
Voltaire som Filosof
imponeret af Shakespeare. Han kalder ham „une génie plein de
force et de fécondité, de naturel et de sublime.” Men han mener,
at han har en slet Smag, og at han røber Ukendskab til drama-
tiske Regler: derved har han fordærvet det engelske Teater! Dig-
teren Voltaire havde ikke samme Evne til at lære noget nyt, som
Filosofen Voltaire havde — i det mindste medens han var ung.
* *
*
Vi maa nu høre noget om Voltaires Liv forud for den epoke-
gørende engelske Rejse.
Framjois Arouet — saaledes var hans egentlige Navn; Voltaire
var et selvlavet Navn, han antog som ung Mand. Han blev født
i Paris den 21. November 1694. Hans Fader var Notar og senere
Assessor ved en Domstol i Paris. Forældrene var fint dan-
nede og intellektuelt interesserede Mennesker. De førte et sel-
skabeligt Hus og omgikkes Tidens skønne og frie Aander. Den
lille Arouet skrev allerede Vers, da han var elleve Aar gammel,
og dette gav Anledning til, at han blev forestillet for den bekendte
Ninon de l’Enclcos. Den skønne Dame, som da var 80 Aar gam-
mel, udsatte i sit Testamente en Sum til den opvakte Dreng, forat
han kunde købe sig Bøger.
Den Livsanskuelse, som raadede i de Kredse, til hvilke Vol-
taires Forældre hørte, var den saakaldte Deisme eller, hvad man
dengang kaldte »den naturlige Religion”. Denne naturlige Religion
stilledes i mere eller mindre bestemt Modsætning til den aaben-
barede Religion. Dens væsentlige Indhold var Guds Tilværelse og
Sjælens Udødelighed. Alt hvad der gik ud derover, betragtedes
som overflødigt eller forkasteligt. Denne Tro har Voltaire tidligt
levet sig ind i, og den holdt han fast ved hele sit lange Liv igen-
nem. Hvad han lærte gennem sine senere Studier, var dels at
stille denne sin Tro i Forhold til Videnskaben, dels at hævde den
under Polemik mod Kirketroen. Allerede før sin engelske Rejse har
han (f. Eks. i Digtet LePour et le Con tre 1722) udtalt sit religiøse
Standpunkt.
Sin Skoledannelse fik han paa et Jesuiterkollegium, hvor navn-
ligt hans formelle Evner udvikledes. Han følte stedse Taknemme-
lighed overfor sine jesuitiske Lærere, saa skarp en Modsætning han
end senere kom i til dem.
Hans Fader vilde have ham til at være Jurist, men han selv
Digitized by
Google
Voltaire som Filosof
285
vilde være Digter. Derved udbrød der en bitter Strid mellem
Fader og Søn, der først endtes, da dennes Tragedie „Oedipe* gjorde
Lykke paa Théåtre Fran^ais. Sin digteriske Virksomhed fortsatte
han da med et Heltedigt over den iranske Kong Henrik IV, der
forherligedes som Repræsentant for Tolerancen. Dette Digt (La
Henriade, 1724) blev, ligesom saa mange af Voltaires Værker, for-
budt, saasnart det udkom.
Voltaires Stræben gik ud paa at vinde Digterry og derigennem
bane sig Vej til de højeste Kredse, for saa at bruge sin Indflydelse
og Anseelse i Oplysningens Tjeneste. Men det gik ikke saa let.
En hel Række Sammenstød med Mænd af Adelens og Hoffets
Kredse viste den Modsætning, han stadig stod i til dem. 22 Aar
gammel blev han forvist fra Paris paa Grund af et Epigram mod
Prinsregenten, og Aaret efter blev han af en lignende Grund sat
i Bastillen. To Gange lod Hofmænd, der mente sig fornærmede
af ham, deres Lakajer gennemprygle ham. Anden Gang, dette
skete, svarede Voltaire med en Udfordring — men den havde kun
til Følge, at han blev sat i Bastillen. Og da han efter nogle Maa-
neders Forløb igen blev sat paa fri Fod, fik han Befaling til at
forlade Paris og foreløbig opholde sig i England. Dette blev da
Anledningen til, at han opdagede det Land, der dengang stod som
Frihedens og de nye Tankers forjættede Land. Det er derfor
blevet sagt om ham, at han først kun var Digter, men at Ulykken
og Landflygtigheden gjorde ham til Filosof.
* *
♦
Efter sin Tilbagekomst fra England var han i lang Tid op-
tagen af naturvidenskabelige Studier. Det var især hans Opgave
at gøre Newtons Naturlære bekendt i Frankrig, og han satte et
stort Arbejde ind herpaa. Da „ Lettres sur les Angl ais' blev dømte
til at brændes, maatte han forlade Paris, og han opholdt sig nu i
en Række Aar paa sin Veninde Marquise de Chåtelet’s Slot hvor
han i Ro kunde dyrke sine Studier. Marquisen var en lærd Dame,
der selv med Held dyrkede Videnskaben. Hun fik ham ogsaa ind
paa andre Studier end de naturvidenskabelige og filosofiske. Hans
Essai sur les moeurs og hans Sihele de Louis XIV hører til de
første Forsøg i Retning af, hvad vi nu kalde Kulturhistorie.
Voltaire var hele sit Liv igennem en meget flittig Mand.
Dagen igennem arbejdede han i Studerekammeret. Men om
Tilskueren 1904 J9
Digitized by L^ooQle
286
Voltaire som Filosof
Aftenen vilde han gerne sidde ved et festligt Bord mellem aand-
rige Mennesker, hvis Vid ingen Hensyn tog. Kun lod han helst
Lakajerne gaa ud, naar Bladet helt skulde tages fra Munden.
I Frederik II af Preussen havde han en stor Beundrer, der
søgte at drage ham til sit Hof. Først efter Marquise de Chåtelet’s
Død gav Voltaire efter og boede nu i tre Aar i Berlin (1750 — 1753).
Kongen vilde gerne have aandrige Mænd omkring sig, og han
ringeagtede den tyske Litteratur. Dog havde han ogsaa en Bag-
tanke: han vilde gerne lære godt Fransk, og han vilde have sine
franske Værker korrigerede. En Tid gik det godt mellem de to
Venner: men de opdagede snart hinandens svage Sider. Hvad der
stødte Kongen, var dels Voltaires mislige og uværdige Pengespe-
kulationer, dels hans ondskabsfulde Udfald mod andre af Kongens
franske Venner. Og dertil kom endnu spottende Ytringer om ham
selv, som forebragtes ham. Voltaire skal blandt andet i Anled-
ning af det Arbejde, han havde med at korrigere Kongens Vers,
have beklaget sig over, at han maatte vaske Kongens smudsige
Linned. Til Gengæld blev det forebragt Voltaire, at Kongen havde
sagt: J’aurai besoin de lui encore un an tout at plus; on presse
r orange et on jette l’écorce! — Det kom til et Brud. Voltaire
drog tilbage til Frankrig; men paa Vejen lod Frederik II ham
arrestere i Frankfurt for at tvinge ham til at udlevere Papirer,
han havde betroet ham. — Frederik II udtaler sig i sine Breve
lige saa nedsættende om Voltaires Karakter, som beundrende om
hans Aand. Han bruger i begge Henseender Udtryk, der paa
interessant Maade minder om de Udtryk, Rousseau bruger, naar
han kalder Voltaire en stor Aand, men en lav Sjæl (ce beau gé-
nie et cette åme basse)1).
Naar denne Periode i Voltaires Liv ikke stiller ham i noget
heldigt Lys, idet de smaalige Elementer i hans Natur komme saa
stærkt frem, saa gav den sidste Del af hans Liv ham Lejlighed til
at vise sin Karakters bedste Egenskaber. En af hans nyeste
Biografer (Dr. Kate Schumacher: Voltaire. Eine Biographie.
Leipzig 1898) giver denne sidste Periode af hans Levned Over-
skriften * Menneskevennen “. Og med fuld Ret. Sin Anseelse og
sin Rigdom benyttede han nu til at hjælpe de Fortrykte og skaffe
Oprejsning for dem, der havde lidt Uret.
l) Smign. E. Z eller: Friedrich als Philosoph. Berlin 1886. p. 22 f. og min
Bog Jean Jacques Rousseau og hans Filosofi. København 1896. p. 71.
Digitized by
Google
Voltaire som Filosof
287
Han købte sig et Gods i Nærheden af Genéve (Les Délices)t
og senere et Gods i Frankrig (Femey) — lige indenfor Grænsen,
forat han hurtigt kunde slippe bort. Her boede han nu i de sidst 25
Aar af sit Liv som grand seigneur og Patriark. Han virkede, hvor
han kunde, til Bedste for Godsernes Beboere og for hele Omegnen,
talte deres Sag og udvirkede Lettelser for dem. Han optraadte
med Energi og Udholdenhed til Bedste for den religiøse Fanatismes
Ofre, og gentagne Gange lykkedes det ham at faa uretfærdige Domme
omstødte, saa at i det mindste Ofrenes Familie kunde faa Oprejs-
ning. Den mest bekendte af disse Sager er den Calas’ske. En Protestant
i Toulouse havde en Søn, der til Familiens Sorg hældede til Ka-
tolicismen. Da nu denne Søn forulykkede i en Brønd, paastod
den ophidsede Befolkning, at han var bleven druknet af sin Fader,
og Retten dømte denne til at radbrækkes. Til det sidste hævdede
Calas sin Uskyldighed. Voltaire fik efter tre Aars Arbejde godt-
gjort, at han var dømt med Urette. — Disse Sager optog dog ikke
Voltaires hele Tid og Kraft Medens han førte dem, udsendte han
fra Femey en Mængde Smaaskrifter mod Kirkens Lære og Praksis,
stadigt ud fra den naturlige Religions Standpunkt. Det er ogsaa
paa denne Tid, at han forfatter sine vigtigste filosofiske Skrifter:
Dietionnaire philosophtque portatif (1764) og Le philosophe igno-
rant (1766). Heller ikke Digtekunsten forsømte han paa sine
gamle Dage, og han skylder den en stor Triumf lige ved sit Livs
Afslutning. Da hans Tragedie „Iréne* skulde opføres i Foraaret
1778, indbød man ham til at overvære Førsteforestillingen, og han
drog nu efter 28 Aars Forløb atter ind i Paris. Det var i mange
Henseender en ny Tid, han nu stod overfor i sit Lands Hoved-
stad. Hans Paryk vakte Opsigt paa Gaden, thi Parykkernes Tid
var ved at være forbi. Det var heller ikke blot Digteren og For-
fatteren, man hyldede; det var ogsaa, og nok saa meget, Men-
neskevennen, de forfulgtes Ven. Drengene paa Gaden raabte: Vive
1’homme aux Calas! Det var hans Kamp mod Uretten, man især
hyldede. Ved en Fest paa Théatre Francais modtog han en stor-
artet Ovation af Skuespillerne og af Publikum. Kun de strengt
kirkelige holdt sig tilbage; de frygtede, at en Straffedom skulde
ramme den By, der saaledes fejrede Ugudeligheden. — Kort efter
Festlighederne døde han (d. 31. Maj 1778), efterat han ved en
Skinindrømmelse til Kirken havde sikret sig en ordentlig Begravelse.
* *
*
19*
Digitized by LjOOQle
288
Voltaire som Filosof
Det var Erfaringens Ret, den nye Videnskab havde indskærpet
siden Renaissancens Dage. Det er ogsaa denne Ret, Voltaire
hævder paa Grundlag af Lockes Filosofi og Newtons Naturlære.
Naar vi forfølge vore Tanker tilbage til deres første Oprindelse,
kommer vi til Sansningen. Kun hvad denne giver os, kan blive
til Erkendelse. Men det er nu for Voltaire ikke Opgaven at under-
søge, hvorledes vore Forestillinger Skridt for Skridt udvikler sig,
og at følge dem gennem deres forskellige Former og Kombinationer.
Denne rent psykologiske Interesse er ham fremmed. Derimod
bruger han straks Teorien om Tankernes Afstamning fra Sans-
ningen som Angrebsvaaben mod Dogmer og Spekulationer. Naar
vore Tanker skriver sig fra Sansning, hvad kan vi da vide om
det Evige og Uendelige og om Sjælens Natur? Svaret bliver: saa
godt som intet! — og dog har Teologer og spekulative Filosoffer
talt saa meget derom! — Nej, Gud har givet os Forstanden, for
at vi skal kunne finde os til Rette i Verden, ikke for at vi skal
trænge ind i Tingenes Indre.
For Voltaire stod det, som det nu var Tiden til en stor Op-
gørelse. Fornuftens Tidsalder var ved at bryde frem. Og nu —
dans ce siécle qui est l’aurore de la raison — skal der gøres
Regnskab for alle Dogmer og alle Antagelser! Hvad der ikke kan
begrundes ad Fornuftens Vej og føres tilbage til Erfaring, det vil
— efter Voltaires Overbevisning — vise sig at være uden Nytte
og at angaa noget, om hvilket Mennesket efter sin Natur intet kan
vide. Det var ingenlunde hans Mening, at Fornuften kunde løse
alle Gaader. Men han mente, at de Gaader, der blev tilbage, ikke
behøvede at løses. Han betoner stærkt den praktiske Interesse,
og han søger at vise, at hvad vi behøver at vide, det kan vi og-
saa vide. Naar han bekæmper saa mange Dogmer, er det ikke
blot, fordi han mener, at de ikke kan bevises, eller fordi de strider
mod Fornuften, men ogsaa fordi han anser dem for unødvendige.
* *
*
Men Voltaire bygger alligevel selv paa betydningsfulde Sæt-
ninger, hvis Udspring fra Sansningen han ikke godtgør. Saaledes
bygger han især paa den Sætning, at intet opstaar af intet (rien
ne se fait de rien). Ligesaa lidt som han forfølger det psykologiske
Problem, hvorledes de højere Tankeformer Skridt for Skridt ud-
vikler sig af de elementære Sanseakter, ligesaa lidt har han Inter-
Digitized by L^ooQle
Voltaire som Filosof
289
esse for det Problem, der netop paa hans Tid optog Tænkere
som Hume og Kant, — nemlig, hvorpaa Gyldigheden af vor Er-
kendelses første Forudsætninger grunder sig. Brodden i dette
Spørgsmaal føler han slet ikke, optagen som han er af at smede
Vaaben til sin religiøse Polemik. Herved bliver han selv Dogma-
tiker. Han føler aldeles ingen Tvivl om den anførte Sætnings
Gyldighed. Den er ikke blot en almindelig antagen Sætning; men
dens Modsætning vilde, mener han, være ubegribelig. Og derfor
kan han ikke antage en Skabelse. Materien maa være evig, maa
stedse havde været til. Der staar jo heller ikke i 1. Mosebog noget
om, at Himmel og Jord skabtes af intet. Hvad Materien er i sig
selv, ved vi ligesaa lidt, som vi ved, hvad Sjælen er i sig selv.
Men vi ved, at den er evig. — Som vi senere skal se, bliver
denne Antagelse af væsentlig Betydning for Voltaires religiøse Op-
fattelse.
Et andet Princip, der ogsaa spiller en stor Rolle baade i
hans Tænkning og i hans religiøse Opfattelse, er Simpelhedens
Lov. Han gaar ud fra, at den simpleste Forklaring maa være
den bedste. Men heller ikke denne Forudsætning kan han be-
grunde ved Erfaring. Hos Renaissancetidens Forskere havde den
været et nyttigt Redskab til at skaffe Plads for nye Forklaringer
ved at skyde de overleverede kunstige Tydninger til Side; men
fordi den saaledes under disse Forhold kan afgive et gavnligt
Synspunkt for Forskningen, følger ikke, at den er en almengyldig
Lov. For Voltaire var den et Angrebsvaaben, han i sine popu-
lære Fremstillinger anvendte med Virkning. Han anvendte den
særligt paa Religionen: den simpleste Religion maa være den
bedste, og den simpleste er den, der lærer faa Dogmer, men megen
Moral. Alt, hvad der gaar ud over Troen paa et højeste Væsen,
er Overtro.
For Voltaire med hans Evne og Lyst til korte, vittige og
slaaende Sætninger laa Simpelhedens Princip fortræffeligt. Naar
Oplysningen skulde bringes ud i større Kredse, maatte den iklædes
saa simpel en Form som muligt. Titelen paa et af hans vigtigste
filosofiske Skrifter: Dictionnaire philosophique portatif er her be-
tegnende. Det gjaldt om at udforme Tankerne saaledes, at de
blev transportable! Voltaires ejendommelige Genialitet ligger netop
paa dette Punkt. Den er en Forening af Sprog- og Tankegeni-
alitet, baaren og næret af den Indignation overfor Fordomme og
overfor Uretfærdighed, som er Sjælen i det bedste hos ham. Men
Digitized by L^ooQle
290
Voltaire som Filosof
— ofte maatte han gøre det store smaat for at kunne gøre det
„portativt*, og dybe Tanker og store Problemer er han ved sin
herskende Interesse for „Simpelheden* kommen til at behandle
overfladisk.
* *
*
Voltaire har fra sin Barndom af troet paa en Gud. Naar
han senere hen søger Grunde for denne Tro, henviser han til to
Motiver.
Det ene ligger i den praktiske, moralske Nødvendighed af at
antage et Væsen, der hævder Moralen. Voltaire anser Ateismen
for at være farlig for Dyden, selv om den ikke er saa skadelig
som Fanatismen. „ Mennesker, der ikke kender nogen Tøjle, kan
ikke leve sammen; overfor de hemmelige Forbrydelser formaar
Loven intet; der maa være en hævnende Gud (dieu vengeur), som
— i denne eller i en anden Verden — kan straffe de onde, der
undgaar den menneskelige Retfærdighed/ „Hvis Gud ikke
var til, maatte man opfinde ham* — siger Voltaire i et af sine
Digte.
Det andet Motiv finder han i Hensigtsmæssigheden i Naturen.
Han holder bestemt paa, at der gives Hensigtsaarsager (causes
finales), ikke blot virkende Aarsager. Ligesom Newton mener han,
at Verdensbygningens Harmoni forudsætter en Verdensbygmester.
Livets Opstaaen og Livsformernes Formaalstjenlighed peger i
samme Retning.
* *
*
Men en stor Vanskelighed frembyder sig: hvorledes kan det
onde i Verden, Lidelsen, Ulykken, forenes med Troen paa en god
Gud? — Det var især Lissabons Ødelæggelse ved Jordskælv
i Aaret 1755, der greb Voltaire dybt og førte ham til at give
sin Tvivl Luft. (Poéme sur le désastre de Lisbonne). Filosoffen
Leibniz og Digteren Pope havde villet vise, at alt er godt, naar
man blot ser paa Helheden; Ulykken og Smerten i det enkelte
kan være nødvendig, for at der kan være Harmoni i det Hele.
Denne Lære oprører Voltaire. Hvorledes, spørger han, kan der
være Harmoni i Helheden, naar de enkelte lider? Og har de
enkelte da ikke Lov til at udtrykke deres Lidelse, at skrige? Hvor-
Digitized by L^ooQle
Voltaire som Filosof
291
ledes er saadanne Ulykker som Lissabons Ødelæggelse at forklare?
Som Straf for Synd? Lissabon var en gudelig By; Paris derimod
er en ugudelig By; men medens Lissabon ligger i Ruiner, danser
man lystigt i Paris! Fra et Væsen, der baade er godt og almæg-
tigt, kan sligt ikke stamme! — I sin Roman Candide har Voltaire
senere behandlet det samme Emne. Candide er af en af Leibniz’s
Disciple bleven belært om, at alt er saa godt, som det overhove-
det kan være. Gud har valgt den bedste af alle de Verdener, der
var mulige. Alle mulige Ulykker og Genvordigheder hagle ned
over Candide. Han er saaledes ogsaa til Stede ved Lissabons
Ødelæggelse, og da man for at sone Guds Vrede afholder en Au-
todafé, bliver Candide et af Ofrene; han dømmes til Pisk, fordi man
har hørt ham filosofere over de mulige Verdener. Medens nu
Piskeslagene hagler ned over ham, spørger han sig selv: Hvis
dette er den bedste af alle mulige Verdener, hvorledes mon saa de
andre maa være? — Medens .Candide* vistnok ofte bliver over-
vurderet i Forhold til Voltaires andre Romaner (f. Eks. den koste-
lige L’ingenu), saa er denne Scene af en storartet Komik, og
Satiren rammer her paa en Prik.
Voltaires egen Løsning af det store Problem hang sammen
med hans Lære om Materiens Evighed. Det onde finder da sin
Forklaring i den Modstand, det givne Stof stedse mere eller mindre
gør mod den guddommelige Kunstner, der vil forme det. Gud er
god, men ikke almægtig. — Dette var ogsaa Rousseaus Løsning,
saa forarget han ellers var over Tonen i Voltaires Digt om Lissa-
bons Undergang.
Der bliver for Voltaire Gaader nok tilbage i det hele og i det
enkelte. Men det gælder om ikke at spilde Tiden med at gruble
over, hvad der er uudgrundeligt, men om at søgt sig praktiske
Opgaver og bruge sine Kræfter til at løse dem. Candide lærer
tilsidst, efter alle sine Ulykker og Skuffelser, at afvæbne alle Ind-
vendinger og stanse al Grublen med det Ord: Man skal dyrke sin
Have! Lad os arbejde uden at spekulere: det er det eneste Mid-
del til at gøre Livet taaleligt! (Il faut cultiver son jardinl Tra-
vaillons sans raisonner!). — Og Voltaire havde en stor Have at
dyrke, et stort Arbejde at gøre med at udrydde Uretfærdighedens
og Undertrykkelsens Ukrudt.
* *
*
Digitized by LjOOQle
292
Voltaire som Filosof
Alt i Religionen, der gik ud over Troen paa en Gud, var for
Voltaire Overtro, og for det havde han kun Haan og Spot til
Rede. Her viser hans Begrænsning sig især. Han manglede Sans
for Sjælens indre Liv, for alt det Halvbevidste og Ubevidste i
Følelseslivet, som søger Udtryk og Form. Kun det, der fremtraadte
i det klare Dagslys, kunde han forstaa. Deraf opstod hans Teori
om Religionens Væsen og Udvikling, en Teori, der unægteligt i
høj Grad fyldestgør Simpelhedens Princip. Kilden til al den Re-
ligion, eller til alt det i Religionen, der ikke stemmede med hans
egen Religion, fandt han i Dumhed eller Galskab (imbécilité —
folie). Og naar de havde øvet deres Værk, kom Slyngelagtigheden
og benyttede sig af de saaledes opstaaede Troslærdomme og Kul-
turskikke: ce sont d’ordinaire les fripons qui conduisent les fana-
tiques! Derved forklares de religiøse Forbrydelser.
Naar Voltaire staar overfor et aandeligt Fænomen, han ikke
forstaar, stiller han os gerne Valget mellem Galskab og Slyngel-
agtighed. Fou eller fripon! Det gælder ikke blot overfor reli-
giøse Fænomener og Skikkelser, men ogsaa overfor Skikkelser som
Sokrates og Spinoza eller Naturforskere som Maillet. Denne sidste
havde opstillet den Hypotese, at Bjergene engang havde staaet
under Vand, hvilket han begrundede ved de Forsteninger af Hav-
dyr der fandtes højt over Havets nuværende Overflade. For Vol-
taire var denne Hypotese ubekvem, da Teologerne syntes at kunne
beraabe sig paa den til Gunst for den bibelske Fortælling om
Syndefaldet, og han overøste den nævnte Naturforsker med Spot,
medens han forklarede de Fænomener, paa hvilke denne havde
grundet sin Antagelse, paa den barnagtigste Maade. Paa den unge
Goethe gjorde dette et frastødende Indtryk. „Voltaire havde,"
siger Goethe i sit Levned, „aldrig nok kunnet nedsætte Religionen
og de hellige Bøger, paa hvilken den er grundet, i den Hensigt at
skade Præsterne, og han havde derved ofte gjort et ubehageligt
Indtryk paa mig. Men da jeg nu hørte, at han for at svække
Beretningen om Syndfloden nægtede, at der gaves forstenede Mus-
linger, og kun vilde lade dem gælde som Tilfældigheder i Naturen,
saa tabte han ganske min Tiliid.8 — Det er en Nemesis, der lader
Voltaire, som saa gerne vilde optræde i Videnskabens Navn, for-
synde sig mod en dybere og grundigere videnskabelig Forsken end
den, han selv byggede paa. Havde han haft større Sans for det
oprindelige og for de store Begyndelser, vilde han ikke have ligget
under for dette Hang til, hvad Goethe kaldte „partisk Uredelighed41.
Digitized by
Google
Voltaire som Filosof
293
Rousssau staar højt over Voltaire Ted sin store Forstaaelse
af og Interesse for det Inderste, Dæmrende, Begyndende og Spi-
rende i Sjælelivet, — for det, der aldrig fuldt udtømmes og kom-
mer til sin Ret i den klare Bevidstheds Former, hverken i Dog-
mer eller i videnskabelige Sætninger, men som kun kommer til
sin Ret i høj og stor Poesi, en Poesi, man paa den Tid havde
mistet Sans for og Evne til, men til hvis Udvikling netop Rous-
seau gav et mægtigt Stød.
* *
*
Voltaire mente, at nu var Overtroens Tid forbi, og Oplysnin-
gen skulde holde sit Indtog. Men han troede ikke, at Oplysningen
vilde brede sig til alle Lag i Samfundet. Han skelner mellem
„ ordentlige Folk" (les honnétes gens) og „Pøbelen* (la canaille).
„Vi maa være tilfredse,* siger, han, „med den Foragt, hvori den
Infame (o: den tyranniske Kirke] er kommen hos alle anstændige
Folk i Europa. Det var alt, hvad man vilde opnaa, og hvad der
var nødvendigt. Man har aldrig villet oplyse Skomagere og
Tjenestepiger.* „Det drejer sig ikke om at forhindre vore Lakajer
i at gaa til Messe eller Prædiken; men det drejer sig om at ud-
rive Familiefædrene af Bedragernes Kløer og at udbrede Tole-
rancens Aand.* „Folket vil stedse være dumt og barbarisk.* —
Voltaire ventede Fremskridtet fra oplyste Regenter, og det havde
været hans Ærgerrighed selv at komme til at høre til Jordens
Herrer. Det var til Dels lykkedes ham, og det maa siges, at
han brugte sin Rigdom og sin Indflydelse bedre, end man kunde
vente efter de anførte Udtalelser. Han var en Aandsaristokrat;
men han følte Forpligtelsen til at arbejde for den store Mængde.
Han ansaa ingenlunde Mængden for at være blot Middel eller Folie
for enkelte Udvalgte. Alligevel fremtræder der ogsaa her en skarp
Modsætning mellem Rousseau og Voltaire. Rousseau vilde gaa
dybere ned; han fandt ogsaa hos Mængden Spirer til fri og sund
Menneskelighed, og ved sin Betoning af Følelseslivets Betydning og
Ret og af dets Selvstændighed overfor Erkendelsen fandt han en
Vej, ad hvilken Modsætningen mellem „Dannede* og „Udannede*
kunde overvindes. Han peger ogsaa her ud imod det nye, imod
Fremtiden. Han saa', hvad Voltaire ikke saa’, at Bevægelsen ikke
kunde stanse paa et bestemt Punkt. Og han var ikke saa blændet
af, hvad Voltaire kaldte Oplysningen, at han ikke skulde have Øje
Digitized by LjOOQle
291
Voltaire som Filosof
for de Lysstriber, der varsler om en helt ny Dag. Saa enig han
var med Voltaire i Kampen mod den gamle Tingenes Orden i
Kirke og Stat, saa var han dog klar over, at alt ikke var gjort
med Kritik og Oplysning. Han stillede større Fordringer til det,
som skulde komme, og han bebudede en rigere og dybere Udvik-
ling af det menneskelige, end hans Tidsalder havde Mulighed for
at fatte.
Men enhver Aand har sin Gerning. Det gælder baade om at
virke i det nærværende Øjeblik med alle Midler, der staar til Raa-
dighed, og at berede Vejen, den ofte skjulte Vej, som fører til nye
Livsformer og til nye Livsvilkaar. Derfor kan Voltaire og Rous-
seau, der i deres Tid stod saa skarpt over for hinanden, staa Side
om Side i Historiens taknemmelige Erindring.
Harald Høffding
Digitized by
Google
EDVARD BRANDES
om Edvard Brandes selv er en god Hader, er han
bleven meget og grundig hadet. Det tør end ikke
anses for fastslaaet. at hans Tilhængere — jeg
taler ikke om hans Venne-Kreds, thi han hæves
højt som Ven — ret egentlig elsker ham. Og dog
har han raadet over ivrig og redebon Støtte i sit
Livs vanskelige Øjeblikke. Hans Magt har været myndig i hans
stærke Tider, og den er betydende selv nu, hvor de Ideer, han
kunstnerisk og socialt repræsenterer, er godt forbi Solhøjde. Hans
Personlighed frister til nærmere Paasyn.
En Tvivler og Fornægter med saa fast en Overbevisning om
sin egen Menings utvivlsomme Ret. En fanatisk Frihedsmand,
som har kørt sit Partis Viljer i de strammeste Tøjler. En nøgtern
og reel Tænker med den ringest mulige Tillid til Livet og dets
Lykke og dog med dette Liv som allereneste Maal. En Kender
og Anerkender af Livets haandgribelige og forfinede Nydelser, som
Hjernemennesket i ham uvilkaarlig agter ringe. Og med alt dette,
der dog kunde synes klækkelige Modsigelser, en udprseget og enkel
Profil, som netop derved har sin Værd.
En stærk og skarp, næsten grov Profil, der rankt rejser sin
sorte Silhuet til et Modsigelsens. Følgagtighedens eller Forar-
gelsens Tegn i vort lyse Hjemlands blide Sol og blonde Taage.
Hans Væsen viser fra sin Begyndelse en paafaldende Mangel
paa udprægede Anlæg eller fast Plan. Skuespiller-Emne, øster-
Digitized by LjOOQle
296
Edvard Brandes
landsk Filolog, dramatisk Kritiker, Journalist og Bladudgiver, Skue-
spil-Forfatter, Roman-Skribent. Der er noget fremmedartet, uro-
lig energisk i denne Søgen. Man faar Indtrykket af en Mand med
nervøs Higen udad mod Livet og utaalmodig Ulyst til helt at
sætte sin Personlighed ind.
Der er, efter de første Skuespiller-Anfægtelser, i alt dette ikke
udadtil nogen Famlen. Selv det mislykkede staar klart og færdigt,
haardt udkrystalliseret. Og det er ikke for at bære en Livssag,
han saaledes mangfoldiggør sin Virksomhed. Han er ikke For-
kynder, skyer tværtimod de almene Ideer. Hans Ideer er faa,
praktiske, haandgribelige — Begejstring for Frihedens absolutte
Ret (hvad der er en Floskel), Had til Dumheden, hvorved for-
staas den bristende Logik, Tro paa Forstanden som inappellabel
Højesteret; saadanne kløgtige og snævre Ideer, der passer hans
Naturel, slaas fast som Dogmer.
Med sine spredte Anlæg vil han, den yngste af den Gen-
nembrudsmændenes Kreds, som han kommer til at tilhøre, have
vanskeligt ved at hævde sig. og han vil hævde sig. Overfor disse
Lyrikere og Troende gør han sig skarp og skeptisk; — men hvem
driver Skepticismen saa vidt som til at tvivle om sig selv? Hans
Stemme er oprindelig ikke stærk, og han vil høres. Saa taler
han sjældnere, men klart og haardt, gerne med en haanende Bi-
klang. Og da han ret faar Ørenlyd, fastslaar han det fornemt
diskrete som Kunstens Højdemaal.
Et race-medfødt Drag af Fanatisme og et Hang til at knibe
Øjnene sammen og se enkelt — og snævert — for at se skarpt,
trækker Fysiognomiets haarde Linjer op. Hvilken firkantet For-
udindtagenhed er der ikke i de Bemærkninger, hvor han i „Nyt
dansk Maanedsskrift* skildrer Indtryk fra Paris:
... thi det er min Skæbne hver Gang jeg seer en katholsk Præst, at
Tartuffetypen i en eller anden Afskygning strax dukker op for mit indre
Øje, ligesom min Tanke, hver Gang jeg i en katholsk Kirke betragter
Præsten og den omgivende Skare knælende Kvinder, øjeblikkelig ledes hen
paa Giottos Billede i Louvresamlingen, hvor den hellige Franciscus fra
Assisi fremstilles prædikende for Gæssene, der svare ham i Kor . . .
En overlegen Intelligens, forenet med denne fødte Uforstaaen,
der i sig selv kan give stærk Overbevisning, og saa en stejl Oprig-
tighed, som i sit Princip ikke kender Hensyn og derfor dobbelt
hader Hykleri, ja jævnlig søger det udæskende Paradoks — det
Digitized by L^ooQle
Edvard Brand«
297
giver en Personlighed, som hurtigt skal træde frem i forreste
Række. Den vil ikke uvilkaarligt vække Venskab, men vel en
firygtblandet Respekt og en irriteret Modstand, der atter og atter
tirret kan blive til Had.
Den, der saa hastigt og stærkt henleder Opmærksomheden
paa sig, vil skabe et udpræget Genbillede i den offentlige Mening.
Da Edvard Brandes først ret var bleven udskilt fra sin Broder, stod
han som den kolde Hader og ufølsomme Bespotter. Men dette
Billed, der jævnlig holdtes op for ham til Beskuelse, virkede vel
igen æggende tilbage paa ham, drivende ham yderligere ud, hid-
sende ham trodsigere frem. I det Hele kunde det være interessant
at undersøge, hvilket Produkt de fremtrædende Personligheder er
af egen Virken og dens Aftryk i den offentlige Mening, i Publi-
kums- Forventningen.
Nu blev den offentlige Mening unægtelig af særlig Magt under
Modstanden mod den ny Tids Mænd. Om deres Eneberettigelse
kunde Edv. Brandes efter sin Natur ikke nære Tvivl. Allerede
den loyale, prøvende og vejende Holden-igen forekommer ham
som stædig Forstokkethed. Men da Modstanden organiseredes af
Aandens smaa Bestillingsmænd og Misundeme og de ganske Ufor-
staaendes Hob, gik Harmen ham over i Blodet med bitre Vædsker.
Især da Venne-Frafaldene kom. De frafaldne blev for ham til fejge og
Hyklere og Madstræbere alle til Hobe, ogsaa de, hvem deres Ud-
vikling naturnødvendigt førte ad egne Veje — eller der blot ikke
egnede sig til stram Eksercits. Og med sin praktiske Sans udvik-
lede Dr. E. B. sig til en ivrig Partifører, som ud fra sin ikke alt
for store Ærbødighed for Medmenneskers Særmeninger — et
Regnestykke kan jo dog kun have ét Facit — forlangte Retningen
holdt og Feltraabet præcist.
Men stærkt væbnet som han stod, og stiv i sin Rustning, er
man undertiden, gennem en krampagtig Voldsomhed, der ikke er
Usikkerhed fremmed, bleven mindet om den anstrengte Tagen-
Stilling ved hans første Fremtræden.
„Du tror mig saa kold og klog, Marie, og jeg er blot som
den, der for ikke at blive forlegen gør mig overmodig* — siger
en af Dr. Brandes’ Heltinder, som næsten alle i paafaldende Grad
taler med deres Forfatters Tunge.
/
Digitized by L^ooQle
Edvard Brandes
Da Gennembrudsmændene delte det aandelige Danmark imel-
lem sig, tilkendtes Teatret Edvard Brandes. Han havde i Til-
slutning til sine Sanskritstudiers Doktordisputats skrevet magert
forstandige, religionsfilosofiske Artikler i „Nyt dansk Maanedsskrift*,
men Skuespilkunsten var Midtpunktet for hans Interesse. I Brevene
fra den Gang udnævnes han som den selvfølgelige til Direktør for
det kongelige Teater. Han overtog sin Broders Kritikerpost ved
„Illustreret Tidende* og skrev dramaturgiske Tidsskrifts-Artikler.
Edv. Brandes’ dramatiske Kritik, hvis danske Afstamning er
at søge hos Baggesen og Goldschmidt, betegner en uomtvistelig
Udvikling. Indenfor det nye System kanoniseres han som den,
der har overført de moderne æstetiske Principper paa Teaterkritik-
ken. Det lyder stateligt og er til en vis Grad rigtigt. Den natur-
lige Aarsagssammenhæng mellem Liv og Kunst, vi nu betragter
som selvfølgelig Forudsætning, var da ikke almindelig bevidst. Sik-
kert har han ogsaa i sine Skuespiller-Karakteristikker skrevet fine
og dygtigt formede Skildringer med Livets og Kunstens uvilkaar-
lige Samvækst til Baggrund. Men hans Systematisering bliver
jævnlig stram og anstrengt, hans Sammenstilling undertiden for-
bløffende, som naar han jævnfører Emil Poulsens Kunstnerperson-
lighed med Vilhelm Bergsøes. Ja, hans æstetiske Udgangspunkter
faar vi mellemstunder virkelig i den gale Hals. Husk f. Eks. fra
„Det nittende Aarhundrede* hans Udtalelse om Skuespilkunsten:
Den store Mængde er som et Barn, der ikke lormaar at læse et
poetisk Arbejde paa egen Haand og enten trænger til en Forelæser, der
forstaar at foredrage med den rette Betoning, eller til en Kommentator, der
ved at forklare Meningen oversat i andre Ord lærer den at læse selv:
den behøver snart en Skuespiller, snart en litterær Kritiker. Thi disse
Tvendes Opgaver ere ens, deres Virkemidler alene for-
skellige.
Og han fortsætter med den selvfølgelige eller besynderlige
Forsikring, at Skuespilleren kun hæver sig til sand Kunstner, naar
hans Fremstilling er en individuel Gengivelse af Digterens Værk.
Da bliver han en Kunstner som Portrætmaleren, ellers er hans
Virksomhed at ligne ved Fotografens. Et Øjeblik efter betegner
han Skuespillerne som „talende Dramaturger* 1
Edv. Brandes’ Styrke er ikke det almindelige Udsyn, men
Gennemførelsen af den uangribelige Enkelthed, som hans Kund-
skab beriger, hans skarpt samlende Blik fæstner, hans dybe Inter-
Digitized by
Google
Edvard Brande«
299
esse bærer og beaander. Hans udenvælts Slægtskab er til sy-
vende og sidst mindre Ste. Beuve og Taine end Sarcey, hvem han
ærligt beundrer og kendeligt paavirkes af. Han benytter ham
jævnlig — paa ingen Maade ud over det forsvarlige — til sine
Studier over fransk Skuespilkunst, der i personlig Iagttagelsesværdi
staar langt under hans Portrætmalerier af danske Scenekunstnere.
Han har Berøringspunkter med Sarcey i den nøgterne Grundighed,
i det solidt praktiske Syn. den sagligt forfarne Optagethed og en
vis Borgerlighed, som jeg nærmere skal paapege, med dens Mis-
tro til Lyrik og Udenoms-Aandrighed. Han mangler den brede
Franskmands joviale Sundhed, men hæver sig over ham i nervøs
Energi og knap artistisk Fasthed.
Brandes’ store og afgørende Betydning for dansk Skuespil-
kunst ligger da i hans næsten en Menneskealder gennem førte
Virksomhed som Dagblads-Kritiker. Her skyder han simpelthen
Systemet tilbage og tager daglig og praktisk fat med en over-
legen Kyndighed og støt Ihærdighed. der udvider og skærper
Blikket for Teatrets Gerning og unægtelig højner Synet paa den
ofte saa spøgefuldt behandlede „ Recensents* Rolle. De bedste
af E. B.’s Teater-Artikler er ikke blot myndige Døgn-Indlæg men
Kunst. En Skildring som den af Olaf Poulsens Harlekin i „De
Usynlige* rødmer ikke for stærk Ros — jeg kender intet Enkelt-
billede hos bvem som helst af Udlandets første Dramaturger,
der staar over den i fængslende og rammende Livfuldhed; faa
naar den.
Han fanger ikke sovende denne Sprogets særtegnende Fynd.
Han er ikke født Stilist. I Begyndelsen skriver han tungt og be-
sværligt, selv langt senere kan hans Dansk lyde som slet oversat
Fransk. Den Sprogets uvilkaarlige Vellyd, den milde Ranke-Vækst,
som hjertetager hos Julius Lange eller Henrik Pontoppidan, er ham
fremmed. Han bliver Skribent i Kraft af sin Intelligens og Vilje.
Han sammentrænger, svejser, hamrer og skærper sit Dansk, til
det hastigt faar Greb i Opmærksomheden, tvinger og fastholder
ved sin rolige Logik eller sit sikre Smil, overbeviser — uden for-
trolig at vinde og end mindre fortrylle. Derfor kan hans Sprog
irritere ved et vist villet Snit, der virker udansk (eksempelvis hans
Misbrug af Imperfektum en Tid lang — hans evindelige og tit
urigtige Anvendelse af endda), og det kan gaa i Stykker for ham,
saa der skal god Vilje til for at følge dets forskaarne Logik.
Digitized by LjOOQle
300
Edvard Brandes
I den daglige Journalistik overtog Edv. Brandes efterhaanden
den nye Litteraturs Petersnøgler. Som Parti-Organisator maatte
han have Magt til at lukke og løse. Han har brugt den med
Myndighed, oftest med Klogskab. Dette reelle, undertiden gnavne,
tiere køligt vittige Klarblik har set gennem megen Dunst og blæret
Hulhed. Han har kløgtigt set og sagt mange Rigtigheder, jævn-
lig med Fare for at overse det Rigtige. Overfor Modstanderne
var han i Reglen oprigtig hadsk. Vennerne hjalp han villig med
sin gode og stærke Pen. Den unge Litteratur, som kunde hverves,
støttede han stedse, selv hvor han ikke forstod den.
Han er ofte bleven kaldt partisk forfalskende. Selv erklærede
han ved den eneste Lejlighed, hvor han, udæsket af Dr. Vilh.
Andersen, har udtalt sig om sin egen Virksomhed, at han »selv-
følgelig mangen en Gang, naar Bogen eller Forfatteren behagede
mig, har trukket Rosens Linjer skarpere og holdt Dadlen i Skyg-
gen*, dog »aldrig for Gunst eller Gave*. Nu, Gunst er et elastisk
Begreb. De Forfattere, der behagede ham, har han gærne villet
behage, hvad der for Partiets Skyld kunde være hensigtsmæssigt.
De Bøger og Forfattere, der mishagede ham, er det gaaet om-
vendt. Et og andet tiedes saa vidt muligt ihjel. Det var hans
praktiske Natur imod at holde Kunst og Politik ude fra hinanden.
Kunsten var jo med i Politik. »Politik er for mig Kultur, Frem-
skridt, Idebevægelse, hvad De vil. Jeg samler i det ene Ord den
aandelige Brydning, Samfundet til enhver Tid rummer,* siger
Redaktør Aaløv i »Gyngende Grund*.
Hans medfødte Oprigtighed har i denne Udviklingstid holdt
ham fra at rose, hvad han inderst inde mente Dadel værd, og
slaa det ned, han fandt talentfuldt. Syntes det til Tider saa, skal
det huskes, at hans Kunst-Modtagelighed har sin bestemte Be-
grænsning. Enfoldets Renhed, det mildt nynnende og barnligt
smilende, vort særligt danske Lune har han vanskeligt ved at op-
fatte, — de blide Bølgelinjer gaar hans retlinjede og lidt kantede
Sans forbi. Men man kan ikke sige. at den lyver om Farverne,
som svigtes af Farvernes Sans.
Men er der til Tider bleven taget haardt paa ham og hans
Venner, skal det dog understreges, at han noget ved sin Kritik,
men mere ved sine Følgesvendes smaa Notitser og Forbigaael-
ser i det Blad, der stod til hans Tjeneste, har udviklet og opret-
holdt den Krigs-Moral, der i det kulturelle Arbejde forgrover og
Digitized by
Google
Edvard Brandes
301
forgifter, — han har herhjemme været typisk Repræsentant for og
Bærer af den stiveste Aands-Militarisme.
Kritik og Kampstyrke, som hærdes og skærpes saa stærkt
frem, skaffer ikke hans Personlighed det fulde Udtryk. I hans
Skuespil fra disse Aar tegner sig en anden Brandes end Parti-
føreren og Kritikeren. De udgives mellem 1881 og 91, fra For-
fatterens 34. til 44. Aar, altsaa i det Ti-Aar omtrent, hvor i Reg-
len den bedste Manddomsgerning gøres. Først gennem dem faar
vi hans Billede helt og levende.
Straks vinder de dog ikke Fuldprægning. „ Lægemidler* har
Homøopatens Omvendelse til Afslutning efter de indregistrerede
Teatermønstre, flere af Personerne er rigtig gode Vaudeville-Be-
kendte; hvert Øjeblik taler de marschfast Bogstil. „Gyngende
Grund* er allerede kraftigere personlig farvet, men staar usikkert i
Stil, slingrende i Replikskiftet, spækket med politiske Diskussioner, der
ikke angaar de personlige Sammenstød (Forfatteren mærker mellem
Stjerner, hvad der kan udelades ved Opførelsen) og Skuespillet byder
tilsidst paa en mildt sukret Udgang, hvor den radikale Redaktør faar
Haab om Datteren, da det slaar fejl med Moderen. Først i „Et Besøg*
slutter Formen sig fast om det udviklede Livstilfælde. „Et Brud*
og .Udenfor Loven* betegner Dybdevæksten af den Stemning, som
i ringere eller rigere Grud farver disse Skuespil.
Stemningen er Resignation. Livets lette Sejre tilfalder Hum-
bugsdyrkerne, som honnette Folk besmittes ved at have Forhold til
og ikke magter at besejre. En Stund kan Tilværelsen ligge sol-
lys og aaben, saa bryder Ulykken ind som Gengældelse for en
Overtrædelse, der var Blodets og Omstændighedernes Værk, eller
blot som et Tilfælde, vi Mennesker ikke har Styrke til at bære.
Altid er det de fornemste og bedste, der sidder tilbage, triste,
med Livets vanskelige Værk brudt sønder mellem deres Hænder.
Pengenes Overmagt, Samfundshykleriets Forbund, Følelseslivets
faste Baand og sejge Fordomme gør selv det frit villende Men-
neske ufrit. Det- er Livets Lov, og Loven er stærkest. Men Livet
er graat under Loven.
Denne Livets Lov har tydelig nok intet Slægtskab med den
dybe og blodige Tilværelsens Nemesis, som hos Goethe klinger i
den gamle Harpespillers Sang. Den har ikke Fællesmaal med
Tilskueren MOi 20
Digitized by L^ooQle
302
Edvard Brandea
Livsbeskheden hos „Prædikeren" saa lidt som de store Tragikeres.
Den er i sit Væsen nærmere beset det hverdagslige Samfund og
Borgerskabets lille Lov. Men kun den Lov har i sidste Instans
Magt, som vi selv bærer i vore Hjerter. Er da Dr. Edvard Bran-
des oprindelig nogen ret borgerlig Natur? Flygtig betragtet, ikke.
Dog lad os se —
Rent iagttagelsesmæssigt er det københavnske Borgerskab
hans Milieu, det eneste hvor han føler sig hjemme. Det velstaa-
ende Grossererbus, Strandvejs-Landstedet, det halvfattige Embeds-
mands-Hjem ... det er den Luft, han kender. Til Tider kan
hans Skildrings-Kreds synes saa uforanderlig som et Teaters evin-
delige Stuedekoration, hvor der kun flyttes lidt om paa Møblerne.
I „Et Besøg", der foregaar paa Landet, vejres ikke en Luftning fra
Avlsbygning eller Marker — i Virkeligheden en lidt Ijemere
Strandvejsvilla. Hvor han, hvad yderst sjældent sker, skildrer
Figurer hentede andetsteds fra, som nu i „Vera" eller „Haardt imod
Haardt", aner han aabenbart ikke, hvordan Ordene falder dem i
Munden.
Hans Idealer — Ordet lyder for stort og bruges ikke gærne
i det borgerlige Livs Forstandighed. Men hans fornuftigt tilsigtede
Normal-Maal er en økonomisk betrygget, uafhængig Tilværelse
med personligt Alburum og rigelig Adgang til de haandgribelige
Samfunds-Nydelser — med alle moderne Bekvemmeligheder. Hans
Ulykkes-Billede er modsat at skulle leve i Usikkerhed med Pin-
agtighederne, Kniberiet og al den forpligtende Smaalighed, som en
velhavende Bourgeois mest af alt afskyer, fordi hans Higen ikke
kender højere Maal, og fordi han har set, maaske oplevet den
Slags. Dette Livssyn gaar igen hos hans Personer, ogsaa hos dem,
der øjensynlig staar Forfatterens egne Fornemmelser nærmest.
Visse af deres Ytringer — eksempelvis om det ønskelige i at bo i
eget Hus — genfinder man i Avisartikler af ham. Den ømskindede
Frygt for Udkommet og Hverdags-Vrøvlet er det uangrebne Lede-
motiv i flere af Skuespillene.
Selv den Udlængsel, der mærkes i et Par af Skuespillene, er
paa ingen Maade uborgerlig: den drager Folk til Rivieraen, naar
Eftervinteren bliver for kedsommelig herhjemme. Sandt nok, Kap-
tajn Gerhard agter sig til Afrika, men han kommer der jo heller
ikke. Og mon det teoretiske Afrika, han agter sig til paa Udforsk-
ning sammen med Helene, ikke skulde ligge lidt mere i Nær-
heden?
Digitized by L^ooQle
Edvard Brandes
303
Dr. Brandes er netop nøgtern som selve Borgerligheden.
Hans Ros lyder forstandig og brav. Hans Udtryk for Kær-
lighed bliver Behaget ved at tale med en, som er god og smuk,
ved at stryge med Haand over Haand eller se den andens veder-
kvægende Smil. Kim en enkelt Gang stiger Udtrykket til det
ekstatiske .uden dig maa jeg dø", men inderst nærer han selv-
følgelig ingen Tvivl om, at hans Kærlighed ej er dræbende. Den
er i sit Væsen epikuræisk, mest legemlig, aldrig sjælfuldt beruset
eller lyrisk stormende; dens Udtryk kan lyde receptmæssig, men
ogsaa fint og kønt i sin dæmpede Ro. Han er mistænksom over-
for de luflige som overfor de store Ord, forsigtig. I sit Hjemlivs-
Begreb maaske endda ikke usnærpet — den forstandige Højeste-
retssagfører Gerner i „Kærlighed* finder det paa en særdeles ind-
trængende Maade upassende for unge Piger saavel at løbe paa
Skøjter som at gaa paa Karneval.
Selvfølgelig er Dr. Brandes ingen Bedsteborger, næppe en
Gang en god Borger. Men de borgerlige Instinkter præger ham.
Sammenstil ham forsøgsvis med Bohemen, den ideelt optagne Vi-
denskabsmand, Natur-Dyrkeren, Folke-Idealisten — en Række af
Aandsformer, han paa en eller anden Maade kunde strejfe, og
man vil stadig se Grænsen dragen gennem hans praktiske, køligt
afvejende, individuelt reserverede Borgerlighed, som saa ofte hører
til hans Races stærkeste og paalideligste Egenskaber. Han er ganske
vist den yderste Individualisme, længst til venstre, i denne juste-
milieu Københavner-Prægning. Han tegner den, kæmper med den,
irriteres af den, skælder den undertiden, — netop fordi han selv
har den i Kroppen, selv er Kød af dens Kød, Blod af dens Blod.
Hvilken kunstnerisk Livskraft ejer nu disse Skuespil? Hvor
længe vil de leve? Spørgsmaalet er altid vanskeligt — og paa en
vis Maade lige saa nyttigt som det ligelydende Spørgsmaal, Børn
stiller Kukkeren ved Sommertide. Hvor længe lever Litteratur vel
overhovedet? Men han er af Venne-Ros bleven hævet saa højt,
og af Modstander-Kritik hudflettet saa overlegent, at vi ikke kan
komme uden om denne Side af Sagen.
Kunde vi regne med Udlandets Dom, vilde det Hele være lige
til. Hans Skuespil har vakt ringe Interesse udenfor Landets
Grænser, — hvor de ikke netop er bleven tagne under Armene af
Reassurancens Nabo-Storheder. I Frankrig skrev Kritikkens Bed-
20*
Digitized by LjOOQle
304
Edvard Brandes
stemænd, at det dog virkelig ikke kom dem ved. Det kunde de
i Forvejen. Det var jo bare Dumas med en Tilsætning af George
Sands snarere end af Ibsens Individualisme. Hvilket er skarpsin-
digt iagttaget. Det er Dumas og George Sand — men paa en
anden Maade.
Scenen er paa anden Vis „Udland* — som den daarlige
Leder for fastslaaede Domme den er. Den viser os reelt og
paatageligt, hvad der er i et Skuespil, hvor megen selvstændig
Holdning det ejer, hvor dybt det skildrer og personligt det griber.
Uheldigvis opførte Nationalscenen af disse Skuespil kun de to
første og svageste, „Lægemidler* og „GyngendeGrund*, med
fem og ti ikke særdeles remarkable Spilleaftener, og saa „Kærlig-
hed* (otte Opførelser), som er skrevet med en vis haandfast Sik-
kerhed og vittigt, men ikke stærkt personligt og den Gang vistnok
var det kongelige Teater-Publikum for krydret en Kost. Ellers
hed det: Hus forbi. „Overmagt*, der almindelig regnedes for det
kraftigste Teaterstykke, spilledes først i denne Sæson paa Folke-
teatret — under haandgribelig Kedsomhed hos det velsindede
Publikum. Just dets meget Teater kom en Snes Aar for sent.
Tilbage blev Fornøjelsen over det rappe, lidt simpelt rare Pige-
barn Josefine, der ikke nænner at sige nej, naar saadan et Mand-
folk staar og ftier til hende — hun er i det mindste en vel tegnet
Teaterfigur — og saa Konnis ejendommelige Kulturtype med
hendes illusionsløse, hedt krævende Forelskelse.
Men dernæst har Dagmarteatret vist os „En Forlovelse* og
„Udenfor Loven*. Virkningen var her betydeligere. Saa enkel
Handlingen er i „En Forlovelse* og saa lidet betydende den unge
Mand, der har Hovedpladsen i det, stod Skuespillet dog med fin
og fast Tegning, en egen graa, vederhæftig Virkelighedens Magt.
„Under Loven* fængslede ogsaa paa Scenen som det personligt
grebne Skuespil det er, — men den tunge Resignations Tone, det
virker med, fik her ikke rigtig Klang. Forfatteren spilder for
megen Kraft paa de spodske Skildringer af Side-Figurerne, saa han
ikke faar Tid til at vise os Mandens Kærlighed til sin Datter. Maa-
ske har han ikke magtet det, maaske har han betragtet det som
overflødigt. Virkelig er Kærlighed til Barnet en elementær og
oftest virksom Følelse; men den behøver ikke at være afgørende.
Og ser vi ham ikke sjælsbunden i dette Forhold, føler vi ikke, at
han maatte handle som han gør, saa bliver hans Opgiven af He-
lene, der har ofret ham alt, kun et fejgt Forræderi. Han bliver
Digitized by
Google
Edvard Brandes
305
en Pjalt. Ti nægtes kan det jo ikke, at Scenen i Hovedsagen gav
Hustruen Ret. Hun har skænket ham sin Kærlighed, og hun
byder ham den stadig lige god og trofast. Nu, Følelsernes Ret
og Pligt lader sig ikke saadan gøre op efter justeret Maal og
Vægt Men han agerer stadig den kærlige Ægtemand, samtidig
med at han staar i Forhold til hendes bedste Veninde. Det ser
ikke rigtig renligt ud; man fortænker ikke Konen i, at hun ikke
viser den elskværdigste Blidhed.
Først Opførelsen viser dette. En dramatisk Forfatter skal
selvfølgelig se sine Arbejder opførte; kun derved vinder han fuld
Frihed og Naturlighedens uvilkaarlige Styrke. Teatret lukkede sig
for hurtigt for Brandes; da hans Autoritet siden slog Porten paa
Gab, var han ikke i Lære- Alder længer. Nu maa man for hver
Opførelse af disse første Skuespil bittert beklage det Snæversyn og
den skyklappede Uforstand, der lukkede ham ude fra den Skue-
plads, hvor han først og fremmest af Realismens Gennembruds-
Mænd havde Hjemsteds-Ret.
Sikkert var han ikke ene om Teatret. Der er endda ved
samme Tid herhjemme skrevet bedre Teaterstykker, muntrere og
anderledes træfsikre. Men den aandelige Indsats i Dr. Brandes’
Skuespil er større, Mandssindet dybere, Luften ligesom stærkere.
Det er ikke det, at han sætter Problemerne under Debat. Disse
intellektuelle Problemer og Debatter kan være fortryllende i en
Avis eller Rigsdag — mere end i Kunsten. Her er det Livstil-
fældet, Menneskefølelsen, der kommer os ved.
Tag ,Et Besøg*. Det er bleven os sagt, at det behandler
Spørgsmaalet om Mandens Ret til paa Kønssædelighedens Om-
raade at stille de strengeste Fordringer til Kvinden og de lempe-
ligste til sig selv. Og der tilføjedes, at Skuespillet forkaster denne
Ret. Det vilde ikke være ringe i et Skuespil paa to smaa Akter.
I Virkeligheden griber det ikke stærkt ned i dette omfattende Pro-
blem, saa sandt som Florizel kun søger at undskylde sig, og han
hurtig gør Spørgsmaalet til en Følelsessag, som det ikke nytter at
ræsonnere over. .Et Besøg* fængsler just som Livstilfælde, samlet
og fortættet med gnistrende dramatisk Spændkraft. Derved bliver
Skuespillet saa livfuldt, skønt Florizel, der er nydelig tegnet, fuld
af perlende Livsmod, kun ses i en enkelt Belysning, og han i sin
dovne Nyden ikke vedkommer os stort, hvad der giver betænkelig
fladt Perspektiv.
Problemet betyder i Brandes’ Skuespil netop saa meget, at
Digitized by L^ooQle
306
Edvard Brandes
det fører os ind i Tidens Luft, med dens særlige Liv og urolige
Aandedræt. Hvad er det, der bliver Betydningen af „Et Besøg*?
Næppe Spørgsmaalet om den verdenskloge Faders Ret til og
Kamp for sin Datter, som drages fra ham af en ulden og ube-
kymret Teolog. Der føres egentlig ingen Kamp, skønt den vel
ikke var uden Haab, og Retten kan være tvivlsom, al den Stund
han aldrig har søgt at knytte hende nær til sig. Men saa lav-
mælt det falder i sin Tone, saa ægte er det i sin Følelse, saa
livspaalideligt i sin korte Brydning og trætte Opgiven. Disse Men-
nesker staar saa vederhæftigt til hverandre, ikke meget frit og
levende belyst, men stemningsfint og alvorligt — i Hjemkomstens
Smil og Mødets Uro, den voksende Spænding og Forbitrelse, saa
Resignationen og den afgørende Gliden fra hinanden, der er det
endelige Brud.
Netop dette er det blivende værdifulde i disse Skuespil. De
vil give os Livets Problemer; de giver os Livets Tone og Alvor,
saadan som Edv. Brandes har følt den. De fører deres Tids Tale,
saadan som Forf. har hørt den, med halvt udsagte Ord og megen
underforstaaet Stemning, lydeligere og vittigere vel end alminde-
ligt i det Borgerskab, de skildrer, men med dets Nervøsitet og
Utilfredshed, dets Livsbegær og Resignation — uforbeholdent gen-
givet af en stift oprigtig Iagttager.
Lad ogsaa den bitre, halvt smertelige, halvt spodske Resigna-
tion en Tid være kunstnerisk frugtbar, i Længden leves der vel
ikke ærligt paa den. Enten vokser man positivt ind i de Livsfor-
hold, man strider med, eller man skærer Forviklingerne over. Dr.
Brandes brød ud, opgav sit Sæde i Rigsdagen, rejste bort.
Ogsaa kunstnerisk forlod han den By og det Land, hvor han
hørte hjemme. Den fødte Realist og Nutidsskildrer giver sig i
„Daa rernes Formynder*, „Asgerd*, „Muhammed* og „Hos Sigbrit*
i Lag med det pastiche-farvede eller historiske Skuespil. „Daa-
rernes Formynder* er mest i Slægt med de foregaaende Ar-
bejder. Men det lille Rokoko-Spil paa Cytheres 0, hvor Bedrag
og Selvskuffelse kaster dem i Armene paa hinanden, som daarligst
hører sammen, kendes bedskere i Tonen. Den erfarne Greve, der
taler som en formummet Dr. Brandes, siger: „Naar man bliver
ældre og har set mange Tings Forgængelighed, falder det vanske-
Digitized by LjOOQle
Edvard Brandes
307
ligt at bevare Troen og Illusionen: nyttige er faa, hæderlige terre,
uselviske færrest; og da Begreberne ikke eksisterer udenfor Menne-
skene, tror man til Slutning hverken paa Nytte, Hæderlighed dier
Godhed." Og da Beatrice, der med de samme Ord som Datteren
i »Et Brud" mener at »tro paa noget, maa man", spørger ham,
hvor man da kan leve i al den Usselhed, lyder Svaret: Maaske er
det Grund nok, at man overhovedet eksisterer, og at man har Vis-
hed om denne Tilværelses Ophør. Man behøver ikke at haste,
naar man er sikker paa at naa Maalet.
Saa søger Brandes fremmed Luft i »Asgerd's Skildringer fra
Island ved Kristnings-Tiden, der byder ham Berøringspunkter gen-
nem den kantet fyndige Knaphed. De historiske Studier, der danner
Baggrunden, er tilforladelige, den gammelislandske Karakter sikkert
efterlignet, det Hele uden dybere Interesse. Asgerd selv, der styrer
Handlingen, som man flytter Brikker i et Skakspil, bliver os løjer-
tens led ved sin desperate Uvilje mod det Hjem, der er hendes.
Der er noget mandig-smukt i Venskabet mellem den vise Flose og
den vege Sæmund. Men til syvende og sidst er Brandes' Livsmis-
tro væsensforskellig fra Sagaernes Livs-Alvor, der kan hæve sig til
saa høj og streng en Renhed.
Og hvilket sælsomt Indfald af saa ortodoks en Tvivler-lejerne
at ville skildre disse religiøse Gærings-Tider. Hvorledes skulde han
kunne male os netop det, der er Kærnen i al Religion — Begejstringen,
den sværmerske Higen, Mystikken? I det islandske Drama karikeres
den grove og plumpe Kristendomshandel med tydelig Hensigt. Mu-
hammed i det følgende Skuespil er en lysten og narret Hanrej,
hvad der maaske lod sig tænke, og lille ... for lille til at være Mu-
hammed.
Troværdigere magter Brandes et lille Historiebillede som »Hos
Sigbrit", hvor han kan forlene den kloge Hollænderinde med sin
egen rolige Logik, mens hun fast og snildt smedder sin Datters
Skæbne til Prinsens. Livskimen i Skuespillet er dog vel den dril-
lende Idé at vise den blide og skræmte Due som et muntert Pige-
barn, hvis Livslyst med Glæde tager imod den prinselige Elskov.
»Asgerd* var bleven opført paa det kgl. Teater uden Held.
Nu søgte Brandes tilbage til den Samtid, som i sin Haandgribe-
lighed ret egentlig laa ham paa Sinde, og da Scenen ikke stod
ham aaben, valgte han Romanens Ramme. Helt ny var Formen
ham ikke. Han havde i 1889 udgivet »En Politiker* med saa
uforstaaende en Berg-Karikatur, at den belyste Forfatteren mere
Digitized by LjOOQle
308
Edvard Brandes
end Folkeføreren og med mildest talt kraftige Billeder af Borgerskabets
Liv i vor By. Det var en forgrovet Brandesk Journalistik, som
Vennerne rystede paa Hovedet af og erklærede for en Succes.
Han forfulgte først nu Succes’en med „Lykkens Blændværk* og
„Det unge Blod*.
Kunstnerisk set vil det være nok at betegne dem som den be-
synderlige Fejltagelse, de er. Saa klog og vittig en Ræsonnør og
Debattør, saa stram og benet bliver Brandes som Fortæller, uden
ny Iagttagelse, uden Friskhed og uden Ynde. De er ridsede op
med plump Tydelighed, med knyttet Haand. Men man glemmer
dem ikke. „Lykkens Blændværk*, det er Historien om Men-
neskene, der i forblindet Jagen efter Lykken, oftest i utøjlet Brunst,
lyver, nedværdiges, ødelægger og ødelægges. Saa med ét faar Sam-
fundet Skylden for det Hele, og en Gadebetjent erholder en afskye-
lig Roman-Dolk i Ryggen.
Der er i disse Bøger ikke Blomst eller Sang, ikke et Livets
Solglimt, ikke Mindevemod eller Kunstglæde. En livsvarig Tugt-
husfange kunde ikke have skrevet dem mere trøstesløs falske. I
„Det unge Blod* findes ikke en Gang den Harme, som giver
„Lykkens Blændværk* en vis Rejsning. Den unge Mand, der ven-
der hjem og ser Livet herhjemme, omtrent som Dr. Brandes ellers,
tegnes uden Ironi og uden Skuldertræk, nærmest med rolig Vel-
vilje. Han gaar fra hidsigere til flygtigere Forelskelse, som ud-
males dvælende, indtil han med tilfreds Mæthed slaar sig til Ro
med Stuepigen hjemme, som hans Moder udleverer til ham. Li-
vet leve!
Et Straffelovs-Sagsanlæg friede Dr. Edvard Brandes fra den
Protest, som forberedtes med Fejdebrevs-Fynd fra frisindede Mænd,
der paa dette Tidspunkt saa’ ham som en Aandsfrihed truende Fare.
Edv. Brandes skriver omtrent ved denne Tid et lille Skuespil,
som ikke vækker synderlig Opmærksomhed, skønt det giver et
interessant Indblik i hans Sjælstilstand. Det er „Peter og Poul*
(1898), offentliggjort i Samlingen „Smaa Skuespil*. Her taler en
gammel Mand, der nu i den kummerlige Alderdom sidder som
Livets kloge Tilskuer, med en Yngling, der i luerødt Begær higer
frem mod Livet: det lyder som en ikke længer ung Mand, der
søger Livets Resultat i Samtale med sin egen Ungdom.
Digitized by
Google
Edvard Brandes
309
Ungdommen siger: Jeg hidses op af Lyset, Musikken, Parfumen,
Kvinderne! Nede fra Gulvet (han kommer fra Teatret) stiger der
en sød Em op imod mig — jeg vil blændes og beruses. Jeg vil
eje det kosteligste — jeg vil nyde alt det'. . . Men jeg plages af en
anden Lyst, en, der sidder i mit Hjerte og min Forstand: den
at skabe gode Ting for andre Mennesker, Frihed, Lykke, Varme,
Sundhed!
Og den Gamle svarer omtrent saaledes: Jeg kender det. Jeg
troede paa det alt sammen: Frihed, Lighed og Broderskab —
hele den tyrkiske Musik. Jo jo, jeg sparede mig ikke. — Saa
snød Brødrene mig: jeg ene troede paa Broderskabet. De tog
mine Penge, min Indflydelse, mit Arbejde — og brugte det alt
sammen til at skaffe sig en god Plads paa Flæsket midt i Sol-
skinnet . . .
Der gives paa Jorden ikke et Menneske, hvem du skylder en
Times Hjælp — hvis du ikke føler dig pligtig . . . Grib da til —
tag de Verdens Goder, du kan faa! Frisk op! Nyd alle Jordens
Frugter, hersk over alt Jordens Fæ!
Der er langt fra de første Skuespils dæmpet rolige Resignation
til Beskheden her og i „Daaremes Formynder*. Brandes er brudt
ud fra den Borgerlighed, som var hans Væsens Kæme og Værn.
Men han har den jo i Blodet, hæver sig ikke til de store og en-
somme Aanders uselviske Smerte. Han bliver uden Ligevægt. Han
føler sig tom og narret De andre skaffede sig Plads paa Flæsket
midt i Solskinnet. Hvorfor tro paa Nytte, Hæderlighed eller God-
hed? Men Skylden er dette ormstukne og hykleriske Samfunds.
En Kniv i Ryggen paa Betjenten!
Men naar det Hele saaledes taber Mening, bliver Lyst og Last,
Overmagt og Raahed altsammen, uden Fremskridt og uden Haab,
frister det uvilkaarlig at skyde Genvej til Herredømmet over alt
Jordens Fæ. Havde Edv. Brandes, som forlængst var vendt til-
bage til sin Førerstilling, tidligere haft Vanskelighed ved i sin Kri-
tik at holde Kunst og Politik ude fra hinanden, saa blev det nu
Politik alt til Hobe — jævnlig paa Trods af Kunst. Han, der
havde været Teatrets kyndige og strenge Vogter, optraadte nu
som den velvillige Beskytter af saa hult Komediant- Væsen, som
dansk Teater nogen Tid har kendt. Han, der havde viet Holbergs
Scene den inderligste Interesse, blev nu dens uforsonlige Modstander
— og foretrak »Ambrosius* andetsteds. Da der viste sig Mulighed
for at skabe Nationalteatret en Talescene, som han i sin Tid selv
Digitized by L^ooQle
310
Edvard Brandes
havde arbejdet for, satte han al sin Autoritet ind paa at slaa den
Sag overende. De Folk skulde ikke have et Teater til!
Det er i frisk Minde, hvilken burlesk og pinlig Afslutning
dette bedrøvelige Kapitel af den Edv. Brandes’ke Førerkrønike tog.
Da denne kloge og køligt nøgterne Mand i Desperation havde ladet
sig drive til Duel med en ung Skuespiller, som han først havde
erklæret for ude af Stand til at fornærme sig, forlod han dermed
den Teaterkritik, som længe havde været ham til saa stor en
Ære . . . Vilde Goldschmidt ikke her have anet en hævnende Ne-
mesis, der rev ham Fører-Distinktionerne af Skulderen?
Med .Primadonna* genoptager Brandes sin Virksomhed som
dramatisk Forfatter. Komedien er et nydelig tænkt og magert ud-
ført Stykke Teater omkring en Primadonna, der er udrustet med
saa vittige og kløgtige Replikker og en Overlegenhed, som Dr.
Brandes sikkert selv vilde have brilleret med i disse Situationer,
hvis han havde været den skønne Frøken Lili . . . Men han er jo
ikke hende.
Det følgende Skuespil, .Udenfor Loven* er anderledes per-
sonlig værdifuldt. Her byder Forfatteren os den karakterfulde og
tørre Type paa den graa Romantik, der krystalliserer sig som
Resultatet af Stemningerne efter Bruddet og Rejsen. Udenvær-
kerne er det velhavende borgerlige Hjem (Teatrets fine Stue),
Faderen, Moderen, den familiesnobbede Svoger, den eddike-
søde Tante osv. med eller uden Navne, men uden Antydning af,
hvem disse Folk er, hvorledes Livet har præget dem og bestemt
deres Samliv. Det er Teater-Rekvisitter, som stilles op om de
ideelle Hovedfigurer, den frigjorte unge Kvinde og Kunstneren,
der kaldes Komponist. Alt det udenoms, som er den unge Piges
Oprør mod Familien, da den vil tvinge hende til at opgive sin
kompromitterende Ven, og tilsidst hendes Opgør med den — i
skematiske to og to-Samtaler — er Regissør-Arbejde med tydelige
Mindelser om Sudermanns .Hjemmet*. Alene de tos Samtaler
fængsler.
Jeg ødelægger dit Rygte, siger han. Vi kan ikke ses mere.
Jeg kan nu svinde bort fra din Synskreds. Hvis du rejser med
mig, har du kun mig og — uden mig vil du være fuldkommen
alene — midt i Menneskevrimlen, hvor tusind Forholds- og Sam-
Digitized by t^ooQle
Edvard Brandes
311
holds-Traade slynger sig mellem Mænd og Kvinder: ganske ene og
forholdsløs.
Uden dig? spørger hun forfærdet — forladt af dig! — Du
ril skræmme mig?
Og han svarer: Jeg er svagere med dig end uden dig. Hvad
tror du, jeg tager Hensyn til her i Verden uden min Vilje og min
Forstand? Jeg er gift og har et Barn, som jeg holder af, men min
Skæbne vil jeg raade selv. Den gyldne, skønne Frihed, uden hvil-
ken alt Menneskeliv er Skam og Pine og Usseldom, opgiver jeg
ikke. Hvorfor skulde jeg lade mig binde af ét Baand, naar jeg
forlængst har sprængt alle de andre. Jeg kunde lige saa gerne
leve af raadden Føde som leve paa en død Følelse. Leve paa Lig!
Vi] du nu forlade alt og alle for at drage alene ud med mig?
Hvorlænge? spørger hun . . . Saalænge vi elsker hinanden . . . Men
der har været andre før mig? . . . Ja — men jeg husker det ikke.
Jeg véd det som mit Livs Historie — men jeg husker ikke de
Kvinder, der færdedes i mit Liv. Jeg har glemt dem, som om de
aldrig havde eksisteret ... Og du vil glemme mig? spørger hun
videre. — Jeg vil være lykkelig sammen med dig, saa længe du
skænker mig de to Ting, jeg kræver af den Kvinde, der holder af
mig: Vederkvægelse og Forstaaelse.
Saa fuldkomment trøsterig er hans Tale. Pompøs er hans
Pascha-Rolle. Til Hjemmets Afhængighed vil hun nu ikke tilbage
. . . „Giv mig saa de Maaneder, de Uger, du kan ofre paa mig —
og kast mig saa bort, naar min Tid er omme.11 For at fuldkomme
Broddet, inden hun drager til Elskovsland, gaar hun tyem — med
Hjertet pint af Tanken om, hvorledes de ulykkelige Forældre vil
sidde alene derhjemme ved Kortene de lange Aftener og se hin-
anden ældes, tvingende sig til Smil og Passiar, indtil Kortene fal-
der dem ud af Hænderne og Smilet svinder og Talen standser, og
de sidder aldeles ubevægeligt, som var de døde.
Dette er da den graa Romantiks Formel. Under Loren er
Livet snævert og trist. Men med Broddets Nag og Tvivlens Døds-
kulde gribes Lykken udenfor Loven. I sig selv synes den saa hjer-
tens haabløs, at den ligesom forsvarer Lovens Værd.
Med samme urolige, tørt overhedede Grundstemning virker
„Vera*. Som Skuespil er det stærkere farvet, mere endnu ro-
managtigt end romantisk. Desværre er selve den dejlige Fru Vera,
der træt og forpint vanker rundt i sit Selskabsburs gyldne Lykke,
indtil hun foretager en overraskende Saltomortale ned i Favnen
Digitized by LjOOQle
312
Edvard Brandes
paa en Berider og ti] en lige saa pirrende Afslutning kaster sig
foran et frembrusende Tog, os saa inderligt uvedkommende. Hun
hører til Skuldertrækkets haabløse Slægter. Sammenlign hende
med den ligeledes livsfornægtende Hedda Gabler, og man vil blive
slaaet af, hvor anderledes rig denne er i sin Styrke, sin Livstrang,
sit Racemod. Og — hvad der er det afgørende — Vera er lige
saa lidt levende i sit eget Kvindeliv som Primadonnaen Lili eller
hvem ellers af de fritstaaendé Kvindeskikkelser, Dr. Brandes har
skabt i sit Billede. Hør blot, hvorledes hun taler i sit Livs af-
gørende Øjeblik. Hendes Mand véd, hvad der er sket. Hun for-
klarer ham nu hvorfor i et ordrigt Foredrag, hvor det blandt
andet hedder:
Og saa — i Vildskab og Fortvivlelse — da jeg havde set den Mand
derinde i Gøglet, mens Musiken larmede, Pisken knaldede og Hestene
galoperede; og Pailletterne skinnede paa hans silkeklædte Krop og der var
en Os af Stald og Parfume, af Mennesker og Dyr i det kvalme Rum osv.
Ikke sandt, her hvor det er Alvor, hvor det gaar paa Livet
løs, vil Fru Vera stille sig op og prædike (dette maleriske Stykke
Cirkus- Anmeldelse !
Med „Det unge Blod*s Stuepige naaede vi den Brandes’ke
Realisme i en Stunds tilfredse Mæthed. Med „Vera* er den graa
Romantik, det golde Livsbegærs Nihilisme kommen til sit Yder-
punkt . . .
Efter den trøstesløse Selskabs-Skildring giver Edv. Brandes os
nu til aller sidst sit Folkelivsbillede „Haardt mod haardt*, det
eneste i hans hele Forfatterskab. Imidlertid vilde det være ubilligt
at tro, at han selv lægger nogensomhelst Vægt paa dette flygtigt
sammenstykkede Pensionats-Interiør. Ellers kunde der, for helt at
se bort fra de psykologiske Kortslutninger og de folkesproglige
Fund være Anledning til økonomisk Undersøgelse af, hvorledes en
Familie med Pensionærer, som ikke betaler, lever af Sønnens
40 Kroner om Ugen, saa der endda bliver Raad til kronisk
Værtshus-Fuldskab for Faderen, Aftenselskab med Vin og kontante
Penge tilovers baade hist og her . . . Nu, det er et Folkeskuespil,
et Succes-Stykke med Tagkammer-Erotik og Næveslag og Mid-
sommervise og Brændevinsfusel til et rivkrast Allehaande.
Man kan med nogen Undren spørge sig selv, hvor det kan
være, at en Forfatter af Dr. Edvard Brandes’ Intelligens og Klarsyn
aldrig har naaet at forme et uvilkaarligt levende og virkende
Digitized by LjOOQle
Edvard Brandes
313
Skuespil — aldrig kan naa den Succes, han dog adskillige Gange
har sat meget eller alt ind paa.. Han er dog Dramatiker, saa
sandt som han sikrest skildrer i Replikker, bedst og øjensynlig let*
test former gennem Scenernes Sammenknytning og Brydning. Har
han dog ikke Kærlighed til Teatret, Kyndighed, Vid, alt hvad
man vil? . . .
Maaske vil man svare, at han ikke er Digter, maaske, men
det afgør kun ikke Sagen. Udmærkede Digtere har tit netop ikke
fundet Fodfæste paa Scenen, — og mon Gustav Esmann er Digter?
Han har dog lettelig vundet, hvad Dr. Brandes en Menneskealder
kæmpede hen imod — forgæves. Sagen er vel den simple, at
denne Forfatters Evne er ræsonnerende, logisk tænkende og døm-
mende, ikke mangfoldigt anende og erindrende — at hans Fantasi
ikke er plastisk formende og genskabende.
Han tegner skarpt og fast og farvelægger sikkert, men skema-
tisk; hans Skuespil er, under ét sete, dramatiseret og illustreret
Ræsonnement uden dybere Opfattelse af Livets bølgende drama-
tiske Vekselspil . . . Den Grundsynets Modsætning og Brydning,
som kan give os et saa gennemgribende forskelligt Blik paa en
Sag, efter som vi taler med to lige sandfærdige Mænd, der hver
er midt i deres Luflkreds af Ideer, Sympatier, Motiver. Den Ret-
tens Forskydning — efter Rettens Hævden eller Misbrug — der
næsten umærkeligt kan flytte den moralske Overlegenhed, ligesom
Luftens Højtryk skifter. Og Personlighedens skiftende Værdi, der
er afhængig af sit Sammenspil med Omgivelserne, afhængig af de
ydre Forhold. Hvilket evigt Drama bliver Livet ikke, medens det
skyller Mænd til Magt og Mænd fra Gerning, uafladelig forandrende
deres Samfunds-Værdi og Samfunds-Interesse, uden at deres egen
Bevidsthed rigtig kan følge med i, at .jeg er ikke jeg". Edv. Brandes,
hvis Personligheds Særpræg og Vilje netop bygger paa, al jeg er
jeg, vil have vanskeligt ved at føle denne Relativitet, som gør
Livet vanskeligere og rigere.
Grundsynet paa hans dramatiske Evne er da koncist sammen-
fattet i det Udtryk af ham selv (Fortalen til .Holberg og hans
Scene*), at Komedie er levende Logik, kun at det undertiden
har knebet med Adjektivet. Saa fast er denne Hjerne , at den
ikke vil og ikke kan slippe sit ubetingede Herredømme. Men
Kunstens Jordbund er en anden, hvor Erindringerne og Iagttagel-
serne lever videre, forenende sig og skabende en egen Fantasiens
Verden, et frugtbart Kaos, hvoraf Kunstværket fødes til Live.
Digitized by L^ooQle
314
Edvard Brandes
En Brandes-Premiere er noget af en københavnsk Begivenhed.
1 Parket og Loger ses det radikale Borgerskabs kendte Ansigter,
Kredsens Berømtheder, forfarne Mænd og smykkede Damer . . .
Folk med Magt og afhængige Folk. Stemningen føles straks sik-
ker. Anslaget er fast, Udviklingen klar. Det er, som man hører
en Taler, der véd, hvad han vil sige. Og Tilhørerne véd det.
Man modtager de sikkert beregnede Ord, smiler af Vittighederne.
Ingen urolig Forventning, ingen uvilkaarlig Lytten-til eller Over-
raskelsens Befrielse. Maaske kølner det efterhaanden , de unge
Mennesker ser langt til hinanden. Saa er der et og andet, som
skurrer. Der hysses lidt, men Bifaldet følger taktfast. I Mellem-
akten konverseres der: Synes De om det? — Naa, — jeg klapper;
det maa man jo. Tilsidst fremkaldes, under spredt men energisk
Applaus, det store Blads endnu mægtige Redaktør.
Har han sejret? Der blev jo klappet . . . Men har han sejret
i sit Livs store Drama, fra den Tid, da han sky og livstørstende,
skeptisk og overbevist, med de mange Muligheder i sig paatog sig
sin Rolle, til han her, under taktfast Bifald, viser sig i sin for-
nemme Fremmedloge.
Det er i hvert Tilfælde et Ansigt anderledes end de andres,
med sit kloge Blik og sin bitre Mund. De unge Mennesker ser
derop, imponerede — halvt beundrende, halvt frastødte. Han har
kæmpet for Frihed ... og jævnlig i sin benede Begrænsning været
et mere højthvælvet Frisind den største Fare. For flere end dem,
der fulgte ham, har han gjort Horisonten lav og Sindet koldt.
Men hans brydske Mandsmod og trodsige Oprigtighed har lyst op.
Blev det Lykke-Resultat, han forespejler os, saa kummerligt et
Blændværk, vil vel de bedste føle, at Livets sunde Virkelighed
maa søges ad anden Vej. Denne endte blindt, uden Mening og
Maal.
Saaledes bliver han dog en Opdrager, som han altid var en
Uro. Han tilfører vort Aandsliv mørke Farver i sin Viljes Vold-
somhed, sin udfordrende Rankhed, sin stejle Styrke. I vort jævnlig
vege og forbeholdne Samfundsliv bliver han den ramme Negation,
den modstandæggende Modsigelse. Deraf hans Personligheds sti-
mulerende Interesse. Den skarpt skaame, sorte Silhouet i vort
lyse Hjemlands blide Sol og blonde Taage.
Christian Gulhann
Digitized by L^ooQle
HISTORIESKRIVNINGEN I REFORMATIONS-
AARHUNDREDET
MED HENBLIK TIL NUTIDENS
ed den Universitetsfest, som holdes til Minde om
den Fornyelse og Udrenselse af vor kristne Tro,
som fandt Sted her i Landet for tre A århundreder
og en Del Aartier siden, bringes vi hvert Aar til
at overveje, hvad det var, der da skete, og vi
har den Tid at takke for, hvorledes hine Tiders
Standpunkt var i Sammenligning med vor egen Tid — i Aar
derfor særlig med hvad der har været karakteristisk for det Tids-
afsnit af vor Konges Regering, som i disse Dage er rundet til
Ende. For en Historiker ligger endvidere det Spørgsmaal nær:
Kunde alt det store og mærkelige, der skete paa Troslivets og
paa Kulturens almindelige Omraade ogsaa faa nogen Betydning
for Studiet af Folkenes Fortid og særlig for vort Lands Historie?
Dette Spørgsmaal kommer atter til at berøre et almindeligere:
Under hvilke Forhold vil en Tidsalder, et Folk eller en menneske-
lig Personlighed være bedst egnet til at skrive Historie?
Nu kan man vel sige, at der til al litterær Virksomhed maa
høre en vis ydre Ro, og at naar Vaabnene klirre, bliver ogsaa Klio
tavs. Derfor skete der i Frankrig intet paa Historieskrivningens
Omraade paa den franske Revolutions og paa Kejserrigets Tid, da
l) Artiklen gengiver Forf.s Tale ved Universitetets Reformationsfest den 19. No-
vember 1903, faa Dage efter 40-Aarsdagen for Kristian lX's Tronbestigelse.
Digitized by LjOOQle
316
Historieskrivningen i Reform ationsa århundredet
Begivenhederne rullede saa ustandseligt med deres støjende Hjul.
Men selv naar Værget er hængt i Krogen, kan der i Sindene
endnu være en saadan Lidenskabernes Bølgen, at i hvert Fald
Fremstillingen af den Tid, som nylig var, ikke vil ske med den
Ro og Retfærdighed, som tilkommer et historisk Arbejde. Gælder
Studiet Tider, der ligger længere tilbage, vil Faren være mindre,
naar da ikke netop hine Krigens og Tummelens Aar har sat
Sindene saaledes i Bevægelse, at bestemte Tanker og Synsmaader
maa faa Overvægt og farve Betragtningen. Der kan Jo være
Tider, da Følelser og Lidenskaber i Sjælen har saa bestemt Over-
herredømme hos de enkelte Individer, det enkelte Folk eller alle
Folkeslag, at de vil præge alt Aandsliv og saaledes ogsaa Hi-
storieskrivningen. I det hele kan det vel siges, at hos enhver
Tidsalders Mennesker er bestemte Følelser og Tilbøjeligheder stær-
kere fremme end andre og giver dem ligesom et Hovedpræg, og
denne Tilbøjelighed vil kunne være af en saadan Art, at den nød-
vendig vil sætte et særligt Mærke paa den Opfattelse og Frem-
stilling af Historien, som da kommer til Orde.
I
Jeg vil tage Udgangspunkt fra den hedenske Side, fra den
Bevægelse, som gik umiddelbart foran Reformationen og samtidig
med denne, den Frigørelse, som lod Personligheden bryde ud gen-
nem Skranker og Skemaer, gennem Lav og Korporationer, og som
hævdede Jegets Ret til i hvert Fald at kunne udvikle sig frit
Det var bleven Menneskene aabenbaret, at vort Jeg var af gud-
dommelig Herkomst og et Genbillede af Gud, udviklingsdygtigt i
det uendelige og med alle Muligheder nedlagte i sig; det havde
Krav paa at røre sig frit og at studeres. Det var derfor Uret, at
der var fortalt og skrevet saa lidt om de enkelte Menneskers Ud-
vikling i Middelalderen, afset fra, hvad der var kommet frem om
Konger og hellige Mænd. Jeget havde desuden Ret til at lade sit
eget Navn runge. De Viser, som Folket sang, skulde ikke længer
være navnløse Sange, der gik fra Mund til Mund, uden at man
vidste, fra hvem de skrev sig, og Kunstneren tegnede stolt og
frejdigt sit Navn i Maleriets eller Kunstværkets Hjørne. Jeget
maatte derfor ogsaa have Lov og Trang til selv at fortælle sit
Livs Skæbne, hvad det havde oplevet og udrettet.
I Tyskland var det saa at sige den sidste Skikkelse fra Middel-
Digitized by L^ooQle
Historieskrivningen i Reforma tionsaarhundredet
317
alderens Riddertid, der gjorde Begyndelsen med at give en Selv-
skildring, den gæve Gotz von Berlichingen ; hans højre Haand var
af Jern, men svang dog kraftigt Sværdet, Pennen førte han vel
ikke med den, men ikke desmindre skrev han paa sin naive og
oprigtige Maade sine Oplevelsers Historie fra Barndommen af;
samtidig med ham gav lærde, Skolemænd og praktiske Folk deres
Autobiografier. Her i Danmark var, saa vidt jeg kan se, Frederik U’s
Rigsraad Jørgen Rosenkranda, den lærde Holger Rosenkrands’ Fa-
der, den, som først gav en Selvskildring, andre fulgte snart efter,
om end denne Litteraturgren først i den nyeste Tid ret er naaet
til Blomstring i Danmark.
Men endvidere har ikke blot Mennesket selv, ogsaa dets Om-
givelser, den Egn og Landsdel, hvori det lever, sin selvstændige,
ejendommelige Karakter, som er værd at kende og at studere, og
vel er man stolt af den større Nationalitet, som man tilhører, men
man ser dog, at den rummer Forskelligheder, forbundne ved fælles
Træk. Man elsker den Provins, hvori man bor, den Egn, hvori
man har sit Hjem. Derfor slipper man Verdensbegivenhederne af
Syne for at fortabe sig i sin Landsdels Historie og skildrer den
med rørende Pietet. Man har Interesse for alle disse Omgivelser,
for Naturens Udseende og Mindesmærkerne, man opmaaler, be-
skriver og lader aftegne alt, hvad der giver Landsdelen sin Ejen-
dommelighed. Og ligesom hos vore sydlige Naboer Historieskriv-
ningen især udfolder sig i en rig Flor af Landshistorier eller Pro-
vinsbistorier, saaledes kommer i Danmark de første Spor til en
rigere Udfoldelse af den historiske Forfattervirksomhed til at vise
sig i Arbejder over lokal Historie, især de enkelte Bispedømmers
Skæbne. Hieronymus Kobbersmed eller Cypræus og hans Broder
Poul skriver en Slesvigs Bispehistorie, Jon Turson fortalte Lunde
og Roskilde Stifts Kirkehistorie lige til da „den store Herredag
udi Kjøbenhavn besluttede, at der ikke længer skulde være eller
blive saadanne vældige og mægtige Bisper nogensteds udi Dan-
mark*. Cornelius Hamsfort forfatter Ditmarskens og Holstens
Historie og ligeledes de enkelte Bispedømmers Historie.
Men ogsaa hele Landet bliver skildret i sin Ejendommelighed,
Præsten Jon Jensen Kolding er den første, som giver en Beskri-
velse af vort hele Fædreland.
Her er vi naaede frem til selve den store Personlighed Na-
tionen og Folket, som ogsaa maatte have Krav paa at se sig
skildret og sin Fortid afmalet. Med dobbelt Kærlighed holdt man
Tilskueren I OM -21
Digitized by L^ooQle
318
Historieskrivningen i Reformationsaarhundredet
fast ved egen Nationalitet, efter at man havde sluppet de universale
Idéer som altfor fjerntliggende, Kejserdømmet, som strakte sig ud
over alle Riger og Lande, og den internationale Kirke med det
fælles Overhoved. Anders Sørensen Vedel siger: »Det har angret
mig, at vi Danske, som udi Dyd, mandig Daad og ellers i andre
Henseender kunde vel hæves og lignes med andre de fornemmeste
Nationer, skulde i dette Vilkaar findes ulige nogenlunde ringere,*
derfor agter han at skrive sit Fædrelands Historie. Sit Forsæt fik
han ikké fuldført, hvad der derimod lykkedes Huitfeldt , som skrev
„mit Fædreland til Ære og Lov, som haver givet mig Liv, Levned
Stand, Ophold, Gods og Biering.*
Man kan ikke noksom være opmærksom paa, hvordan den
nævnte Hævdelse af Personligheden havde kaldt en anden baade
god og farlig Følelse frem: Æresfølelsen. Der var vel næst efter
den religiøse ingen menneskelig Følelse, scan saa stærkt var raa-
dende i Reformationsaarhundredet. Og den viser sig paa mange
Maader. Den viser sig i en umaadelig Trang til at hævde egen
Ære og til at modtage Ære, og Æren skal ikke blot gives os,
indtil vi lægges i Jorden, den skal tilkomme os længe efter vor
Død. De italienske Humanister var gaaede i Spidsen, de havde
krævet Ære for sig selv og Laurbærkroning, de vidste ogsaa, at
de sad inde med hvad der kunde skabe Ry og Ros i Eftertiden
og følte sig raadige over, hvordan Fremtidens Æresbevisninger
vilde blive.
Men Æresfølelsen kan blive en farlig Følelse; den kan indgyde
Personen en Vagtsomhed og en Kælenhed over for eget Jeg, saa at
man bliver uretfærdig over for andre og deres Fortrin. Der var
indenfor alle Samfund opstaaet noget, som man havde den største
Følsomhed overfor og som man ængstelig saa’ hen til, den offent-
lige Mening. Man gør sig vanskelig en Forestilling om, hvilken
Forandring i denne Henseende Bogtrykkerkunsten havde frembragt.
Tidligere havde man vel paatalt enkelte Udsagn, som var komne
En for Øre, eller havde hævnet sig for spottende Viser, nu bragtes
ved Bogtrykkets Hjælp Udsagn og Domme til Hvermand. Det
talte Ord havde jo dog Lydens Flygtighed, men her stod det
prentet til evig Tid og med frisk besudlende Kraft for hver ny
Mand, som læste det. Det er i disse den overspændte Æres-
følelses Tider, at Duelvæsenet kommer frem, Tanken om at vove
Liv og kræve Blod for krænket Ære. Duel bliver en almindelig
Skik i alle Lande, og Lovgivning og Domstole kan ikke holde
Digitized by L^ooQle
Historieskrivningen i Reformationsaarhundredet
319
igen. Carl V’s berømte Straffelov henførte Forsvar for Ære og
godt Rygte til Nødværge; fra Frankrig haves der Efterretning om,
at der under Henrik IV.’s Regering alene i ti Aar blev dræbt ikke
mindre end 4000 Adelsmænd i Duel.
Men denne Finfølelse paa Ærens Omraade mærkes nu ogsaa
overfor Fremstillingen af Historien. Gustav Vasa blev yderst
forbitret over, at den danske Rimkrønike var udkommen i Tryk-
ken, og han fandt baade Skildringen af Dronning Margretes Re-
gering, hendes varme Ord om Unionen, ligesom ogsaa Fortællingen
om Kong Hans og Sten Sture fornærmelig for de Svenske. Det
hjalp ikke, at man gjorde ham opmærksom paa, at Krøniken var
skreven for en Menneskealder eller to siden, og at den allerede
tidligere flere Gange var bleven trykt. Kong Gustaf vilde ikke
lade de Danske blive uden Svar og lod Biskop i Vesteraas Peder
Swart sammensætte Rim — de blev rigtignok kummerlige —
.mod nogle af de foragteligste Artikler, som findes i den danske
Krønike mod os Svenske*, og Kongen laante hos Ærkebisp Lau-
rentius Petri Saxo grammaticus, som havde udmalet „de Danskes
indfodte og indplantede Art og onde Natur*, thi han vilde lade
.skrive om de Danskes Dyder*.
Og her staar vi ved et Træk af almindeligere Karakter, som
gentager sig igennem Tiderne. Det er langt lettere at være
den overvundne, den tabende end at være Sejrherre og
frigjort; der vil komme en retfærdigere og billigere Betragtning
af den nærmest forudgaaende Fortid frem hos de besejrede end
hos dem, som fik deres Ønsker opfyldte. Det kommer saa karak-
teristisk frem i Norges nyeste Tid. Efter at Nordmændene i 1814
var bleven skilte fra Danmark og havde vundet den store Frihed,
laa Landets Historie i de første Aartier udyrket hen, og om For-
eningstiden med Danmark kom saa godt som kun Had eller vrang
Fortolkning til Orde. Endnu en Menneskealder efter Norges Ad-
skillelse fra Danmark udtalte en af de betydeligste af Norges Hi-
storikere: .Til mit Lands Historie efter 1537 kender jeg saare
lidet; den har for mig tabt sin Interesse fra den Stund af, da
Nordmændene var jammerlige nok til at underkaste sig et
Magtsprog af det danske Rigsraad, et Magtsprog, der efter min
Opfatning vel var en i Historien til Lykke sjælden Uretfærdighed
fra danskSide, men en Skændsel for Nordmændene, der taalte det.*
Efter at Kong Kristians Tronbestigelse i disse Novemberdage
for 40 Aar siden havde givet Tyskland den søgte Anledning til at
♦ 21*
Digitized by L^ooQle
320
Historieskrivningen i Reformationsaarhundredet
fremsætte Krav paa danske Landsdele og efter at det ved Magt
havde tvunget Konge og Folk til at .afstaa dem, er det hændt, at
Tysklands Historikere, selv de ypperste og berømteste blandt dem,
ikke har kimnet give en blot nogenlunde retfærdig Skildring af
de Tidsrum, der gik forud for Krigen, eller overhovedet af Dan-
marks Forhold til Hertugdømmerne eller Tyskland. I det hele
har der efter de store Sejre i Nutiden i den tyske Opfattelse af alle
Folkeslags Skæbner været mærket en Lovprisning af den stærkeres
Eet; Sejrene og de fuldbyrdede Kendsgerninger har altfor meget
været ansete for den rette Maalestok for Bedømmelsen ; der har
visselig ikke været noget Haab for Cæsars Modstandere. Selv den
berømte tyske Filolog og Historiker, som nylig lagdes i Jorden,
har haardt og umedlidende betonet, hvordan Historien i sin ufor-
styrrelige Gang uden Medlidenhed opsluger de Folk, som ikke har
Staalets Haardhed saavel som dets Smidighed.
I Modsætning hertil kan det sikkert siges, at under den rige
Udvikling af Historieskrivningen, som har fundet Sted i Danmark
i Kong Kristian IX.s Tidsalder, er vort Forhold til Tyskland gen-
nem Tiderne bleven ransaget saa nøgternt og med saa stor For-
sagelse af alt, hvad der kan kaldes fædrelandsk Overmod, at
maaske endog Angsten for at staa paa et altfor nationalt Stade
kunde synes for stærk. Ingen tør vel nægte, at den højsindede
Maade, hvorpaa vor Konge — den Danske, som havde lidt haar-
dest og for hvem Opgaven maatte falde vanskeligere end for no-
gen anden Dansk — har vist, at man kunde se med Ro i Sind
paa det tilbagelagte, naar man saa’ trøstig fremad, og at man
skulde betragte det svundne ikke som det, der skal glemmes, men
hvoraf der skal læres, har været et lysende Eksempel for alle.
Vender vi nu Blikket til Reformationsaarhundredet, er det
værdt at iagttage, hvorledes man i Frankrig, om man end ikke
havde oplevet en Befrielse fra en fremmed Magt, dog havde gen-
nemgaaet en saa stor Forandring af Kultur og statsretligt Liv, at
man saa’ paa de lensretlige og andre middelalderlige Institutioner
som en svunden Tids Barbari; man vendte sig derfor en god
Stund bort fra Studiet af Middelalderen, og denne Følelse forblev
delvis i den følgende Tid, den steg i Styrke i det 17de og 18de
Aarhundrede og bidrog sit til at bane Vej for Revolutionen.
Og nu Sverige — det var bleven befriet fra Unionstidens
Byrder og Kong Kristian ITs Tyranni, man skulde synes, at Sven-
skerne kunde se med Ro paa Fortidens Historie, og dog lurede
Digitized by L^ooQle
Historieskrivningen i Reformationsaarhundredet
321
der hos Nationen en saadan Angst for, at dens Ære skulde gaas
for nær i Skildringer af Fortiden, som langt overgik, hvad der
fandtes af tilsvarende Følelse hos de Danske. Denne Tilspidsning
af Æresfølelsen, hvorpaa allerede er nævnt Eksempler, bidrog i
høj Grad til Syvaarskrigen, og ved dens Slutning blev det da ogsaa
i Stettinerfreden vedtaget, at da en Mængde Nidskrifler til begge
Kongers og Folks Vanære var bleven spredte omkring og havde
givet den kraftigste Næring til Splid, skulde begge Konger sørge
for, at saadanne Skandskrifter ikke tryktes og at de, som over-
traadte Forbudet, blev straffede paa Kroppen. Denne Bestemmelse
førte tilmed til den første Pressesag i Danmark. Thi den før
nævnte Præst Jon Jensen Kolding havde i sin Danmarksbeskrivelse
udregnet, at i Fortiden 22 danske Konger havde overvundet Sven-
skerne og tvunget dem til at hylde sig, og han havde tillige tilladt
sig at sige, at der i Svarteraakampen var faldet 6000 Svenske,
hvad der overskred det virkelige Tal med 1000. Herover klagede
Kong Carl IX, og der blev rejst Tiltale mod Kolding; han blev af
Konsistorium dømt til at afbede det hos Øvrigheden, og i et Aar
blev han suspenderet fra sit Embede. Selv da Huitfeldt havde
skrevet Kristian II.s Historie og i denne paa en mærkelig fordoms-
fri og smuk Maade havde omtalt Gustav Vasa, blev Carl EX meget
ilde berørt deraf, han fandt ikke sin Faders Gerninger ret indførte
deri, det fortalte forekom ham for en Del ikke stemmende med Sand-
heden, hvorfor han befalede Erik Jorensson Tegel at skrive en
anden Fremstilling, som Kongen selv hjalp ham med og gennemsaa.
Saa langt kan dernæst Æresfølelsen og Nationalfølelsen ud-
arte, at den kun bryder sig lidet om Sandheden. Det er en Op-
fattelse, som især har faaet Raaderum hos de keltiske Folk, hvor
det er bleven sagt, at det var en daarlig Patriot, som ikke elskede
sit Fædreland højere end Sandheden. Værst kom her i Norden
i Reformationsaarhundredet denne Forsyndelse frem i den sidste
svenske katholske Ærkebisp Johannes Magnus' .Historie om alle
GOters og Sveers Konger* ; her er Tallet paa Sveriges Carl’er og
Erik’er blevet saa stort, at det har sat Mærke den Dag i Dag i
de svenske Kongers Titel, og Forfatteren har ingen Frygt for at
skabe Konger og deres Historie efter fri Opfindelse. Ogsaa i
denne Henseende overgik Svenskerne de Danske. Skulde noget
tilsvarende nævnes for Danmark, maatte det være Præsten Niels
Pedersens fabelagtige Gullandske Krønike, der aabenbart var skre-
vet med den Tendens at bestride Sveriges Ret til Øen.
Digitized by LjOOQle
322
Historieskrivningen i Reformationsaarhundredel
II
Renaissancen havde bragt det glade Budskab om, hvordan
alle sanselige og aandelige Kræfter besad Mulighed for Fuld-
kommengørelse, den havde fremsat sin Lære om den store Har-
moni, der bor i Mennesket, og saa kunde Længslen efter den
skønne Enhed dog ikke opfyldes under Trykket af den gamle
Troslære, der saa ubarmhjertigt stillede Menneskets sanselige Side
som en Fjende over for dets aandelige Halvdel og skilte de over-
sanselige Tanker og Form aal fra andre Evner og Drifter i den
menneskelige Natur. Saa kom Reformationen, som lærte, at
Gud stod midt i den jordiske Verden, og at alle Fag kunde tjene
Gud til Ære. Videnskaberne fik som en ny- Indvielse, og det er
Reformatorernes store Ære, at de ogsaa har hævdet Historiens
Betydning for Folket. Luther siger saaledes, at „Historien er en
saare kostelig Ting, thi hvad Filosofi, vise Mænd og al Fornuft
kan lære og udtænke om, hvad der er nyttigt til et ærligt Liv,
giver Historien med Eksempel og Begivenhed i vældig Grad, stiller
det ligesom for Øjnene, som om man var til Stede derved og saa’
det ske paa den Maade.* „Derfor er Historieskriverne de aller-
nyttigste Folk og bedste Lærere, saa at man aldrig nok kan ære
og prise dem og sige dem Tak.“ Melanchton, der selv flittig dyr-
kede Historien, hævder ved alle Lejligheder Historiens store mo-
ralske Betydning. Ved Studenternes Aftenbord her paa Kommuni-
tetet skulde der læses op af Melanchtons Verdenskrønike eller af
et andet historisk Værk. Men Luther taler dog ogsaa om dem,
som udsmykker eller forvansker Historien til Gunst for deres
Fædreland og Ugunst mod de fremmede, saa at Guds Værk bliver
skammelig fordunklet , saaledes som Pavens Hyklere hidtil har gjort
og endnu gør det og man til sidst ikke véd, hvad man skal tro.
Det var nu ingenlunde tilfældigt, at Reformationstiden ogsaa
bragte Historieskrivningen den store Vinding at skabe den hi-
storiske Kritik. Det var jo hin Tids Tanke, at alting skulde
man selvstændig undersøge, og saaledes gik man da ogsaa til en
Prøvelse af, hvad der var fortalt om Kirkens Historie. Af det store
kirkehistoriske Værk, der gerne kaldes „de Magdeburgske Genbi-
ller* og som blev saa betydningsfuldt som Mærkepæl i Viden-
skabens Historie, er det første Bind tilegnet Kong Kristian III og
Kong Frederik II, og man hører her straks i Indledningen som en
Domsbasun over den katolske Kirke og dens Historieskrivning:
„Gentagne Gange har Djævelen opvakt nogle fanatiske og for-
Digitized by L^ooQle
Historieskrivningen i Reformationsaarhundredet
323
blindede Mennesker, som skammelig har besudlet og formørket de
største Ting i den kristne Religion med afskyelige Opdigtelser og
filosofisk Gøgl, opspunden i blinde og vanvittige Menneskers
Hjerne." Det var Matthias Flacius, som var Værkets Hovedleder,
en lidenskabelig Mand, hvis brændende Aand drev barn til skarp
Optræden mod Melanchtons vaklende Svaghed, men ogsaa førte
ham til disse ihærdige og skarpsindige Studier, der lod ham og
de andre Magdeburgske Centuriatorer bringe Kirkens Historie et
saa langt Skridt fremad og skabe en virkelig historisk Kritik. En
af Magdeburgemes Hjælpere havde rejst i Danmark for at gennem-
søge Arkiverne og var med Kong Kristians Anbefalingsskrivelse
draget videre til Skotland. De magdeburgske lærde skrev til
Kong Frederik om, hvordan den arme Lazarus Kristus overalt
lider Nød, og bad ham opfylde det af hans Fader givne Tilsagn
om Understøttelse, hvad ogsaa skete.
Det er jo imidlertid ikke nok, at Reformatorerne hævdede
Historiens Betydning — og vort Universitet fik 1589 en Professor
i dette Fag — man maa ogsaa spørge om, hvilken Plads mellem
Fagene Historien indtog, om den fik en selvstændig Stilling eller
kun var Tjenerinde for de andre Videnskaber. Ja, det lader sig
ikke nægte, at Historien overalt maatte gøre en Tjeners Gerning.
Da Professor Jens Andersen Sinning paa Kristian IlI’s Tid skal
bestemme dens Plads, henfører han Historie og Kronologi sammen
med Geografi og Regnekunst til Fysikken. Peder Palladius dømte
dog rettere, da han satte Historien hen til Etikken og særlig
dens praktiske Del om hvordan enhver skal opføre sig offentlig
og privat og kan undgaa Vanære, Skændsel og Uretfærdighed. I
Sverige vilde man have Historien betroet til Professoren i latinsk
Poesi, altsaa som et Fag under Veltalenheden. At Historien skal
være en Tjenerinde og Hjælperske, fremhæves idelig af Melanchton,
som særlig betoner dens Værd for Fyrsterne og dem, som styrer.
Den skal ogsaa være et Værn og et Skjold for Landet, og Fyr-
sterne — siger Luther — skulde have Optegnelser om hele deres
Regimentes Historie og efterlade det til Efterkommerne. Nutidens
Frygt for at skrive netop Samtidens Historie kendtes ikke; allerede
1542 opfordrer Melanchton Kristian III til at lade Peter Svave
eller Hans Svanning skrive Landets Reformations Historie. Som
ingen Sinde tidligere var det ogsaa gaaet ind i vore Statsmænds
Bevidsthed, at man maatte have historisk Viden. Om Kansleren
Johan Friis hedder det, at han var udmærket forfaren i „de gamle
Digitized by L^ooQle
324
Historieskrivningen i Reform ationsaarh undredet
Historier baade af vore danske og udlændiske Krøniker og havde
heraf det rige Liggendefæ til vise Raad at give". Hans Eftermand
Niels Kaas havde „en usigelig Lyst til Historien" og Indsigt deri
som kun faa; han mente, at de, der havde Rigens Styrelse i
deres Haand, ikke noksom kunde sætte Pris paa den og drage
Lærdom af den. Og Rigens Kansler Arild Huitfeldt, der har de
uforglemmelige Fortjenester af vor Historie, holder for hver Bog,
han udgiver, Historiens Lære frem for den unge Kong Kristian.
III
Den nye Tid, som oprandt for Historieskrivningen i det 16de
Aarhundrede, har saa mange Sider, at kun enkelte af disse her har
kunnet fremdrages. Og kaster vi nu Blikket paa vor egen Tid,
vil det ikke være vanskeligt at drage Traade, som fører fra Kong
Kristian IITs Regering til vor Tid, heller ikke vanskeligt at vise
store Modsætninger. Historien er ikke længer en saadan Tjener-
inde, som den gjordes til i det 16de Aarhundrede. Man har jo
ganske vist ogsaa i vor Tid forsøgt paa at gøre den til Led af
Fysikken, man har sagt: vend Eders Øje bort fra alle de enkelte
Skikkelser, som I hidtil har betragtet, se hen til den store Mængde,
Folket, hvor de# høje Tal er raadende, og I skal se, at alt be-
væger sig rent efter naturvidenskabelige Love, og at der findes en
Samfundsfysik. Dette Angreb er dog fuldt blevet slaaet tilbage,
Historien har hævdet en uafhængig Stilling, og i det Søsterfælles-
skab, som er opstaaet mellem Videnskaberne, indrømmes der den
en betydningsfuld Plads. Jurisprudens, Økonomi, Religionsviden-
skab og mange andre Videnskaber har lært at se deres eget Fags
Indhold fra historisk Standpunkt og derved vundet nye og store
Resultater. Allerede Auguste Comte udtaler, at det karakteristiske
for hans Tid var Historiens Overvægt over Filosofien. Jo mere
Erfaringsvidenskaberne fik Overhaand, desto stærkere maatte jo
ogsaa Historien, som er Læren om Menneskehedens Erfaringer, faa
Overvægt. Forberedende Evolutionslæren, men ogsaa paavirket af
den, har Historien endvidere stadig stærkere betonet Studiet ikke
blot af Fortidens Væren, men af hver Tids og vor Tids Vorden.
Den vaagnende Sans for alt nationalt Liv, som gav sig Ud-
tryk i det 16de Aarhundrede, Interessen for det danske Sprog,
saa at atter „Ordet toned fra den danske Læbe", alt dette var
Digitized by L^ooQle
Historieskrivningen i Refomnationsaarhundredet
325
Bevægelser, som skulde fortsættes, afbrydes og atter tage fat,
indtil den store Bevægelse opstod i det 19de Aarhundrede, Na-
tionalitetsbevægelsen, som støttende sig paa det fælles Sprog og
den fælles Litteratur brød med de gamle politiske Grænselinier
og forvoldte Forviklinger som dem, der førte til den Katastrofe,
hvis Begyndelse vi gennemlevede i disse Dage for 40 Aar siden.
Ulykken kaldte en Række af Historikere til Granskning af For-
tiden; allerede i Krigsaaret havde en afdød Videnskabsmand fattet
Tanken om at skrive Valdemar Atterdags Historie, hvad ban se-
nere udførte, og mange bortgaaede og nulevende Historikere tog
fat paa Studiet af vor Historie gennem alle. Tider for at komme
til en dybere Selverkendelse.
Historien har ikke længer det særlige Hverv i Kongens og
Regeringens Haand, som den havde i det 16de Aarhundrede. De
.Historiografer*, som Datidens danske Konger mente det nødven-
digt at have i deres Tjeneste, var i Virkeligheden en Slags Rigs-
Advokater paa historisk Omraade, der skulde tage Danmarks Hi-
storie i Forsvar mod fremmede Angribere. Saadanne er nu ufor-
nødne i den Forstand, hvis de fandtes tidligere, nu er der talrige,
som frivilligt vil gaa under Vaaben for at forsvare det mod uret-
færdige Angreb.
Den Sans for den enkelte Landsdels Historie, som var op-
staaet paa Kristian lll’s Tid og som senere har sat gode Frugter,
bar aldrig udfoldet sig rigere end i det Tidsrum, som indlededes med
Kong Kristian IX’s Tronbestigelse. Talrige Arbejder over Landets
enkelte Dele er udkomne, tre Selskaber er bleven stiftede med
det Formaal at virke for enkelte Landsdeles Historie, i hver eneste
Egn findes der Bfænd, Bønder og Skolelærere, Præster og Herre-
mænd, som virker for Belysning af det Steds Historie, hvor de
lever. Fra Regeringens Side er der sket vigtige Skridt for at
komme denne Trang i Møde ved at give Provinserne egne Ar-
kiver og ved Oprettelsen af et stort Provinsbibliotek.
Med stor Beredvillighed- er endelig paa Kong Kristian lX’s Tid
Aktstykker og Brevsamlinger bleven stillede til fri Benyttelse af Hi-
storikerne, hvad disse ikke noksom kan være erkendtlige for, og
hertil har svaret en priselig Frihed til at udtale sig om Fortiden
— selv om den laa tæt ved vore Dage — uden hvilken heller
ikke . Forskningen kan trives.
Johannes Steen strop
Digitized by LjOOQle
SKØNLITTERÆR KUNSTUNDERVISNING
unstbegejstringen flammer over det ganske Land.
Mange er de, der søger Belæring om Kunstens Frem-
bringelser, og stort Tallet paa dem, der føler sig
kaldede til at være de manges Lærere. Det har
længe været mig tvivlsomt, hvor vidt disse Lærere
ydede deres Elever nogen virkelig Vejledning i Til-
egnelsen af Kunstværkerne, og denne Tvivl er nu steget til en saa-
dan Højde, at jeg vil prøve at fremsætte og begrunde den. At
underkaste alle, der for Tiden i Danmark skriver og taler om Kunst,
en Kritik, er naturligvis ugørligt, og jeg vil derfor som Undersøgelses-
objekt vælge en Undervisning i „Kunsthistorie*, der fra alle Sider
anerkendes som den mest fremragende, der i de sidste Generationer
er ydet herhjemme, en Undervisning, der for alle senere Lærere
har været det beundrede og efterlignede Forbillede. Der er nemlig
Grund til at antage, at de eventuelle Fortrin og Fejl ved en saa-
dan Undervisning vil genfindes hos Efterfølgerne, de første rimelig-
vis i svækket Form, de sidste sikkert i større Maalestok. Ingen vil
vist benægte, at Julius Lange fremfor nogen anden har stemplet
„Kunsthistorien* i Danmark med sin Personligheds Særpræg, og
jeg vil derfor gennem et Par fremragende Prøver forsøge at karak-
terisere den Maade, hvorpaa han i sine populære Skrifter taler om
Kunst; enhver, der har hørt hans Forelæsninger, véd, at han i disse
anvendte ganske den samme Undervisningsmetode.
For at undgaa Misforstaaelse vil jeg udtrykkelig fremhæve, at
Ordet „Kunsthistorie* bruges i to vidt forskellige Betydninger, for
det første om en Udforskning af Kunstens Udvikling, der ved Hjælp
Digitized by L^ooQle
Skønlitterær Kunstundervisning
327
af den strenge Metode, som man med et yderst uheldigt og gan-
ske uhistorisk Navn kalder den naturvidenskabelige, bestræber sig
for paa alle Punkter at udvide vor Viden om Kunstværkerne, og
for det andet om en Undervisning, hvis Maal er at lette Tilegnelsen
af Kunstens Frembringelser for Lægfolk. At Lange som eksakt
Kunstforsker har ydet de vægtigste Bidrag til sin Videnskab, er be-
kendt, men dette ligger uden for nærværende Tema, og naar jeg i
det følgende taler om Lange som .Kunsthistoriker* , sigter jeg ude-
lukkende til hans Virksomhed som populær Foredragsholder og
Skribent; thi kun som saadan havde og har han herhjemme Be-
tydning for videre Kredse.
De Grene af Kunsten, der er Genstand for .kunsthistorisk* Be-
handling, henvender sig udelukkende til Synets Sans, og man maa
derfor af den, der skal være Lærer i .Kunsthistorie* forlange, at
han skal kunne skærpe sin Elevs Synsevne over for Kunstværker.
For at kaste Lys over den Maade, hvorpaa Lange opfylder denne
Fordring, vil jeg vælge et Eksempel fra Malerkunsten, da denne er
lettest tilgængelig for den uindviede og derfor bereder Undervis-
ningen færrest Vanskeligheder. Et Maleris Virkning beror dels paa
maleriske, dels paa formale Egenskaber, og jeg vil i min Under-
søgelse saa vidt muligt fastholde denne naturlige Tvedeling.
Det træffer sig saa heldigt, at Lange har skrevet en meget ud-
førlig Karakteristik af Correggio, der baade som Maler og som
Tegner er en af Kunsthistoriens interessanteste og indflydelsesrige-
ste Personligheder. Denne Afhandling (Tilskueren 1885: Udvalgte
Skrifter Q, p. 304 f.), der paa Grund af sin blændende kunstneriske
Form og sit rigt vekslende, tankedybe Indhold hører til det ypper-
ste, Lange har skrevet, er, som han selv siger (p. 328), et Led i
hans Studier over Menneskeskikkelsen, og den bør snarest muligt,
ligesom mange andre tidligere trykte Brudstykker af Langes Stor-
værk, føjes ind i den Sammenhæng, hvor den alene hører hjemme.
Lange begynder med at fremstille Correggios Udvikling og vælger
naturligvis som Udgangspunkt Kunstnerens Behandling af Men-
neskeskikkelsen. Correggio er — efter Langes Mening (1. c. p. 328)
— .Verdens største Kolorist og Farvetekniker*, og man venter
derfor, at han vil fortælle sine Læsere, hvordan Maleren i stedse
stigende Grad bestræber sig for at lade sine Figurer og disses en-
kelte Legemsdele bevæge sig i saa mange Planer og i saa afveks-
lende Belysninger som muligt, for derigennem at opnaa den længste
og indholdsrigeste Skala af Farver mellem det højeste Lys og det
Digitized by L^ooQle
828
Skønlitterær Kunstundervisning
dybeste Mørke. Man venter at faa at høre, hvordan Menneske*
legemet oprindelig hos denne Kunstner som hos den øvrige Høj-
renæssance væsentlig blev betragtet fra sin formale Side, men efter-
haanden for hans Blik udviklede sig til at blive en Bærer for den
største Tonerigdom, nogen Farvekunstner har raadet over. Man
venter en Paavisning af, hvordan Draperiet hos Samtidens andre
Malere behandles enten som et nødvendigt Onde eller som et
Middel til at opnaa en lineær Velklang, der var Legemet nægtet,
medens Correggio, for hvem selv det uanseligste var forlenet med
Farvens og Lysets Majestæt, giver det en Særeksistens, der stiller
det lige med Legemet, saa at de mødes og skilles efter Love, der
udelukkende er Farvens og Lysets. Man venter at høre, hvordan
Correggios Liv var en uafbrudt Kamp mod genstridige Lokalfarver,
hvoraf flere, som Hudfarven og det røde og blaa i Madonnas Dragt,
paa Forbaand var givne. Man venter en Vurdering af hans hurtige
og fuldstændige Sejr og af den dybe Samvittighedsfuldhed, hvormed
han i Stedet for at hvile paa sine Laurbær i Tillid til sine stigende
Evner stadig satte sig højere Maal: Snart giver han helt slip paa
de prangende Lokalfarver og frembringer dog et Billede, der netop
for sin Farverigdom gælder for et af Kunstens ypperste (Danae),
snart opgiver han den forsigtige Isolering af de stærke Lokalfarver
(Madonna di S. Sebastiano) og lader selv de stærkest kontrasterende
Farver komme i den intimeste Berøring, saa at den ene i store
Flammer slaar op i den andens Gebet (Madonna di S. Giorgio).
Kort sagt, man venter en omhyggelig dokumenteret Fremstilling
af den maleriske Udvikling i Correggios Menneskeskildring, som den
fremtræder i en lang Række sikkert eller tilnærmelsesvis daterede
Arbejder, og vel at mærke en Fremstilling, der ikke holder sig for
god til at undersøge og sammenligne Tæers og Fingres Form og
Stilling : Hos Correggio kan man bedre end hos nogen anden lære,
at hver Plet paa et Billedes Overflade har Krav paa den største
Ærbødighed og den inderligste Fordybelse, baade hos den Kunst-
ner, der skal male det, og hos den Betragter, der vil lære det
at kende.
Langes Fremstilling af Correggio som Menneskeskildrer indtager
24 Sider. Hvis man intet vidste om Maleren, og man ikke nu og
da traf paa Ord som »Maleri* og »malet*, kunde man godt tro,
det hele drejede sig om Reliefer: Om det, der for Kunstneren har
været det alle andre Hensyn overvejende Maal, som han har for-
fulgt fra sin tidligste Ungdom med en Maalbevidsthed , der turde
Digitized by L^OOQle
Skønlitterær Kunstundervisning
329
være eksempelløs, mæler Kunsthistorikeren ikke et Ord. Kun et
enkelt Sted (p. 318) strejfes ganske en passant en malerisk Ejen-
dommelighed hos Correggio, og det er betegnende for Lange, at
han kun omtaler den som en Betingelse for Løsningen af et for-
malt Problem. Efter denne Undersøgelse, der som sagt behandler
Maleren, som var han Billedhugger, fastslaar Lange, at Correggio
.overhovedet opgav Respekten for det menneskelige i hele dets
Omfang* (p. 320), og siger herom: .Et Hovede, som man vil betragte
med Hensyn til dets aandelige Indhold og Udtryk, ynder man ikke
at se saaledes, at Næsens Underflade kommer til at spille en Hoved-
rolle i Trækkene, at man ser uhindret ind i Næseborene, at Pan-
dens Flade bliver usynlig osv., og en hel Figur, som man vil se
for dens Skønheds og Karakters Skyld, foretrækker man at se i
dens fulde Udfoldning.* Man ser, at Lange her, ganske uberettiget,
paa Forhaand foreskriver, ud fra hvilke Synspunkter Correggio
burde have malet sine Figurer. Prøv at vende Sætningen om: ,Et
Hovede, som man vil betragte med Hensyn til dets Farve- og Be-
lysningsrigdom, ynder man at se i Forkortning, og en Figur, som
man vil se paa Grund af dens Stilling i Lyset og dens illuderende
karakteristiske Bevægelse, foretrækker man at se saa lidt parallel
med Billedfladen som muligt.* Den første Sætning eksemplificerer
Lange selv med Michelangelo, den anden kan — med skyldig
Hensyntagen til Malerens Evne til at give Ansigt og Stilling Ud-
tryksfuldhed — anvendes paa Correggio. De to Malere har ganske
samme Respekt for det menneskelige. En Underarm f. Eks. er for
Michelangelo væsentlig et formalt Problem; derfor fremstiller ban
den saa vidt muligt i dens fuldeste Udfoldning (f. Eks. Sibylla
Delphica). For Correggio er den samme Underarm væsentlig et
malerisk Problem; derfor maler han den i den Forkortning, der
byder den rigeste Farveskala (f. Eks. Madonna di S. Giorgio). For-
øvrigt er Lange ikke heldig i sit Valg, naar han paa Correggios
Bekostning fremhæver netop Michelangelo. Thi hos denne finder
man Forkortninger, der er mindst lige saa voldsomme (o: respekt-
stridige), ja han gyser end ikke tilbage for at lade os se selve Gud
Fader lige op i hans aabne Næsebor. Lange forarges over, at
Correggio forkorter et Ansigt til hen mod det usynlige, men han
glemmer, at hos ham er denne Forkortelse Undtagelsen, og han
glemmer navnlig at minde om, at alle de mest fremtrædende Eks-
empler derpaa af ham selv hyldes i de varmeste Udtryk og netop
for deres aandelige Indhold. Om Johannes i Apostelvisionen hedder
Digitized by LjOOQle
330
Skønlitterær Kunstundervisning
det: „Aldrig bar han skildret Følelsen af Afstanden mellem jor-
disk og himmelsk saa alvorlig, saa gribende * (p. 312), og om
Apostlene i Domkirken: „Der er næppe nogen Sinde skildret en
mere voldsomt hvirvlende Sjælsbevægelse, et stærkere Sving i Fø-
lelsen — de udbrede Armene med sønderrivende Længsel
og med Angest for Adskillelsen — — alt dette er storstilet og be-
tydeligt — — paa sin Vis noget uforligneligt i Renæssancens
Kunst" (p. 314 f.), og i Madonna samme Sted finder han et beta-
gende Udtryk for „den rene lyriske Følelse". Hermed er Listen
over de forkortede Ansigter hos Correggio omtrent udtømt, og jeg
vil blot tilføje, at den, der vil belære andre om Figurkunst, saa
vidt muligt bør undgaa at eksemplificere med et Billedes Hoveder,
da Eleven paa Forhaand vil være tilbøjelig til kun eller næsten
kun at betragte disse, en Vane, der umuliggør enhver dybere Ind-
trængen i Billedet. Men, som sagt, Correggios Hoveder er næsten
alle fuldt udfoldede eller umærkelig forkortede. Den berygtede
„Frøragout" lader ganske vist langtfra alle Legemets Dele træde
frem, men dette beror kun i de allerfærreste Tilfælde paa Forkort-
ning, men paa at vedkommende Figur delvis er skjult i Skyerne, og
det, man overhovedet ser, er alt andet end voldsomt forkortet;
man maa nemlig huske, at kun en forholdsvis mild Forkortning
er formaalstjenlig for Correggios Kolorit Da Langes Kritik af
Maleren kun er baseret paa hans formale Egenskaber, men dens
Uretfærdighed beror paa, at han ikke har kunnet se, at det cen-
trale i denne Kunst er og bliver Farven, var det umuligt at holde
Farve og Form helt ude fra hinanden, naar det var Opgaven at
antyde, hvor blodig en Uret Lange har gjort, ikke blot mod
Kunstneren, men mod alle dem, han har paataget sig at indføre i
hans Kunst. Og det gør næsten ondt værre, naar han efter Gen-
nemførelsen af denne formale Karakteristik af en Farvekunstner
til sidst skriver: „Men vi skylde blot med et Ord (! !) at minde
om (!!), hvor ubetinget beundringsværdig han er i hvert eneste
af sine Værker i den maleriske Gennemførelse af det, der nu
engang var hans Program* (p: 328). Thi Correggios Program
og hans maleriske Gennemførelse deraf er ikke to forskellige Ting,
men hans Program var netop den maleriske Gennemførelse. At
Lange, efter at have gjort det utrolige Kunststykke at bortelimi-
nere Farve og Lys fra Correggios Figurkunst, dog Gang paa Gang
finder Anledning til de højeste Lovprisninger, turde være den højeste
Anerkendelse, der nogen Sinde er ydet Kunstnerens formale Evner.
Digitized by
Google
Skønlitterær Kunstundervisning
331
Hvad kan nu være Grunden til, at Lange ved Betragtningen
af „Verdens største Kolorist" tager sit Udgangspunkt et helt andet
Sted end i Farven ? Han havde, som det synes, meget ringe Sans
for det maleriske i Malerierne. Naar han f. Eks. p. 328 stiller
Correggios Kolorit over Rembrandts og Tizians, er dette dog en
Sammenligning mellem aldeles inkommensurable Ting. Skal en
Kolorist fra Norden sammenlignes med Correggio, kan der natur-
ligvis kun være Tale om Vermeer fra Delft , hvis koloristiske Evner
ofte finder Udtryk, der forbløffende minder om Correggios, og
danner en Parallel, der er saa meget interessantere, fordi Vermeers
Evner til at fremstille Menneskelegemet er meget ringe. Og i Italien
selv har vi en Maalestok for Correggios Kolorit i den samtidige og
nære Lotto, hvis koloristiske Temperament ofte frembyder de mest
forbavsende Berøringspunkter med hans. Først p. 347 (o: lige før
Slutningen) naar Lange til at ofre et Par Ord paa Correggios Ko-
lorit. Om hans eventuelle Forbilleder véd han intet andet at sige
end et Par ganske vage Bemærkninger om Lionardo. Hvis Lange
havde stillet sig mindre fornemt over for Morellis „enøjede Paa-
staaelighed" (p. 348), var Resultatet maaske blevet mindre mageri.
Her stiller han Venezianernes Kolorit i Modsætning til Lionardos
og overlader det til Læseren heraf at slutte, at Tizian og Cor-
reggio i Koloritten repræsenterer to diametralt modsatte Principper.
Drøne Sammenligning burde imidlertid ikke være indført ad en
Bagtrappe paa den sidste Side, men stillet i Spidsen og forfulgt
til sine yderste Grænser. Intet kan kaste klarere Lys over Cor-
reggio end Sammenligningen med Tizian: Hvorfor behandler de det
blanke Staalharnisk saa totalt forskelligt, hvorfor bærer Correggios
Kvinder aldrig Smykker, medens Tizians funkler af Guld og Juveler
osv. osv.? For den Slags Spørgsmaal havde Lange liden Interesse.
Meget lærerig er saaledes hans Behandling af Udviklingen i
Assunta-Motivet (Et Udtryks Historie 1895 : Udv. Skrifter II, p. 89 f.).
Lange mener, at Udviklingen i Tizians Assunta i Venezia har naaet
sit Højdepunkt og derefter bevæger sig nedefter (p. 107, 124 r
126). Om dette er rigtigt med Hensyn til Formen, er mere end
tvivlsomt. Farve og Lys synes heller ikke her at eksistere for
Lange. Han omtaler Tizian, Rubens og Murillo, som om deres
Billeder var farveløse. Men hvis man gaar ud fra det maleriske,
kommer Udviklingen i hvert Fald til at se helt anderledes ud. Tizians
Billede, der i Kunstnerens forholdsvis langsomme Udvikling maa
kaldes et Ungdomsværk, beherskes fra nederst til øverst af stærke
Digitized by L^ooQle
332
Skønlitterær Kunstundervisning
Lokalfarver, især rødt og grønt, og disse har i Madonnas Figur
ganske samme svære, jordbundne Vægt som hos Apostlene. Hos
Rubens er det helt anderledes (det af Lange særlig fremhævede
Billede i Antwerpen kender jeg ikke). Allerede paa det store
Billede i Wien er Madonna iført hvidt Atlask, noget, der vel ikke
er uhørt, men dog hører til Sjældenhederne, og paa Billedet i den
Lichtensteinske Samling, hvor de lavere Partier beherskes af mørke
Farver (sort Silke!), er den mørkeste Farve i Billedets øverste Del
det lysest tænkelige lilla-hvide i Madonnas Kappe: Hele dette
Parti er et Lyshav, sammensat af det sølvhvide Atlask i Madon-
nas Dragt og af lysende, graahvide Skyer; Englenes Hudfarve er
ikke den blodstænkede blaahvide, som man ellers finder hos Rubens,
men den er ligesom tilsløret af det køligt graalige Lys; deres Haar
har ikke den smeldende guldgule Farve med skarpe Glanslys, der
er Rubens’ Fryd, men er askeblondt. Denne Atmosfære af Lys,
hvori Madonna bevæger sig, og hvori Figurerne ligesom forflyg-
tiges, skilles naturligvis ikke ved en skarp Grænse fra den jordiske,
men forberedes allerede i Billedets nederste Del og, efter Barok-
Kunstens Love, ikke i Midten, men til den ene Side. Hvad nytter
det, at Lange gør sin skyldige Reverens for Rubens’ „himmelske
Roser11, naar han ikke med en tyk Streg slaar fast, at vi i Rubens’
Assuntaer Ander en opadgaaende Bevægelse i Farve og Lys, som
Tizian aldrig havde drømt om. Her var der Anledning til at
mindes et bekendt Ord af Bøcklin, at i Sammenligning med
Rubens var selv Tizian kun en Natvægter. Jeg har ikke haft
den Lykke i Originalen at se noget af Murillos Konceptionsbilleder,
men jeg skulde kende Maleren daarlig, om der ikke kunde siges
noget interessantere om dem end den mildest talt ganske over-
flødige Diskussion om, hvorvidt den berømte Madonna i Louvre
ligner Chokoladepapir eller ikke (1. c. p. 135). Hvad Tiepolo har
ydet i Retning af en saadan Farvernes Himmelfart, antydes end
ikke med et Ord. Det er i denne Afhandling gaaet Lange ganske
som i den anden: Han har sat sig for kun at undersøge Figuren
og glemt, at man paa intet Maleri, og mindst af alt hos de store
Farvemestre, kan behandle Form for sig og Farve for sig. Derfor
or hans Resultater blevet helt falske.
Denne Mangel paa Interesse for det maleriske er meget ud-
bredt i Nutiden, saavel blandt Kunsthistorikerne som blandt Kunst-
nerne. En af vore „ kunsthistoriske “ Skribenter (en Digter!) har
saaledes fortalt mig. at det først over for Billederne af „der Meister
Digitized by
Google
Skønlitterær Kunstundervisning
333
des Marienlebens* i Mimehen gik op for ham, hvad Maleri var.
En Kunstner (en Illustrator!) hævdede engang, at den maleriske
Gennemførelse af et Maleri var ganske ligegyldig, naar blot Bille-
dets »Idé* traadte klart frem, og en anden Kunstner (en Billed-
hugger!) ønskede, at Figurmaleriet saa vidt muligt vilde indskrænke
sig til at give »Konturer, fyldt med Lokalfarve*. Denne Mangel
paa Interesse for det maleriske selv i saa stærkt kunstinteresserede
Kredse s ta ar maaske i Forbindelse med, at den moderne Betragt-
ning af Malerkunsten i saa høj Grad benytter sig af Fotografier,
ja. Lange skal endog have sagt, at et godt Fotografi gav væsent-
lig samme Indtryk som Originalen. En Lærer i »Kunsthistorie*
kan naturligvis ikke give sine Elever nogen virkelig Forestilling
om et Maleri, de ikke har set, men han kan lære dem, hvad de
skal have deres Opmærksomhed henvendt paa, naar de kommer
til at staa Ansigt til Ansigt med Originalen, og han kan atter og
atter advare dem mod det ganske falske Indtryk, Fotografiet giver.
En bekendt tysk Kunstforsker, og vel at mærke en, hvis Interesser
næsten udelukkende kredser om det formale, plejer at indskærpe sine Ele-
ver, at den, der ikke gyser, naar han ser et Fotografi efter et Maleri,
end ikke er kommet ind i Forgaarden til Malerkunstens Forstaaelse.
Til at kunne »se paa* Malerier og lære andre dette, hører
imidlertid mere end at have Blik for det rent maleriske. Det er
lige saa vigtigt at kunne skaffe sig selv og andre Klarhed over Bil-
ledets rent formale Egenskaber. At Lange sad inde med fremragende
Evner paa dette Omraade, vil vist ingen benægte, men hos ham
kom Følelsen i en beklagelig og skæbnesvanger Konflikt med
Synet, saa at den til Tider fuldstændig tog Magten fra Synets
Sans, og det er det sørgeligste, der kan ramme den, der skal se og
lære andre at se. Naar man derfor skal sysle med Langes Be-
tragtning og Fremstilling af Formen, nødes man til samtidig at
betræde Følelsens slibrige Gebet.
Langes store Afhandling om Correggio maa være særlig egnet
til at give en Forestilling om hans Formbetragtning, da den kun
behandler Kunstnerens Figurkunst, og denne, som Assuntaen til-
fulde viser, omfattede Menneskelegemet med en Interesse, som
vistnok kun Michelangelo kan opvise Magen til. Det er saa meget
mere forbavsende, at Lange af hele Correggios ualmindelig mange-
sidede Figurkunst kun behandler den stadig voksende „glødende,
alt gennemtrængende Sympati og Trang til Fortrolighed*. Han
antyder ikke engang, at han har valgt et mindre Parti, men be-
TiUkueran 1904 22
Digitized by L^ooQle
334
Skønlitterær Kunstundervisning
tegner denne Egenskab og dens Vækst som hele Indholdet i
Kunstnerens Udvikling som Figurmaler. Da Correggio har malet
S. Giovanni baade paa et af sine tidligste og paa et af sine seneste
Billeder, og Helgenen er anbragt i samme Situation paa begge
Billeder, er det naturligt, at Lange begynder med en Sammenlig-
ning af disse to Figurer. Om S. Giovanni paa Madonna di S.
Francesco hedder det: „Han ser ud mod Beskueren med sit glø-
dende Blik og peger, som Johannes jo altid gør, op imod Kristus-
barnet. Det er en meget lyrisk og egentlig ikke nogen streng
Skikkelse; men det er dog en Mand, ikke alene med Skæg paa
Hagen, men ogsaa med Vilje i Hjertet, en Sværmer og Ivrer med
et let Anstrøg af asketisk Liv.“ Den samme Helgen paa Madonna
di S. Giorgio skildres saaledes: „En ganske glathudet, vellystig
Dreng i Pubertetsalderen, med et fyldigt Faunshoved, med Mund-
vigeme borede leende op i de tykke Kinder, og med et Par store
Øjne, som visselig ikke gløde af hellig Alvor og Iver. Hana
Stilling er ubeskrivelig magelig, kælen og uærbødig, og hans
Pegen paa Kristusbarnet gaar ud paa intet mere, end at det er
en mageløs sød Unge, der som saadan nok er værd at se paa.
Her er al Karakter, baade i etisk og historisk Betydning
udslettet: den vældige Bas er slaaet over i en rent kastratagtig
Diskant* (1. c. p. 306 f.). Er det muligt, at disse Linier kan være
skrevet af Menneskeskikkelsens Kunsthistoriker, af Forfatteren til
„Figuren og dens Navn*? Paa det ældre Billede staar S. Giovanni
lige ved Billedfladens Rand, og Figuren er i det store og hele pa-
rallel med denne; selv den Arm, der peger paaKristus, er paa en
alt andet end selvfølgelig Maade tvunget ind i denne Parallellitet;
det samme gælder Ansigtet, hvor den næsten pinlig vertikale Næse-
ryg adskiller to ganske symmetriske Halvdele; Panden er ligeledes
ganske vertikal, men overskygges for Resten næsten helt af det
svære brune Haar ; et stort Skæg dækker hele Underansigtet ; Lege-
met skjules omtrent ganske af Dragten (brunrødt